30 juni 2007

HVAD MON DE PØNSER PÅ...

I skummelt ledtog med deres farmor har pigerne købt en megafon, en ordentlig moppedreng, der kan råbe hele byen op, måske også nabobyen med.

Sammen med råbe-monsteret havde de også erhvervet en pakke tyggegummi-smøger med "røg-effekt", hvad mon de har gang i, en ny leg eller??

Måske hedder den "Brøndby-fan", det ville være et udemærket tillæg til et af Amandas tidligere påfund, "Negerbutik", hvor en hel masse bælter, ure og mobiltelefoner blev bredt ud på et tæppe og så blev falbudt til Special price for you, my friend!Butikslegen kom også til at lægge beslag på et par af barnets håndarbejdstimer, hvor hun syede en smart stof-anordning med snore, så hun kunne nøjes med at hive opad og samle hele møget i et snuptag, hvis man nu skulle løbe fra panserbasserne, der ikke tillader strand-salg...

Vores piger er ikke som præ-pub-piger er flest, men det er på den gode måde, synes vi, vi elsker nemlig, at de gider at lege stadigvæk, og deres påhit giver os tit en ordentlig griner.

Måske skal megafonen fyres af, når regnen stopper, men en ting er helt sikkert, det skal ikke være i nærheden af moderen, der døjer lidt med ømt hår efter en festlig sommerferiefrokost på skolen i går...

EN LILLE TRØST...

Jeg tror, at den ene af mine myrter synes, at jeg skulle ha' en opmuntring her på min første feriedag, der tynges af regntunge skyer og gigantiske zig-zag-lyn.

Den ved nok godt, at jeg allerede nu er ved at gå i panik ved tanken om mange feriedage i regn og gråvejr, så den har skyndt sig at folde en lille forunderlig blomst ud i nat, og har sat masser af knopper, så der også er underholdning til de kommende dage, hvor vejret ikke ser meget bedre ud...Jeg vil fortrække hen i sofahjørnet med bog og te, hygge mig ved Torbens raslen med avisen og lytte til pigernes Sims'en ved deres nye "private" bærbare, som deres far har forkælet dem med.
Jeg vil krølle mig sammen under et tæppe, med strik og sytøj indenfor rækkevidde, og glæde mig over at storindkøb og rengøring er klaret fra morgenstunden, jeg behøver faktisk kun lette mig, hvis jeg gider.

Pigerne slubrer varm cacao, det måtte der til, mente de, jeg gi'r dem ret, men på en eller anden måde, så er der sgu lidt efterårsferie i cacao, det er sommer, de skulle plage om syrlige limonade eller hyldeblomstsaft...

29 juni 2007

MORGENMØDE..

Der må en stor portion boller til, når 16 sultne børn kommer forbi til morgenmad, de tager godt fra, gør de, i alle tilfælde, når der er lunt og nybagt brød i kurven.

Jeg klarer bollerne, og så har de selv sørget for at fordele tilbehøret imellem sig, og kommer lige om lidt slæbende med både ost, pålægschoklade, marmelade, juive, kakao og hvad de ellers har bestemt sig for, at der hørte til på et godt morgenbord.

Jeg glæder mig til de kommer, glæder mig til at vi sammen skal blive klar til at få ferie...


SENERE...

De kom hurtigere end forventet, men det gjorde nu ikke så meget, for hvem kan andet end glæde sig over en glad og jublende flok, der kommer væltende ind ad døren!

Vi hygger os, snakker ferieplaner, drikker kakao og enkelte såmænd også kaffe, vi kigger billeder og video fra vi startede sammen i børnehaveklasse for snart 5 år siden.
Nugga bliver klappet skaldet, og kasserne med Playmobil er spredt i hele arbejdsværelset, Buzz underholder en lille flok ovenpå, og et andet slæg har fundet ro i havehuset, der snakkes vist hemmelig drenge-snak, pigerne har i alle tilfælde ingen adgang.

Jeg synes, det er en gave, at jeg har fået lov at følge den samme børneflok i så lang tid, og glæder mig også over, at jeg følger med dem op i 5.klasse, måske endda også 6.

