31 december 2006

30 STK. PÅ 65 MINUTTER

Pandekagerne er bagt og foldet, 30 store tynde sprøde blev det til, og jeg brugte en enkelt time og lidt til på det, det er vist rimeligt nok!

Men skal der indtages pandekager i januar, så bliver det ikke mig, der står for bagningen, tjansen i dag kan vist række for et par måneder...

SÅ GÅR TIDEN DA MED NOGET...

Gisp, hvad tænkte jeg egentlig på, da jeg lovede børnene en ordenlig stak pandekager??
De mener ikke, at Fragilité er noget for dem, og det kan de vel ha' ret i, men pandekager for pokker??!!

Blenderglasset er nu fyldt til randen med dej, og glasset er altså stort, så mon ikke det meste af formiddagen kommer til at gå med bagning?
Yrk, det er kedeligt, det afgiver en kvalmende lugt, det er dødens pølse!!

Jeg ville da hellere strikke, sende en enkelt nytårsmail, surfe lidt på de efterhånden alt for mange blogs, der ligger på listen af foretrukne eller måske endda ligge på langs i et dampende skumbad med det nyeste nummer af Alt...

30 december 2006

DE-DESSERT...

En af vores nabo-piger har en blød plet for desserter, en plet så stor, at den får hende til at forlænge selve ordet, "Skal vi ha' dedessert, hva' Anne?" spørger hun med den mest indsmigrende stemme og blafrende øjenvipper.
Og det skal vi da selvfølgelig, den sprødeste Fragilité med den blødeste orange-chokolade-creme imellem de tre bunde...Jeg har legeret æg over svag varme, pisket dem, så min højre arm var tæt på at falde af, men cremen blev så perfekt og luftig, at jeg næsten ikke har beklaget mig.
Bundene blev bagt i et snuptag, og selve sammenlægningen var intet besvær, men legering af æg krævede tålmod og koncentration, men hva' gør man ikke for en lækker dedessert??

Resten af menuen er også på plads, noget okse, bagte rodfrugter, en enkel salat, svampesauce og store sprøde rösti-kartofler, det er okay, men jeg ville nu hellere ha' haft hamburgerryg, kålpølser fra Slagter Vollstedt og så bjerge af grønlangkål...

HYGGE-FIS...

Når vi lægger et tæppe i sofaen eller stolen i alrummet, så er der adgang for hund, og det har hun styr på, hende Nugga, straks er al pladsen optaget, og hun venter kun på, at tv'et bliver tændt.
Hun rykker gerne lige præcis så meget, eller lidt, at en af os kan klemme en balle ned, for det er jo hyggeligt nok med én ven til at klø sig på maven...

Hun er ikke helt tryg ved alle de raketter, heksehyl og kanonslag, der ryger rundt i luften; der er nogle drenge, der har rigtigt travlt i disse dage, men det er bestemt ikke noget for Nugga!
Vi prøver at rose med glade stemmer, og sige Ihhh og Næhhh, hvor fint, hun synes sgi ikke, at det er en skid pænt.
Heldigvis gemmer hun sig ikke, og ryster heller ikke, som vores gamle hund Olivia, men tryg med situationen, det er hun ikke!

Hun længes vist bare efter fredelige juledage med gode dyre-programmer i tosse-kassen...

DET BLØDESTE BLØDE...

I'm in love!!!
Jeg er helt og aldeles vild med Lucca'en, hver eneste maske og pind er en udsøgt fornøjelse, ren luksus.

Jeg har en tid været noget lun på endnu en halsklud, så den hos Bentemor, og har skam været i gang med mønsterbog og strikkeprøver, og har faktisk været i gang med dette mohair-garn, men tørklædet hviler i strikkekurven, for de farver, de er glade og friske, men bare ikke noget for min hals...

Nu sidder det så på pindene i en rest shetlandsuld til den første bort og så Lucca til hele det lange stykke, uha det bliver skønt!
Nu ligner det Mettes, men pyt, hun er en kvinde med god smag, og vi arbejder ikke på samme skole, så det går nok.

Kantens mønster er Razor Eyelet, og midterstykkets er snuppet lige her, super enkelt mønster over bare 2 pinde.
Jeg har taget nogle masker ind ved garnskiftet, og fortsat på samme pinde, det er en fejl, nu hiver jeg det af pindene, det er en ommer, der skal nogle større pinde til Luccaen, der bliver for fast i dette mønster, jeg hopper op på p.5!

Og jeg må så endnu engang konstatere, at vinterfotografering indenfor er noget skrammel, tørklædets farver er superflotte IRL...

29 december 2006

FORVENTNINGSFULD...

En af gaverne fra mine svgerforældre denne jul var et abonnement på Interweave Knits, levering her på adressen i hele 2 år, skønt!

I dag kom der et lille postkort fra USA, hvor de ønsker mig glædelig jul og fortæller mig om at denne gave er givet til mig; og jeg ved, at første blad ryger afsted hertil om få dage, jeg glæder mig, der er mange skønne modeller i de blade, og mange projekter føjes sikkert hurtigt til To-Do-listen...

Apropos strik, så gik vejen til Farmor i går direkte forbi B.C.Garn, og det er ikke engang lyv! Det ligger nu, efter en flytning, på en sidevej til den vej, vi altid kører, og jeg måtte selvfølgelig ind og kigge.
Raske skridt mod døren, hvor skiltet fortæller, at der er åbent tirsdag-torsdag i eftermiddagstimerne, perfekt, men AK og VE, døren var låst!!

Heldigvis, heldigvis, åbnede de smilende døren, da de så mig stå der, og bød mig sødt indenfor i noget, der nærmest må være en slags paradis, reol efter reol fyldt med garn, oh salig fryd...

