31 januar 2006

CHOCOHOLIC....

















Jeg elsker chokolade, mørkt og bittert med et kakaoindhold, der er skyhøjt; jeg bager chokoladekager på 1000 måder, de konfektagtige, de høje, de cremede, de glasursvøbte og de små sprøde.
Men en opskrift jeg nærmest overforbruger i alle mulige og umulige sammenhænge er denne muffin-opskrift, som jeg fik af min gamle nabo Bente i Silkeborg.
I aften skal drengene på ungdomsskoleholdet bage dem, som en slags opvarmning til næste uges event, hvor vi skal lave mad til 100, det bliver sejt, sjovt og et boost til deres selvtillid, det kan jeg mærke allerede nu.

Menuen er lagt:
Krydrede oksefrikadeller
Marineret kylling
Cous-cous salat og grøn salat

Pitabrød og hvidløgsdressing


og til dessert: Kager, der smager...

Og de kager, ja det bliver alt mellem himmel og jord, vi skulle jo nødigt komme til at kede os!!
Men choko-muffins bliver helt sikkert én af dem...

CHOKOLADEMUFFINS 12 USA-GIGA-SIZE ELLER 20 DANSKE
250 G. MEL

1 TSK. NATRON

225 G. SUKKER

40 G. GOD KAKAO

1 TSK. VANILLESUKKER

100 G. HAKKET CHOKOLADE

1 1/4 DL. MÆLK

90 G. SMELTET SMØR

2 1/2 DL A38

1 ÆG


ALT RØRES SAMMEN MED EN SKE, IKKE PISKE!!
HÆLDES I MUFFINFORME, STØRRELSE EFTER BEHAG, OG BAGES VED 200 GR. I 15-20 MIN.

Hvis man ikke kan li' at bage selv, så kan måske snuppe en pakke af dem på billedet, om de er gode, det ved jeg ikke, men filmen var........

30 januar 2006

SOM EN REGNORM...

Ikke min vinterkulør, men min rygrad, når det gælder nye strikkeprojekter!
Jeg kunne mærke, hvordan skufferne nærmest stod og lukkede op og i, for at jeg skulle blive fristet; jeg havde et enkelt nyindkøbt nøgle fra i lørdags, som jeg ikke havde fået lagt på plads, og hvad skete der....
I stedet for at det nøgle blev lagt ned, så røg der et andet op, præcis det nøgle, som det nyindkøbte skulle "parres" med!

Jeg gør det altså, slår op og snuppe de først pinde på Ruffles, jeg må se, hvordan det bliver.
Det changerende lilla garn er fra Filitas ophørsudsalg, det var det sidste nøgle luksusgarn fra Karen Noe, og det kunne da ikke hænge der alene!
Mon ikke sådan et nærmest lavendelfarvet spiraltørklæde vil gøre sig godt på en sommerbrun hals?? Jeg tror det!!

Ruffles er fra ScarfStyle, en rigtig lækker bog, og faktisk findes der en blog, hvor det kun er opskrifter fra præcis den bog og "søsteren" Wrapstyle, der vises frem af forskellige strikkere; sjovt at se, hvor forskelligt samme mønster falder ud, alt efter garnvalg.

Perlehyazinterne, jeg fik af Susanne i lørdags, begynder langsomt at skyde op med små yndige blomster, hvis jeg strikker hurtigt, så er tørklædet måske færdigt før hyazinterne er afblomstret...

29 januar 2006

SØNDAGS-STRIK...

Sophie bestilte et par luffer i går, sorte og valkede.
100 g. Fritidsgarn, et sæt strømpepinde nr.5 og så ellers bare der ud af i et par timer, strikke strikke strikke, hæfte 8 ender og så en 40 graders vask sammen med et stort håndklæde...
FÆRDIII'........

Se det er et projekt, der var til at se en ende på, betyder det så, at jeg må starte et nyt op??
Min Pisa måtte endnu engang igennem optrævlingsmaskinen, jeg var ikke tilfreds med det forstykke, hvor jeg havde taget ind, som opskriften dikterede, min hjemmekomponerede var pænere, så nu tager jeg den lige én gang til!!
Nu skal den simpelthen være færdig, så jeg kan komme videre med noget af alt det andet gode, der ligger klar i skuffer og kurve...

MANDFOLK...

Jeg har, som sædvanligt, brugt en stund af søndag morgen i badekarret, i dag var det gårsdagens aviser, der var lekturen.
I weekendtillæget til Midtjyllands Avis var der en dobbelt sidet artikel med overskriften "Klemt mellem småblomsterede vattæpper og urimelig krav", jeg kunne ha' fortalt hvem denne artikel handle om, uden at fordybe mig yderligere i teksten, det var selvfølgelig igen de stakkels mænd, der ikke får et ben til jorden i deres samliv med os hyæner...

Det er så synd for dem, for ifølge artikelen, har mændene hjemmefra lært, at de skal opføre sig ordentligt over for kvinden, og derfor yder de ikke modstand??!!??
Ligestillingen har udjævnet magten, tror de, men niks, kvinderne har taget den...

Hvorfor mon?? Kan det være fordi, at med magt følger ansvar??
Ansvar for hjemmet med de daglige oprydninger,rengøring, vasketøj, indkøb, madlavning, madpakker, lektielæsning, ansvar for børnenes læge- og tandlægebesøg, ansvar for koodinering af familiebesøg, vennekomsammen og idrætsaktiviteter, ansvar for gaveindkøb til begge sider af familien...
Et ansvar, der i langt de fleste familier overlades til Fru Mor, der lige så gerne ville være fri for den form for magt!
Jeg kender familier, hvor ansvaret er ligeligt fordelt, men de er i absolut mindretal...

En undersøgelse lavet over båndoptagelser af 18 familiers hverdagssamtaler konkluderer, at vi kvinder snakker oftest og længe, ja og....??
De eneste mænd jeg kender, der snakker lige så meget som kvinder, det er dem, vi ikke er gift med, fordi de er gift med hinanden!
Vi kommanderer og giver ordre, vi gør det ikke diplomatisk og demokratisk, nej vi bjæffer det diktatorisk! Kunne det være fordi, at sødmen i stemmen forsvinder, når man har bedt pænt 7-8 gange??

Et lille "fif" fra artiklen;
"Han skal turde banke i bordet og sige "Så stopper du, kælling". Hun hviner af fryd, den dag han siger stop, fordi han viser, at han har selvresepkt, og så bliver hun tryg!"
Han skulle bare lige prøve.......