Lige om lidt går vi op på skolen til alle de andre ferie-hungrende børn og voksne, vi vil skråle med på Livstræet og Ferie-ferie-ferie, vi vil gi' en masse kram og så ellers glæde os over, at der nu er 5 uger, hvor vi selv sætter dagsordenen.

Jeg skulle hilse fra dem alle og ønske go' ferie...

27 juni 2007

SLAPPE KNÆ...

Jeg bliver helt mat og slap i hele kroppen, når jeg har været igennem 3 timers intensiv samtale med en forældre, der går i opløsning for øjnene af mig, og som jeg så må forsøge at få stablet op igen.

Min hjerne har arbejdet på højtryk, jeg har lyttet, analyseret, konkluderet, vejledt og måske vildledt, jeg har været totalt oppe på stikkerne, for der skulle tænkes hurtigt - rigtigt hurtigt - og nu er jeg fuldstændig færdig, brugt op og med et energiniveau på minus 100.

Jeg får lyst til at fylde mig med chokolade og stærk kaffe, får lyst til at sympati-tude lidt og så ellers falde bevidstløs om på sofaen.

Jeg tror sgu bare jeg gør det, først mokka og så morfar...

26 juni 2007

OGSÅ DENNE TJANS ER FERIETRÆNGENDE...

Eller rettere, jeg trænger til ferie fra tjansen, den med madpakkerne altså!

200 skoledage, 30 minutters madpakkesmøring pr. dag, det er alligevel i nærheden af noget der ligner 4 døgns uafbrudt smøren og pakken ind, ikke så sært at det engang imellem trætter lidt.

Nå, pjat med mig, de spiser deres madpakker med glæde hver eneste dag, og så længe de gør det, så smører jeg hjertens gerne.

Meeeeen, en lille pause er nu okay...

TROFAST...

Jeg strikker nærmest ikke, ej heller får jeg øvet mig på strapudemaj, hækling er ikke på tale og lugning klares med hakken, jeg har stadig ømme og hævede fingre.

Men når jeg fatter strikketøjet 10 minutter om dagen, så er det det samme, der strikkes på hver dag, Zebra/Riddertrøjen vokser stille og roligt, og mangler nu kun det sidste ærme, jeg er trofast mod striberne...

Den bliver så fin, og jeg havde glædet mig meget til at den skulle foræres til naboens lille dreng, da han blev tre i går. Men med de pølser, der stritter for enden af mine arme i disse uger, der er der ingen turbo-strik, og han må vente lidt med at føre sig frem på ridderlig vis.

Men pyt, han går sikkert ikke og længes efter en hjemmenørklet uldtrøje, han er glad og tilfreds, hvis jeg kan ryste op med en bil eller to, når vi skal spise fødselsdagsmiddag hos ham i morgen...

Det føles meget underligt at være så non-produktiv, underligt og trist, og jeg håber, at det snart vender, jeg skal til læge på torsdag, og håber, at hun kan gi' mig et skud et-eller-andet, der kan ta' ømheden.

Og så må jeg nøjes med at strikke en pind eller fem om dagen på zebra'en, og så glæde mig over, at jeg valgte at strikke den i rigelig størrelse, så han ikke når at vokse fra den, før jeg bliver færdig...

OG DET MÅ GODT GÅ LIDT HORTIT...

Sommerferien nærmer sig, 2 skoledage og så en fornøjelig fredag med afslutning og farveller, og så er der ellers dømt FRI i 4 uger, fri for planlægning, fri for elev-konflikter, fri for ringetider og rå mængder af møder.

Jeg har ikke så meget overskud på "elev-tålmodigheds-kontoen", de har brugt mig op, og det bliver godt med en pause, så jeg igen kan ta' det hele lidt oppe fra og ned.
Der breder sig langsomt en stemning af gider-ikke-mere, blandt både børn og voksne, og det er ikke let at få rusket dem i gang.

Vi forsøger at få afsluttet de sidste opgaver på klassen, vi forsøger at få udryddet en stak hængepartier og enkelte børn har nogle eventyr, der mangler en sidste finpudsning, før de kan komme i projektmappen og vi kan få lukket skoleåret med god samvittighed, men det kniber med energien...

