31 juli 2006

SÅDAN, SOPHIE...

2 års læretid med masser af blod, sved og endnu flere tårer sluttede i dag for Sophie, der nu, også helt officielt, kan kalde sig udlært og bestyrer! Der er blevet hulket og sukket her hjemme i mors køkken, der har været mange gange, hvor Sophie har været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen, men hun stod distancen, og er en glad pige i dag, som var hendes sidste dag som elev...

Vi mødte hende i strakt galop på gaden, hvor hun var på vej til kæresten med dagens høst af buketter og gaver, hun kunne nemlig ikke selv fragte det hjem, for hun skulle til Århus og købe varer til næste forår. Vi fik 1/2 minuts audiens midt i myldret, fik smidt vores brev, gaver og blomster i favnen på hende, og givet hende et hårdt og varmt kram, vi er glade og stolte sammen med hende...

Det er underligt at sidde her, 41 år gammel, og så se på den store unge, der allerede har afsluttet sin første uddannelse, vi er sikre på det ikke er den sidste, og så vide, at i morgen, når hun låser døren op til butikken, så er hun chef med 2 elever under sig, min lille pige!?!
Hvor hulen bliver tiden af??

Vi håber, at få lov til at fejre hende noget mere organiseret og i lidt længere tid, når vi kommer til weekenden...

LYN-STRIK...

Uha, hvor jeg bliver tilfreds med mig selv og mit strikkeri, når jeg kan klare sådan en lille babyting på et par aftener!!
Efter "nederlaget" med spøgelsestrøjen er det godt med et strikketøj, der nærmest er afsluttet og hæftet, før jeg har nået at se 2 afsnit af Klovn...

Pigernes veninde Ditte fra de gode gamle børnehavedage er blevet storesøster for første gang, og det er altså stort, når man er en baby-elskende "lyserød" pige på 11 år; det husker vi tydeligt fra Lauras fødsel, hvor Sophie havde meget travlt med at skifte, ae og vise frem...

Baby Mortimer, som han kaldes, skal selvfølgelig begaves med et stykke hjemmestrik, blødt og dejligt og lyseblåt, sådan skal det være!!
Opskriften er en ussel fotokopi fra garnforretningen, men er oprindeligt fra Hendes Verden nr.41/2005.
Jytte Slente har designet, det valgte garn er Regia Silk, 55 % merino, 20 % silke og 25 % polyamid, så det kan klare en tur i vaskemaskinen efter gylp og andet lækkert...

Der skal egentlig hækles en picotkant forneden, men jeg synes måske, er det en anelse for meget, selv til en Mortimer!




30 juli 2006

GENSYNSGLÆDE...

Naboerne hoppede med på idéen om aftensmad på Silkeborg Søerne, og det var vi glade for, for de er godt selskab, og nu var vi alle endelig hjemme fra ferie igen.

Søerne er himmelske sådan en vindstille og lun juli-aften, balsam for sjælen...

FARVER...

En tur blandt havens blomster kan nu sagtens fjerne lidt af "tristessen"!Vi tager aftensmaden med ud på søerne i Silkeborg, vi vil nyde de sidste solstråler og ferietimer på vandet...

HUMØRBAROMETERET PÅ NUL...

Sidste feriedag i denne omgang, og det er ikke sjovt, jeg er slet ikke færdig med at slappe af, og har slet ikke fået nusset og oplevet nok sammen med pigerne endnu, pokkers!!
Jeg plejer at glæde mig til at komme tilbage på jobbet, men i år er det så som så med det, måske spiller de mange ferie-forviklinger og forårets mange konflikter ind, måske er jeg i virkeligheden bare træt ind til benet efter en lang maler-uge...

Jeg prøver at bevare smilet og feriestemningen, men når jeg går afsted for mig selv, så skumler jeg, og det bliver jeg så også irriteret over, vil jo nyde den sidste dage; skruen uden ende eller negativ spiral, vælg selv!!

Jeg vil gå ud og ta' en runde i blomsterne, det hjælper nok...

AFTENBADNING...

Pigerne er hentet i Søndervig, vi trængte til at få dem hjem igen, og selv om de havde haft et par gode dage sammen med bedste-vennerne, så var det nu også okay at blive hentet.Inden turen gik mod midten af Jylland igen, spiste vi sen aftensmad på stranden, hvor børnene tumlede i bølgerne, mens vi 4 voksne fik tid til at sludre i fred og ro.
Det var dejligt, både vandpjaskeriet og snakken...
Vandet ved Søndervig er lige krøbet op over 20 grader, bølgerne var af den slags, der kan vælte en omkuld, der blev hvinet og løbet, hoppet og hostet!
En svømmetur ved solnedgangstid er ikke at kimse a'...

