11 januar 2007

SÅ LANGT, SÅ GODT...

Så er trøjen slagtet, og det var ikke uden lettere klamme hænder og høj puls, at jeg lod saksen klippe det første hak.
Jeg havde syet frem og tilbage mange gange, men alligevel, tænk nu hvis...!!??

Efter opklipning er der over-locket på begge kanter, og trøjen mangler nu bare den hæklede kant og et lille bånd, før den er klar til at komme på.
Ja, på har den nu været, for jeg skulle se, om den var, som jeg håbede, og heldigt nok, det var den!

Det bliver weekend, før jeg er færdig, for det der hækleri, det er ikke min yndlings-diciplin, og jeg kommer til at starte forfra mange gange; måske giver jeg op, men det sker der ikke noget ved, for mandag aften er der strikke-café i Den gamle Biograf, 40 hard-core håndarbejdskvinder tropper op, jeg er sikker på, at én af dem vil hækle en kant eller to for mig...

13 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Anne

Super fed trøje du der har lavet, jeg kan læse du bor i midtjylland, men hvor ligger den gamle biograf, da jeg også gerne vil til strikkecafe og der ligger ikke nogen i nærheden af Vejle/Give, og midtjylland er jo et vidt begreb, så måske er der ikke så lang for mig at køre.
kh Susanne

Anne sagde ...

Tak, Susanne!
Den gamle biograf ligger i Engesvang, 40 minutters kørsel fra Give, så kom du bare :-)
Det er et hurtigt smut op ad A13, og du vil komme i vældigt dejligt selskab, der er både unge og gamle, og så en masse midt imellem.
Du skal være så velkomme!

Susanne sagde ...

Åhhh - skal vi også med Maiken ??? Jeg trænger til strikkeselskab :o) Kh Svigerinden, som også synes at det er en lækker model !

Maiken sagde ...

Ja, lad os det!

Sus sagde ...

Anne, den er bare så flot. Jeg håber, vi får den at se i fuld model, måske ligefrem på dens ejerkvinde, når den er helt færdig.

Karina sagde ...

Hvor er det bare en flot trøje - jeg glæder mig til at se det færdige resultat. Jeg har aldrig prøvet at klippe noget strikket op. Jeg tør ikke - lidt kylling er jeg vel!
Hilsner fra
Karina

anne (altså en anden en af slagsen) sagde ...

lækker sag du der har klippet op. Glæder mig til at se den efter din tur i biffen. Go' fornøjelse med hækleriet.

Liselotte sagde ...

For pokker, den bliver lækker :-)

Anne sagde ...

De glæder mig alle de roser :-)
jeg tror, at det er længe siden, at jeg har strikket så koncentreret på bare et stykke strikketøj, plejer jo at ha' gang i alt muligt, men denne her, den holdt mig til ilden, for jeg kunne bare mærke, at den blev en yndlings...

Der kommer billede med indhold, når den er helt færdig!!

Karen S sagde ...

Den er bare tæskelækker den trøje, jeg kan godt forstå at den har været svær at lade ligge. Og det der med hækleriet klarer du da selvfølgelig også som en ørn ;-)

Glæder mig meget til at se den færdig.

Kh Karen S (der ærgrer sig lidt over alle de strikkearrangementer, som hun ikke kan komme til, da de ligger på den forkerte side af bæltet)

Lene sagde ...

findes der mon strikkecafeer i Nordjylland ? også for sådan nogen amatører som jeg ?
Den er bare lækker Anne, jeg får helt lyst til at klippe i en trøje, som er for stor til mig, fra Knitwear, men jeg skal lige ta mod til mig ;-)

Tina - omme i London sagde ...

WAURV, hvor er den bare flot. Jeg glaeder mig til at se det faerdige resultat, uanset hvem der har haeklet kanten. :o)

randi K design sagde ...

Kjempefin troye! Og nydelige farger! Er den til et barn?