Jeg har nogle af eventyrerne med hjem i dag, for lige at ta' en checker på, om de skriver efter de aftaler, vi har lavet omkring det, og også for at gi' en hjælpende hånd til et par enkelte, som ikke orker mere, som er gået helt døde i gennemlæsning og stavekontrollens røde bølger.

Jeg nyder at læse deres historier, der er rigtigt mange gode imellem, med masser af onde stedmødre, fortryllede prinser, fantasy-figurer og fattige møllerbørn, med 3 ønsker, hemmelige missioner og smålumre forelskelser, det er underholdning på højt plan.

Og helt ærligt, så hjælper det altså også på skoletrætheden, for der er gode grin at hente i de alternative stavemåder, det er så sjovt at læse børnenes jyske vendinger på lydskrift.

Men når det så er sagt, og jeg har gnækket af, så vil jeg alså gærn ha' sommerferje, og det må gærn gå lit hortit...

25 juni 2007

HØJDE PÅ...

I en have som vores, der bare er 4 år gammel, er der ikke mange vækster, der når mig over hofterne, langt det meste bevæger sig nærmest rundt i lår-højde.
Hængekøjer i æbletræer og lyskæder snoet elegant i et stort mange-grenet træ bliver først virkelighed om mange herrens år.

Vi har indtil videre også brugt de fleste penge på stauder, roser og drivhus, og har kun sat et par hanesporetjørn, en enkelt storbladet røn og et par forkølede frugttræer...Men i går tog vi revanche, Platorama havde udsalg, 50 % på stort set alt, og det er da alligevel en slat. Og når de så oven i købet havde flere af den slags træer, jeg gik og drømte om, så var det med at slå til, og det gjorde vi så - hårdt endda.

Traileren var fyldt til randen, vi købte store træer, og vi var svært glade for vores kup, da vi listede os hjemad...
Torben har fået sin drøm om et højt slankt træ ved gavlen opfyldt, vi har plantet en pyramideavnbøg, der med tiden skal studses, så den bliver cylinderformet.
Træet trækker huset lidt mod jorden, det stod og ragede så højt og firkantet op der over den lille hæk.

Ude i den store græsplæne har vi sat et Robinie-træ, en Frisia, men de syrligste limefarvede små blade; jeg elsker det lette løv, og kan lige forstille mig, hvordan solen kan spille ned igennem det, når jeg om nogle år får mig placeret derude i de hvide stole.
Jeg skal sidde med kaffekop og krimier, med benene oppe og røven nede...
Sidste store nyindkøbte træ er et Tibetanske Kirsebær, sådan et har jeg længe ønsket mig, jeg er så betaget af den mørke bark, der krøller af stammen.Vi købte også nogle pænt store buske, 3 Snedriverbuske og en uægte jasmin, det bliver så hvidt og duftende derude langs "naturen", der løber langs den ene side af vores grund.

Lidt småt blev der også plads til mellem de høje og brede indkøb, en enkelt lille ny duftpelagonie med brogede blade og bittebitte små blomster og så lidt tobaksplanter, der skal sættes i de cement altankasser jeg købte på loppemarked, men derom senere.

Lige nu vil jeg en tur ud og svinge mig i en af de høøøøøøøøje træer, sådan 3-4 meter over jorden...

24 juni 2007

NYE SKATTE...

Jeg var på spare-budget i Skals i går, kunne ha' brugt en formue, men sommerferien ligger lige om hjørnet, og fornuften måtte råde.
Der var ellers fristelser nok, både lækkert strik, smukke smykker og fantastisk keramik, meget lokkede, men jeg var standhaftig og købte kun for en hund plus et par mønter.

En lettere betuttet dame hænger nu på min køkkenvæg, hun fryder mit øje og mit sind, og vil være et dejligt minde om en god og inspirerende dag i Skals.

Madammen er i familie med et par små skåle, som vi fik i bryllupsgave, og er blevet til ude i Marianne Steenholdt Borks værksted i Højbjerg; jeg er vild med Mariannes ting, og en dag, når jeg bliver ældre og forhåbentligt har lidt færrere faste udgifter, så må jeg eje en af hendes vilde Filihankatte...