Hvem afgør, hvad urimelige krav er?? Et ægteskab og en fælles hverdag med forpligtelser kan til tider føles som et kæmpe krav, man drømmer sig et lille øjeblik tilbage til de frie single-dage uden afkom, men der var jo også krav...
Er det urimeligt at forvente, at man fordeler opgaverne på en "demokratisk" måde, er det urimeligt, at blive lidt "pissed", når aftalerne brydes og man står med hele slæbet selv??
Næh, det er først urimeligt, når man forlanger, at manden også skal iklædes småblomstret!!

Artiklen handler også lidt om boligindretning, om den småblomstrede trend, jeg har ind imellem kigget boligreportager fra de smukke hvide hjem med lysekroner og sirligt arrangerede små tableauer, blomstrede hynder på stolene og shabby-chikke latte-kopper med rosenranker, det er yndigt, men hvor er mændende?? Måske er de flintrende ligeglade, eller også er det igen fordi, de hjemmefra har lært, at de skal behage kvinden og skabe ro i familien??
Min mand kommer ikke fra sådan et hjem...

Jeg har en blød plet for Nynne, der er sted i sin dagbog skriver:

Får det pludseligt dårligt v. tanken om alle de mænd, der må se fodbold i fjernsynet lænet op ad en sofapude m. blonder, pailletter og englemotiver. Og spise deres millionbøf på småblomstrede voksduge... Så er det bare jeg spørger, hvordan kan en mand ha' et sexliv i det der. Han kan jo ikke engang få en relulær rejsning uden at hjemmets kvindelige interior decorator kommer spænende og hænger en lille kurv på med et tændt fyrfadslys. Eller én, to, tre vikler en romantisk lyskæde omkring den....

Når det nu er sagt, så indrømmer jeg gerne, at Torbens 1 km3 store højtalere fra ungkarlelivet står på hans kontor i Viborg!!

28 januar 2006

LØRDAG LØRDAG LØRDAG...

Nogle ugedage er bedre end andre, for mig er lørdag en af dem!
I dag har været en rigtig fredelig dag, lidt rengøring, lidt tøjvask, lidt indkøb, lidt bagning, men alt i et stille og roligt tempo.

Jeg tog Susanne med hjem fra byen, hun forkælede mig med en kæmpe spand af min yndlingsforårsblomst, blå perlehyazinterer.
Der blev strikket, strikket og strikket, krydret med en masse kvindesnak og mange kopper kaffe (kun en enkelt af de fuldfede kopper cafe-kaffe med diverse flødeprocenter) og en god hjemmebagt gulerodsbolle med pinjekerner.

16 STORE GULERODSBOLLER:
2 DL. VAND
100 G. FROMAGE FRAIS
50 G. GÆR
2 SPSK. RØRSUKKER
1 TSK. SALT
2 ÆG
200 G. MEGET FINTREVNE GULERØDDER
100 G. PINJE- ELL. SOLSIKKEKERNER
50 G. SESAM
550 G. MEL, SÅDAN CIRKA...

Samme fremgangsmåde som altid, denne dej er blot meget "våd", og bollerne formes bedst med lidt mel på hænderne. De er gode og flotte gule!

Torben og pigerne var på skøjtetur hele eftermiddagen, så nu sidder der et par trætte piger med røde kinder og ømme ben i sofaen ovenpå.
Jeg vil smutte op til dem og strikke en luffe eller to, Sophie bestilte et par i dag, sorte og valkede, og de måtte gerne være færdige i går....

Jeg nåede også lige slutspurten på årets udsalg, 50 %, det er noget jeg kan li'!!!

FORKLÆDT SOM VOKSEN...

Laura var til klassefest i aftes, der var slush-ice-maskiner, musik, festlege og gang i den!
Mange af børnene havde blussende kinder og fugtigt hår at at løbe på skolens gange, når de ikke lige gav den gas på dansegulvet til Crazy Frog...

Men der var også nogle, der var blevet for store til den slags barnligheder, og havde tilbragt det meste af aftenen i en sofagruppe med deres mobiltelefoner og små håndtasker.
Måske var de bange for at få rodet håret, eller at mascara'en skulle løbe, måske gled bh-stropperne ned eller tænkt sig, hvis de gled på de høje hæle??!!

Vi taler her om BØRN på 10 år........

Jeg bliver så ked af det indeni, når jeg kigger på de piger, der holdt op med at lege, da de var 8, hvor bliver deres voksen-liv ufatteligt langt!
Jeg bliver ked af, at pigerne har forældre, der lader dem drage til fest med bare rygge, bluser der stumper lige under de ikke eksisterende bryster, og med øjenlåg smurt i forskellige pastelfarver!
Jeg bliver ked af, og forarget over, at de forældre ikke prøver at holde lidt igen, jeg fornemmer måske endda, at nogle af dem pisker en stemning op omkring deres "store" pigers fremtoning!

Jeg bliver IKKE ked af, at Laura ræser rundt med uglede krøller og laver "stå-hår" med en ballon, og bagefter giver den hele armen til ballondans; jeg bliver stolt af min naturlige unge, men også urolig for hende, for i den gruppe af børn, hun er en del af til dagligt, for der er nogen der, der godt kunne finde på at hvæse "Barnliiiiiiiiiii''!" efter hende, og det ville gør ondt!
Vi prøver at styrke hendes selvværd, så hun kan sige fra, vi leger og tumler med hende, og lader værelset flyde med legetøj, vi køber gerne Sylvanien Family til hende i julegave, for hvis bare der bliver leget med det lidt endnu, så er det fint for os!

Vores børn har også mobiltelefoner, og er da også begyndende "præ-pub", men vi moser ikke fremad, for hvad pokker skal udfordringen være, når man bliver 14, hvis alt det uskyldige blev kedeligt, da man var 11??
Jeg ved godt, at barndommen ser anderledes ud, end den gjorde i 60'erne, og for den sags skyld midt i 90'erne, da Sophie var "ung", men barndommen skal ikke kun vare til man er 10!!!

27 januar 2006

LAV SOL OVER SØEN...

Vi har været på indkøb i dag, med en frossen sø for enden af haven, næsten, måtte pigerne da ha' sig et par skøjter!
Isen er nogle steder 22 cm. tyk, og det skulle være så rigeligt, det er vist 13 det skal være; søen siger meget mystiske lyde neden under isen, og ind imellem giver den et højt smæld, men vi er ikke bange, for søen er nemlig kun 70 cm. dyb, der hvor vi havde skøjterne på idag...

Laura kunne ikke huske, at hun nogensinde havde løbet på skøjter, det har hun også kun en enkelt gang for længe længe siden, men hun strøg bare afsted med det samme, rollerblades giver også skøjte-øvelse!
Amanda var lidt mere forsigtig, men kom rigtigt godt i gang, og glæder sig allerede til i morgen, hvor skøjterne kan komme på igen..