Det er ikke et inspirende sted, der er ikke kønt, ej heller hyggeligt, men de har lækre sager, har de, og jeg luskede 3 bundter Lucca med hjem, to i petrol og en Lucca Fino en den blødeste grønne.
Petrol'erne bliver et tørklæde til mig, det grønne til en lille babytrøje engang, når der er en eller anden, der skal barsle.

Det er nok ikke sidste gang, at turen til Farmor får et ekstra stop, for nu kommer der jo snart det ene blad efter det andet med lækre opskrifter, der kræver lækkert garn...

PLADS TIL NYT...

Oprydning og bortskaffelse af jule-mylderet giver også plads til nye ting, allermest glæder jeg mig over denne lille keramik-ø, som Amanda havde lavet til mig i julegave!
Den er rigtig cool og står så flot sammen i vinduet sammen med et par sorte lysestager.

Leret minder mig også om, at jeg d.17.1. igen skal begynde til på keramikholdet, som jeg gik på sidste forår, men ikke orkede dette efterår.
Nu er jeg top-klar, kan næsten ikke vente, ideérne står i kø og nogle er kradset ned i en skitsebog, jeg skulle jo nødigt glemme...

PÅ GENSYN...

Så er lågene smækket i på de forskellige julekasser, alt er pillet ned, træet båret ud og en mellemjuls-rengøring klaret.

Jeg elsker julen, december med alle gøremålene, stearinlysene og fridagene, jeg elsker pynten, at finde den frem, finde nye pladser til gamle kendingen og besøge butikker for at finde nyt til årets udsmykning.

Men når juledagene er omme, så skal det ned og væk, så nyder jeg det ikke mere og længes pludselig efter de mere bare rum!

Nu er det gjort, dejligt, men jeg vil også glæde mig til at åbne kasserne igen næste år sidst i november...

28 december 2006

KLOGE MÅGE-ORD...

Pigerne og jeg har spist frokost og hygget os sammen med min gamle farmor i dag, vi fik snakket om alt mellem himmel og jord, og selvfølgelig også en masse om min far, der om 14 dage har været død i 30 år.
Farmor savner ham, spekulerer meget på, hvordan livet mon ville ha' formet sig for ham, hvis han havde levet længere, og videre til, hvordan mit liv mon så havde været.

Ingen af os kan vide det, men vi forestiller os begge, at jeg ville ha' fået en masse ud af ham, og han af mig, mit skind ligner min mors, men mit sind min fars; det ville ha' været dejligt med den forståelse, som denne lighed ganske givet ville ha' bragt os i forhold til hinandens drømme og verdensbeskuelse...

I dag gravede farmor en bog frem, som hun har gemt til mig i alle disse år, der var noget i vores samtale og samvær, der gav hende et praj om, at det var i dag, den skulle med hjem.

Bogen er én, der betød rigtigt meget for min far, det er Jonathan Livingston Havmåge; han læste den, slugte den, læste den igen og igen, da den blev udgivet i først 70'erne, og brugte den senere i hans undervisning af de elever, han havde på Købmandsskolen i Åbenrå.

Den bog, der var min fars egen, ligger stadig hos farmor, den jeg fik med hjem, var én ud af mange, hun købte en tid efter hans død, og ind i dem alle skrev hun de notater, hun havde fundet i min fars, også understregede passager er her ført ind med hendes hånd.
I den bog jeg fik med, lå der også et gammel brev fra min far til min farmor, sendt til hende i sommeren 76, hvor han beder hende læse bogen.

"Det er en bog til ånden, mor! Kærligst Topper."

Jeg husker, at min far ofte spillede soundtracket til filmen Jonathan Livingstone Seagull, Neil Diamond var med, jeg husker hvordan musikken lød ud gennem vinduerne på en varm sommerdag, mens jeg sad og pladrede med vand på terrassen, og min far pludselig rev døren op og kom hvirvlende ud, rundt og rundt om sig selv med armene ud til siden; jeg troede, at han var blevet halv-tosset, nu ved jeg, at han bare følte sig sig let om hjertet...

Jeg kender historien, for den fortalte han mig, flere gange, men jeg vil læse den i dag, og prøve at fornemme, hvad den mon rørte i ham, dengang for mere end 30 år siden, da han var temmelig ung og tænksom.

Allersidst i bogen siger Jonathan:
"Du har brug for at blive ved med at finde dig selv, lidt mere hver dag."

Jeg finder måske lidt af min far og lidt af mig selv på vej gennem bogen...

27 december 2006

DET BLEV BRUNSVIGER...

Køleskabene gemte ikke de store kulinariske lækkerier, der var selvfølgelig lidt kold steg, nogle kyllingebryster og noget solbær-sennep, lidt grønt nederst i skuffen, der kunne sikkert være blevet en lækker sandwich af det, hvis jeg havde haft lyst til at bage nogle flutes eller noget Naan, det havde jeg så ikke!
Men en lille kage, det er altid okay med mig, så nu står der en samling små brunsvigere og efterhæver, lavet af ganske almindelig gærdej tilsat lidt revet appelsinskal og en ordentligt drys kardemomme.
Halvdelen toppet med den traditionelle blanding af smør og puddersukker, den anden halvdel drysset med hakkede mandler og paranødder og så en skefuld blåbærsirup henover.Om 10 minutter er de klar til ovnen, og de skal ikke bage længere tid, end det tager mig at lave 2 store Latte og blande et glas koldt hylde til pigerne.
Vi snupper en lun brunsviger til frokost...

GAVEN JEG SELV SKULLE HA' BEHOLDT...

Jeg har begået en fejl, kan jeg mærke, jeg skulle ha' pakket bogen her ind til mig selv, sådan til-go'e-gamle-Anne-fra-julemanden-agtigt!
I stedet blev den Sophies, med kærlig hilsen fra Nugga, og nu er der ikke andet for, end at jeg må afsted og hente én til mig selv...

