29 januar 2007

KAPUT...

Det er helt galt med den stakkels computer, den må køres en tur til Århus for enten at blive fikset eller erstattet af en helt ny, SUK!!

Sjældent har jeg været så ærgerlig over et nedbrudt stykke maskineri, men jeg var altså blevet ret glad for dyret, og havde fået flyttet alt blog-relateret over på den, SURT!!

Det er ikke den store optur at sidde her ved den gamle Mac, der er flyttet op på Amandas værelse, faktisk er det temmeligt irriterende, røvirriterende, vil jeg tillade mig at sige.
Så måske bliver det ikke til det store bloggeri de kommende dage, men jeg vender frygteligt tilbage, jeg føler mig nærmest en smule amputeret uden den daglige dosis skribleri.

Jeg må få tiden til at gå med at strikke og læse, og det vel egentlig heller ikke så ringe endda...

28 januar 2007

SAMMENBRUD...

Vores nye computer er gået kold, helt og aldeles, og jeg tør ikke nærme mig arbejdsværelset, hvor Torben sidder og skumler!!
Den skulle sættes op, så den kunne køre XP, men det gik ikke som det skulle, og nu står den store skærm bare og er helt hvid, og der er intet at gøre...

Jeg havde ellers glædet mig til at blogge og lægge fine billeder op, mens manden var underholdt af håndbolden, men jeg kan tro om, kan jeg!

Det eneste positive, der er at sige om det, det er da, at det først skete for en times tid siden, så det har ikke kunnet ødelægge en hyggelig weekend, hvor vi bare har brugt tiden på at være sammen om ingenting.

Jeg er nødt til at gå ned og hive ham væk, lokke ham med Forbrydelsen på DR1, han sidder og bliver mere og mere indebrændt, det går ikke, han må ind i sofaen til den milde kone...

26 januar 2007

LYKKEN ER...

At ha' sin bedste ven at putte med!
Og det går vist begge veje her...

KAN DET MON VIRKELIG PASSE...

Der er nyt på pindene, lidt af hvert faktisk, hele 3 børnetrøjer strikkes der på, det er første gang i lang tid, hvor jeg slet ikke har gang i et lille tørklæde eller andet til mig selv.

To af projekterne kører bare, helt uden problemer, ingen slinger i valsen der, men det sidste, det får mig til at undres...

Jeg strikker i drømmegrønt merino/New zealandsk uld fra B.C., og har også hentet opskriften der, og umiddelbart er der ingen ben i det, i alle tilfælde ikke før det første ærme.
Hvis jeg gør, som opskriften siger, så når ærmet ned til underste kant af forstykket, det er lige i overkanten, synes jeg!

Jeg har læst og læst, strikket lidt frem og tilbage; kigger jeg på illustrationen af ærmets vendestrik, så skal der bruges 55 m. til ærmet, læser jeg i beskrivelsen, så skal der bruges 60, gad vide, om min strikkehjerne er taget på weekend ud af huset...

Jeg må vist hellere bare gøre, som jeg selv synes, det passer bedst, det vil ikke være første gang i mit liv!!

For øvrigt er garnet nu dejligt at strikke med, de små hårde stykker kvas man støder på undervejs, de pilles let af og ødelægger ikke det samlede indtryk, som er:
rigtigt dejligt garn til rigtig dejlig pris...

SÅ ER DER HÆKLET...

Ærekær er nok det ord, der bedst beskriver min indre hækle-kriger, da den kom på arbejde med forkanterne på den brune trøje.
Ikke om jeg vil bide i det sure æble og bede om hjælp, ikke om jeg vil give op, ikke om jeg vil!!

Så jeg nu har jeg hæklet og trævlet i en uendelighed, for jeg skal også kunne leve med resultatet, ikke nødvendigvis stolt af det, men jeg vil jo også gerne kunne ta' trøjen på ude i det offentlige rum.
Jeg har hæklet mig en hovedpine til, en af den gedigne skulle jeg hilse og sige, for jeg har siddet med skuldrene oppe om ørerne og spændt i nakke og arme, så det har knirket, så meget for den stolthed...

Men nu er den færdig, vasket og næsten tør, og i morgen skal den med til byen for at finde knapper og bindebånd.
Den er blevet, som jeg havde forestillet mig, det har virket fint at klippe modellen op ned foran, det kan ikke ses, at den ikke er "født" sådan, og kraven sidder flot og høj, nu da den er syet til på bagsiden.

Trøjen er måske lige til den store side, kunne i virkeligheden nok ha' været et nummer mindre, men det gør intet, den er perfekt til indehygge i sofahjørnet og til at tage den kolde brise, der kan være i haven på en ellers lun forårsdag.
Vi bliver gode venner, den brune trøje og jeg...