28 juli 2006

MED HJÆLP FRA VANDEREN...

Ikke alt i haven har haft godt af de meget varme dage, vores bøgehæk ser ud som i oktober, de små frugttræer er fuldstændig krøllede og græsset stikkende og meget gult.
Vi har begrænset vandingen til staudebedene, for tørre og udgåede blomster, det er mere end jeg ville kunne klare, og bedene står skønne midt i det tørre...Det hvide staude-bed har fået nye beboere; lige nu springer Purpursolhatten, Drejeblomsten, Spiræaen og bjergknopurt ud, den sidste endda for anden gang.

Jeg læste et sted, at nogle stauder, bl.a. knopurten, kunne klippes ned, når den havde blomstret første gang og så ville den blomstre igen, og det gør den, ikke med så mange blomster som først i juni, men alligevel en pæn mængde.
Jeg prøver det samme med nogle af storkenæbbene, jeg tror, at det giver pote...Selv Torben, der helst bare vil passe plænen, ser på det hvide bed med stolthed, vi er svært tilfredse med valget af stauder, missionen lykkedes, der er blomster fra april til den første frost!

LUNCH-DATE...

Vi har spist frokost ude i dag, Torben og jeg, på Zorba, Danmarks kønneste og bedste græske restaurant, det har været skønt!!
Vi kommer alt for sjældent afsted alene, men i dag passede det lige, pigerne er i Søndervig hos deres bedste venner, formiddagens vejr var ikke male-vejr, og vi havde nogle småærinder i Silkeborg alligevel, så hvorfor ikke...

Jeg fik en Mezé, mega-tallerken med bl.a. fritteret feta, squash-mynte-delle, tzaziki, spanakopita, oliven og masser af hvidløgsbrød; jeg elsker alle de små retter, den græske mezé, den italienske anti-pasti og de spanske tapas!
Måske skulle man åbne en fusions-forrets-café med et mix af de bedste småretter fra hele verden...

Vi havde fred og ro til at få snakket om kommende projekter hjemme på matriklen, om Sophie, der er udlært på mandag, om vores hverdagsliv og alt det andet, der nu rumlede rundt.
Det var så dejligt, også bagefter at slendre en tur på gågaden, hånd i hånd, stille og roligt, jeg kan næsten ikke huske, hvornår vi sidst har gjort det!

Sidste år i september var vi på voksen-tur til Malmø, vi snakker om at ta' afsted igen, måske til Berlin, Firenze, Barcelona eller ..... ??
Det er ligemeget hvorhen, det kunne såmænd også være en tur til Kbh., men det skulle kun være for os to, ingen piger og heller ingen hund!!

Måske skulle vi også bare blive lidt bedre til at finde de stille stunder i hverdagen...

27 juli 2006

HALLO, PAPIER HIER, HALLO...

Vi afsluttede vores ferie i Holland med et besøg i Efteling, som pigernes faster og kusine havde fortalt så begejstret om, og vi kunne bare konstatere, at de bestemt ikke havde overdrevet deres beskrivelser af den fantastiske fortryllende eventyrverden...
Der var kønt, spændende, sjovt, noget til fantasien og noget til lattermusklerne. Der var solrige pletter og skyggefulde lunde, der var plads til vildskab og steder til siesta.
Der var god plads alle steder, og også var rent og fint, men nu havde de jo altså også den affalds-ædende tykke mutter, der højlydt gjorde opmærksom på sig selv!Pigerne og jeg klarede alle de vilde forlystelser, nogle af dem flere gang endda, men da vi nåede til Python-rutchebanen med mange loops, så mente Amanda nu nok, at vi skulle vente med den indtil næste gang vi skulle til Efteling??!!Torben måtte forlade os midt på eftermiddagen, Nugga var helt slået ud over at være i parkens kennel, så de to fandt et stykke græs med store træer, en lille bæk og så havde de forsyninger i køletasken, de hyggede sig, tror jeg...
Vores lange gode dage i parken kostede ikke mere end halvdelen af vores sure bilreparation, og det var endda med den mængde souveniers, der må med hjem fra sådan et sted, og masser af mad og drikke, det var nogle penge, der var givet rigtig godt ud, og vi kunne såmænd i virkelighed godt nuppe en dag mere en anden gang!

Der er ikke langt, kun 875 kilometer fra den dansk-tyske grænse...

MIN TYRKISKE ROSE...

