15 januar 2007

TURBO-FARSBRØD...

Tiden løber stærkt i dag, jeg troede, at jeg havde eftermiddagen her hjemme, men sådan blev det ikke, jeg havde glemt et møde; uf, sådanne "overraskelser" er ikke af den gode slags.

Så nu er køkkentiden amputeret, og jeg har grebet til en af de hurtige "den-passer-sig-selv"-retter.
Og det gør den faktisk allerede, for den er kastet i ovnen, så nu skal der bare findes noget grønt og nogle ris, og sættes en tomatsauce over.

Opskriften fik jeg engang af en veninde, der kan lave mad som virkelig smager; om jeg er helt tro mod hendes opskrift, det tør jeg ikke love, men indgredienserne er nogenlunde de samme...

PAPRIKA-FARSBRØD MED KALV OG KYLLING

1 pk. kyllinge inderfileter skåret i grove stykker
1 pk. hakket kalv og flæsk
1 stor revet squash
2 løg
Hvidløg efter behov, vores er stort
2 spsk. paprika, og ja det er spiseskeer
2 æg
Rasp
Fløde
Salt og peber

Rør alt sammen til en fast fars, kom den i et ildfast fad, ind i ovnen med det og bag ved 185 grader, indtil det er nok.
Hvornår det er det, er jo ikke let at sige, det kommer an på fadets størrelse og farsbrødets tykkelse, men 45 minutter er nok ikke helt ved siden af.

Stegte kartofler smager godt til, pasta såmænd også, ris er ikke værst, og både tomatsauce og en kold urtesauce klæder kalv og kylling godt.

Jeg skal skynde mig at spise, for jeg skal i Kulturhuset og strikke, eller rettere hækle, jeg må op og finde mig en dame, der kan hjælpe mig med kanterne på min trøje...

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Anne.
Du skal nu nok finde en der vil hækle for dig. Det ville være hyggeligt med sådan et strikkecafé arrangement. Jeg sidder her og tænker over hvor meget man egentlig bruger til... Vores vandværk har udstedt drikke- og brugsforbud. Vi må kun bruge til at skylle toilettet med!!
Dorte

Anonym sagde ...

Sig mig engang Anne..?? Bliver farsbrødet så fyldt med kyllingestykker eller blender du det?? Er det mig der ikke forstår?? Det lyder virkeligt lækkert!!

Anne sagde ...

Hvad er der galt med vandet, Dorte??
Jeg har hæklet den ene kant med støttehæklagog på, så nu tør jeg godt den anden selv :-)

Laila, der er store stykker kylling i farsbrødet, det er dejligt :-)

Anonym sagde ...

Det kan sukkert blive et godt farsbrød men husk nu krydderier og hvidløg. For at det skal være godt skal overfladen skal være stegt. Det kan vist ikke lade sig gøre i en mikroovn. Held og lykke!