25 januar 2007

MORSKAB...

Hver gang jeg kommer forbi vores nye lækre maskine her, så har pigerne været i gang med et eller andet!
Specielt det indbyggede web-cam med alle dets underlige muligheder bliver prøvet af i tide og utide, men det forstår jeg egentlig godt, sjovt er det.

Det er hende til venstre, der har ondt i halsen, godt hun ikke gabte sådan hos lægen, hun havde risikeret at sluge den stakkels rare dame...

SKIDTMADS...

Laura er stadig syg, nu på 9. dag, med feber og en øm øm hals, der bare ikke vil komme sig.
Vi har fået den podet, ingen bakterier, så der skulle bare hvile og forkælelse til, sagde vores søde læge.

Det er synd for Laura, over en uge er længe at ligge syg, og hendes tålmodighed bliver sat på en hård prøve, men heldigvis underholder hun sig længe med tv og gamle videobånd.
Den ene bog efter den anden pløjes igennem, hun er en læsehest, så det ryger der også nogle timer med...

Jeg flexer lidt på jobbet, arbejder nogle timer, cykler hjem igen for så at troppe op til møder og andet senere på eftermiddag, det går okay, men er selvfølgelig ikke optimalt, hverken for arbejdsopgaver eller det syge barn.
Men i morgen er det fredag, jeg har fri og kan med god samvittighed bare være her hos Laura, måske gider hun endda at spille et spil med sin gamle mor.

Jeg skulle faktisk ha' hængt ud sammen med Liselotte og Ella i Ålborg i morgen, snakket en masse og grinet en del, spist og strikket, og måske endda været et smut forbi Lange; sådan bliver det ikke, yngelpleje må komme før selvforkælelse.
Det er da en smule ærgerligt, men selvfølgelig bliver jeg her og madammerne er vel også at træffe en anden fredag...

24 januar 2007

NOLLER...

Ja ja, tænker jeg nu, var det nu også nødvendigt at købe for 20 $ små papirstykker, havde du ikke levet lige så godt uden??!!

Og jow jow, det havde jeg da, men jeg måtte bare eje denne lille box med sirlige små kort.
Kort med udsnit af nogle af mine billeder, kort med navn og telefonnummer, kort der kan bruges til at klæbe på manillamærker til gaver, kort der kan bruges til forskellige papir-kreationer, kort der kan klistres på ryggen af vores sorte mapper og så bare sidde der og pynte...Boxen er fin, kortene er fine, prisen er fin, men hvorfor pokker bestilte jeg dem, før jeg havde fyldt mit Flickr-album?!

Jeg må ha' gang i produktionen, 50 til-og-fra-kort kan man vel hurtigt lave, og så lidt på mapperne, så er jeg snart klar til at bestille en ny portion, eller også kunne jeg måske få Torben til at lave nogen, lidt fordele skal der vel også være ved at være gift med en grafiker...

ISPINDE...

Haven er klædt fint på i dag, hvid forneden og med sukkerdrys på alt, der stritter, det ser forrygende ud.
Men nu har solen taget magten, og lige om lidt vil udtrykket være usødet, for frosten er ikke så bidende, at den vil kunne holde drysset på grenene.

Men pyt, det har set flot ud, så længe det har varet...

23 januar 2007

SÅ ER DEN GAL IGEN...


I vores lille familie er faderen i perioder det, man kunne kalde Ugens Gæst, han kommer hjem for at sove nogle timer, og sidder så ellers på sin pind oppe i Viborg og har så travlt, at det halve kunne være meget mere end rigeligt!

Vi er i sådan en periode lige nu, Torben siger, at det er forbi om et par uger, jeg hopper ikke på den, for perioden har varet i 12 år, og der er intet i sol, måne eller stjerner, der tyder på barbering af arbejdsopgaver!

Jeg har vænnet mig til den praktiske del af livet som deltids-enlig-mor, og når jeg ser den glæde han får igennem jobbet, han vel nærmest betragter som en udvidet hobby, så er det egentlig okay; men jeg savner ham altså, gør jeg, og det gør pigerne bestemt også...

"Kommer far hjem og spiser?" lyder det hver eneste dag, og hver eneste dag er det med håb i stemmen, at der spørges, og når jeg alt for ofte må svare nej, så høres der dybe suk, der ledsages af skudre, der synker lidt.

Men heldigvis er han god til at slippe jobbet på vejen hjemover A13, han er her, når han er her, og altid god for en hyggestund, det skal han ha'!

Amanda har prøvet at uddele bøder, det virker ikke en skid, denne her er vist ikke engang betalt, selv om den er mere end 1 år gammel.

Men nu må du hellere snart bevæge røferen hjemad, Farmand, jeg kan høre, at dummebøderne ellers er oppe i noget der ligner ture til Disneyland, en Playstation 3, computere på værelset og sådan, så på med sneskoene, vi venter...