Da vi skulle hjem og gik gennem gruset mod Hannes bil lå der et lille forstenet søpindsvin og blinkede op til mig, lige ved min fod og jeg kom til at råbe halvhøjt og eksalteret af glæde.

Det er ikke den kønneste forstening, langtfra perfekt, men jeg elsker søpindsvin, og med den og madammen kom hele to nye skatte med fra Skals...

23 juni 2007

SKALS...

Eftermiddagsudflugt til Skals sammen med Hanne, fantastisk inspirerende, meget mere behøver jeg vist ikke sige, se bare lige her !!

HYTTE-HURLUMHEJ...

Mændene, både de store og små, passede ilden.
Kvinderne passede snakketøjet og lod opvasken stå.

Børnene passede hinanden med udeleg og uhygge-snak.
Pigen med de sølle hypermobile knæ passede megafonen og kommentatorstolen.

Vi har været på overnatning med Amandas klasse, 18 børn og 4 mødre, og et enkelt kort visit af de tilhørende fædre, vi har hygget igennem.
Ingen konflikter, for der var højt til loftet og plads til store armbevægelser, der var ingen hjemve, for de er trygge og glade i hinandens selskab i den klasse...8 timers nattesøvn uden et eneste pip blev det til, og vi følte os næsten friske, da vi drog hjem igen efter et dejligt døgn, men friskheden holdt kun til man så den hjemlige sofa med tilhørende slumretæppe, så var det så som så med at holde øjnene åbne.Jeg ta'r gerne overnatnings-tjansen en anden gang igen, for de unger i den klasse er for herlige, ingen bøvl og brok, bare glade veltilpasse 11-årige, der har haft en perle af en klasselærer, der har givet den gas ud i de socialiserende øvelser, det er vi taknemmelige for...

22 juni 2007

EN OVERLEVER...

Efter en vinter i drivhuset står vores tyrkiske rose igen ude, og er flittigt i gang med at blomstre; store hvide blomsterhoveder åbnes dag efter dag, det er da en souvenier der vil noget...

DUFTE OG FARVER...

Haven trækker i mig, alle lydene derude fra kalder ind gennem køkkenvinduet, ind over bordet, hvor jeg står og bager bjerge af boller.

"Kom ud og kig!" hviskes der "Kom ud og duft, vi er lige herude!"

Det er ikke let at stå imod, for der er hele tiden nyt at skue, nyt at dufte, der er vidunderligt...Lavendlerne og isopen sender stærke sommerdufte ud i luften sammen med citrontimianen, det lilla staudebed viser nye sider af sig selv, riddersporerne lyser nærmest blåt og de sidste kæmpe allium imponerer stadig.

Jeg kunne få hele dagen til at gå derude, det kunne være så skønt, for vinden er let og luften mild, det er weekend og tiden rigelig, sådan da, for senere på dagen venter overnatning med 18 børn, der nok vil sætte pris på, at jeg ikke har flydt i haven i alt for mange timer...

20 juni 2007

SELV RØV...

Det kan godt være, at han ikke havde sørget for gas, men han huskede da i det mindste, at der står en udemærket elkedel i viktualie-rummet, det huskede jeg ikke i bare trælshed over manglende mælk og gas.

Lige om lidt er der kaffe...

KOFFEIN-FRI...

Det er lige før, at jeg får abstinenser, min kaffeindtag ligger på nul i dag!

I morges var der ingen mælk, sur røv, jeg glemte at ta' noget med hjem i eftermiddag, sur røv, manden udsatte hjemkomsten med varer fra supermarkedet, sur røv, jeg ville ta' en kop te i stedet men løb tør for gas, sur røv, og da manden så endelig, sådan for 5 minutter siden, kom hjem og blev bedt om at skifte gassen, så fortalte han fanden-fløjte-me' at han ikke havde været oppe og bytte den reserveflasken, der desværre var tom, RØV!

Kan man mon koge vand i en mikroovn??
Eller skal jeg mon bare gå i seng??

Jeg er ikke kaffoman, men jeg elsker at få en ekstra god og brændende kop her et stykke henne på aftenen, med masser af varm mælk, i dag fik jeg ingenting, ja ikke andet end en lang næse!