Der var ufatteligt smukt ved søen, solen var på vej ned, og alt var badet i et eventyrligt lyserødt skær, det løftede humøret, der ellers havde været tungt og trist i dag, jeg har svært ved at komme oven på efter sidste uges influenza, og Faster Sus gnaver også lidt indeni; så det var så dejligt at se og høre de glade piger, de gør livet værd at leve!!

Torben er ude med firmaet, Laura til klassefest, så mindste-mus og jeg skal bygge Lego Alpha Team og ha' en omgang bob, og så ellers mæske os i tun, rejer, æg og grønt med sprøde flutes til, mon ikke også der kommer noget letbenet underholdning i kassen??!!

26 januar 2006

HARICOTS VERTES...

Jeg har altid elsket navnet, og også smagen på disse lange grønne tingester!

Vi har lavet bønnesalat i dag, både Laura og jeg spiser meget, når det er på menuen; vi fik tandooristegte kyllingebryster til og nogle kartoffel-spiraler rystet ud af en pose fra Fakta, de var ikke så ringe endda...
Men det var bønnesalaten, der var det vigtigste!!!

Bønnesalaten er nem og vækker altid begejstring, den er mættende og passer til rigtigt meget.

En portion blancherede Haricots Vertes blandes med både af fintskåret rødløg og god slat kogt grov bulgur.
Dressingen røres af græsk yoghurt, salt og peber og så det der gør det hele så godt:
Nogle ordentlige skefulde af Maille Provencale, som er en god sennep med hvidløg og rød peber.
Jeg rører også et par spsk. Hellmanns mayo i, det giver en god konsistens, men er ikke nødvendigt...

Alle ingredienserne vil kunne købes i Kvickly og Føtex, ingen special-indkøb til denne omgang!

Jeg vender altid dressingen ned i salaten, så det hele er dækket af et fint lyserødt lag, her har jeg ikke gjort det, det var bedre at fotografere ublandet!

Nu vil jeg gå op og få klø i en omgang bob, inden pigerne skal puttes med et kapital fra "Fadul og hele fadæsen"...

SÅ VAR DER POST...

Jeg har spejdet længselsfuldt efter posten de sidste par dage, og i dag havde hun endelig det med, som jeg har ventet sådan på!
5 søde brocher fra Anne i Örebro i Sverige, hun har holdt udsalg i sin butik , og jeg måtte bare bestille lidt. Der er dog kun én af brocherne, der er til mig selv, en anden er en gave til en sød kollega, der var til sin afsluttende eksamen i specialpædagogik i sidste uge, og de sidste er købt for andre kolleger.

Min lille plettede fætter skal selvfølgelig sidde på min stål-blå Pisa, den er nærmest købt lige til den, så nu er jeg under pres, mangler stadig 1/2 forstykke...
I morgen kommer den bare på en anden trøje, for den skal på!!

Og sørme om ikke det nye Isabella katalog ikke også var med i dag, listen til frø-indkøb kunne blive alenlang på bare et sekund; terrassen skal vælte i Lathyrus, så vi kan sidde og beruses af duftene, mens vi spiser tomatsalat af hjemmeavlede Red Alerts...
Om "bare" 5 måneder!!

SÅDAN...

3 timer, 3 skåle!!

Onsdag aften bliver min yndlingsaften her i foråret, og det bliver svært at vente i den uge, der går imellem, for det der ler-formning, det hitter.
Vi skulle lave 3 små skåle, morgenmadsstørrelse, i aftes, en introduktion til de 3 forskellige ler-typer vi kan arbejde i, og fordi man så regner med, at de første 3 ikke bliver ret pæne, ja så har man også noget at øve sig på, når man skal lære om glasur, glitning, begitning og forglødning, nye ord i min verden.

Jeg havde næsten ikke tid til at holde kaffepause, jeg skulle liiggeeeeeee....

Der lå fede magasiner med keramik og stentøj fra hele verden, bunkevis af inspiration, der skal produceres, skal der!
Hvornår er det onsdag igen??!!

25 januar 2006

LER...

Jeg har kun ringe voksen-erfaring med ler, fødderne her sidder på en dukke, der er det eneste jeg har modelleret som voksen...
I får ikke resten af se, Laura og Amanda har altid været skræmt fra vid og sans ved synet af den, den er bare for uhyggelig, synes de, nærmest som den hvide dame, jeg vil være barmhjertig...

NINA LUND...


Nogen "flasher" deres garn-gemmere, det gør jeg ikke frivilligt, så bliver det for tydeligt for mig selv, hvor meget der egentlig ligger i de skuffer! Så jeg har hevet lidt keramik frem fra skabene i stedet...

I går serverede jeg min tomatsuppe i vores "Salade-Nicoise-skål", og den har fået nogle kommentarer, både i bloggen og i mailboksen, så nu må jeg hellere ud med sproget:
Keramikeren hedder Nina Lund, og bor i et gammel mejeri tæt på Rørbæk Sø mellem Give og Hampen, hvis man biler er det på hovedvej 176!!
Hun laver de dejligste ting, og tager alt for lidt for dem, hvilket selvfølgelig er godt for os der køber, hun fortjener bare flere penge i kassen, synes jeg.

Vores er i brug til hverdag og fest, og afvaskningen klares lige mens man alligevel venter på, at el-kedel får kogt vand til te eller nes, så bare frem med alt det "guld" i har i skabene!!

Jeg elsker keramik, og ville ønske, at vi havde bjerge; måske får vi det, hvis jeg altså kan...
For netop i aften starter jeg på et keramik-hold i Silkeborg, det er på tide at lære noget nyt.
Mavedans var også en mulighed, jeg har endda to maver at danse med ;-)
Italiensk har jeg altid gerne villet kunne tale, det står godt til mit temprament.
Men det blev altså keramik, jeg er spændt!!
Det er helt sikkert ikke let, men jeg bilder mig ind, at jeg skal lave skåle, skåle og skåle, og så lige et par fade, måske når jeg 2, inden sæsonen slutter...

Da jeg blev færdig på seminariet fik jeg denne smukke vase af min svigermor, den er lavet af en Silkeborg keramiker, Henriette Duckert, hun laver skønne ting...

Himmelfadet er fra vores bryllup, lavet af en af mine veninders mor, check lige den glasur ud, det er bare så flot, mon det er noget med at puste???

24 januar 2006

MINE FAVORITTER...

Jeg tænker ikke på garn, opskrifter, fødevarer, tv-serier, tøjmærker, feriemål eller andet af den slags "pjank", jeg tænker på børn og unge denne gang.

Mine egne 3 skønne står selvfølgelig aller-aller-øverst på listen, men de har intet med dette indlæg at gøre, så godnat og sov godt til dem!