22 januar 2007

ILD I RUMPETTEN...

Det ser ud som om, at de havde forrygende travlt med at komme hjem i varmen...

LIGE I RETTE TID...

Hatten her blev hevet af pindene i går, skyllet op og sat på hovedet i morges.
En mere passende dag til indvielse af sådan et beklædningsstykke kunne jeg vist ikke ha' fundet...

Jeg forelskede mig øjeblikkeligt i Beaufort-hatten, da jeg så den på Bentes blog, og med en rest petrol fra den brune sweater liggende lige på bordet, så var det bare at downloade opskriften og komme i gang...

21 januar 2007

STORVILDTSJÆGER...

Er det mon i sympati med det nedlagte bytte at Aja har tillagt sig reptil-pupiller?

Jeg elsker vores katte, men ikke så meget, når de forsøger at gi' deres bidrag til husholdningen, og egentlig endnu mindre, når de gnasker sig igennem mus og andet godt lige uden for vinduerne...

GENSYN...

Flytningen af alle vores fotos har givet anledning til en del oprydning, vi har i 1000vis, og der er intet system i rodet.
Vi har gemt for mange uden at skele til kvalitet eller motiv, alt er bare lagt ind, og alt for lidt sendt til fremkaldelse...

Men nu er der slettet, tilføjet tags og for alvor organiseret, og hvor har det bare været dejligt at sidde og kigge alle de billeder igennem; jeg har genoplevet hyggelig stunder, set pigerne i fuld firspring og været tilbage på gode ferier.

Vi har købt et lille program, der kan uploade billeder til Flickr direkte fra IPhoto, så der skal vælges og lægges op, så i de næste dage er der nok ikke sammenhæng mellem blog, årstid, eller år for den sags skyld og nyt i Flickr-albummet.

Jeg vil bladre videre, og har helt sikkert ikke sagt "Nåååhhhhh" for sidste gang denne formiddag...

20 januar 2007

SNOWDROP...

For længe siden gik jeg i gang med at strikke Snowdrop, og det gik da egentlig forrygende med den, i alle tilfælde de første 15-20 cm., så gik jeg ligesom i stå, helt i stå.

I næsten 1 år har den ligget og samlet støv i en strikkekurv, jeg har tit kigget på den og tænkt, at jeg lige burde strikke den færdig, det var jo bare lige ud på rundpind, men af en eller anden grund, så er den blevet i kurven.
Altså lige indtil i går...

Nu er den nemlig strikket færdig, vasket og tørret, og for pokker, hvor er jeg glad for det, for den er da rigtig lækker!!

Jge har strikket den noget længere, end den er i Helgas opskrift, det passer bedre sådan til min bløde facon, det er ikke så chikt, hvis jeg bliver delt ved navlen...

HVIS LILLE MASKE ER DU...

En eller anden må ha' holdt hånden over denne lille flyvske maske, der har klaret en tur på uldprogram uden at løbe...

KAMP TIL STREGEN...

Det går ikke godt for mig, jeg er simpelthen ikke stærk nok til at skubbe de andre væk her fra den nye computer!
Men nu er pigerne puttet, så er der 2 mindre at kæmpe med, og Torben, han må ærlig talt trænge til en pause, for han har snart siddet stolen i stykker og slidt bogstaverne af tastaturet...

Han knokler, gør han, min søde mand, for at få det hele til at spille, han importerer 1000-vis af billeder, timevis af musik, stort og småt fra den "gamle" computer, og vil gerne gøre det hele så godt og fint, og det er jeg sikker på det bliver, jeg kan bare dårligt følge med.

Jeg ved, at jeg kan stå tidligt op, meget meget tidligere end de andre, så i morgen har jeg chancen for at sidde i fred og nyde og teste, det vil jeg glæde mig til!

Skal jeg finde en positiv ting at sige om resten af familiens beslaglæggelse af den nye flotte hvide, så er det, at jeg har fået strikket vildt meget i dag, og det er jo heller ikke at kimse af...

GRUS OG TUNGE ØJENLÅG...

Det er ikke let at sparke dagen i gang, vi sad alt for længe og "ordnede" den nye computer i nat, alt for længe.
Men nu er blodet rullende efter et koldt styrtebad, termokoppen fyldt med stærk skoldhed kaffe og jeg vil sætte mig ud i bilen og køre ind til byen for at kunne få fyldt køleskabe og hylder...

Jeg kan li' at komme på torvet, før de fleste andre, jeg kan li' at fræse op og ned ad supermarkedets gange og det kan man her lidt over 8 en lørdag morgen, mens mange andre nyder et lun rundstykke og en tyk avis.

