24 januar 2006

ER DET GAS- OG VANDMESTEREN...

Midt i kogningen af den hjemmegjorte tomatsuppe, vi skulle ha' til aftensmad, begyndte gaskomfuret at sukke for til sidst at gå ud med et lille pfyyhhhh.
Vi har 2 gasflasker, én til komfuret og én til terrassevarmeren, problemet i dag var bare, at den der løb tør, faktisk allerede var taget fra terrassevarmeren!!

Og da jeg nu havde frekventeret islaget med rumpen tidligere i dag, udfordrede jeg ikke skæbnen og undlod at eksperimentere med at smide gasflasken bag på cyklen, de er tunge, de monstre, også selv om vi kører letvægtsmodellen!!

Nu er suppen båret til naboens induktionsplader, for suppe, det skal vi dæleme ha'!!

Om det er mig, der skal sørge for at få fyldt flaskerne???
Næ, det står egentlig ikke på min to-do-liste...
Det kunne ikke være der for alt det andet :-))

3 kommentarer:

strikke_jane sagde ...

Intet mindre end vildt irriterende:-(

Vil gerne høre hvordan manden bliver modtaget idag *G* Går ud fra, at det er ham der har misset noget!

Anne sagde ...

Han har hundetravlt med at gøre klar til den halvårlige udstilling, så han kommer først hjem ved midnatstid, og så har jeg nok dampet af ;-)

strikke_jane sagde ...

Nogen gange er det altså ærgerligt, at man når at "dampe af" *G*