31 oktober 2006

BLIND SOM EN MULDVARP...

Jeg kan simpelthen ikke slippe af med den lede influenza, kraniet værker, snottet trykker og mine øjne, det er som om en gople har taget ophold der!
Jeg ser sløret, synes jeg, og huden uden om øjnene ligner rødskællede røvballe-gardiner, og det klør forbandet, både i og uden om øjet, jeg bliver vanvittig!!

Jeg drypper med lægeordinerede dråber og saltvand, dupper med lunken kamillete, smører med salver og også en Vichy øjenstift, der køler og lindre, den er nærmest det, der hjælper allermest.
Jeg er ved at blive vanvittig, det har stået på i over en uge nu...

29 oktober 2006

LIVRETTER OG "LÆG"...


Efter en sej uge med influenza, Halloweenfest, Pædagogisk dag og barnedåbsmad, er det blevet tid til flydning med tæppe på, lukkede øjne og to piger, der sidder i den anden ende af sofaneseren og gnækker til Meet the Fockers, som Torben pludselig ville se; han er afsløret, han læser da med hos Liselotte...

I køleskabet står rester, der kan varmes, og når det sunde er sat til livs, skal der svælges i en af husets dessert-favouritter, Negernumse!

Det meget politisk u-korrekte ord er et "alias" for chokoladebudding, min far og onkel Jesper fandt vist på det i deres hormonfyldte ungdom, og vi har svært ved at slippe det, selv min pæne farmor kalder det sådan.

Vi elsker det, allermest med letpisket iskold flødeskum på, hvis vi nu fandt på et lige så "dumt" ord til det, så gik det måske bedre...

Jeg synes ikke, at jeg er klar til at ta' hul på en ny arbejdsuge i morgen, jeg er bare ikke frisk endnu, denne omgang influenza bed for alvor, og de betændte øjne irriterer.
Jeg ligner Miss Piggy rundt om øjnene, helt lyserød, og Torben sagde i går:
"Du er blevet gammel på en uge, Stange, du er vildt rynket rundt om øjnene!"

Tak, skat, det var lige det jeg trængte til at høre!!

Jeg satser på, at alle "læggene" forsvinder igen, hvis ikke, så må der bestilles tid til en gang opstramning...

28 oktober 2006

SMAK...

Pædagogisk dag på skolen, dyrtkøbt psykolog agerer konsulent, vi skal arbejde med trivsel og godt kollega-skab.
Vi snakker om forenklede arbejdsgange, så der bliver mere tid til pædagogiske debatter og kollegial supervision, det foreslås at noget tid kunne købes ved at sende mere information pr. mail.

"Pyha" siger en kollega, der ellers er mere ferm til håndtering af computere end mange andre "Jeg kan godt ha' lidt svært ved at ovreskue, hvordan jeg skal komme igennem flere mails, end jeg skal nu!"

"Ja, jeg får nu alt mit på mail, og det er ikke noget problem for mig!" proklamrer Fru Psykolog.
Ta' den, du!

Jeg syntes ellers, at hun havde været en god guide igennem dagens opgaver, men der gik glansen dæleme af Sankt Getrud...

27 oktober 2006

LYS I MØRKET...

20 flotte lygtemænd på rad og række, et smukt skue på en kold og mørk oktoberaften.


Og så lige min personlige yndlings flagermus, der droppede at farve ansigtet sort og også smed hovedbeklædningen med antennerne, så meget for den udklædning...

I OMDREJNINGER IGEN...

Jeg har bevæget mig ud til køkkenbordene i dag, ikke fordi jeg sådan var helt vild for at hive grejet frem, influenzaen har ikke helt sluppet sit tag i mig, men der venter en forplejning af en stak Halloween-gæster i aften, og en barnedåb i bekendtskabskredsen på søndag, så jeg måtte til det.

Det har kørt på rutinen, der er intet nyt kreeret, det er gode gamle travere, der er blever produceret, men det er der jo heller intet forgjort i, når bare det er gjort ordentligt!

Der er bagt brød, stegt en røvfuld arabiske frikadeller med mynte, allehånde, hvidløg og andet velduftende, der er lavet tærter og på komfuret bobler nogle gryder med Bolognese til i aften.
Og faktisk så dufter her helt rigtigt nu, varmt og krydret, lige som der skal.

Arbejdstempoet har været laaaangsomt, men det er gået, og uden de store ulykker, jeg er kun kommet til at sætte ild til en stak opskrifter, der lå for tæt på gasblusset, har torpederet min storetånegl med et flyvende glas spidskommen, der efterfølgende smadredes i atomer på klinkerne, og åbnet en gæret tomatpuré, det fylder meget når det kommer op af dåsen med raketfart!

Det er tid til et stykke Othello og en kop dampende mokka, og så lige en lille morfar inden mødet med en 4.klasse i fri Halloween-dressur...

DAGSLYS...

Jeg går lidt i panik, når jeg mærke efterårsmørket snige sig in på os, jeg kan mærke, at det bliver sværere og sværere at fotografere uden brug af blitz, nicht gutt!

Jeg er stadigvæk novice udi fotograferingens ædle kunst, har så ufattelig meget at lære, og noget af det er vel at kunne finde den rette lysmængde og kunne camouflere brugen af blitz, jeg så et sted, at man kunne holde et hvidt stykke papir op foran blitzen?!

Sidste vinter konstaterede jeg, at lamperne her i huset giver et meget blødt lys, som ikke er til den store hjælp, når mørket er faldet på; måske skal jeg putte en stærk pære i en let transportabel lampe, så der kan komme andet end tusmørke-temnings-billeder på bloggen hen over vinteren.

Jeg må spørge én, der har forstand på det, og med den fart efteråret har på lige nu, kan det vist kun gå for langsomt!
Indtil da skulle jeg måske nøjes med at fotografere objekter med indbygget solskin...