Nej, dem mit hjerte banker allermest for i mit professionelle liv, det er dem, vi her kan kalde "de skæve", dem som andre, både børn og voksne, ser skævt til, dem som har fået en skæv start på livet, dem der står skævt i forhold til normen eller måske normalen....
Jeg har et stort blødt punkt for disse unger, og bliver fyldt af energi, når jeg når dem, når de mærker at jeg vil dem, og vi sammen flytter noget, det er skønt!!

Jeg er næsten lige kommet hjem fra Ungdomsskolen, jeg har et rent drenge-hold, 11 er de, der er dengser og computernørder, der er morsomme og velbegavede, der er de seje, der er dem, der er på kanten og ude at bokse i hjørnerne, alle er repræsenteret.
Der er et lille team, en lille kerne af dem, der ofte bliver sukket over i andre sammenhænge, de mødte mig med forventningen om, at jeg også ville sukke; jeg sukker sjældent, men jeg var parat til at ta' styrkeprøven, hvis vi kom dertil.

De holder sammen, vil gerne være i gruppe sammen, der er de trygge; jeg var ret sikker på, at deres første servering ville blive en gang hundeæde, fordi de havde travlt med at gå at puste sig op, men de tog røven på mig, gjorde de!
De laver mad, så englene synger, de rydder op og vasker af efterhånden, de griner og kaster håndtegn, de smager smilende på det hele, og imens glemmer de helt at være seje...
I mine "selv-fede" øjeblikke tillader jeg mig at tro, at de smiler og trives i køkkenet, fordi de mærker, at jeg vil dem og at jeg møder dem med åbent hjerte og sind, men det er kun når jeg er allermest top-of-the-pop-ego-tripper, og det er jeg kun hver 5. onsdag i mindre end 3 minutter!

Om 14 dage skal vi lave mad til 100 mennesker, 2 retter til en fællesspisning i byens kulturhus, det bliver skægt, de glæder sig og det gør jeg også!

DAGENS RET...

Vi har spist livretter i dag, tomatsuppe og ostebrød, uhm...

Når jeg har overmodne tomater eller bløde peberfrugter i køleskabet, så smider jeg dem i fryseren, også små rester af tomatsalat, med dressing, ryger der ud!
Når der så er en god slat, ryger de i en gryde med sauterede løg, masser af hvidløg, en enkelt dåse af de flåede og så en sjat god grøntsagsboullion.
Tit henter jeg en buket krydderurter i haven, og andre gange nøjes jeg med et dyk i krydderiskuffen, basilikum, timian og oregano klæder tomaterne!

Er jeg rigtig i hopla, så kan jeg godt finde på at brune tomater og pebre i ovnen først, det giver en "dybere" smag, men ellers skal det bare koge-koge-koge; koger det for hurtigt ind og bliver for tykt, så bare på med noget mere væde.

Når det har den rette konsistens og smag, blender jeg det med stavblenderen, smager til med salt og peber, og rører måske en lille sjat piske i.

Dagens brød blev en solid gærdej af durum og almindelig hvede, tilsat masser af knust hvidløg, tørret oregano og små tern af orange cheddat, bagt hårdt med vand i ovnen, så det har en sprød og skarp skorpe.

En dejlig kombination på denne iskolde dag, det smagte himmelsk, du skulle prøve...

ER DET GAS- OG VANDMESTEREN...

Midt i kogningen af den hjemmegjorte tomatsuppe, vi skulle ha' til aftensmad, begyndte gaskomfuret at sukke for til sidst at gå ud med et lille pfyyhhhh.
Vi har 2 gasflasker, én til komfuret og én til terrassevarmeren, problemet i dag var bare, at den der løb tør, faktisk allerede var taget fra terrassevarmeren!!

Og da jeg nu havde frekventeret islaget med rumpen tidligere i dag, udfordrede jeg ikke skæbnen og undlod at eksperimentere med at smide gasflasken bag på cyklen, de er tunge, de monstre, også selv om vi kører letvægtsmodellen!!

Nu er suppen båret til naboens induktionsplader, for suppe, det skal vi dæleme ha'!!

Om det er mig, der skal sørge for at få fyldt flaskerne???
Næ, det står egentlig ikke på min to-do-liste...
Det kunne ikke være der for alt det andet :-))

INGEN KO PÅ ISEN...

Ja bortset fra mig altså, der lå og rodede rundt med skoletaskens indhold draperet om overkroppen!!

Kækt svingende ud ad døren på skolen, opløftet og tilfreds efter et godt møde, smilende ved tanken om det lille break, der ventede forude, inden jeg igen skulle være på skolen til at guide ungersvendende i skolekøkkenet, BANG, jeg faldt til jorden som en ugraciøs sort-broget...

Der er tommetykke stenhårde is-belægninger over alt på skolens område, om slog jeg mig, JA!!!
Jeg skyndte mig selvfølgelig at spejde til alle sider, forventede nærmest en kødrand af storgrinende elever bag ruderne, de var der heldigvis ikke, bare en enkelt mand, der sad i en bil og rystede let på hovedet, galant og omsorgsfuld fætter...

Så nu sidder jeg her og ømmer mig lidt, og er blevet enig med mig selv om, at gulvvasken vist sagtens kan vente til i morgen, jeg skal lige komme mig!
Det bliver med et par Jaywalker i hænderne, sokker er åbenbart hvad jeg mestrer i disse dage, alle de andre strikketøjer ligger bare og griner af mig, jeg laver den ene kiksede fejl efter den anden, selv de mest simple opskifter bliver til krypterede russiske formler for mit øje!!
Jeg mangler kun 1/2 forstykke på Pisa'en, men er lidt utilfreds med indtagningerne, de ligner ikke hinanden på højre og venstre forstykke, og jeg siger ikke, at der er fejl i opskriften...

23 januar 2006

US CANDY...

Ude i blogland stødte jeg i går på nogle piger, der lavede citronfromage , jeg følger lidt med i den husholdning, og ved, at de bruger de gode og lødige råvarer...

Det gør vi også langt den overvejende del af tiden, men ikke lige nu!!
Vi har også lavet citronfromage, 3 Jelly Belly med citron og 3 stk. med kokos, sådan!
Vi er alle vilde med Jelly Beans, Belly'erne er mindre og noget mere krasse i kuløren, men de er gode, er de...
Laura elsker at stå og line dem op, kigge i sin lille "opskrift-bog", og så servere Bananasplit, Tiramisu eller Blåbær Muffin, de er lækre, men meget små!!

Jeg har altså et lidt blødt punkt for mærkelige amerikanske varer, der var engang en amerikanske butik i København, hvor jeg købte underlige ting, når jeg var på de kanter; måske ligger den der endnu, og venter bare på, at jeg kommer og fylder kurven???
Jeg ved det er fyldt med E, masser af sukker og andet ikke-ernærings-mæssigt-anbefalelsesværdigt, but what the heck???