Jeg får ikke gjort ret meget ved haven i disse dage, får nærmest ikke engang gået en runde for at se, hvad der er på spring.
Men i morges, da jeg gik over og åbnede drivhuset, da stod min rose fra Tyrkiet og hilste mig godmorgen med 2 kæmpestore hvide blomster...

Jeg tvivlede meget på, om den ville klare nedpakning og flyrejse, og havde ikke regnet med at se den blomstre i år, men den har det tilsyneladende godt.
Til efteråret må jeg beslutte om den skal forblive i krukken eller om den skal på friland; jeg ved ikke om jeg tør plante den ud i haven, tænk sig hvis den døde i den danske vinter, det ville være ærgerligt, når den nu har vist at den kan leve og blomstre i potten...

26 juli 2006

FÆRGEN ER I HAVN OM FÅ MINUTTER...

Vores hus bliver kaldt Færgen, ikke af os, men af folk i byen, og jeg har ikke fornemmelsen af, at det altid er et kælenavn, det er nok nærmere et øgenavn!
Og jeg er ret sikker på, at de nu ryster endnu mere på hovedet, nu hvor "færgen" er blevet sort...

Men hold da op, hvor jeg synes farven klæder huset, jeg glæder mig vildt til at få stilladset af, og det kan blive lige om 5 minutter, eller senest i overmorgen i alle tilfælde, for vi er nået rigtigt langt.
Hvis vi knokler igennem i morgen, så skulle vi gerne kunne skylle penslerne for sidste gang i morgen aften!

Det har været et heste-arbejde at male huset, og forhåbentlig holder farven tæt på de 8 år, vi er blevet lovet; og når så de 8 år er gået, så bliver det et malerfirma, og ikke Torben og jeg, der maler...

IRRITERENDE UPDATE:
Stilladsmændene havde ikke tid til at pille ned før mandag eller tirsdag, ØV-ØV!!!

FELT-RATIONER...

Amanda, det søde væsen, kan godt se, at mor og far har brug for lidt mad og drikke, så hun har lavet toast til os, gode og sprøde, og så er der friske bær med koldskål til dessert.
Hun sidder ellers og svinger med benene på stilladset og læser Harry Potter, stiller ikke de store krav om underholdninger, når bare hun må være, der hvor vi er, og vi er sådan set stadig på stilladset...

Hindbærrene er fra torvet, ikke egen avl, vi plukker ellers af de vilde lige i kanten af haven, men i år er de så vindtørre, at de ikke er til noget som helst.
Amanda mente, at koldskålen skulle drikkes af de kæmpestore bær, men det rækker min tålmodighed altså ikke til...

HØST...

Jeg har ventet længe, synes jeg, men nu modnes de endelig, alle vores forskellige tomater i drivhuset.

Et friskbagt stykke rugbrød med et pænt lag iskoldt smør, sådan rigtigt smør altså, en tomat, der er varm af solen og fuld af smag og så lige et drys læsøsalt, det må være tæt på den perfekte mundfuld...

25 juli 2006

UHYGGELIGT REGNESTYKKE...

8 meter bredt, 12 meter langt, 8 meter højt og hver bjælke er 16 cm. høj.
Så selv om man trækker døre og vinduers areal fra, så er der saft suseme mange, alt alt for mange, små revner mellem bjælkerne, der skal males med lille pensel!!

Hvis nogen kender en fattig maler-lærling, så send ham denne vej...

Vi har malet et par timer nu denne morgen, vi står i skyggen, vinden suser, det er koldt, jeg er sulten, jeg er pylret, jeg vil være færdig!!!

24 juli 2006

HEY, DEN KENDER JEG DA...

Ind imellem sniger jeg mig til at smug-bladre i Hendes Verden oppe ved købmanden, det kunne jo være, at der var en god strikkeopskrift i, og det var der faktisk i dag, en kortærmet gennemknappet ting med stribet rib forneden, rigtig sød kunne den blive, så bladet kom med hjem!

Men hov, der på side 5, der var der noget meget velkendt, nemlig Bettinas "souvenier-kors"; way to go, Bettina, det klæder dig, dit freelancer-liv...

Efter H.V. nød jeg en kop kaffe mere til VOGUE Entertaining + Travel, jeg er vild med det store glittede magasin, madopskrifterne får mundvandet til at løbe, og de smukke fotos får mig til at drømme.

Jeg ved ikke, om jeg er i H.V.s målgruppe, men jeg er i alle tilfælde ikke i Vogues, der er alt for få $ i mit budget; sandsynligheden for, at jeg får nørklet en bomulds-cardi er noget større end at jeg får en overnatning på Hotel Caruso Ravello i Italien, som de ellers varmt anbefaler i Vogue.
Målgruppe eller ej, who cares, jeg snupper bare det. jeg kan bruge fra begge blade...