26 oktober 2006

WWWHHHUUUAAA...

Vi har efterhånden både i pose og kasse af pynt og udstyr til Halloween, en masse er hjemmelavet, andet købt, og enkelte dele endda bragt hjem fra det store udland; der mangler ikke noget, slet ikke når de 3 piger i aften kommer anstigende til udsmykning af festlokalet med hver deres portion.

Men en enkelt ny lanterne har vi nu alligevel fedtet sammen med en halvtør limstift og letkrøllet karton, den er flot, synes vi...

Vi har bedt alle børnene om at ta' et græskar og en dolk med i morgen, og så skal der snittes, graves og skrabes, og forhåbenligt kan de drage hjem med flotte lygtemænd, der kan lyse op i oktobermørket.
Der står Plaster på min indkøbsseddel, vi kunne nemt få brug for det!Sidste år efter Halloween købte jeg alle mulige, og umulige, rester af sorte og orange serpentiner, guirlander med græskar og edderkopper, og der var også et lille skære-grave-udhule-sæt, det må med i morgen...

Udklædningen er der styr på, Amanda trækker i Flagermusedragten, som min mor syede til min lillebror Malthe for længe længe siden; hun elsker den dragt, og er ligeglad med at ærmene efterhånden ikke er helt lange nok.
"Jeg tager bare en langærmet sort inden under, og så sorte handsker, det er fint, mor!"

Jeg må hellere få svigermor til at opgradere dragten fra str. 10 til 12, for den skal sikkert på igen til fastelavn, og Halloween, og fastelavn og...

FRIKADELLE-SNEDKERIET...

Marie-Louise viste for en tid siden hendes arbejdshjørne frem, andre har også gjort det, her og der vises "Corners of my home", og jeg har set så mange skønne syborde og strikkehjørner rundt i verden.

Jeg vil ta' tråden op, og vise mit arbejdshjørne; der står ikke en symaskien, men andre maskiner er dog repræsenteret, og jeg vil snuppe Marie-Louises ord "Fritids- og afslapningsplads", det er den helt rette betegnelse for dette hjørne af mit hjem...

I dag er bordene stort set ryddede, sådan ser her ikke altid ud; når jeg laver mad, og det gør jeg gerne dagen lang, så roder jeg!
Jeg smider om mig med ting og sager, rydder ikke op mellem de forskellige arbejdsgange, jeg rydder bare en lille stykke bord med underarmen, og så fortsætter jeg.
Det hele vælter rundt, og Torben kigger opgivende på mig, når jeg smider tom emballage ned i vasken i stedet for at plumpe det i skraldespanden, ved han mon ikke hvorfor jeg insisterede på en dobbeltvask??
Men når så tingene er kørt ind i ovnen og op i gryderne, så rydder jeg op og rydder væk, så der er ren røv at trutte i, når jeg skal i gang med en ny omgang, og der går sjældent længe imellem!

Selv om tuden er fuld af snot i disse dage, så kan jeg lugte noget, som faktisk ikke lugter! Her lugter fremmed, af ingenting, her lugter, eller dufter, ikke af mad, det gør der ellers altid, men jeg har ikke orket, det virkelige bevis på, at jeg er sløj...
Marie-Louise elsker sin sy-kam, jeg elsker mine knive, de har lige præcis den tyngde, som jeg synes knive skal ha', de er skarpe, som bare fanden, de kan snitte så det fløjter.
Jeg elsker det grove salt og peberblandingen med allehånde, den er for min madlavning hvad nål og tråd er for de, snitter med symaskine.

På komfuret står en god og trofast ven, den sprutter mange gode stærke kopper kaffe ud til os, den er heller ikke blevet rørt hele ugen, men det må snart være tid, det kan i virkeligheden være det, der mangler for at sparke feberen ud?!
Jeg elsker mit køkken, tilbringer det meste af hjemmelivet i rummet, hvor vi også har sofa og brændeovn, det er det leve-rum, som vi drømte om.
Jeg blev mobbet en anelse af vores håndværkere, da vi byggede huset; de mente, at hele husets konstruktion og indretning udsprang af fruens hang til store køkkenvaske og ditto komfur, det var måske heller ikke helt lyv...


Ting i køkkenet jeg ikke er glad for?
Intet!
Alt er stort set valgt med hjertet!

Ja altså lige undtagen rodet i plastik-skuffen, jeg kan bare ikke få skidtet sat i system, i alle tilfælde ikke andet system end: Åbn, smid ned, spark i...Åh jo, barstolen, den bryder jeg mig ikke så meget om, men det er Torbens, det er en gave, og han er glad for den, så den står her, endnu...

ENDNU EN HJEMMEDAG...

Jeg var lidt for frisk i går, drog afsted på job, selvom jeg egentlig godt vidste, at jeg ikke var rask, og måtte da også traske hjem igen efter bare et par lektioner.
Det er dumt, sådan noget, jeg skulle bare være blevet hvor jeg var, i sofaen under dynen, for rask det er jeg ikke endnu, og i dag vil jeg kun stikke snuden ud for at tømme postkassen og tænde lygterne på terrassen...

Det giver mig en snert af stress at ligge her, for i morgen skal Amanda holde Halloween-tamtam sammen med 2 klassekammerater, og der skal lige ordnes en ting eller 2, inden vi er klar til det!

Det er ellers en dejlig tradition, som pigerne selv kom og bad om lov til at sætte i gang for deres klasse, allerede da de gik i 1.; de havde mange idéer og ønsker, og gik vældigt op i foreberedelserne, der blevet tegnet, klippet, pyntet og lavet ulækre konkurrencer, og aftenen var en vældig succes.
Og året efter sagde vi da ja igen, og så var der ingen vej tilbage, nu var det en tradition, mente pigerne, og dem kan man ikke bare sådan lave om på, så det lader vi være med...