For en god ordens skyld tilføjes lige, at jeg såmænd sagtens selv kan skifte gasflasken, bare ikke lige i dag, hvor en hæk-lugnings-forkrøblet-lænd ikke ville kunne holde til at løfte gasflasker op og ned ad det dertil udgravede hul under terrassen.

Men egentlig var det jo også lige meget, for der var jo ingen gas, vel Torben...

OPRYDNING...

Jeg har lavet mig en liste over små hængepartier i mit liv, de fleste af tingene er noget med oprydning, systematisering, nedbringning og opfriskning; jeg kunne såmænd sagtens nå omkring dem uden at de stod linet op i lommebogen, men der er nu en eller anden tilfredsstillelse i at strege ud eller sætte flueben.

Jeg arbejder mig stille og roligt ned gennem listen, og tilføjer så nye punkter, jeg skulle jo nødigt komme til at kede mig...

Lige nu er jeg svært tilfreds med egen indsats, alle mine strikkeopskrifter er blevet gennemgået og sat på plads i de dertil indrettede mapper, alle ugebladene er kigget igennem, sider er revet ud og gemt, andet er strøget direkte i posen til losseren, og reolen står nu i den lille gang med ny orden og check på indholdet.

Nu mangler jeg bare nye "rygmærker" til mapperne, for de ser noget sølle og falmede ud, men opgaven er givet videre til Torben, der har fede printere på kontoret, og som kan klare sådan et basis-mærke hurtigere, end jeg kan blinke, og så kan jeg vel altid dulle dem op bagefter...
Da jeg sad og sorterede og satte i plastlommer, opstod der en del nye behov og ønsker, nogle mere akutte end andre, for hold da op, hvor er der mange gode sager, der endnu ikke har været på pindene.

Det er godt, at det snart er sommerferie og tiden til strik bliver bedre, jeg længes efter dage uden alt for mange planer og kedelige afbrydelser, jeg længes efter at mine håndled og fingre kan strikke uden ubehag.
Og så må jeg jo se, om der skal nyindkøb til, eller om der er noget af uld på lager til at opfylde de sidst ankomne behov og drømme.

Men lige nu vil jeg bare være glad og selvfed, når jeg om et sekund sætter et flueben ud for:
Ordne strikkeopskrifter...

ENDELØSE METER...

Hvor mange meter hæk skal man mon luge, før det udløser en eller anden form for forkælelse??

Giver det bonuspoint, når der er tidsler imellem??

Og 10 med pil op ad, når senegræsset vikler sig om hver anden rod og må bekæmpes med graveri og trækken og hiven??

Nu har jeg i alle tilfælde gjort mit til, at vores bøgehæk, der stadig er på tumlinge-stadiet, kan komme igennem endnu en måned med luft ved rødderne og plads til begejstring...

Jeg er ikke så begejstret for at luge andre steder, end mellem stauderne, og da slet ikke langs hækken, der synes endeløs, når man sidder dernede på knæ.
Men gøres det skal det, ellers kommer vores hæk vist aldrig over hoftehøjde!

Jeg er ikke flis-fan, vil helst kunne se den brune jord mellem planterne, men ved hækken, der skal der dynges på, mange centimeter, så mulighederne for at slå rod blive små, og lugearbejdet mindre.

Der er nok andre steder at bruge kræfter der ude, 1200 kvm. nyanlagt have med mange bede, drivhus og sådan, det kræver en god portion opmærksomhed, og hvis der også skal være plads til strikketøj og andre fornøjelser, så må det til.

Flisen, altså, so bring it on...

19 juni 2007

SKUMRING...

Aftenlys med tilhørende dufte, lyde af småfugle og andet dyreliv i krattet, min mand der svinger haveslangen, min hund der trisser stille afsted i hælene på mig, en aftenvandring i haven er balsam for sjælen.

Jeg falder til ro derude i skumringstimen, får tænkt dagens samtaler igennem, og finder fred i, at der findes gode løsninger for børn og voksne, når bare vi hjælper hinanden til at se og forstå...