Jeg har godt nok de andre kogebøger Sonja Bock og Tina Scheftelowitz har lavet, og denne her er i virkeligheden bare en opsamling, Greatest hits, men der er lige nogle få nyheder, nogle gode buffet-forslag og layoutet, det er så lækkert, ja det råber nærmest på at komme her hjem og stå på hylden sammen med de andre smukke.

Salathovedernes tilgang til råvarer og kompositionerne med disse er lige i øjet, synes jeg, jeg finder masser af inspiration i deres bøger; og er man lidt sløv på grøntsagsfronten, så kan man gi' sig selv et ordentligt los bagi med bare én enkelt af deres bøger på køkkenbordet.

Jeg får masser af mundvand, når jeg kigger på de skønne billeder, endnu mere, ja det tap-løber nærmest, når jeg læser opskrifterne, jeg får lyst til at løbe ud og flå køleskabet op, og så ellers kaste råvarer på bordet og i gryderne.
Smag lige engang på disse ord:

Spinatsalat med pære, parmaskinke og ahornsirup.

Culottesandwich med peperonata, chutneymayo og rucola.

Club espana med stegt perlehønebryst og skalotteløg med rosiner og sherry.

Citronkage med pinjekerner og lavendelflødeskum.

UUUhhhhhmmmmmmm, jeg er den der er smuttet, ud i køkkenet og se om der ikke er et eller andet, der kan bikses sammen til en himmerrigsmuldfuld...

26 december 2006

FORTRUDT, MÅSKE...

En af Torbens gaver juleaften var en lille bog, "Hvorfor mænd ingenting fatter og kvinder altid mangler sko.", hvor dum kan jeg mon være at købe sådan en bog???!!!

Nu sidder han nemlig der i sofaen og gnækker, læser små passager højt og griner sigende hen mod mig, ind imellem slår han sig på lårene af grin, men selvfølgelig mest, når han læser noget om kvinder, det om mændene er nemlig ikke nær så sjovt...

Her kommer en lille smagsprøve:

Nogle kvinder har gjort hakken til en kunstart. Her følger de fem punkter i den basale hakkeorden:

Hakken om et bestemt emne: "Kurt, hvad med at tage affaldet med ud?" Pause. "Kurt, du sagde, at du ville tage affaldet med ud". Fem minutter senere. "Hvad med affaldet, Kurt? Posen står der stadig".

Multi-hakken: "Græsset foran huset ser forfærdeligt ud, Nigel, håndtaget er ved at falde af soveværelsesdøren, og vinduet ude bagved kan stadig ikke åbnes. Hvornår har du tænkt dig at vaske bilen og......" osv osv.

Omsorgs-hakken: "Har du taget dine piller i dag, Ray? Og hold op med at proppe dig med pizza, det er ikke godt for dit kolesterol og din vægt...."

Tredjeparts-hakken: "Altså, Moira siger, at Shane allerede har gjort deres grill ren og at de skal have gæster i morgen. Sommeren vil være forbi, før du får gjort noget ved vores."

Hvor får de det fra, der er da ingen, overhovedet ingen, kvinder, der hakker på den måde, vel...

ÅRETS BEDSTE DAGE...

Jeg elsker december-dage, allermest de, der ligger lige efter d.24.!

Hos os er 1.juledag højhellig, på den familiære måde, der er ingen aftaler, hverken i eller udenfor huset, der er dømt udflydning og nydelse af gaver og ande-rester.

Tøj er noget man tager på, hvis man gider, 2 ud af 5 gad slet ikke i går, resten så ud som om, de egentlig heller ikke havde gidet, håret var enten meget strittende eller meget fladt, makeup kom overhovedet ikke på tale!

Men det afholdt os ikke fra at føre os frem som super-pop-stjerner foran tv'et, og det påvirkede os heller ikke synderligt, at en blev dømt tonedøv og skandaløs, vi sang så det gjaldede til Sophies nye Sing Star.

Vi spillede også Buzz, og jeg blev dømt ude for evigt, de andre gad aldrig spille med mig mere; jeg gav dem ikke en chance, sagde de, jeg synes nu, at jeg gav mange!

Men forvist ,det blev jeg og måtte finde andet at fordrive tiden med; det var ikke svært for der var både nye stempler og strikketøj, det var dejligt, men det behøver ikke at være en hemmelighed, at jeg var betydeligt bedre med pinde og garn, end jeg var med blæk og gummistempler...

25 december 2006

VELBEVARET HEMMELIGHED...

Ingen i vores familie er ret gode til hemmeligheder, vi holder ikke spændingen ud, men denne gang, der er der 3, der har holdt hinanden fast, og intet er sluppet ud.

Sophie havde arrangeret session hos en fotograf, og i aftes fik Torben og jeg, til vores kæmpe store overraskelse, dette skønne billede i julegaver, vi elsker det...

De ligner sig selv, vores smukke piger, er i deres helt almindelige dagligdags tøj, håret er ikke ordnet, og deres øjne spiller lige så drilsk, som de altid gør, det er lige sådan det skal være!

Vi har ikke mange billeder, hvor de alle tre er med, der er altid én, der lige skal noget andet, eller også er der én, der laver et fjollet fjæs; vi har ingen tradition for at tage dem med til fotograf, de har kun været afsted én gang før, det er skønt at Sophie tog initiativet til endnu et besøg!

Lige om lidt der skal billedet hænges op i køkkenet, der hvor jeg kan lade blikket falde på dem i tide og utide, mine 3 skønne unger...

GLÆDELIG JUL...