Det er nu også hyggeligt for os voksne, vi får gode snakke, og alt det praktiske kører efterhånden på rutinen, vi har hver især vores små ansvarsområder, og det har vi det fint med, vi behøver ikke alle at opfinde en hel masse nyt, gentagelser er accepterede!
Vi er så heldig, at en af pigerne bor i et stort bofællesskab, og det er i deres spiserum vi holder festen, der er alt tænkeligt udstyr til bespisning og madlavning og dejlig udenomsplads til uhyggelige mørke-leg i den ruskende oktober-aften.

Jeg står for maden, og der er ikke den ulækre ting, vi ikke har serveret, eller rettere, der er ikke det vamle navn, vi ikke har fundet på, til noget helt almindeligt mad. Jeg satser på, at ha' fundet på noget til i morgen kl.18, lige nu er hovedet tomt for idéer og fuldt af snot...

Mens jeg ligger på sofaneseren og finsover lidt, vil jeg ligge og glæde mig og forestille mig, for på onsdag skal jeg til Ålborg og være sammen med Ella og Liselotte, ja og også Ella store dejlige datter, der var med her for at hente Malou.

Jeg glæder mig, meget endda, der er lagt i kakkelovnen til hygge og pjat, alvorssnak og nærvær; der er meget lyd i mig, masser i Ella, og jeg har en fornemmelse af, at der også kan flyde en lind strøm af ord ud af Liselottes mund, vi får travlt.
Jeg skal afsted for at fylde hjertet, sindet og maven med gode fornemmelser, jeg er sikker på, at der bliver top på.

Og kommer vi så "tilfældigvis" forbi Designværkstedet, så smutter jeg da nok lige indenfor, ja Ella skal jo købe garn, og det kan jeg da godt vente på!

Lige nu venter jeg bare allermest på at blive frisk...

25 oktober 2006

NIKS-NIET-NOPE-NEIN...

Må man ligge i sofaen i alrummet??
Gu' må man ikke-nikke-nej, når man er en stor lodden pels-afsmidende Golden, der hedder Nugga!!

Gør man det bare alligevel??
Ja, det ser fanden-fløjte-mig sådan ud!!

En Golden til låns, Anyone, hun er smuk, klog, dejlig, afbalanceret, vant til børn og kat!!
Om hun fælder for tiden??
Ikke såååå meget...

EN ENESTE...

Jeg har været tålmodig og omsorgsfuld, har passet og plejet en lille forhutlet Dahlia-plante, som kom med hjem fra Plantorama, for et par måneder siden.
Der var flere knopper på, men den havde været passet for skidt, mens den opholdt sig i butikken, for alle knopperne krøllede sammen og blev til det rene ingenting...Men inden vi drog afsted til Sverige, så jeg, at der var en ny og frisk knop på vej, og heldigvis, heldigvis, ventede den med at springe ud til vi atter var hjemme!Det er en "Bishop of Canterbury", den er fantastisk, smuk og enkel, men meget "pågående" i den stærke fuchia-farve.
Jeg vil værne om den i vinter, sammen med alle de andre knolde, og så håbe, at den næste sommer vil være lidt mere gavmild med sine blomster...

24 oktober 2006

STRØMNING...

De blåbær-farvede uldbobler var ikke det eneste strikketøj, der var kommet med på ferie, der var også blå-grå bølger i tasken.

Mønsteret er Kraka fra Isager, strikket i Evilla fra Vivian, det er et noget kraftigt garn og giver et rustikt look, men det kan mønsteret godt bære.
Rapporten er pære-let, og matcher mit snot-befængte kranies kompetencer så udemærket, det er nærmest bevidstløsheds-strik!

Det bliver ikke så luftigt som Mettes smukke sjal, der er i en klasse for sig, men det bliver lunt og godt til at svinge om skuldrene på en råkold vinterdag...

CLOSE ENCOUNTER...

Man har vel ikke været sådan rigtigt i Sverige, før man har klappet en elg, har man??Jeg har faktisk klappet flere af slagsen, og selv om de var "tamme", uden stort gevir og vant til mennesker, så var det en dejlig oplevelse.
Der er sådan lidt Fedtmule over de store dyr, de er grimme og kluntede, men bare slet ikke til at stå for...
Vi havde en rigtig dejlig stund i Elgparken i Ed, og ved nu ALT hvad der er værd at vide om lege; Michael, der ejer parken, fortalte lidenskabeligt om sine dyr, hvis i kommer i forbi, så slå et smut omkring!

Desværre mødte vi kun 2 elge udenfor parken, Laura og jeg måtte en fredelig morgen holde tilbage for Hr. og Fru Elg, der valgte at passere vejen få meter foran os.

Om jeg tog et billede??
Nej, jeg sansede ikke at hive mobilen frem og knipse, jeg sad bare og jublede sammen med Laura, der lige havde brokket sig over, at det var jagttid og elgene derfor sikkert ikke ville komme tæt på husene; det var perfekt timing af de 2 store dyr, de gjorde en lille pige meget meget glad, ja okay, også den lidt større pige...

GULD...

Kantareller, friske fra skovbunden, der var mange og de var perfekte, de blev ristet let på panden i smør, et lille strint citronsaft og så flagesalt på toppen, en himmerrigsmuldfuld!

Det var godt, at det var i sidste uge jeg plukkede dem, og ikke nu, hvor smagsløgene er ude af drift og halsen kun kan klare honningte og yoghurt...

23 oktober 2006

FORLÆNGET FERIE...

Sofaen bliver opholdsstedet i dag, forkølelsen har for alvor bidt sig fast, og jeg er ikke "skolemoden".
Heldigvis er udsigten fra sofaen dejlig, her er lunt, og nu også stille efter at de 2 meget snakkende tøsebørn har forladt huset...