MIN LIVSNERVE...

Ella skriver så klogt, at jeg nu har fundet mit indre billede af ro, Giethorn, og jeg kan søge der tilbage, når det hele koger.
De her 3 skønne sild kan så være mit indre billede på de sorte dage, hvor jeg for alvor sætter spørgsmålstegn ved meningen med livet...

Og så er Laura vist kommet i "helst-ikke-fotografes-alderen", hun hopper rundt og er halv-sløret på alle de mange billeder, jeg allernådigst fik lov til at tage af dem i aftes...

IRRITERENDE...

For 3 timer siden var her en service-mand og ordne vores vaskemaskine, troede vi da!!!
Jeg har lige været ude for at tømme den for en kogevask, og den havde hverken skyllet eller centrifugeret...

Jeg kan mange bandeord, når jeg ikke kan få vasket de ferie-nussede badehåndklæder og sommertøjet!!!
Han må vist komme igen i morgen TIDLIGT...

FERIE-STRIK...

Feriens strikketøj var den rene svir, både Green Gable og et Kauni tørklæde blev klaret, og Lauras trøje fik faktisk også en række spøgelser mere.

Knap 300 g. Muskat fra Garnstudio i den blødeste lyserøde nuance er blevet til en Green Gable, strikket over et par dage ved stranden, også aftenener på den varme terrasse blev brugt, det var et dejligt lille stykke strikketøj.
Jeg tror også, at jeg må ha' mig en i sort!
Jeg tog lidt mere ind et par gange mere end mønsteret foreskrev, og tog så lidt ud på hofterne, tilføjede længden 5-6 cm., og den er blevet lige tilpas til min facon...140 g. af det papegøje-farvede Kauni er blevet til et skønt tørklæde, strikket efter Midwest Moonlight mønsteret i Scarf Style, en af de bøger jeg bladrer i igen og igen.
Nu ligger det og venter på køligere dage, og for min skyld kan det bare ligge længe dér...

Jeg er blevet enig med mig selv om, at der må købes hjælp til Spøgelsestrøjen ude i byen, vi bliver aldrig gode venner, og jeg har clearet med Laura, det er okay at en anden strikker den, bare hun får den.
Så næste gang jeg skal til strikkedamen nordpå, der ryger garnet i en pose og så har hun nok en opstrikker, der kan klare den må maskine, jeg betaler gerne, bare jeg får lov til at slippe...

TIL MIT OTIUM...

I en lille lejet båd forsynet med en støjsvag el-motor sejlede vi forleden dag Giethorn tynd; vandet i kanalerne klukkede om båden, haverne stod grønne og blomstrende, det var virkelig "idyllerisk".
Vi sad der i båden, og blev bare mere og mere stille, faldt helt til ro og kunne nærmest mærke pulsen falde, no stress no stress no stress...
Jeg kunne godt forestille mig selv siddende der i en af haverne, med kaffen og bøgerne inden for rækkevidde, strikketøjet i en kurv ved mine fødder, en kat og en hund, min mand bag en avis, pensioneret og med al den tid i verden, som vi havde lyst til at spendere på at sidde der.
Jeg vil gemme stemningen inden i, og når jeg så er ved at gå op i limningen og alt bare hamrer der ud a', så vil jeg lukke øjnene, trække vejret dybt, og finde der tilbage, til stedet og roen.

Det er ærgerligt, at det ikke er lige henne om hjørnet idyllen ligger...

23 juli 2006

POINT OF NO RETURN...

Så er vi færdige med at give den farveløse grundings-olie, og smører nu sort på, og vores hus kan aldrig-aldrig blive "træ"-farvet igen!
Det var med let kildren i maven at jeg tog det første sorte strøg, men det er sådan huset skal se ud, SORT, og det lige siden jeg slog den første streg til huset på et stykke af ungernes tegnepapir i et sommerhus ved Vejlby Klit for 4 somre siden...

Det bliver SÅ flot!!!

BACK HOME...


8 varme dage i Holland, skønt, og det kunne for min skyld godt ha' varet nogle dage mere; men nej, her står et stillads og mange liter sort maling, vi er allerede i gang med malerkosten!

En lille sikring til bare 0,36 € udviklede sig i løbet af nogle dage til en regning på 535 €, ØV!!
Men ellers er der jo skønt i Holland, mere derom senere, jeg får vel lov til at holde en lille kaffepause...

15 juli 2006

NEDAD OG TIL HØJRE...