Til alle jer, der kommer her forbi, skal lyde ønsket om en glædelig jul; en jul, der bliver som i allerbedst kan li' den, hvad enten det er med 25 til bords og gavestakke a la Rundetårn, eller om det er en intim middag for 2 med udveksling af dybe blikke og en enkelt diamant!

Jeg håber, at i alle vil få nogle dejlige dage med masser af tid til nærvær og fordybelse, tid til at sidde i sofahjørnet med benene oppe og strikke, læse, sludre, se tv, fin-sove, gumle konfekt, spille spil, alt det i sætter pris på.

Rigtig glædelig fredelig jul...

24 december 2006

JULEMAIL FRA PRÆSTEGÅRDEN...

I morges tikkede der en mail ind fra vores præst, i får den lige her, den bringer smilet frem!

Juleservicemeddelelse fra Folkekirken/præstespam :-)

Hermed en lidt sen underretning om julefejring i Engesvang Kirke d.24.

I dag er der gudstjeneste i Engesvang kl. 13.30, kl. 15.00 og kl. 16.30.
Gudstjenesterne tager max. 45 min., og hvis man kommer enten til den første eller den sidste, plejer der at være plads nok.

Med ønsket om en glædelig jul (og skulle der gå kludder i den, og den attråede lykke, fred og familiære harmoni nægter at indfinde sig, er trøsten, at det er helt normalt).

Venlig hilsen Præsten.

Behøver jeg at sige, at vi er glade for vores præst?!
Vi snupper gudstjenesten kl. 13.30...

23.DECEMBER...

Jul er lig med traditioner, men nogle overlever sig selv, og nye må til, vi håber, at vi fik skudt en i gang i dag.

I morgen skal anden steges i Weber-grillen, det er bestemt ikke en tradition her hos os, ja faktisk har vi aldrig prøvet det før, men jeg har ladet mig forføre af alle mulige folks roser og lovprisning af sådan en grill-and...

Så grillen er fundet frem fra sit vinterskjul, og for ligesom at "brænde den til", købte vi i går en kæmpe stak grill pølser og flutes, og inviterede 2 hold af vores naboer til grill og øl på terrassen lillejuleaften.
Torben var ikke vild med mit ønske om at alt skulle foregå ude, men sådan skulle det være, syntes jeg, en hurtig og uforpligtende gang før-jule-skål med en sprød pølse i hånden.

Men som alt muligt andet, ja så greb dette arrangement en smule om sig, for vi dækkede op i det vintertomme drivhus og Laura bagte en Rasmus Klump-agtig stak pandekager til os alle sammen...

Så der sad vi, 12 store og små, ude i det totale vintermørke, for her i virkelig mørkt her hvor vi bor, med masser af fyrfad og lanterne til at gi' os bare en lille mulighed for at se forskel på sennep og ketchup, og hold fast, hvor var det hyggeligt!
Ingen nystrøgne duge eller flotte blomster dekorationer, ingen menu, der havde krævet timer i køkkenet, næsten ingen oprydning, men masser af gode grin og glad snak.

Og sådan en sprød julegrill-medister med skarp sennep til, det var ikke så ringe endda!!

Alle var enige om, at dette møde om grillen skulle gentages næste år d.23.12. kl.18.00, så mon ikke det er okay at kalde det en ny tradition?

Om kombinationen af grill og and så også bliver en tradition, det må morgendagen vise...

FERIE-STRIKKETØJ...

Ingen ferie uden et nyt strikketøj, og sådan skal det heller ikke være denne gang, slet ikke denne gang, hvor mange fridage uden de store planer ligger lige for.

Jeg er vild vild vild med Odd Mollys striktrøjer, der næsten alle har et lille strejf af nordisk traditionelt strik i designet; der er både lus og stjerner, men også sjove detaljer med silkebånd og skæve lukninger.
Farverne er tit blå og brune, noget jeg rigtig god kan li', men prisen, den kan jeg til gengæld ikke ret godt li'...

Så nu er der købt uld i brune, petrol og grønne nuancer, og Garnstudio har leveret en opskrift, der er meget tæt på helt rigtig, det bliver den i alle tilfælde, når den transformeres fra sweater til cardigan.

Dejlig uld, rundpind nummer 4 og en hel masser glatstrik, det går som en leg, og hvem ved, måske når jeg helt op til bærstykket med det fine mønster, inden ferien er slut...

22.DECEMBER...

Alle gaverne er købt, og slæbt hjem i poser fra alverdens butikker, hjem i arbejdesværelsets sofa og skabe, hvor de har ligget uindpakkede og kigget på mig, men nu skal det være, der skal papir på!

Jeg hygger mig vældigt med at pakke ind, finde flot papir og smukke bånd, lave til-og-fra-kort og langsomt fylde kurvene med fine gaver...

I år er nogle af gaverne lagt i stofposer, det ser dejligt ud, og man kan faktisk stå der og beundre dem med rigtig god samvittighed; intet papir, der bare krølles og smides ud, men faktisk en fin pose, der kan bruges til alt muligt, når gaven er pakket ud.

Måske til strikketøj, eller dukketøj, til julepynt af den knap så skrøbelige slags, eller Lego, måske endda som skoposer!
Næste år der skulle man måske sy en kæmpe stak i hør, i alle mulige og umulige størrelser, det kunne være flot, og tæt på rigtig grøn tænkning...

23 december 2006

21.DECEMBER...

Sammen med vores julebøger og julepynt ligger også en lille samling af julecd'er; der er stille og stemningsmættede salmer, der er de poppede "klassikere", og så pigernes samling af gang-i-den-julekalender-musik, "Jesus og Josefine", "Nissernes Ø" og "Jul i Valhal", der ofte drøner ud af højtalerne.