At jeg ligger her og hoster og ømmer mig er "Hævnen er sød", Nemesis, mener pigerne, for det var under et drille-angreb på dem, at jeg røg på røven i elven!

"Så kan du lære det, mor, man skubber ikke til den kano ens piger sidder i, heller ikke selv om de har brokket sig meget over ens (manglede) evner som styrmand!"

Jeg lærer det aldrig, hverken at navigere top-sejt i en kano, og slet heller ikke at lade være med at drille...

22 oktober 2006

MISUNDELIG, HVEM MIG....

Jane tror, at jeg er sådan godt og grundigt misundelig, og det er jeg da også, ganske lidt, men den der ler sidst, ler bedst!
Jeg skraldgriner!!

Senere skal hun få at se hvorfor...

BLÅBÆR BOB...

Jeg er elsker blåbær, som saft, suppe, is, marmelade, muffins, you name it!!
Jeg har læst et sted, at de også kaldes hjernebær, så der skal bare spises igennem, og vi har selvfølgelig handlet blåbær i Sverige, både af den ene og den anden slags...

Suppen er til dage som i dag, hvor snot fylder kraniet og kroppen har brug for varme; hvorvidt der nogensinde har været et ægte "levende" blåbær i nærheden af denne pulversuppe, det vil jeg ikke engang forsøge at gætte på, men det smager og varmer!På komfuret står nu en stor gryde med bær og masser af rørsukker, det skal koges til en tyk kompot, der senere på sæsonen kan klattes på pandekager eller ristet brød, og såmænd også give en lækker hjemmelavet is med den flotteste lilla farve...

Blåbær i uld har jeg også med hjem, jeg er startet på en lille jakke-ting til mig selv, farven er dybere lilla, når jeg sidder med det her i hænderne, den er smuk.
For mit indre øje ser jeg de blåbærfarvede uldbobler sat sammen med en mønstret nederdel i brune og lilla nuancer, jeg må hellere få lært at sy...

SMUT, SVUP OG SNØFT...

En tur i den kolde elv har resulteret i en hamrende forkølelse med hele tilbehøret, ondt i halsen, betændte øjne og værkende hoved, så meget for det svenske friluftsliv i kano!!

Bortset fra det:
Fantastisk ferie!

Vi er vendt hjem med fornyet energi og afbalancerede sjæle, vi må sørge for, at det holder lidt længere end bare til slutningen af ugen...

HINSIDANS...

Svenske stemninger på Flickr...

13 oktober 2006

REJSE-STRESS...

Når jeg mon at ramme madrassen i nat, jeg er ikke helt sikker!

Der pakkes på højtryk, vælges til og fra, og jeg er lettere opkogt, jeg er mere end bare almindelig dårlig til at pakke, der findes så meget frem, og Torben står hovedrystende ved siden af med sin mini stak, der snildt kunne være i en toilettaske...

Huset har igen været fuld af gæster, der skulle hente katte; for søren da, hvor var det bare hårdt, nu er her helt tomt, Bella går og kalder, og jeg har lyst til at gøre det samme.
Laura og Amanda er noget trykkede, og mener, at vi må ringe rundt og be' om at få lov til at hente alle mylingerne!

Det er vist godt, at der venter dejlige dage i det svenske om nogle timer...

Sophie og kæresten er installeret på Lauras værelse, de skal passe menageriet, mens vi høvler kort, strikker, læser, kokkerere, fisker, vandre, sover og kaffer den oppe ved Ed.
Nugga slipper de dog for at passe, hun er Torbens baby og han forlader hende helst ikke, heller ikke selvom det er temmeligt besværligt at få en hund med til broderlandet!

Go' ferie til alle jer, der måtte komme her forbi...

5 MINUTTER I LUKKETID...

Jeg "truede" Ella med, at hendes myling var sat på porten, ud foran døren i en papkasse, og at jeg ville forære den til nogle forbipasserende, vi ville i alle tilfælde ikke ha' besværet med den én dag mere, når nu den skulle ha' været afhentet!

Det virkede, Familien Jacobsen ræsede ned gennem Jylland og var her lige i sidste sekund, i alle tilfælde lige inden kaffen blev lunken og cookies'ene fortæret!
Malou havde såmænd bare fået fast adresse her, hvis hun ikke var blevet hentet...

Det var så dejligt at møde Ella og hendes familie, de trådte ind i vores hus og vores familie, som havde de været her mange gange før, der var ingen beklemthed eller små stille pauser; nej der var høj latter, varme knus, snak-snak-snak og historier fra de varme lande!

Det var kun lige i det første kvarte sekund efter jeg havde åbnet døren, at der ikke kom lyd ud af Ellas mund, hun troede nemlig, at hun havde ringet på i det forkerte sorte hus på vejen, min fremtoning svarede ikke til hendes forventninger.
Om hun var skuffet, det skal jeg ikke kunne sige, men det er jeg der imod ikke, for da hun havde sundet sig, gav hun nemlig gode komplimenter...

Familien havde de skønneste gaver med til os, så personlige at jeg stort set lagde ud med at få tyk stemme og vand i øjnene, for med sig havde Ella en grøn vase hjemme fra sin egen stue, en grøn vase, som jeg engang havde kommenteret, og sukket over, fordi billedet af den sendte mig hjem i mit eget barndomshjem.
Hos mormor var den grønne vase tulipanvasen, der i sæsonen altid stod med store sprøde buketter, oftest af den mørkerøde slags, men andre dage også med livlige buketter i alle kulører.

Det rørte mit hjerte, meget endda, at Ella havde husket den lille kommentar, og at hun fulgte den til dør på den måde; af hjertet tak, Ella....