SPICE UP YOUR BUNS...


Vi snakker her om boller af gærdej!!

Hvis du savner duften af jul, når du står og kigger ud i det klare hvide vejr, så er her lige nogle boller, der vil kunne bringe december-stemningen frem igen, ikke stressen, men hyggen...

Jeg slap mere end 2 timer før beregnet i dag, et møde omk. nye handleplaner var skubbet til næste mandag, jeg forlod skolen hurtigere end nogen kunne nå at blinke med øjnene, tænk sig, hvis nogen havde fundet på, at vi lige kunne ta' et andet møde.
Og hvad bedre kunne jeg bruge de nyvundne timer på, end at kaste mig ud i noget bagning...

Opskiften her er lige så gammel som Sophie, hvorfra jeg har den husker jeg ikke mere, men den står skrevet på en godt fedtet side i min første hjemmeskriblede opskriftsamling; bollerne er vist en "omskrivning" af krydderkage eller en portion julesmåkager, der er bare lidt mere gods i disse; de smager skønt med lidt smør eller marmelade, men med rullepølse er de sikkert ikke gode...
Navnet er latterligt, men jeg kan jo ikke bare døbe dem om, når de nu har heddet sådan her hjemme i 20 år!

KINESERBOLLER.
100 g. smeltet smør
1.5 dl. mælk
50 g. gær
2 æg
3 spsk. farin
5 tsk. kanel
1 tsk. stødt nellike
2 tsk. stødt kardemomme
475-500 g. hvedemel

Samme fremgangsmåde som sædvanligt, ikke noget med reduceret gærmængde og lang hævetid her, de skal bare være færdige i en ruf, så det passer med at pigerne kan få en til eftermiddagsteen!

Jeg kan vist lige når en skraber, mens de hæver første gang, det var hårdt at komme på job igen efter en hel uge hjemme med influenza.
Foto følger, men de ser jo absolut lækrest ud, når de er bagt...

Og så opdager jeg lige at dette er indlæg nr.100!!


TUESDAYS WITH MORRIE...

Jeg var et hurtigt smut på biblioteket i går eftermiddags, herligt med disse åbne søndage, der hviler en helt særlig stemning over de stille rum.

Jeg tog ind for at hente en helt bestemt bog, "Tirsdage med Morrie" af Mitch Albom.
Jeg læste bogen for første gang for 4-5 år siden, og har tit tænkt på den, der var nu altså et eller andet med den bog.

På forsiden står der: "en gammel mand, en ung mand og livets store spørgsmål", bogen er en samtale mellem en døende lærer og en voksen elev, en samtale, der berører nogle af de store ting i livet, bl.a. familie, kultur, ægteskab og tilgivelse.
Bogen er lille og tynd, hurtigt læst, men jeg har husket den siden, nu nupper jeg den lige en gang til...

Første arbejdsdag i en sej uge med mange møder og aftaler flere aftener, jeg har et for stramt program, men dagen i dag starter heldigvis med grin og glæde for børnene og os.
3.klasserne har arrangeret inde-lege-dag for indskolingen, har selv stået for det hele, det giver energi og ansvarhedsfølelse og får dem til at vokse mindst 10 cm.

Amanda har "spillebule" sammen med vennen Tue, de har nøje udvalgt de spil, der kan spilles, for "det skal jo også være noget de små (børnehaveklasserne) kan være med til, mor, ellers får de bare en dårlig oplevelse!"
Jeg skal bare gå rundt og hjælpe der, hvor de gode oplevelser falder på gulvet og ender med ballade, det sker heldigvis sjældent på dage med leg og løse rammer...

22 januar 2006

UDE I NATUREN...

250 m. bag vores have ligger Bølling Sø, der er ingen huse mellem os og søen, bare et smukt og kuperet terræn, som vi hver dag går igennem sammen med Nugga.

Vi har udsigt over søen fra stuen ovenpå, og her ved vintertiden kan jeg fra køkkenvinduet se den mellem træerne bag haven.

Lige nu er der smukt, hvidt og knagende ved søen, den er ikke til at skøjte på, men et skridt der ud, det frister...

Vi valgte ikke at byyge her p.g.a. søen, men hold da op, hvor er vi glade for den kom!!

De dage, hvor livet snerrer og viser tænder, der går jeg ned til søen, lader mig "falde om" på en stub eller sten, trækker vejret dybt og nyder stilheden, det giver fornyede kræfter...

VAR DER IKKE VAND I HANEN...

I stueetagen har vi et gæstebadeværelse, der bliver brugt rigtigt meget af pigerne, når de lige skal vaske hænder efter leg eller anden aktivitet!

Jeg ved, at jeg hængte rene håndklæder op der ude fredag over middag

Jeg ved, at Laura stort set ikke har været hjemme

Jeg ved, at der stadig er sæbe i dispenseren

Jeg ved, at vandværket ikke har lagt en seddel om, at der var lukket for vandet lørdag

Amandaaaaaaaaaaaa!!!!

Og jeg har jo faktisk en vaskemaskine, der for tiden ikke kan klare 90 grader; nu må vi se, hvad Omo Sparkling og Vanish kan fikse ved 60...

21 januar 2006

NÅR KATTEN ER UDE...

danserne musene på bordet, og pigerne spiser pita-brød!!

Vi har sendt Torben til 50 års fødselsdag, og der er dømt piger-komsammen her hjemme, ikke med "fremmede", men bare os 4.
Sophie er kommet hjem for at ha' en stille og rolig lørdag aften, måske rakte pengene ikke til en aften på bar??

Torben hader pitabrød, næsten lige så meget som han hader selleri, og det er ikke så lidt endda.
I virkeligheden er han mest til sovs og kartofler, krebinetter, wienerschnitzel og bøffer, temmeligt nedslående for kokken her, der helst spiser anti-dansk.
Gi' mig gode salater, krydrede hanebryster og perlehøne, simre-retter, der har boblet i timer på gassen, gi' mig grønt, groft og stærkt, og fri mig for hakkedrenge med bløde løg!

Pigerne spiser egentlig hvad som helst, men har da hver især deres foretrukne; heldigvis, for mig, læner deres smag sig op ad min, så vi kan stemme faderen ned, og han må nøjes med én ønskedag om ugen, hvor jeg så til gengæld er sikker på, at der skal laves sovs, rigeligt af det!
Sådan en dag bliver det nok i morgen, når han nu har festet i dag...

TILLYKKE...

Vivian har fødselsdag i dag, og der er hejst flag for hende i hele Kongens København, selv Margrethe havde husket det, og sat flag på Krone 1, inden hun tog ud i byen i formiddags...