Vi bor på landet, næsten da, en Dagligbrugs og en Spar dækker kun de allermest nødvendige behov, så listen over indkøb og andet, der skal huskes inde i byen er laaaaaang denne morgen, jeg må afsted ud i mørket...

19 januar 2007

FREDAGS-GUF...

Torben kom lidt sent hjem i dag, smilede lidt skælmsk og drillende, smed henkastet en bemærkning om, at jeg da vist ikke kunne klare flere dejlige overraskelser i dag, han kunne jo se, hvordan jeg jublede over Annes pakke.

Men jeg kan altid klare mere, særligt af det dejlige, og ind fra bilen slæbte han så:
Vores nye Mac!!!!

Vi havde i går fået at vide, at leveringstiden var ukendt (??!!), men den kom altså i dag, spritny og über-lækker...

Der installeres på højtryk, den står på spisebordet og snakker både engelsk og kinesisk, der er fjernbetjening til Itunes, indbygget webcam, alt hvad der bimler og bamler, den er for cool, og vi er allerede ude i at snakke computerbrug med æggeurs-kontrol, der bliver rift om dyret!!

Min nye blog er lige om hjørnet, og nu skal den da bare blive endnu hurtigere færdig, så der kan blive dobbelt glæde her ved skrivebordet.

Om vi er lidt barnlige og overgearede lige nu??
Ja da...

Væggene ser mintgrønne ud, det er de da vist ikke?!

SÅ ER DET SKREVET NED...

Her kommer lige en lille opskrift på fimre-tørklædet:

1 bdt. mohair af en eller anden slags
Pind nr.5

Slå 32 masker op.

Strik 4 pinde ret.

Pind 5: de første 12 masker af lukkes af, resten af pinden strikkes ret.

Pind 6: igen lukkes de første 12 masker af, de næste 8 strikkes ret, og der slåes så 12 nye masker op.

Pind 7: 20 ret, slå 12 nye masker op.

Pind 8: 32 ret

Pind 9: ret.

Pind 10: ret.

Pind 11: ret.

Pind 12: ret.

Gentag pind 5 til 12 så længe garnet rækker, eller til tørklædet har den ønskede længde.

Jeg har ikke længere banderolen fra mit nøgle mohair, og ved ikke hvor lang løbelængde det havde, men strikket som ovenstående blev det til 230 centimer i 22 centimeters bredde.

Go' fornøjelse til jer, der måtte ha' lyst at kaste jer ud i det...

1. AF 12...

Så kan jeg melde klar med det første af de 12 projekter, omend der er meget lidt egern-luffer over denne søanemone.

Efter en meget hurtig, måske for hurtig, strikning af den store brune trøje er mine fingre helt ødelagte, de er ømme og kan ikke holde til hverken alt for tynde pinde eller tungt strik, øv!

egern-lufferne, eller en 3/4 af dem, ligger og hygger sig i strikkekurven, de sidder nemlig på en tynd p.2, og den brune trøje ligger på kanten af sofaen ovenpå, jeg kigger meget på den, men kan bare mærke, at fingrene siger nej tak til at møffe mere med den lige nu...Derfor måtte jeg gribe i skuffen, og der er heldigvis nok at gribe, mohairgarnet her, Quarzo Trends fra Adriafil, blev købt engang før jul, og det passer perfekt til dette fimre-tørklæde, som jeg bl.a. har set hos Susanne.

1 nøgle garn, et par pinde nummer 5, en hel masse retmasker, lukken af og slåen op igen, og så er det projekt klaret, nummer 1 af 12 er færdigt!!

Jeg hygger mig med at liste små projekter op, der kan komme i betragtning til 12 Projekter, der er masser af inspiration at hente rundt omkring, og heldigvis masser af garn og andet godt på lager.
Og dette her tørklæde skal såmænd nok blive brugt, det kan da lyse en grå og kedelig dag op...

CREME DE LA CREME A LA ANNE...

Jeg er blevet forkælet i dag, godt og grundigt endda, og jeg smiler et stort bredt og lykkeligt smil!!

Posten har lige, næsten, afleveret en pakke til én Anne fra en anden Anne, en dejlig overraskelse midt i den øsende regn.
Jeg har taget mig tid, brygget kaffe og pakket stille ud, læst det søde søde brev, der var med, og har så kunnet pakke den ene mere vidunderlige ting ud efter den anden...Det lækreste hørgarn, i en blød brun farve, jeg må finde det helt rigtige projekt til det, et lille tørklæde vel nok!

De smukkeste keramik-knapper, jeg har holdt dem mod den brune trøje, måske skal de bruges der på.En spøjs lille spurv, der fik mig til at trække på smilebåndet, ikke fordi den så ud som den gjorde, men fordi jeg fik et indre billede af alle de gange, jeg har grinet af folk, der havde stearinlys stående, som tydeligt viste, i farve og form, at de havde stået der meget længe, og kun til pynt.

