15 januar 2006

TJAHH.....


Her kommer den så, min hm-hm oplevelse!

Jeg strikker ivrigt, betaler ind imellem mange penge for et strikkekit, men raner også til mig af gratisopskrifter på nettet og i ugeblade; jeg bladrer i mine veninders mapper, og finder af og til noget,der frister.
Jeg inspireres og inspirerer, låner lidt hist og her, og elsker at købe lækkert garn på udsalg, lageret har endnu ikke nået den øvre grænse.

Med fare for at få ørerne i maskine, kommer hm-hm'en nu..

Enkelte designere bliver meget oprevede over, at vi kigger hinandens opskrifter, det er ikke tilladt, og bliver ret så irriterede over at se deres design strikket op i andet garn end det originale.
Fair nok, jeg ved de bruger timevis på at designe, mange timer på at overveje farver, og diskussionen om, hvad man må og ikke må skal selvfølgelig ses fra begge sider!

Jeg bladrede i går i Norsk Strikkedesign, og da jeg kom til et stort billede af den stribede røde bluse, studsede jeg lidt, det lignede da til forveksling Mermaid?!?!
Jeg bladrede om foran i bogen, udgivelsesår 1999, nåh!?!?

Mermaid er fra 2005, jeg ved det helt præcis, for jeg købte et kit, nærmest den første dag det var til salg.
Jeg insinuerer ikke, at nogen her "hugger" eller låner, men der er da i alle tilfælde en, der er blevet inspireret!

For god ordens skyld.
ja, jeg købte et originalt kit, men var alligevel ikke helt tilfreds med farverne, derfor er min version, som for øvrigt er min for tiden favourit trøje, ikke helt efter designerens hoved.

2 kommentarer:

nettie sagde ...

Hej Anne!
Kan godt forstå at du studser....
Vi talte netop om det på mit strik-in i fredags, hvor vi sad og bladrede i Susanne Hygums bog, at den da lignede Mermaid ret så meget. Umiddelbart er der vist kun farverne til forskel - uden dog at kende opskrifter til hverken den ene eller den anden, men rent visuelt.....

Anonym sagde ...

Slående lighed, jo der er vist en, der er blevet inspireret.
Din Mermaid er i øvrigt forrygende flot. Jeg regner selv med at strikke en med mørk vinrød som bundfarve - så kan din jo inspirere....
:-) Britt