Så løb tiden igen-igen fra mig, aftenen har været optaget af naboer, der ville ønske os god ferie, de gik kl.23, og så kunne vi komme i gang med at pakke!!
Nu er kl.01, og vi skal op og afsted lige om lidt...

God uge til jer alle; vi er dem, der er smuttet, ud på E45 og så bare stik syd nogle hundrede kilometer, og så til højre!
Vi ses om 8-9 dages tid...

14 juli 2006

DEN LILLE FORSØMTE...

Jeg sørger godt for mine planter i haven, der bliver nippet og luget, gødet og formet, og de bliver alle passet efter alle kunstens regler!
Alle, undtagen lige en enkelt, en New Dawn, der blev plantet ved tørrestativet, for at pryde den ene ende af dette...

Nu er der bare det, at Torben har haft planer om at nedlægge lige præcis den ende af tørrestativet, for at bygge et brændely der, og så har han ikke gidet lave et espalier til rosen!
Men er brændelyet oppe??
Næh, og rosen står nu og ser lidt forhutlet ud, jeg må nurse den, når jeg kommer tilbage...


Roserne blomstre, de første brune tallerkensmækkere folder sig ud, dahlia'erne står med masser af knopper, jeg kan næsten ikke forlade min have!
Jeg har brugt hele eftermiddagen derude, burde ha' pakket tasker, men efter Tyrkiet, Frittival og en lille campingtur, der er jeg jo ved at være dreven ud i ferie-pakkeriet, så jeg tager det afslappet, jeg har jo helt til i morgen tidlig...


Vi har plukket jordbær i vores have de sidste dage, det ved jeg godt alle gør i disse juli-dage, men det specielle ved vores er, at de slet ikke skulle være her!!

Jeg havde fået nogle aflæggere af Torbens mormors høstanemoner, troede vi da, men de har transformeret sig til de lækreste jordbærplanter med små og meget søde bær.

Der hvor Torbens mor havde gravet efter anemoner, ja der står der også jordbærplanter, og det var det hun havde fået mest med af, en enkelt anemone er dog også dukket op.

Jeg synes, det er hyggeligt, at pigerne nu kan gå og plukke af oldemors jordbær her i vores egen have; til efteråret skal der laves et rigtigt jordbærbed af planterne, der allerede har sendt mange løbere ud i bedet, hvor de står...

13 juli 2006

INTENTIONERNE VAR GODE NOK...

Jeg havde jo lovet Laura, at spøgelsestrøjen er det udvalgte feriestrikketøj, måske var jeg endda kommet til at sige, at det var det eneste!

Men jeg gik faktisk lidt i panik i dag, da jeg gik i gang med at pakke min strikketaske, GISP, ét eneste strikketøj, det gik virkelig ikke...

Vi fik os en fornuftig snak om det, drog paralleller mellem strikketøj og Gameboy-spil, hvis jeg kun måtte strikke spøgelser, så ville det være ligesom, hvis hun kun måtte spille "Charlie og Chokoladefabrikken" hele ugen.
Og det gik jo ikke, vel!!

Så nu er der fundet frem til Green Gables, som er set både her og der og allevegne i den sidste måneds tid, og den lille alpaca-sag til Frederikke kommer også med.
Og det der kulørte papegøjegarn i hjørnet, det kan vel stikkes ned mellem alle håndklæderne og så måske befamles og strikkes af i smug, det kunne blive flot som Midwest Moonlight, eller nærmere Amazona Moonlight.

Er jeg bare en rigtig ond og egoistisk mor??
Lidt måske, men jeg har jo ferie og skal vel også være lidt god ved mig selv, og spøgelsestrøjen den skal nok blive færdig inden det bliver efterår...

NABOENS NYE BALSAM-URT...

De har ikke haft den ret længe, for jeg har lige gravet den op i mit bed, og løftet den over hækken til dem!

Jeg har det ikke så godt med gule blomster, sådan gule-gule, og på en eller anden måde, så havde jeg altså misset, at den ellers smukke og velduftende balsam-urt med de nærmest sølvfarvede krummelure-grene fik gule blomster, masser af dem endda...

De første dage den blomstrede stod den egentlig flot lige ved siden af en dyblilla lavendel, bag den stod en lille lilla sommerfuglebusk på spring og citrontimianen blomsterede også lilla med et strejf af gult; det så godt nok ud, jeg kunne acceptere det gule som en kontrast til det lilla.

I går sprang der så endnu en blomst ud lige i nærheden af det gule, en rosa kattehale, og så gik den altså ikke længere!!
Nu smykker balsamurten naboens staudebed, og jeg har en bar plet, jeg skal ha' dækket; jeg tror det bliver med en pragtstorkenæb, lilla måske...