I haven er de første kaprifolier sprunget og fylder sommeraftenen med en fortryllende duft, jeg elsker dem.
Nogle af dem har vi selv plantet ved det nye hængestols-stativ, men det er de, der vælter ind i haven ude fra krattet, der har den skønneste duft, gennemtrængende og "autentisk".I tusmørket så jeg også, at den første morgenfrue er lige ved at være klar, jeg vil glæde mig til at kunne plukke en lille buket af dem, stikke snudeskaftet ned i dem og sende mig selv tilbage til barndommens land.

Lige nu tror jeg bare, at jeg nøjes med at fræse til drømmeland, jeg trænger så frygteligt til en god nats søvn...

18 juni 2007

ODØR...

Lugten i alrummet er aftagende, for nogen i familien ikke længere eksisterende, meeeeeeen en synes nu nok at kunne ane en svag dunst.

Som om en Tyranosaurus har gylpet, og ingen har tørret op!

Vi har lokaliseret et ildelugtende sted på vaskeøen, hvor der nok har været spildt noget, som ikke er blev vasket ordentligt af.
Måske er det værste blevet tørret op, men det, der var løbet ind til kanten af frugtskålen, havde fået mulighed for at trænge rigtigt rigtigt grundigt ned i træet.

Ingen kender selvfølgelig noget til det, ja ingen har nærmest været i køkkenet i den sidste uges tid, og jeg kan da ikke lade være med at blive irriteret på de fremmede mennesker, der åbenbart bruger køkkenet, når vi ikke er hjemme...

Vi har rodalon'et, ajax'et, sprittet og skuret, det har hjulpet, meeeeeeen en synes nu nok at kunne ane en svag dunst!

Måske er det bare i mine små hår i næsen at lugten hænger, for pludselig synes jeg også, at der lugter andre steder, jeg må nok hellere hive hårene ud og smide en lugtneutraliseringsbombe i alrummet.

Men før jeg gør det, så tager vi lige en omgang mere med rodalon, salmiak og andre krasse sager...

MØDER...

Skoledagens timer er omme, børnene lukket på græs og vi halvgamle heltrætte sidder et øjeblik med benene oppe og venter på at komme i gang med eftermiddagens møder.

Jeg kan mærke, at jeg skal mande mig op, gøre mig klar, for et af mine møder er af den lidt hårde slags, et hvor forældre og undervisere skal forsøge at møde hinanden i nogle tiltag for at trængt barn.

Det bliver ikke let, paraderne er oppe, og virkelighedsflugten dominerende, men der er ingen vej udenom, ikke hvis barnet skal komme igennem næste skoleår med selvfølelsen i behold og skindet på næsen...

Jeg føler med forældrene, dybt og inderligt, og anerkender det behov, der er for tid til at fordøje og sadle om, men jeg føler stærkere med barnet, der hver dag kommer til kort både fagligt og socialt.

Jeg vil tillade mig at sige, at jeg er god til disse samtaler, jeg ved at balancen mellem empatien og kravene er i orden, jeg ved, at alle kan gå derfra med følelsen af anerkendelse og fælles fodslaw; men tanken om samtaler som denne kan godt gnave, for ingen ønsker vel at være med til at skyde drømme-balloner og illusioner ned.

Det er lige om lidt, og i morgen venter mere af samme skuffe...

17 juni 2007

UNDER REGNTUNGE SKYER...

Efter at ha' snurret rundt oppe i de højere luftlag af travlhed og stress-hed, der er jeg nu vel tilbage på landjorden, ikke længere fra snøvsen eller noget andet.

Jeg har tilbragt aftenen i en skovlysning, siddende svøbt i vattæppe og ulden trøje og set "Annie get your gun" sammen med børn, mand og gode venner.
Vejret var med os, for skønt tunge grå skyer kredsede over os, slap de kun ganske få dråber, og vi kom "tør-tøjede" igennem.

Turen til Busbjerg er en tradition, en hyggelig en, hvor vi plejer at holde picnic i bakkerne inden forestillingen, med god mad, voksensnak og børnetummel.
Den del af showet sprang vi over i år, vejrudsigten var imod os, men resten var ganske som det plejer...