For at det ikke skal være lyv, ja så fulgte der skal da også lige et matchende billede med, malet af Ella selv, hun er en dygtig maler-kone, er hun, og jeg vil glæde mig over billedet, hver gang jeg ser det, både fordi det er flot, men sandelig også fordi, jeg har fået det af Ella.
Billedet står her ved computeren, i eftermiddag skal det hænges op lige ved pladsen her, og vasen placeres i nærheden, så jeg har godt udsyn til begge dele!

Malou faldt vist i god jord hos familien, og de fik hende at se i fuld hopla sammen med de andre små-katte; nu er hun hjemme i Ålborg hos Ella og Co., det har vi det godt med, hun vil blive nusset og nurset, præcis som vi synes den slags mylinger skal!
Det var godt at de nåede det...

12 oktober 2006

ISNENDE OG PERFID ONDSKAB...

Hvis jeg havde været her, så havde ham den psykopat fået et ordentligt spark i kuglerne!!
Måske ikke fysisk, og dog, men helt sikkert verbalt...

ÆLLE BÆLLE...

BC Garn har tilbud på deres garnkort, det har jeg benyttet mig af, og nu er der syn for sagen.
Jeg har tit haft lyst til at bestille, priserne er ret fornuftige, men garnets struktur og de reele farver, det er ikke let at fornemme på skærmen hjemmefra.

Der er Lucca Fino, der er Himalayasilke og Indy Silk, der er de skønneste tweed-agtige Shetlandsgarner og Babyalpaca, der er lækkerier for enhver smag til ethvert projekt...

Jeg sidder bare her og tænker på alt det, jeg lige på stående for kunne ha' lyst til at bestille, jeg prøver at vende hovedet væk fra de tre store skuffer med uld, der er lige her ved siden af mig!Jeg bliver kunde hos BC, det er der ingen tvivl om, og det jeg sparer der, det kunne jo så blive opsparing til Noro-tæppet, som jeg bare ikke kan slå ud af hovedet, jeg må eje det!

Med i pakken var noget brunt og violet Shetlandsuld, det skal med til Sverige, og skulle gerne komme hjem og være på vej til at blive en Tivoli-inspireret jakke-ting...

EN BONUS DAG...

Ella har måtte melde afbud, datteren er bukket under for forkølelse, og de kan ikke hente Malou i dag.
Ærgerligt, smadder ærgerligt!

Hvis der var lyd på dette indlæg, så ville i let kunne høre den lettere ironiske tone, jeg er da tilfreds nok med at kunne ae pelsen af den søde killing et døgn mere...

Bortset fra det, så havde jeg da glædet mig til at se dem, nu havde jeg jo ryddet op ;-)

6 DIVIDERET MED 2 OG DEJLIGT BESØG...

Så er de to sorte lømler, Lakrids og Panter, flyttet over til naboerne og Simba, som her får den sidste kæle-tur af Amanda, er rykket hjem til Lerke i Silkeborg.
Bestanden af mylinger er halveret og i dag kommer Ella og Co. og henter Malou, så er der bare 2 tilbage, og de må afsted i morgen.

Det er hårdt for os, vi har alle en lille klump i maven, men det er spillereglerne, og da vi ikke vil undvære det årlige kuld, så må vi også ta' afskedsseancerne med...

Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde Ella i dag, synes jo sådan set, at jeg kender hende, men det gør jeg egentlig ikke, eller??!!

I aftes fik jeg lige for en kort bemærkning en smule stress over, at der skulle komme sådan helt nye gæster i dag, jeg gik rundt og kigge på alt det, som jeg synes, der burde ha' været ordnet:
De 150 meter hæk, der godt kunne trænge til en kærlige luge-hånd!
De billeder, der ikke er blevet hængt op!
Stauderne og Dahlia'erne der skulle være studset!
Ja, og så lige alle de der små andre ting, som jeg da godt kunne ha' fået styr på!

Jeg er blevet meget bedre med tiden, bedre til ikke at gå helt i selvsving over gæster, jeg prøver at slappe af og bare glæde mig, jeg ER blevet bedre, meeeeeen...

Heldigvis er Ella jo en dejlig kvinde, der lige forstår at komme med den helt rigtige bemærkning:
"Jeg inspicerer ikke, jeg besøger!!"

Vi glæder os til hun kommer på besøg...

11 oktober 2006

TYVSTART...

Hos os, nok mest mig, er det ikke jul uden at huset er fyldt med Amaryllis, den ene store blomst efter den anden skal smykke vores rum, og jeg bliver ved med at bringe nye eksemplarer hjem i løbet af måneden.

Og støder jeg ind i nogle, når det ikke lige er december, så kommer de såmænd også med...

I dag mødte jeg én, en lille spinkel en, ikke så svulstig, som de store kan være, men fin og spids, nu står den her i potten og vidner om, at inden længe, så er det i orden at gå jule-besærk!
Jeg er ikke en klon af Gertrud Sand, ikke det der ligner, faktisk pynter jeg op i den skrabede ende, vil mange nok mene.

Men jeg kan rigtigt godt li' at finde på nyt julepynt, helst en bunke hvert år, og i år skal ikke være nogen undtagelse, idéerne er linet op, og med den første blomst i hus, så er jeg da lidt i gang...

NY SÆSON...

Jeg går ærlig talt lidt kold, når sæsonerne skifter, bliver helt ør af alle de behov, livsnødvendigheder og ønsker pigerne pludselig har.

"Cykellygterne, hvor er de, og er der overhovedet batteri på??"
"Hvor er mine handsker, og den lyseblå hue??"
"Hvornår skal vi købe støvler??"
"Mine gummistøvler er altså utætte!!"
"Kan jeg godt få fløjsbukser igen i år??"
"Strikker du ikke et stribet halstørklæde, lyseblå og brunt??"