Sådan én bliver jeg vist nu, for jeg sætter altså ikke ild i rumpen af denne sødling...Tak, søde Anne, du har gjort mig så glad, og jeg behøver vel ikke at sige, at dine valg er perfekte, just my kind of stuff!!

Jeg kan også godt afsløre, at der var én ting mere i pakken, noget blødt, som jeg havde sendt Anne ud efter i en århusiansk butik.
Jeg vil ikke vise det frem her, det er så absolut ikke i klasse med Annes andre lækkerier, og fortjener ikke skærmplads lige nu, men jeg fik da min nysgerrighed da stillet...

MORGENSTUND...

Oppe under dynen ligger stakkel Laura og koger, slukøret og skuffet, for hun skulle ha' sovet på skolens bibliotek denne nat sammen med sine klassekammerater.

Det er næsten ikke til at bære, når man må melde pas på sådan en oplevelse, det er ikke hver dag, at man får lov at rode rundt på biblio efter mørkets frembrud, og når man er 11, på vej mod de 12, så er sådan en aften sammen med klassekammeraterne noget der er top-vigtigt!!

Hun må forkæles lidt ekstra i dag, og så håber vi, at et par dage mere under dynen kan hjælpe hende af med feber, hovedpine og rød øm hals...

Jeg er ved så småt ved at være mig selv igen, maveondet bevægede sig opad, og udløste et døgns migræne; der er ikke meget bal i mig efter sådan en omgang, så min fridag faldt på et tørt sted i denne uge.

Jeg vil liste rundt og flytte på lidt støv, vande en plante og vaske en bunke tøj, jeg vil klappe min hund, ae mine katte, og nusse om mit sløje barn, jeg vil strikke en pind, hækle en kant og brygge en kop, og alt vil foregå i adstadigt tempo med troldehår og hængerøv, det er fredag og jeg har fri...

18 januar 2007

DET SNER...

Så kom den endelig, sneen, og pigerne er drønet ud i den; der lyder høje hvin og grinen, og ind imellem et højt dunk, når en snebold rammer en rude.

Og jeg sidder herinde og tænker på, hvad det mon lige er , der er med mig, snevejr og sygdom ...

17 januar 2007

DOUBLE UP...

To måtte blive hjemme fra skole i dag, Laura med den ømmeste halsen, jeg med den ondeste mavepine, vi er sølle.

Heldigvis er Laura så gammel, at der ikke er pylder eller hængeri på armen af mor, hun ligger under dynen på værelset med næsen i en bog og tv'et kørende som underlægningsmusik, hun er tilfreds, hvis der kommer en kop dampende te og et lille kram engang hver time.

Jeg vil krybe under min egen dyne i det kolde soveværelse og læse "Mænd der hader kvinder", det er god underholdning...

16 januar 2007

DER MÅ VÆRE EN KANT...

Og det kom der da også på trøjen i aftes, men kun én, for for en hækle-tumpe som mig, der gav de 4 ture frem og tilbage ømme ømme fingre og overanstrengte nakkemuskler.

Jeg fik god hjælp af de erfarne hækle-madammer, men jeg ville selv, måske skulle jeg bare ha' ladet dem??!!
Jeg har lige prøvet at samle trøjen op igen, det bliver ikke i dag den sidste kant kommer på...

LUFT...

At komme hjem efter en lang dag med genstidige unger, langtrukne møder og et hæsligt indeklima er godt, at komme hjem til en gåtur i det skønneste vejr blæser dagens irritationsmomenter og vrisne bemærkninger langt pokker i vold.

Jeg føler mig så priviligeret, når jeg dapper ned over vores græsplænen og ud på friarealerne, går 440 skridt, eller der omkring, og så har den stille store sø som baggrundsskærm for tankevældet.
Jeg savner aldrig byens puls, savner ikke lyden af trafik og hektisk aktivitet, jeg nyder stilheden, roen og det store rum, der giver luft til mit indre overbookede system...

Jeg går ned ad små stier, gennem lunde af birk og poppel, ser det vilde æbletræ og de små krogede KlodeMølle-ege, jeg kravler op på toppen af en af de små høje ved søen.Kigger jeg bagud mod syd-vest, så finder øjet vores sorte hus oppe mellem træerne, der hjemme hvor der er trygt og lunt, hjemme hvor jeg samler kræfter og puster ud.

Vender jeg mig om igen, og skuer mod nord-øst, så ligger søen der vid og udstrakt og lader horisonten spejle sig, der er luft og langt til nærmest nabo, jeg trækker vejret dybt, lukker op for tankemyldret, lader noget farer og andet komme til, der ved søen inspireres og oplades jeg.