Jeg håber, at posten er nået frem til Vivian med min lille pakke; hvis ikke, så får hun her alle mine bedste ønsker om et godt nyt år; jeg håber, at hun vil blive forkælet rigtigt grundigt i dag, så hun kan samle lidt Bendix-kræfter, for med det vejr, hun har bestilt her til idag, da må der være behov for hjemmestrikkede sokker, altså gang i butikken...

Og så tillykke til dig, Christian Valdemar Henri John!

EN DUFT AF KVINDE...

Lyde og dufte kan på et spilt-sekund føre os tilbage til barndommens land, til én bestemt begivenhed eller et ganske bestemt sted.

Duften af Atrix håndcreme får mig til at tænke på min mormor, jeg kan nærmest høre, hvordan metaldåsen lød, når låget blev klappet på, når hænderne var blev mættet efter opvaskens udtørring.

Duften af plaster, den gammeldags slags af stof, bringer billeder af en yngre farmor frem, hun duftede af jod og lægekonsulation, når hun kom hjem fra sit arbejde hos Doktoren i Brørup.

Duften af talkum, anykind, får min oldemor Ingeborg til at tone frem på nethinden, hun levede til jeg var 21, og duppede sig hver dag, efter sit morgentoilette, for sådan et brugte man, når man var født i 1890'erne; hun pudrede sig med Maya, en parfumeret talkum, der lå i en lakrød dåse med en flamencodansende spansk skønhed udenpå.

Det er ikke kun dufte fra fortiden, der får mig til at tænke på kvinder, som jeg kender, også mange nutids-billeder er forankret i dufte...

Går jeg forbi en Look Menthol med gang i, så ser jeg Helle, en af mine bedste veninder, stå med en malerbøtte i den ene hånd og en rygende cigaret i den anden; vi har røget mange cigaretter sammen, rigtigt mange endda, og efter jeg selv holdt op for mere end 7 år siden, der har jeg egentlig nydt at se hende ryge, ikke fordi jeg trængte selv, men fordi jeg kunne se, hvor vild hun var med det. Nu ryger hun heller ikke mere, så de grønne Look er historie.

Nu vil jeg med det samme sige, at det kun var lugten af lige hendes cigaretter, jeg kunne holde ud, jeg er den mest fanatiske ikke-ryger ex-ryger, vi er de værste, har jeg hørt!!

Vel Oxygen, det er bare Vibber, en anden rigtig kær veninde, hun er effektiv, når hun rydder op efter en af hendes altid super-lækre middage, kluden vrides op, og swush swush bordene tørres hårdt og ordentligt af.
Hun dufter også altid selv så rent og swush-agtig, men det er jo en helt anden historie...

Manden i mit liv, han kan kun komme med under en duft af kvinde, fordi jeg kan lugte min egen parfume på hans uldne sweaters, ve ham hvis det en dag dufter af andet end Aromatic Elixir, der bare er min duft....

20 januar 2006

CRAVINGS...

Nogen fik åbenbart lyster, efter kager forståes...

ÆBLE-KANEL-MUFFINS 12 stk.
Kanelfyld:
1 1/4 dl. hvedemel
3/4 dl. sukker
60 g. smeltet smør
2 spsk. stødt kanel

Alt røres sammen og sættes til side, mens dejen røres af:

125 g. blødt smør
1 3/4 dl. sukker
2 æg
1 1/2 tsk. bagepulver
1 nip salt
2 tsk. vanille
3 1/2 dl. hvedemel

12 muffinforme fyldes halvt op med dejen, kanelfyldet fordeles, og der lukkes med et låg af dej.
Øverst trykkes æblebåde fast, og der drysses med kanel-sukker.
Bages ved ca.200 gr. (du kender din ovn bedst) i ca.15-20 min.

Enkelt og lækkert, og så serveret med en kop rygende te, så er det bare skøn fredag-eftermiddags-hygge!
Go' fornøjelse...


UHHHMMMMMMMM...

De dufter himmelsk, og har knas inden i....

HUSMODERLIGE TIPS...


I bedste Piet Van Deurs stil:
"Hvad er det???"

Det er såmænd vanillestænger i vodka; det er aldrig rigtigt lykkedes for mig at lave hjemmelavet vanillesukker af "aflagte" stænger, kan ikke få det til at smage af nok.
Men dette her, det virker!!

Når du har brugt det klistrede sorte indre af en fed stang, så plump den ned i en flaske med låg, jeg bruger en gammel fløde-flaske købt for en femmer, hæld noget vodka på, det behøver ikke at dække, og opbevar det i køleskabet; inden længe har du en super smagsgiver til bagværk, desserter eller måske din latte.

Man bruger så lidt af det i dej og lign, at de % der er i vodka'en på ingen måde skader Blyp og Buller, eller vækker Onkel Eskilds latente alkoholiker-gen.
Ønsker man alligevel ikke at bruge vodka, så forestiller jeg mig, at en sukkerlage ville kunne bruges med lige så stor succes, altså vand og sukke i en gryde, koge koge, og så ned i flasken til stængerne.

Jeg har for øvrigt mit fremme, fordi jeg bager sprøde æble-kanel-muffins til tøse-pigerne...

BÆST...

Ikke bare én, men hele 3 fjernbetjeninger har været i nærkontakt med Nuggas kindtænder, på parabol og dvd bare kosmetiske skader, men tv'ets, ak og ve, ingen funktioner virker!!

Nu sidder du nok der og tænker, om jeg mon er lettere "fat-svag", siden hun nåede at sutte på dem alle tre, det er jeg så måske nok, jeg regnede i alle tilfælde ikke med, at hun ville vende tilbage og snuppe en mere, efter den skideballe hun fik første gang.
Det var nummer 1 og 2, nummer 3 lirkede hun faktisk ud af hånden på mig, da jeg lå og fin-sov en lille smule feberhed til et afsnit af Oprah, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg vågnede ved første knas, og der blev ikke flere, men i stykker var skidtet...

"Men hva' så???" skreg Laura, der er bedste venner med fjerneren "Så kan jeg jo ikke skrue op og sådan...!!"
"Udemærket" tænkte moderen "du ligger på grænsen til en høreskade foresaget af Bart Simpson!!" klog af skade valgte jeg ikke at sige det højt....

Jeg fortalte, at der på siden af vores tv sidder en samling bitte små knapper, der både kan skifte kanal og skrue på og ned, smart!
Men, suk suk suk, så skal barnet jo rejse sig...
At høre på mine fortællinger om sort-hvide tvs, der skulle varme op, konvertere ovenpå kassen, hvis man ville se ZDF, det ringe udvalg af børne-tv, o.s.v. o.s.v., det gad hun bare ikke; der var sådan set kun ét at gøre, ifølge Laura "Køber far så en ny i morgen, eller hvad, han kan nok få en i Viborg!!??"