Jeg elsker at tusse rundt i alrummet i december-mørket med julemusik på anlægget, jeg bliver aldrig træt af de gamle slagere, og mange af de gamle salmer lader luften med skærefast stemning...

Min absolutte yndling er "Nu tændes tusind julelys", og det gør slet ikke noget, hvis den oven i købet fremføres på svensk!

Når vi ind imellem har sunget den i aulaen på skolen, så må jeg altid opgi' halvvejs, for klumpen i halsen gør det umuligt for mig, at komme hele vejen igennem, melodien er så smuk, og børnenes klare stemmer giver fugtige øjenkroge.

Her kan jeg hverken gi' jer klavertoner eller børnesang, men teksten er også fin i sig selv...

Nu tændes tusind julelys
på jorden mørk og rund,
og tusind stjerner stråler smukt
på himlens dybblå grund.

Og over by og land i nat
går julens glade bud,
at født er Herren Jesus Krist
vor frelser og vor gud.

Du stjerne over Betlehem,
o, lad dit milde lys,
oplyse alt med håb og fred,
så kærligheden ses.

Lad hvert et hjerte, koldt og mørkt,
se strålen mild og blid,
en stråle af Guds kærlighed -
en signed juletid.

Vi synger den ikke på vores tur rundt om juletræet, det kunne ellers godt være mit valg, men vi, eller nogen af os, er i forvejen ikke for godt kørende med hensyn til at kunne tekster , eller melodier for den sags skyld, så vi holder os til dem, der næsten sidder på rygraden.

Den yngste vælger først, og så fortsætter det opad efter alder, og vi snupper både "Rudolf" og "På loftet sidder Nissen", og som 1000vis af andre steder, slutter vi også af med den vilde tur gennem huset til "Nu er det jul igen", ingen juletræsdans uden tummel til sidst...

TEMPO...

Dagene suser afsted, men heldigvis bare fordi de er fyldt med hygge og gode timer, det er ikke stress og jag, der fylder!

Alle gaver er i hus, begge køleskabe og viktualie-rum fyldt til bristepunktet, træet er pyntet, blomster båret ind, lys tændt i alle stager.
Gode venner kigger forbi, nogle hænger ud sammen med os, vi er mange til bords til suppe og en kop øl...

Børnene har bedstevennerne til overnatning, der leges, tumles og snakkes om gaver og hemmeligheder; vi ser dem kun til måltiderne, og når vi kryber sammen i sofaen til Absalon.

Denne jul er godt på vej til at indfri alle de ønsker, jeg har til den, ro, nærvær, glæde, samhørighed, grin og drømme.
Julen er hjerternes fest...

21 december 2006

20.DECEMBER...

Ingen af mine piger strikker, de kan ikke og de vil ikke; Sophie har gjort et halvhjertet forsøg på at lære det, men nej, det var ikke lige noget!

Til gengæld kan de brodere, specielt den store og den lille, de er vilde med det, og kan få timer til at gå med det.
Rudolf her, han er for sød, og er Amandas første korsstings-broderi, han er kommet i glas og ramme, og nu er det tredie jul han smykke kommoden sammen med et par artsfæller i plastik...

GROGGY...

Så er patienten hjemme igen, uden negl og med masser af bedøvelse i kroppen stadigvæk, hendes øjne hænger og benene lever deres eget liv.

Hun havde hylet, tudet og bjæffet i opvågningsburet på dyrehospitalet, så de var ikke længe om at ringe efter os; de mente at det var bedst for hende, for os og for dem, hvis hun bare kom hjem!
Så det kom hun, og ligger nu her og sover rusen ud.

Den grønne gummi-bandage skal blive siddende til lørdag, og så skulle hun være fit for fight igen, dejligt...

AVS...

Vi har måtte aflevere Nugga til en lille operation hos dyrlægen her til morgen, det var hverken hun eller vi ret vilde med!

Hun har flækket en negl helt op i trædepuden, og den bliver ved med at bløde, så der er ingen vej uden om, den må rykkes af.
Heldigvis lægger de hende i fuld narkose, så hun slipper for at blive holdt alt for fast og mærke noget til det; men det betyder jo også, at vi får en omtumlet hund hjem, der kræver lidt ekstra pleje, her midt i alt juleriet, men pyt, alt for Nugga...

Vi smågriner lidt af vores over-pyller med hende, vi synes jo selv, at vi burde være mere fornuftige, og ikke behandle hende som et barn; men det gør vi altså, hun blev den efternøler, Torben sukkede så meget efter, og efter at ha' måttet sige farvel til hele 2 hunde i løbet af 3 måneder i foråret 2005, der er hun ekstra elsket!

Stakkels hundi, at rive negle af er jo grum tortur...

19.DECEMBER...

Jeg er lidt bagud her med min foto-julekalender, kalenderlyset lider samme skæbne, og jeg kan se, at også enkelte låger i pigernes julekalendere ikke er blevet åbnet, sådan er det måske, når julen rykker nærmere og aktivitetsniveauet er støt stigende?!

Her hos os er stadig gaver, der skal købes, masser der skal pakkes ind, der skal hentes mad og drikkelse hjem, de sidste visitter med udveksling af småpakker skal der også være tid til.
Og det er der, der er masser af tid, vi tager det hele stille og roligt...

Tirsdag bagte vi pebernødder, små og stærke, lige som vi synes, de skal være; en håndfuld af dem og en god kop te, så kan man ta' en juletørn mere.
Jeg ved, at der findes 100-vis af gode opskrifter på pebernødder, men denne her, den er sådan helt Bagermester Harepus-lækker!

PEBERNØDDER

500 G.HVEDEMEL
250 G. SMØR
100 G. SUKKER
1 TSK. HJORTETAKSALT
1/2 TSK. HVID PEBER
1 TSK. KARDEMOMME
1/2 TSK. INGEFÆR
1 SPSK. REVET CITRONSKAL
1 DL. VAND

Mel og smør hakkes sammen, og findeles til en grynet masse.
De tørre ingedienser blandes i sammen med cirtonskal, og til sidste æltes dejen godt sammen med det kolde vand.