Jeg elsker min "baghave", og fryder mig næsten dagligt over, at vi tog springet og flyttede herud...

15 januar 2007

TURBO-FARSBRØD...

Tiden løber stærkt i dag, jeg troede, at jeg havde eftermiddagen her hjemme, men sådan blev det ikke, jeg havde glemt et møde; uf, sådanne "overraskelser" er ikke af den gode slags.

Så nu er køkkentiden amputeret, og jeg har grebet til en af de hurtige "den-passer-sig-selv"-retter.
Og det gør den faktisk allerede, for den er kastet i ovnen, så nu skal der bare findes noget grønt og nogle ris, og sættes en tomatsauce over.

Opskriften fik jeg engang af en veninde, der kan lave mad som virkelig smager; om jeg er helt tro mod hendes opskrift, det tør jeg ikke love, men indgredienserne er nogenlunde de samme...

PAPRIKA-FARSBRØD MED KALV OG KYLLING

1 pk. kyllinge inderfileter skåret i grove stykker
1 pk. hakket kalv og flæsk
1 stor revet squash
2 løg
Hvidløg efter behov, vores er stort
2 spsk. paprika, og ja det er spiseskeer
2 æg
Rasp
Fløde
Salt og peber

Rør alt sammen til en fast fars, kom den i et ildfast fad, ind i ovnen med det og bag ved 185 grader, indtil det er nok.
Hvornår det er det, er jo ikke let at sige, det kommer an på fadets størrelse og farsbrødets tykkelse, men 45 minutter er nok ikke helt ved siden af.

Stegte kartofler smager godt til, pasta såmænd også, ris er ikke værst, og både tomatsauce og en kold urtesauce klæder kalv og kylling godt.

Jeg skal skynde mig at spise, for jeg skal i Kulturhuset og strikke, eller rettere hækle, jeg må op og finde mig en dame, der kan hjælpe mig med kanterne på min trøje...

14 januar 2007

JULENS RESTER...

På viktualierummets hylder ligger resterne af julens frembringelser, der er marcipan og bjerge af mandler og andre nødder, i køleskabet står de sidste æggehvider fra nytårets kransekage og frugtskålen huser nogle januar-appelsiner, der er ved at se lidt triste ud.

Jeg har rodet og bladret i kogebøger, mundvandet har været løbet til og fra mange gange, der findes så mange søde syndige opskrifter...

Én blev valgt, og eftermiddagens reste-gildet kommer til at bestå af
Financiers med Orange.


100 g. marcipan
100 g. flormelis plus lidt til drys
Kornene af 1/2 vanillestang
3 æggehvider
60 g. hvedemel
60 g. smeltet smør
Fintrevet skal og saften af en lille appelsin

Rør marcipanen med flormelis og vanille, æggehviderne tilsættes lidt ad gangen.
Tilsæt melet og rør det lune smeltede smør i.
Til sidst tilsætte appelsinskal og -saft.

Dejen sættes i køleskabet en times tid og fordeles derefter i smurte Financierforme.
Har man ikke sådan nogen, og det har jeg ikke, så hældes dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir og kagerne skæres ud efter bagning.

Der sigtes flormelis på dejen, og kagerne bages i ca.15 min. ved 225 grader.
Lad dem afkøle på en rist, før de skæres ud, jeg fik 30 fine stykker af min portion.

Ja og så undskyld, men jeg blev altså nødt til at lave en collage mere, nu skal jeg nok stoppe, jeg er altså bare lidt henrykt over den opdagelse...

UNDTAGELSESTILSTAND...

Jeg ville gerne cykle, jeg ville gerne smide de hvide løg, som nu er fundet, i jorden, jeg ville også gerne på tur med hunden, men jeg gør det ikke, det er for vildt derude lige nu.

Men jeg finder nu nok noget at bruge tiden til, her er lunt indendøre, her er alrum med sofa og brændeovn, strikketøj, tv, "Mænd, der hader kvinder" og masser af kaffe i koppen.
Og jeg kan endda sidde helt alene og fredeligt med det, for de andre befinder sig stadig under deres dyner på overetagen, det er ikke så ringe endda...

13 januar 2007

LIGE EN MERE...

Sådanne farver og former får mig til at længes efter dage i haven...

HVORFOR VIDSTE JEG IKKE DET...

Se lige her!!!
Det giver jo helt nye muligheder for flotte billeder på bloggen, hvor hulen hvor ville jeg gerne ha' opdaget det for længe siden.

Jeg har altid sukket over bl.a. Liselottes smukke billedcollager, men har ikke orket at sætte mig ind i, hvordan jeg kunne gøre det i Photoshop.