"Stoooooooop", får jeg lyst til at skrige, lad mig dog selv lige opdage, at sensommeren er gået over i efterår, og at vi skal ha' lys på, når vi cykler hjemmefra om morgenen!

Jeg fryser ikke fingrene, men hvis i gør, ja så ligger handskerne dæleme i de dertil indrettede kurve, hvor alle huerne også ligger, ja faktisk har i jo hver jeres kurv, og der er det i!
Er det ikke der, så er det nok fordi, at i har mistet det, jeg har i alle tilfælde ikke brugt hverken lyseblå eller stribet alfehue!

Støvler, jo i skal da ha' støvler, men fryser i tæerne nu??
Udvalgte, ja udvalget er større nu, men måske finder vi noget alligevel.
Og jeg ved jo godt, at støvler ikke bare er støvler, og også at æblet ikke falder langt fra stammen, så det er selvfølgelig nogle ganske bestemte støvler til en ganske bestemt, og ublu, pris! Men skal det da for pokker være lige i dag??

Gummistøvler, selvfølgelig, det skal der til!
Fløjlsbukser? Alle dem jeg har mødt er meget tætsiddende og med broderede blomster, dem vil du vel ikke ha'?!

Måske ville det være knap så overvældende, hvis man uden at skele til prisen, bare kunne flå ned fra hylderne, fyre Dankortet igennem til det var rødglødende, og så bare slæbe alle fornødenhederne hjem?!

Det bilder jeg mig ind, men det hænger nok ikke helt sådan sammen; det at være mor/omsorgsperson/skaffedyr/behovsopfylder er vel overvældende og lettere trættende for os alle ind imellem...

10 oktober 2006

LAAAAANGE ARME ØNSKES...

Hvad tænkte vi på, da vi hængte den lampe op i trapperummet, og sådan set også da vi placerede det vindue der øverst oppe på en 5-6 meter høj væg??

Jeg tager s** snart en motorsav og saver vinduet 4 meter højere, eller skal man kalde det lavere,når man saver det nedad?!
Jeg vil ha' en vindueskarm, der kan tørres af, og den skal desuden også males hvid, jeg vil ha' et vindue, der kan pudses uden halsbrækkende manøvre, og når jeg så er ved det, så vil jeg da også lige placere en stage eller 8, og selvfølgelig også lidt tjums og blomster!

Vi snakker ind imellem om, at det kunne ha' været flot med et højt smalt vindue der i trapperummet; men på den anden side, så er det også fint at kunne spæne op og ned i bar røv og turban, uden at hele byen kan følge med.

Lampen, tjah, jeg burde nok ha' valgt en med lidt færre flader...

CLOSE UP...

Jeg sniger mig rundt med kameraet og forsøger at få de sidste billeder af mine smukke killinger, inden de i løbet af de næste dage bliver til andres!
Det er ikke let for mig, eller de andre i hjemmet, at skulle slippe mylingerne, de er de skønneste, men tiden er kommet, og vi har jo heldigvis fundet gode trygge hjem til dem alle, ingen af de 6 skal ud og bo hos helt fremmede mennesker.

Den mest fremmede er Ella, og hun er altså ikke sådan rigtig fremmed, synes jeg...

Det er ikke let at få gode skarpe billede af "tonserne", de ræser rundt med 120 i timen, nærmest døds-drom-agtigt på væggene ind imellem, og når de ikke er på væggene, så er de i-under-over-på sofaen, i haserne på Nugga, i mine fine nyloner fra Sneaky Fox, med røven i vejret i en stor potteplante, på vej ind i opvaskemaskinen eller hoppende sidelæns hen over gulvet på stive ben i et angreb på deres mor.

Jeg er vild med dem, de søde små, og heldigvis bliver de ind imellem også så trætte, så de må ligge stille hele to minutter, her Bertil og Malou, og så kan jeg få knipset...

09 oktober 2006

DER FLÆSES...

Lige om lidt er jeg færdig med "flæserne" på den ene side at mit Latifa, og så er der bare 2 meter på den anden side, der skal pyntes!
Jeg sørger omhyggeligt for at hæfte undervejs, det ville være en dræber at sidde med alle de ender, når tørklædet ellers var klar til at kaste om halsen.

Jeg kan fornemme, at det tørklæde vil vokse betydeligt, når det bæres, Silk-Tweeden er noget uelastisk, og bliver nok bare længere og længere!

Men bruges, det skal det, jeg er vild med den violette farve...

MED ASSISTANCE...

Aja har nu, med pænt meget hjælp fra vores dyrlæge, født en eneste lille død killing.

Hun er helt rund-forvirret, og leder og kalder efter afkommet, og da det jo af gode grunde ikke er at finde, så tager hun sig lidt af de store killinger.
Hun skal nok ha' et par dage at finde sig selv i, og så vender hun tilbage som huset "patte-unge", den mest forkælede og kælne af alle vores dyr.

Nu bliver hun steriliseret, ikke mere pjat med de p-piller, og desuden er Bella jo en god og trofast leverandør af mylinger, og så må hun stå for den del af katte-showet her i huset...

08 oktober 2006

BUGGER...


Jeg har altså svært ved at stå for Hugh Grants britiske bande-ord, "About a Boy" var en hyggelig lille film til en doven søndag aften...

FANGE NUMMER 75151...

Forleden eftermiddag faldt jeg i et Oprah Show, der siden har spøgt inden i, en udsendelse, der har fået mig til at græde tunge salte tårer, for én, der har spillet en betydelig rolle i mit liv, og for en masse mennesker, jeg aldrig har mødt.

Oprah besøgte Auschwitz sammen med Elie Wiesel, der overlevede sit ophold i dødslejren; stemningen, billederne og fortællingerne bragte minder frem i mig, minder om min morfar, Måff, der sad over 2 år i kz-lejr, og som resten af sit liv var dybt mærket af sine oplevelser der.