Jeg lod som om, jeg kiggede med, men i virkeligheden sad jeg bare der og faldt til ro, fik tænkt tanker om dette og hint, og lod en lilla uldtråd glide stille og meditativt gennem fingrene og ned i maskerne.
Jeg huskede dog at klappe, kom bare ind over et kvart sekund senere end de andre, skulle først lige registrere, at det var klapperi vi var nået til.

Weekenden er slut, alt for hurtigt, men jeg glæder mig trods alt over, at jeg nåede at koble ud og af her til sidst, lige på falderebet, for det er vel i virkeligheden det, at fridagene skal bruges til, at få ro på...

PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 5...

Hvor stresset er man mon, når man oppe hos købmanden hiver hustelefonen op af lommen i stedet for dankortet??

Ja, jeg spørger bare!!

Dumt føles det i alle tilfælde, når man står der med en telefon i hånden og skal betale 247.-, de tager ikke imod Panasonic, kun Visa-, Dan- og Mastercard...

Da jeg kommer stormende hjem efter kortet, står Torben grinende i døren, han havde opdaget, at jeg var kørt afsted med hovedet under armen, men ikke at telefonen manglede.

"Opdagede du det ikke??"
Næhhhhh, ikke før jeg stod der og blev godt og grundigt til grin.
Men pyt, jeg kan klare det...

EVIGHEDSPROJEKT...

Det er da fint sådan at kaste sig ud i at lære at brodere for at aflaste de ømme strikkearme, men hva' så med det infiltrationer i nakken og sviende øjne jeg får, fordi jeg er sidder med arbejdet helt oppe ved næsen??!!

Jeg roder på hele bordet med små papirskitser, stof, gamle t-shirts, nåle og tråd i mange skønne farver, jeg har mange gode idéer, synes jeg, men jeg er så ufatteligt langsom til at sy, det er en ynk at se på...

Jeg piller op og piller op, blyantsstregerne forsvinder under alle mine befamlinger, jeg bander og fnyser, og sukker temmelig tit, men jeg skal nok få det lært, engang!

Jeg bliver nødt til at ta' et par omgange på et strikketøj ind imellem, for ellers bliver jeg da helt nedtrykt over manglede produktion, men jeg er sikker på, at jeg bliver glad for at kunne sy både den ene og den anden slags sting, for fint det er det...

15 juni 2007

I RÅ MÆNGDER...

Jeg har været på rov imellem bondens korn, hvor blomsterne står i hundrede-, ja sikkert tusinde-, vis; jeg har plukket alle dem, jeg havde lyst til, for der er nok til alle de, der skulle ønske sig en buket af de lysende blå.

Jeg nød at stå der i vinden, med lærken svævende over mig, der var stille og luftigt, det gav et lille, men meget tiltrængt, humørboost.

Jeg er i det sureste hjørne i dag, gnaven og utilfreds, irritabel og grådlabil, og har lyst til at råbe et eller andet grimt og meget højt...

Der er ingen særlig grund, ikke andet end alt det sædvanlige brok over vrængede præ-pub-piger, en fældende hund, meterhøje stakke af vasketøj, rengøring og oprydning efter andres udskejelser, en fraværende mand, gabende tomme køleskabe, spredte aviser, et stinkende afløb og alt for lidt tid til det jeg gerne vil.

Jeg er sur, er jeg, muggen og knotten, og det tror jeg så bare lige, at jeg bliver ved med at være, mens jeg svinger rundt med rengøringsmidler og en hvæsende støvsuger.
Jeg trænger vist bare til at være rigtig sur, og der er heldigvis ingen hjemme, der kan føle sig generet af mine lynende øjne og stramme mund, og heldigvis heller ingen, der behøver at høre alle de hedenske udgydelser, der flyder fra min mund.

Og når jeg så er færdig med at være en sur halvgammel kælling, så vil jeg glæde mig over den store smukke buket kornblomster, der står og lyser derinde på bordet...

14 juni 2007

HØJT SKUM...

En god stor og stærk kop kaffe med masser af mælk og en enkelt teske rørsukker, det gør så godt, når dagen har været en anelse lang og streng.

Hvis man trænger, så er der også friskbagt speltbrød med havre og æble; en enkelt skive med ost og hybenmarmelade, det kunne jeg egentlig godt klare og så smile lunt over at weekenden allerede er i gang for mit vedkommende...