Trilles i tynde stænger, der skæres i små stykker.
Man behøver ikke trille, de er fine med flade sider.

Bages ved 200 gr. i ca. 10 min...

19 december 2006

HVORFOR...

Jeg elsker at finde ud af, hvordan årets julekort skal se ud, jeg elsker at klippe og klistre årets julekort, jeg elsker at skrive årets brev, der sættes i, jeg elsker at strege ud på den lange liste over dem, der skal modtage årets julekort, men denne gang bliver det først i år 2007!

Jeg lagde ellers godt ud, var i god tid, og pænt blev det faktisk, kortet i de brune og lilla nuancer med et lille strejf af sølv, men siden er der ikke sket en hujende fis!
Jeg har ikke skrevet julebrevet, der plejer at fylde en god side med stort og småt fra året, der er gået; jeg er startet på det flere gange, men har ikke kunnet få det færdigt, jeg har skrevet, slettet, omformuleret, slettet og opgivet.

I morges da Torben og jeg var ude og gå i mørket med Nugga, konstaterede jeg tørt, at jeg altså ikke havde fået sendt et eneste julekort, og end ikke den dunkle december-morgens manglede lys kunne skjule Torbens forbavsede og meget undrende ansigtsudtryk.

"Hva'? Hvorfor? Det er da første gang nogensiden, hva' er der sket??"

Ja, hva' er der sket?
Ikk' en ski', for så havde kortene jo været sendt afsted!
Måske når jeg det, måske ikke, men så er det sådan; jeg vil ikke stresse eller slå mig selv oven i hovedet, jeg vil ikke forsøge at fremstille en forklaring eller en undskyldning, det er kun et sølle julekort, for pokker.

På den anden side, så tænker jeg også selv:
"Hvorfor? Når du nu egentlig hygger dig så meget med det?!"
Skulle jeg mon lige sende en stak virtulle afsted, det kan da nåes endnu, og der er nok at tage af, der ude på nettet...

18.DECEMBER...

"Sjovt, men ikke så sjovt!"
"Hyggeligt nok, men for koldt!"
"God kakao, men alt for mange mennesker!"
"Det er dejligt at få ordnet gaver, men skal vi ikke snart hjem nu??!!??"
Mine børn var ikke vilde med julegave-indkøbstur...

Pigerne og jeg tog til byen i går, for at de kunne få købt lidt gaver, til familie, til nissevenner og til pakkespil sidste skoledag, der var nok at holde styr på.
Det kunne ha' været en rigtig hyggelig eftermiddag, og det var det da også, i alle tilfælde den første halve times tid, men så gik gassen ligesom af ballonen...

Amanda har meget tydeligt samme tilgang til handel, som hendes far; der skal planlægges hjemmefra, vælges rute og objekter, og så er det kun det, absolut kun det, der skal kigges på.
Ind i butikken, hen til den på forhånd udvalgte ting, ned i kurven, op til kassen, betale, ud, næste!

Det kan kun gå for langsomt, og lige så snart muligheden er der, så suser man tilbage til bilne og hjem, hjem kære hjem...

Hun hader det så meget, det der julegaveshopping, at hun slet ikke kan koncentrere sig om at vælge; hvis jeg komme til at foreslå to eller tre ting, så går hun helt i sort, og sukker meget opgivende.
Hun ville allerhelst være fri, men jeg synes, at hun er så stor, at hun selv har et lille ansvar for at vælge og sådan, men det interesserer hende ikke en bønne!

Laura der imod, hun er en klon af mig, elsker at være ude og ose, der pilles ved det hele, hun fortaber sig i alt det fantastiske man kan få, vender og drejer og tænker, der lægges kærlighed og omtanke i hvert eneste valg.
Hun har styr på, hvor man finder hvad, spotter hot or not, og hopper gerne ind i bilen for en tur til en handelsgade, eller såmænd bare en tur i Kvickly.

Eneste minus, hun kommer meget let til at gå i stå, bliver så opslugt af andres samtaler, at hun taber underkæben og orienteringen!
Hun har altid været sådan, meget iagttagende, reflekterende og analyserende, og det er da en udemærket måde at tilegne sig viden på, men hold da bøtte, hvor kan det tage lang tid at komme igennem Bog og Idé sådan en december-dag...

HALS-KLUD...

Jeg sidder her med pop-morgen-hår og halvfedtede briller, tøjet er endnu ikke på, og forplejningen har gennem formiddagen bestået af en kop kold kaffe fra kl.8 og så 7-8 af svigermors småkager, jeg har været optaget, meget optaget!

Jeg måtte lige strikke lidt mere, "hækle" en dut, anførselstegnene må bruges, for jeg kan ikke hækle, og da det hele pludselig lå klar der i sofaen, så måtte skidtet selvfølgelig monteres og skylles op...Nu ligger det på det varme badeværelsesgulv og tørre, alle billederne her er taget på det våde tidspunkt, men man kan nu sagtens forestille sig det tørt.

Jeg er sådan okay tilfreds med tørklædet, eller slipset måske, men der må strikkes ét mere, hvor der lige rettes lidt til, fordi...