Jeg er født i 1965, 20 år efter at min Måff, som en af de sidste, kom hjem i de hvide busser, men jeg tror, at rædslerne levede lige så stærkt i ham på det tidspunkt, som de gjorde i de første år...

Jeg voksede op hos ham og min mormor, sov i deres soveværelse de første mange år, og er ofte vågnet op til hans mareridts-skrig, der hev os alle ud af søvnen med hjertet i halsen.
Jeg husker hvordan mormor kaldte på ham, når han sad i sengen med stirrende øjne, der så noget, som vi andre forhåbentlig aldrig vil komme til at se, "Poul, du er hjemme, der sker ikke noget!".

Jeg så hvordan, han kunne våge over sin tallerken og komme til at skovle ind, til trods for at der var rigelige portioner i vores hjem; jeg så ham blive tom i blikket, når fortidens spøgelser gled forbi i en stille stund, og så ham dvæle ved nogle af de ting, han havde bragt med sig hjem, bl.a. en mandsfigur, groft snittet i træ, siddende på hug med armene strakt ud foran sig, sådan som de havde siddet i timer i regn og kulde.

Jeg så, hvordan rædslerne vendte tilbage for fuld styrke, da Måff som 60 årig lå døende af kræft hjemme i Apotekergade, han skreg og slog om sig, omtumlet af den morfin, der lettede ham for én slags smerter, men hensatte ham i nogle andre...

Historierne fra Måffs tid i Tyskland er mange og grusomme, jeg bærer dem videre inden i, og fortæller dem i bidder til pigerne, efterhånden som de bliver store nok til at forstå og bære det.

Mange oplevede Måff som brysk og streng, det var han aldrig overfor mig, han var blevet blidere og mere nærværende, end da hans egne børn var små, han nød at være morfar og syntes, at det var en stor luksus at ha' mig hos sig hver eneste dag.
Han tog sig tid, legede og pjattede, og jeg blev kildet og tumlet, når jeg kaldte ham P. Andersen-Løve, fordi hans stemme buldrede og var lidt for høj, fordi han selv var blevet lidt tunghør i Tyskland.

Han var en smuk mand, med intense stål-grå øjne, et markeret ansigt og en rank og stolt holdning, han havde et varmt hjerte og en smittende og rungende latter, han var min Måff.
Han lærte mig medmenneskelighed og respekt, men fortalte mig også, hvordan angst og fornedrelse kan afstumpe og gøre folk til skygger eller onde afarter af deres oprindelige selv.

De overlevende fra koncentrationslejrene er en uddøende race, de er gamle og trætte, og løfter ikke deres røster så voldsomt mere, rædslerne fra dengang går i glemmebogen, det er uhyrligt, intet så grusomt må blive glemt.
Man lovede hinanden, at ingen ville glemme, at det aldrig ville ske igen, men hva' med Jugoslavien, hva' med Rwanda, hva' med Sudan...

Elie Weisel fik Nobels Fredspris i 86, han sagde dengang:

"Handling er det eneste middel mod ligegyldighed!"

Jeg føler mig magtesløs og handlingslammet, når jeg hører historierne og ser billederne fra Dafur i Sudan, disse dages Holocaust, og kan ikke se, hvordan jeg kan gøre en forskel i det billede.

Men jeg vælger at tro, at den medmenneskelighed Måff gjorde til en del af mig, den bliver også til en del af mine piger, måske endda også til en del af de børn, jeg hver dag arbejder med, og hvis det er deri, vi tager vores udgangspunkt i vores møde med andre mennekser, så flytter vi måske en anelse på den ondskab, der får verden til at gå i sort...

KUN ET ENESTE STYKKE...

Kagen er bagt, skåret i fine små kvadrater, og nydt, meget endda!
Den er rigtig god, men også rigtig bastant, man behøver kun et ganske lille og enkelt stykke...

OG SÅ SKAL BAGETIDEN FORLÆNGES, SE I FORRIGE INDLÆG!!

FUSION...

Hindbær Cheesecake Brownies...
Det måtte da prøves, og kagen er klar til ovnen, det ser yummi ud!

Hvis dit kolestoroltal er faretruede højt, hvis du har en latent blodprop eller to på lager, hvis du sværger til Detox eller bare ikke kan klare søde fede sager, så spring denne kage over!

Jeg snupper den til eftermiddagskaffe på denne grå og regnfulde søndag, en god stærk mocca skal nok få skidtet til at glide ned...

200 G. MØRK CHOKOLADE
200 G. BLØDT SMØR
220 + 130 G. FLORMELIS

5 ÆG

110 G. HVEDEMEL
400 G. FLØDEOST NATUREL

1/2 VANILLE STANG

200 G. HINDBÆR


Smelt chokoladen over vandbad, og sæt den til afkøling.


Pisk smørret og de 220 g. flormelis til det er hvidt. Tilsæt 3 æg, ét ad gangen, og pisk godt imellem.

Rør den afkølede chokolade i, og vend til sidst melet i.


Rør flødeosten med de sidste 2 æg, de 130 g. flormelis og kornene af den halve vanillestang.


Hæld 2/3 af chokoladedejen i en smurt ell. bagepapirbeklædt form, 20 x 30 cm., fordel derefter ostemassen ovenpå, og til sidst hældes den sidste 3.-del af chokoladedejen på.
Brug en kniv til at trække chokoladedejen forsigtigt rundt i ostemasse, og plums derefter hindbærrene i.

Bages ved 170 grader i ca. 45 min.

Vi smages ved...

OBS OBS KAGEN SKAL BAGE CA. 55 MINUTTER!!

LANG LEVERINGSTID...

Kl. 06 i går morges var der alle tegn på, at der ville ske en forøgelse i husstanden, indtil videre en vi dog stadig kun 4 mennekser, 1 hund, 1 degu, 2 voksne katte og 6 killinger!!??!!