Liselotte har godt nok lovet at hjælpe mig på vej, det er rigtigt dejligt, men indtil da, der vil jeg helt sikkert benytte mig af den nyopdagede mulighed...

WWWRRRROOOOUUUMMM...

Så i røgen???
Da mor her kom susende forbi på sin nye cykel???

Nej vel!
Jeg gjorde heller ikke!

Jeg suser ingen steder i dag, jeg har svømmet mig til et gedigent hoved- og nakkeonde, så jeg må nøjes med at ae og kigge, for jeg er så glad for min cykel.

Jeg har bedt Torben om at skrue de gule reflekser af, han er lidt modvillig, de er lovpligtige, siger han.
Nå, ja, og?
Af med skidtet, de skriger af alle de bløde farver...

12 januar 2007

JAGUAR...

Jeg har set sådan én i dag, den var så pæn, lækker, flot, sej, mig, blæret, cool, sød, fin og hvad der ellers måtte ligge af positive ord på tungen.
Den var både i sort og champagne, og med flettede kurve både for og bag, jeg så allerede mig cykle af sted med sommerbrune ben i sølvsandaler og blomstret kjole...

Men de havde altså også den Raleigh, som jeg har sværmet lidt for!
Jane opfordrer mig til at købe dansk, og det vil jeg da sådan set også gerne, bare ikke lige nu vel, for jeg er sådan engelsk-fransk-forelsket...

BETAGENDE...

Uden sådan at gå helt i selvsving, så vil jeg nok sige, at dette er den absolut smukkeste tulipan jeg nogensinde har set!
Jeg kan slet ikke få nok af at kigge, der er så mange nuancer og de er alle så fine.Jeg købte kun én eneste, havde lyst til en kæmpe buket, men vores varme tørre hus er ikke godt for sprøde tulipan-blade, så jeg efterlod de andre i butikken.
Og så havde resten af familien sikkert heller ikke været tilfreds med, at weekendens madbudget var blevet transformeret til en buket til mor her.

Men bu står den her, den eneste ene, og lyser op i alrummet, jeg vil elske den i de få dage, den kan holde sine farver og spændstighed...

11 januar 2007

SÅ LANGT, SÅ GODT...

Så er trøjen slagtet, og det var ikke uden lettere klamme hænder og høj puls, at jeg lod saksen klippe det første hak.
Jeg havde syet frem og tilbage mange gange, men alligevel, tænk nu hvis...!!??

Efter opklipning er der over-locket på begge kanter, og trøjen mangler nu bare den hæklede kant og et lille bånd, før den er klar til at komme på.
Ja, på har den nu været, for jeg skulle se, om den var, som jeg håbede, og heldigt nok, det var den!

Det bliver weekend, før jeg er færdig, for det der hækleri, det er ikke min yndlings-diciplin, og jeg kommer til at starte forfra mange gange; måske giver jeg op, men det sker der ikke noget ved, for mandag aften er der strikke-café i Den gamle Biograf, 40 hard-core håndarbejdskvinder tropper op, jeg er sikker på, at én af dem vil hækle en kant eller to for mig...

HVEM?? MIG??

Vores nye skoleleder sagde i dag til mig, at jeg var så autonom.
Jeg vælger den positive indgangsvinkel, og opfatter det som en stor kompliment...

10 januar 2007

FORVENTNINGS-MEME...

Ella synes, at jeg skal tænke lidt over, hvad jeg håber på, at det nye år vil bringe med sig, hvilke forventninger jeg har til 2007.

Jeg tænkte ikke så meget på det ved årsskiftet, der gik tankerne mest tilbage i det år, vi var på vej ud af.
Meeeeeen, jeg behøver nu ikke tænke ret længe, der er masser at ønske sig og håbe på...

Allermest ønsker jeg selvfølgelig, at min familie, både den allernærmest og den lidt mere "fjerne", får et lyst og spændende år, med masser af glade stunder og dejlige oplevelser.
At de vil ta' imod livets finurligheder og udfordringer med åbent sind og løftet pande...

For mig selv, håber jeg det samme, men jeg forventer også, at jeg inden længe får taget en beslutning om, hvilke liniefag, der skal danne grundlag for min læreruddannelse på Nørre Nissum Seminarium.
Jeg går i gang med den netbaserede merit i eftersommeren, og ved helt sikkert, at dansk skal være det ene liniefag, men hva' med nummer to...

Jeg forventer, at jeg inden d.1.2. har en anden blog, der kommer til at ligge på eget domæne.
Vi arbejder hårdt, taster, tegner og fortæller, der er så mange muligheder, det er svært at vælge.
Jeg glæder mig til det, der er lidt andre muligheder i det, og hvem pokker har ikke prøvet at være træt af Blogger...