A. Jeg elsker Noros farver, men disse her er på kanten til mudder, der er ikke nok af den lilla kontrast!

B. Jeg havde ikke så meget garn, 1 1/2 nøgle, og jeg ville gerne ha' haft det laaaaaaaangt!

C. De to-delte ender skal være længere, de er ikke så synlige, som jeg gerne vil ha'!

Men jeg skal nu nok få det brugt, og jeg er glad for, at der nu ligger noget at arbejde videre fra.
Mønsteret er super let, her kan alle være med, det sidder i hænderne efter ganske få pinde.
Jeg har klaret at "hækle" dutterne, selv om jeg er en hækle-tumpe, de behøver jo ikke være ens og perfekte...Hvis nogen skulle få lyst til at strikke noget der ligner, så kan jeg fortælle, at "snipperne" i enderne er strikket over 8 masker og er 15 cm. lange, resten af tørklædet er strikket over de 16 m., som snipperne gav tilsammen, og når der så er strikket til ønsket længde, eller så langt garnet rækker, så deles de 16 i to, og to nye snipper afslutter tørklædet.
Ca. halvanden bundt Noro Kureyon og pind nummer 5!

Der er uanede muligheder her, jeg skal prøve nogle af dem af...

18 december 2006

SCARF-O-MAN...

Jeg bliver mobbet så grueligt af mine piger, noget så forfærdeligt!

"Nå mor, er der lige et enkelt tørklæde på pindene, det kan vi virkelig godt forstå, du ejer jo ikke et eneste, og vi kan jo slet slet ikke nå at bruge alle de fede trøjer, du strikker til os!"

Deres ironiske tonefald er ikke til at overhøre eller misforstå, men de kan bare blive ved, kan de, jeg stopper ikke, for alt for mange tørklæder, det kan man ikke ha'...Denne formiddag skulle ha' været brugt på julekort-skrivning, men sådan kom det ikke til at gå; efter en mellemlanding her, med videre tur hertil, røg armen ned i skuffen og et bundt Noro hevet op, en idé ulmede, og den måtte førfølges.

Jeg har set et langt smalt, nærmest slipseagtigt tørklæde hos NoaNoa, det var hæklet, dette strikkes, men det får det samme look.
Jeg kan lige klare at hækle 10-12 dimser, der skal flagre forneden, men selve tørklædet, det må forsøges i det enkle, men super fede, mønster, der let kunne gå hen og blive et af mine yndlings...

AFBRÆK...

Jeg holder ferie, det er ferie, jeg har fortjent det, og tjent timerne til det, det skal være afslappet, der skal være tid!!
Hvorfor he..... har jeg så ikke meldt fra til det møde, jeg skal til om 2 timer??!!

Ja, egentlig er det værre end det, for jeg har faktisk meldt til, sagt jeg meget gerne ville komme, for var et vigtigt møde, syntes jeg!

Klaphat, åndsbolle, ingen havde forventet at jeg ville troppe op i min ferie, i alle tilfælde ikke andre end mig selv!

Gi' mig lige et virtuelt los bag i, så jeg ikke en anden gang kvajer mig på den måde...

17.DECEMBER...

Ad flere omgang har jeg købt genoptryk af gammelt juletræspynt; der er købt i København og i Århus, og intentionerne har altid været gode, der skulle klippes og hænges op!
Det går altså bare lidt sløjt med at få det ført ud i livet...

Pigerne minder mig om det, de har altid elsket arkene med Kochs dyre-kurve, som de kender fra deres mormors fine juletræ.
Der er pindsvin, dykænder og tudser, der er katte, papegøjer og tudser, men flottest af alle der slørhalen, så den skulle selvfølgelig være den første, der skulle klippes og monteres.

Jeg må med skam meddele, at fisken ligger i papirkurven, krøllet sammen til en lille knold, min tålmodighed rakte ikke til de "millioner" af små flapper, der skulle bukkes og limes, slet ikke med en halvtør limstift og en skubbende Retriever på stolen ved siden af.

Jeg skal nok komme efter det, senere, men lige nu ærger jeg mig over, at jeg valgte den flotteste som test-pilot...

17 december 2006

EN LILLE EN TIL HALSEN...

Det bliver ikke til det store strikkeri i denne tid, vi er, som de fleste andre, ramt af en pæn portion juletravlhed og det levner ikke meget tid til egen-fornøjelse.
Sokker og tørklæder, det er det, der kommer af pindene, resten sidder stille på og vokser overhovedet ikke...

Torben har gennem længere tid talt varmt for et tørklæde i Noro, nu er det stikket, 3 nøgler Kureyon, og så ellers 4 pinde, skift farve, 2 pinde, skift farve, 4 pinde, og så ellers derud af i kedeligt glat.

Tørklædet er godt nok, siger han, men jeg måtte gerne ha' valgt nogle nøgler i lidt vildere farver!
Det kan jeg jo så gøre næsten gang, for et var ikke nok, pointerede han...

Da Susanne og jeg var på julehandel i Århus, var vi selvfølgelig på besøg hos Isager, sådan skal det være; vi kiggede, pillede, aede og sukkede, der var masser af lækkerier, men vi lod fornuften råde, og med hjem kom kun en sprit-ny tørklæde opskrift af Charlotte Tøndering, der oven på købet var på arbejde i butikken.

Opskriften er rigtig god til oprydning i restekassen, for der går ikke så meget til, og mange strikkere har uanede mængder af tyndt uld til at ligge i deres gemmere.
Ned over tørklædet er der et miks af forskellige garner og hulmønstre, en god idé, der straks giver mig lyst til at bladre i bogen med hulmønstre, og så tilføje et par stykke af mine yndlings til tørklædet...

16 december 2006

16.DECEMBER...

Vores ekstra-barn er her i denne weekend, det er dejligt og sætter fut i fejemøget!
Der bliver leget og tumlet, småskænderier mellem ham og pigerne opstår, men løses, og der grines og pjattes ovenpå...

Når vi bare er os selv, så er der kun adventsgaver.
Pigerne vil hellere ha' det sådan, pakker hver dag gik vi fra for et par år siden, den stakkels nisse var vel overbebyrdet med alle de nye børn, der hele tiden fødes.