Aja viste alle tegn på klargøring til fødsel, der blev afleveret lidt vand, tyndt blod, der blev klaget og gispet, og så:
INGENTING!

Hun var helt ved siden af sig selv hele dage, og faktisk også denne nat med, men der er ingen killinger kommet, hun har ikke ondt, men følger mig lige i røferen hele tiden, what to do??
Vi ser tiden lidt an, og bliver det alt for mystisk, så må der et opkald til, dyrlægen servicerer jo gerne på søgnedage...

07 oktober 2006

SLUT MED AT FORTRÆNGE...

Her i huset bor der, når her ikke lige er killinger, 2 hun-katte, mor og datter; vi giver dem p-piller, for selvom vi alle er vilde med småkravlet, så kan vi ikke ha' killinger her tiden, slet ikke, når vi helst vil ha' de kommer til familie eller bekendte, når de er store nok til at flytte hjemmefra.

Ind imellem har vi så ladet være med at gi' Bella pillen, for ét kuld om året, det er fint med os!
Ind imellem har vi fundet en halvt opløst pille på gulvet i bryggerset, og så har begge fået igen, for at der ikke skulle være nogen risiko...

Men et eller andet må sgu være gået helt galt denne sommer, for faktisk havde vi ikke undladt at gi' Bella hendes piller, d.v.s. ingen killinger, men hun fik dog 6 skønne af slagsen!

Og så er der så hende Aja, hun er en fin og spinkel lille kat, og nærmest lidt killinge-agtig i hendes opførsel, selv om hun har rundet de 4 år.
Den lille spinkle Aja åd sig sidste vinter så rumlende tyk, at hun så helt fremmed ud, og da sommeren kom og hun løb mere rundt, tabte hun sig noget, men endte med 2 underlige fedtpøller bagest på maven...

I den sidste tid har hun lagt sig lidt ud, ikke voldsomt, men halvbuttet er hun da blevet.
Vi har snakket om, om hun da nu for fa.... også var gravid, men nej, det kunne ikke passe, nej-nej hun var bare ved at iklæde sig vinter-huldet!

Lad mig bare sige det sådan, at når denne dag er omme, så vil Aja ha' tabt sig, og vores familie vil være forøget...

06 oktober 2006

GENSYN...

Amanda var i Kulturhuset i aftes, hvor hun skulle mødtes med alle de andre deltagere fra Mordet på Korsvejen, sammen skulle de se den DVD, der er blevet produceret om egnsspillet.

De havde en dejlig aften, var alle glade for at se hinanden igen, og gik derfra med deres eget eksemplar af dvd'en.
Jeg har fra pålidelige kilder hørt en masse godt om dvd'en, den skulle være ret professionelt lavet, som alt andet i projektet, jeg vil glæde mig til at gense hele molevitten sammen med hende...

Hun fik også et print af scenografen John Lindskovs oplæg til hendes kostume; den må i en ramme og op på værelset og hænge til minde om en masse gode dage og en masse oplevelser hun fik, fordi hun turde kaste sig ud i det store projekt

SOUND OF CHILLING...

Så behøver jeg ikke mere dameblad og stilhed, rengøringsmidlerne er linet op og computeren står for underlægningsmusikken!

Check denne side ud, hvis du er til lounge, jazz, pop, funk og latin.
Det ene nummer er bedre end det andet, og det er svært at vælge en favorit, men Round About er da lige perfekt til at sæbe køkkenbordet ind til...

Har du brug for bare at sidde og falde helt ned, så besøg deres Feel Good Zone!

ITunes får helt sikkert besøg af mig i dag...

SOUND OF SILENCE...

3 unger, egne plus aflastningsbarn, der fiser rundt med hver deres mål for øje, 6 kattekillinger i fri dressur i alrummet med en hoppende Retrievier som ledsager, en mand, der bare ikke kan komme op og må kaldes på hvert 5. minut, gang i den her en regnvåd fredag morgen!

Men nu er de alle af huse, killingerne puttet, hunden luftet og freden har sænket sig, og jeg sidder bare her og sidder, luksus...

I dag bliver jeg dog nødt til at trodse Ellas formaninger om ikke at gøre rent og sådan, jeg tør næsten ikke, for hun kommer på besøg på torsdag, giver mig måske et rap med tæppebankeren; men jeg må altså, for der er stramt program i dagene der venter, og det klarer jeg bedst, hvis bunkerne er minimeret og gulvet skuret!

Men en kop te mere og et par sider i Alt for Damerne, det er der tid til på denne min første officielle fri-fredag...

05 oktober 2006

LIZA'S LEKTION...

Liza har bedt om at få forklaret, hvordan hun skal strikke "flæser" på sit Latifa.
Her kommet et sølle forsøg på at vise det i praksis, jeg ved ikke om det er til nogen hjælp, men det er da værd at prøve...

Når du er færdig med alle de mange ret-pinde, eller ikke orker dem mere, og derfor "tyvstarter" med flæserne, skal du strikke 33 masker op ved farveskiftene, og hvis du strikker ensfarvet, så ved hvert 15. rille.Stik pinden ind i løkken, dette gøres lettest ved at bøje arbejdet, der hvor du skal samle op, træk tråden lidt til, og saml videre på hen over hele rillen.

Strik en pind ret tilbage.Strik nu 2 masker i hver maske, først en almindelig ret og så en drejet ret, først derefter løftes masken af pinden.
Du ender nu med 66 masker på pinden.
Næste pinde strikkes på samme måde, altså 2 nye masker i hver maske, nu er der 132 masker på pinden.
Luk disse løst af.

I hver ende af tørklædet strikkes flæserne en smule anderledes, mere om dette senere, hvis det er nødvendigt...