Og, hånden på hjertet, jeg synes faktisk også det er lidt småirriterende at skulle lægge strikketøjet, kravle ud af tæppet og daffe hen over gulvet, bare for at skrue en lille bitte smule op....

19 januar 2006

NU SNER DET, NU SNER DET...

Nu sner det, nu sner det
jeg ligger her og ser det
hver eneste gang jeg har en streg
og næse på
så sner det

De andre, de andre
med støvler på og vanter
de løber nu og slås med sne
jeg ligger her og venter

Jeg får hostesaft og honningmælk
men jeg vil hel're ud på kælk
de voksne si'r
i mor'n min ven
men jeg går ikke med på den

Så tør det, så tør det
i mor'n begynder sølet
og jeg må ikk' engang komme ud
fordi jeg er forkølet

Sangen kan jeg stadig udenad, selv om det er ved at være mere end 30 år siden, vi sang den i skolens musiklokale.
Billedet er fra vinteren '70, jeg har været syg af flere omgange, længes efter at komme ud til kammeraterne, det er ikke sjovt mere, heller ikke selv om min seng er flyttet ind i kontoret, så jeg kan ligger og lytte til mormors klipren på skrivemaskinens taster.

I dag er jeg også hjemme, men nyder det mere, end jeg gjorde den gang, i dag er der ingen der bestemmer, at jeg ikke må komme ud i sneen, selv om jeg har næse på!
I dag er en sofa-dag, der skal gi' mig energien til at komme på job i morgen...

INGEN NÆVNT, INGEN GLEMT...

Min korte link-kolonne yder på ingen måde virkeligheden retfærdighed, jeg surfer rundt i alverdens blogs, ikke hver dag, men med jævne mellemrum.
Jeg havde faktisk tænkt på at slette de få, der er, havde lidt dårlig samvittighed over alle de, der ikke var nævnt, tænk nu hvis de troede, at jeg ikke gad nævne dem......

Sandheden er en ganske anden:
Der er bare så mange!
OG - jeg har ikke sat mig ind i, hvordan jeg taster dem ind!!!

Jeg elsker at skrive og gør det med glæde.
Jeg har lært at lægge skygger på mine billeder.
Jeg har lært at sætte billeder ind fra nettet, så der vises mere end et rødt kryds.

THAT'S IT!!!!

Torben vil så gerne vise mig alt muligt, og jeg kan jo godt se, at alle hans små finesser gør sig super flot, men jeg er bare ikke nået dertil endnu.
Han er ikke den store pædagog, og kan godt blive lidt små-irriteret over, at jeg da ikke bare lige lytter lidt, det vil jo gi' mig så mange muligheder!
Når jeg skal ha' ham til at forstå mine begrænsninger omk. dette medie, så bruger jeg (selvfølgelig) madlavningen som sammenligning...

"Okay, skat, nu sidder vi lige lidt her foran komfuret, jeg viser dig, hvordan man tænder for gassen og regulerer flammen, og så laver du lige de 4 retter mad til de 75 på lørdag, det er så pærelet, og du vil kunne få en masse ud af det!!"

Han har opgivet, indtil videre, og siger, at jeg bare kan maile ham alle de links jeg vil, så sætter han dem ind; jeg har ingen stolthed på det område, han skal endelig bare gøre det, så fortsætter jeg med at stå for maden..

Indtil da, indtil mine links fylder 3,5 mter, kan jeg lige nævne nogle enkelte her:

En ganske ny blog, vi "mødte" først hinanden i går hos Molly Chicken, og har nu mailet lidt frem og tilbage, Bettina laver krea-ting for Isabella's, som jeg ved mange af jer læser...
Min gamle spejderkammerat fra Haderslev, der nu lever et hyggeligt familieliv i USA...
Marsvinets "mor", der har en dejlig humor...
Rosa, der syr fantastiske dukker, jeg fatter ikke en bønne af, hvad hun skriver...

Og alle i andre, jeg læser og glædes, inspireres og forundres, måske kommer i på min linkliste, måske ikke, vid blot, at ingen er ladt ude af uvilje, men man må ind imellem begrænse sig.

18 januar 2006

MAD I MØRKE...

Hvorfor bøvle med at komme ud af skidragterne, når man nu alligevel skal afsted til gymnastik om 10 minutter??

Laura (t.v.) og bedsteveninde Anna indtager et rygende varmt glas tomatsuppe ved bordet i sneen ude i mørket; "Det er bare så hyggeligt!!" siger de, da jeg kommer ud med et lille lys i et marmeladeglas, nogle dage skal der ikke meget til for at skabe glæde og hygge!

Jeg kender dem begge godt nok til at vide, at denne middag er én de vil snakke længe om...

GEDE-GRINER...

Ad underlige omveje kom jeg i dag til dette sted, "besvimende" geder, så bliver det vist ikke mere underligt på en snehvid onsdag som denne!

Ejeren fortæller malende om, hvordan gederne lammes af kortvarige muskelspasmer, hvis de bliver lidt for eksalterede, f.eks. ved fodring...
Kan man mon få sådan et gen indopereret??

Det ville være smart for os, der har lidt svært ved at takke nej til nogle af livets goder:
"Mere Othelleo-lagkage, Anne?"
Klask, ned ved siden af stolen med stængerne i vejret, og når jeg så fik samlet mig sammen til at komme op til bordet igen, ja så var fadet med kagen sendt videre, og jeg gik glip af den portion kalorier!

Måske skulle jeg bare øve mig i at sige Nej Tak....

LINDRING...

Man kunne snuppe sig en Bentasil Liquorice: 3 g. sødestoffer, stabiliseringsmiddel, vegetabilsk fedt, ammoniumklorid og aromaer i skøn forening.

Eller man kun svøbe halsen i en færdigstrikket Latifa inspireret klud:
96 g. Indiecita Alpaca og Cherry Tree Hill luksusmerino, 140 cm. langt og 14 cm. bredt, strikket med lethed og glæde, lime, cypres og lavendel i skøn forening.


Jeg gør begge dele, og tænker så lidt på, om afslutningen af Latifa ikke skal fejres med endnu et nyt strikkeprojekt...
Det kunne være et Alpacahalstørklæde til Torben, Ruffles til moi eller noget andet godt fra
Scarf Style!

Dagen i dag bliver nok den sidste på sofaen, Nugga har udnyttet situationen groft, har ligget sammen med en halvdøsende "mor", og sneget sig til at gnaske i ikke mindre end 3 forskellige fjernbetjeninger, jeg må hellere ta' på arbejde...