Jeg håber, at vi i løbet af 2007 får lettet os og taget på den tur til Haderslev, som vi har snakket så meget om.
Jeg vil gerne lade pigerne slendre en tur på det, der var barndommens gade for mig, fortælle dem, om det liv jeg levede der, da jeg var på deres alder.
Jeg vil vise dem min skolegård på Seminarieskolen, vise dem den baggård på Slotgade, hvor min søde klassekammerat boede med 4 søskende i en 2 værelses og lokum i gården.
Vi skal trille ned af den store bakke i Damparken, og kigge på det gamle hvide hus i Apotekergade, hvor jeg boede sammen med min mormor og morfar.

Jeg har ikke længere nogen at besøge i Haderslev, men jeg har brug for at vise mine børn, hvor jeg kommer fra...

Se, det var allerede 4!

Nummer fem er nem:
Jeg håber, og forventer, at jeg i løbet af det nye år vil få mulighed for at møde flere af alle jer, der er med til at gøre mit liv hyggeligt, ja og så selvfølgelig gense nogle af jer, der allerede er sat ansigt på...

PRIKKER...

Det er rart at ha' en svigerinde, der kender ens laster, både de fiberholdige og de sukrede, og som sørge for at bakke lidt op om dem.

Susanne havde lavet gode små ekstrapakker til os alle denne jul, min var en papæske fyldt med "dem med prikkerne", som jeg elsker højt!
I dag blev de fundet frem, jeg trængte til lidt forkælelse, det grå og klamme vejr var ved at tage pippet fra mig...

Amanda udfordrede mig til et slaw 500, vi fik skoldhed te og masser af de blå knasende tyggeting til, jeg vandt kortspillet, det hjalp lidt på humøret.Nu er pigerne sendt til badminton, Nugga luftet, en halv time ude i dette vejr er endda nok for selv en vandhund, resten af eftermiddagen er min egen.
Jeg vil fortrække op i de bløde ovenpå, lade tv'et vælte amerikanske serier ud, og så vil jeg hæfte de 548 ender, der hænger og dingler på min uopklippede trøje, der skal under saksen i morgen.

Tak for sukker-tilskuddet denne eftermiddag, Susanne, de blev nydt, hver og én af dem...

09 januar 2007

STIK MIG EN SYMASKINE...

Så er den færdig, sådan da, den sidste maske er i alle tilfælde strikket, nu mangler der bare ende-hæftning, nogle syninger frem og tilbage og en opklipning, inden jeg kan hækle de forreste kanter på.

Jeg sad i møde til 17.15 i dag, og var nok den mest hoppende og ur-kiggende deltager overhovedet, jeg længtes hjem, vidste jo, at strikkettøjet lå og ventede.
Aftenens menu blev under let protest ændret fra pirogger til risengrød, jeg var kold, jeg havde ikke tid til at stå i køkkenet, jeg skulle strikke!

Jeg glæder mig til i morgen, til symaskine og hæklenål, og til noget ordentlig lys at ta' et lækkert trøje-billede i...

BLOGGER-BÆ...

Jeg hader, når jeg ikke kan få lov at blogge, det er da for irriterende!!
Blogger har drillet lige siden, jeg kom fra arbejde, møg!!

Torben sidder inde i alrummet og arbejder med en ny hjemmeside til mig, det er vist lidt mere omstændigt, end jeg havde forestillet mig, bliver lidt utålmodig.
Men jeg kan ikke den slags selv, og presser ikke på, tvært imod, så opvartes der med god kaffe og jeg lader endda også være med at brokke mig over osepindene...

08 januar 2007

HURTIGERE-HURTIGERE-HEP-HEP-HEP...

Jeg skynder mig, meget, jeg strikker så pindene gløder, jeg vil være færdig, vil jeg!
Ikke fordi, det er et træls og irriterende stykke strikketøj, nej jeg glæder mig bare sådan til at få trøjen på.

Jeg kan mærke, at det bliver en yndlings til vores store kolde skole, trøjen er lun og blød, og bliver rigtig god til et par jeans og en t-shirt, og så måske mit Lucca om halsen...

Om lidt, i aften måske, skal jeg til at strikke kraven, og så skal jeg ha' en nervepille eller 2, for der skal syes frem og tilbage og så klippes op ned foran, gys!
Der skal ikke monteres lynlås eller strikkes kant med knaphuller , jeg vil prøve med en fast hæklet kant og et enkelt bindebånd i brunt bomuld, tror jeg.

Men det bliver vist ikke de første 5 minutter...

NYT FORSØG...

Det går altså ikke med de egernvanter, de kan passe en kæmpe, mindst!

Men heldigvis er der jo masser af andre garner i gemmeren, og faktisk også et sæt ubrugte strømpepinde nr.2, så jeg skal nok få klaret mit første af 12 projekter...