Men når nu huset har en beboer ekstra, der ikke er vant til juleoverraskelser, eller ret meget andet forkælelse for den sags skyld, så må nissen altså møde hver dag, og gerne med noget, der er top sejt for en dreng på 11 år...

I dag var det biograf-billetter til den nye Bond, og det vil jeg da gerne takke nissen rigtigt meget for, for han var da noget af en agent, ham Craig!

Ham må de godt beholde i de næste mange film, jeg vil møde op hver gang, der er en ny på plakaten, for jeg blev rigtig godt underholdt i dag.

Og ekstrabarnet, han er i den syvende himmel, og glæder sig lige en smule til at komme hjem og fortælle storebror, at han har set Bond, der var så ligeglad med, om Martini'en var shaken or stired...

15 december 2006

15.DECEMBER...

Ingen jul uden havregrynskugler, i alle tilfælde ikke, hvis man spørger pigerne, og det bliver man næsten nødt til i denne søde juletid.

Så der skulle også trilles kugler i år, og glæden ville ingen ende tage, da den brune masse kom på bordet i eftermiddags, og der blev trillet så lystigt at den hvide kokosmel fløj om ørerne på os...

Når det nu skal være, så kan det lige så godt være ordentligt, og denne her opskrift, den er rigtig god.

HAVREGRYNSKUGLER A LA MAISON

Antal: mange

200 G. BLØDT SMØR (behøver jeg efterhånden at skrive, at det skal være rigtigt smør?)

6 DL. HAVREGRYN

2 DL. KOKOSMEL

3 DL. FLORMELIS

2 TSK. VANILLESUKKER

2 SPSK. KOLD KAFFE

5 SPSK. GOD KAKAO

Hele molevitten kommes i foodprocessoren, og der køres til det er en ensartet findelt masse.
Trilles til små sirlige kugler, der trilles i kokosmel, perlesukker eller måske lidt krymmel...

LIZARD MY WAY...

Mine første ferie-timer er blevet brugt til at få has på et hængeparti, og hvor føles det da bare dejligt nu endelig at kunne strege det ud i den lille brune bog!

Jeg vil lade det være en lærestreg, for havde jeg bare skrevet opskriften ned et par dage efter, jeg var færdig med mit Lizard, så havde det ikke taget længe; men nu hvor det var så længe siden, der måtte jeg ha' gang i garn og pinde for at kunne huske.
Men nu er den klar, den fordanskede udgave...

Lizard


Garnforbrug 3 ngl. Noro Kureyon, plus minus.

Mønsteret går over 14 + 1 maske, jeg har slået 29 op, og mit tørklæde er ca. 20 cm. bredt.

SLÅ OM OG VEND (slov):
Strik til det i opskriften oplyste punkt, løft den næste maske løst af, før garnet frem mellem maskerne, altså ind mod dig selv, sæt den løse maske tilbage på venstre pind, vend strikketøjet og fortsæt på den side.

Når omslaget og den oprindelige maske skal strikkes sammen, stikkes pinde nedenfra og op gennem begge masker, og de strikkes ret sammen.

FARVESPIL:
For at udnytte farvespillet i garnet mest muligt strikkes der med både den inderste og yderste ende af nøglet, skift ved pind 1 og 7.
Jeg synes, det er lettere at dele nøglet i to, så kludrer det ikke så let sammen.

For et roligt tørklæde strikkes der med nøgler af samme farve, lidt videre bliver det, hvis det er 2-3 helt forskellige nøgler.
Mit er strikket af 3 forskellige, hver delt i to, og så er der skiftet temmeligt uorganiseret mellem de 6 små nøgler.

P 1: ret, evt. farveskift

P 2: vrang

P 3: ret

P 4: Strik 12 vr., slov, 8 r, slov, 7 vr, slov, 6 r, slov, 5 vr, slov, 4 r, slov, 20 vr, slov, 8 r, slov, 7 vr, slov, 6 r, slov, 5 vr, slov, 4 r, slov, 9 vr.

P 5: ret, strik omslagene sammen med maskerne som beskrevet ovenfor.

P 6: vrang

P 7: ret, evt farveskift

P 8: vrang

P 9: ret

P 10: 5 vr, slov, 5 ret, vend arbejdet uden omslag, 4 vr, slov, 4 r, vend arbejdet uden omslag, 19 vr, slov, 8 r, slov, 7 vr, slov, 6 r, slov, 5 vr, slov, 4 r, slov, 16 vr, vend arbejdet uden omslag, 5 r, slov, 5 vr, vend arbejdet uden omslag, 4 r, slov, 4 vr.

P 11: ret, strik omslagene sammen med maskerne som beskrevet ovenfor.

P 12: vrang

Gentag p.1-12, strik til ønsket længde, ved 3 nøgler bliver tørklædet ca. 175 cm., ikke vildt langt, men fint nok.
Jeg har fået hæklet en tungekant i Tweed 300 på mit, det er let at finde en matchende farve, og giver et meget mere færdigt look, og er også med til at "stabilisere" tørklædet, så det ikke ruller sig så meget sammen.

Jeg er ked af, at det har taget mig så længe at snøvle mig sammen til denne oversættelse, håber det er til at forstå, ellers må i maile...

HEY, KA' DU LEGE...

Nugga og jeg flyder i sofaen i alrummet, jeg er ved at få fod på et lille Lizard-hængeparti, vi kigger lidt TV til, naturprogrammer, det underholder både hund og menneske.Nugga er meget optaget af bjørnene, øjner straks chancen til at få en ny ven, der måske vil være med til at pløje marken op i hurtigløb?!
Men ak og gab, der er ikke meget spræl i den kedelige svenske brune klump da...