17 januar 2006

BELØNNING OG TRØST...

Så er Ofelia på pindene, det måtte bare være nu!

Som en slags belønning for, at ærmet på Pisa endelig passede, og at der nu kun er 1/2 ærme og et forstykke til den er færdig.
Og så som en lille trøst, jeg har det egentlig værre end i går, og når der nu ikke er nogen, der nurser lidt om mig, når jeg er syg, så må jeg jo gøre det selv, og hvad er bedre end et helt nyt strikketøj...


Nu er jeg igennem de første 3 pinde, så nu glider det, næsten 400 masker på pind 3, det bliver ikke til mange centimeter i timer, eller om dagen for den sags skyld!
Hullerne er altså ikke fordi, jeg strikker i febervildelse, mønsteret ser sådan ud...

Da jeg meldte mig syg igen i morges, sagde min søde vicer, at jeg da hellere måtte skylde mig på cyklen og komme op på skolen, det gik da ikke at være hjemme, når jeg bare blev mere syg af det; jeg tror nu, at dyner og nogle sider i "Brick Lane" er en bedre kur mod influenza, end timer i klasseværelset.

16 januar 2006

VARMA KOPPEN...

Sverige igen-igen, selv mod ondt i halsen hjælper det!
Sådan da, i alle tilfælde blev min aftensmad i dag en skål med Varma Koppen Fruktsoppa, uhmmm, jeg er ellers ikke meget for mad, der rystes ud af en pose, men dette her, det er en af mine laster.

Hvis man så er så heldig at kunne finde en pose Mandel Biskvier "små og goda" i viktualierummet, så er man nærmest lykkelig!!

Jeg må finde mig en soppa-pusher hinsidans, for jeg løber snart tør, der må findes en venlig sjæl i Sverige, der vil gå i ICA og proviantere for mig, måske kunne jeg sende en spegepølse den anden vej...

Her er helt stille, Laura spiser og Sims'er hos bedste-veninden Anna, og Sophie har budt far og lillesøster på hjemmelavede burgere i ungsomshybelen, hun kender hans evner foran komfuret alt for godt.
Jeg nyder stilheden!!

ER DER LIV...

Ikke ret meget på denne formiddag, hverken dyr eller mennesker vrikker ret meget med ørerne.
Amanda er hjemme med ondt i halsen, og jeg er bare helt "splattet", kraniet fyldt med snot, øm hals, tungt hoved og ondt i brystet, ynk-ynk-ynk, det er den rene elendighed!

Vi drikker te med mælk og honning, og jeg har lokket Amanda til, at vi skal se "Krudt og Klunker", en gammel dansk film baseret på Benjamin Jacobsens bøger om en livlig familie i 1890'ernes København.
Jeg ved, hun vil klukke over den, og jeg kan få lov til at småblunde, og føler jeg trang, ja så kan jeg strikke lidt på ærmet til Pisa, forfra for 5.gang.....

15 januar 2006

TJAHH.....


Her kommer den så, min hm-hm oplevelse!

Jeg strikker ivrigt, betaler ind imellem mange penge for et strikkekit, men raner også til mig af gratisopskrifter på nettet og i ugeblade; jeg bladrer i mine veninders mapper, og finder af og til noget,der frister.
Jeg inspireres og inspirerer, låner lidt hist og her, og elsker at købe lækkert garn på udsalg, lageret har endnu ikke nået den øvre grænse.

Med fare for at få ørerne i maskine, kommer hm-hm'en nu..

Enkelte designere bliver meget oprevede over, at vi kigger hinandens opskrifter, det er ikke tilladt, og bliver ret så irriterede over at se deres design strikket op i andet garn end det originale.
Fair nok, jeg ved de bruger timevis på at designe, mange timer på at overveje farver, og diskussionen om, hvad man må og ikke må skal selvfølgelig ses fra begge sider!

Jeg bladrede i går i Norsk Strikkedesign, og da jeg kom til et stort billede af den stribede røde bluse, studsede jeg lidt, det lignede da til forveksling Mermaid?!?!
Jeg bladrede om foran i bogen, udgivelsesår 1999, nåh!?!?

Mermaid er fra 2005, jeg ved det helt præcis, for jeg købte et kit, nærmest den første dag det var til salg.
Jeg insinuerer ikke, at nogen her "hugger" eller låner, men der er da i alle tilfælde en, der er blevet inspireret!

For god ordens skyld.
ja, jeg købte et originalt kit, men var alligevel ikke helt tilfreds med farverne, derfor er min version, som for øvrigt er min for tiden favourit trøje, ikke helt efter designerens hoved.

DET SKULLE HA' VÆRET KOKOSMAKRONER...

Havde lige noget kokosmel, der skulle fyres af, og lidt chokoladerester, så jeg ledte i mine gemmere efter en opskrift på kokosmakroner med choko-stykker, men jeg fandt altså noget andet undervejs...

Det blev til gifler i stedet, med kokosmel i dejen, og kokos og chokoladestykker inden i, de ser gode ud!!

JULEN VARER LIG' TIL PÅSKE...

Har lige ryddet op i min "her-lægger-jeg-lige-alt-jeg-ikke-kan-forholde-mig-til-nu-skuffe", 1 meter bred og vel 50 dyb, er du svimmel, hvor kan der være meget underligt i sådan én!

Meget røg direkte i affaldsspanden, andet blev lagt hen, hvor det hørte til, og så dukkede der altså også en rigtig ØV op...
Den sødeste lille juleremse, købt i Sverige i 34 graders sommerhede, med en fast forestilling om hvilken hylde i køkkenet den skulle smykke i december; jeg havde glemt den!!!
December er slut, hellig 3 kongers- aften også passeret, ingen undskyldning for julepynt; men jeg gør det altså alligevel, jeg lader den stå i dag, for den er for sød til bare at komme i en af kasserne med julepynt.
Måske kunne jeg bare lægge den ned i skuffen igen i aften, der lå den jo egentlig godt...

Jeg har lånt en strikkebog på bilioteket, Norsk Strikkedesign, jeg har haft en oplevelse, ikke en a-ha, men nærmere en hm-hm; jeg er nødt til at ha' gang i scanner, kamera m.m., inden jeg undre mig her, og så er jeg næsten sikker på, at flere også vil sige hm-hm!

14 januar 2006

PAY IT FORWARD...

Gør noget godt for 3, der så hver især gør noget godt for 3 andre, der så hver især.....
Dette her kan gøre lidt det samme, jeg hopper med på Operation Morgenluft.

Om et kvarter skal vi til nabo-middag, jeg har lavet dessert, kæmpe Pavlova med vanillemarinerede pærer og hindbær, dækket af en sky af flødeskum!