41...

Det fylder jeg i dag og lige nu føles det faktisk som om min kropstemperatur er nogenlunde det samme!!
Ikke at det ødelægger nogle planer omkring forkælelse og fejring af dagen, for faktisk skulle jeg ha' været afsted og kokkereret sammen med et nyt hold 7.klasses elever; men de har fået besked om ikke at dukke op, og jeg vil om et øjeste blik forsvinde op under dynen...

Jeg har en lille hjemmestrikket teori om den akutte bihulebetændelse, det er da alle de gange jeg åbnede døren i den isnende blæst i går, for her kom rigtigt mange børn og sang for os, og mens jeg tålmodigt lyttede og smilede, ja der stod jeg da faktisk og piv-frøs!!

Bortset fra det, så har det været en dejlig dag med hyggelig morgenstund, mange søde mails, sms'er og skønne gaver.
Fra Torben og småpigerne var der et Gant-ur, som jeg har sværmet for en tid, desværre er det først på vej fra leverandøren nu, så jeg må vente lidt med at smykke mig med det, men jeg glæder mig...

Fra Sophie var der en stribet t-shirt, endnu en til samlingen jeg elsker dem, og også en flot lang turkis halskæde; fra svigerforældrene penge til en DAB-radio og to store juleroser til det hvide staudebed. Små pakker med brocher og en hvid fjerhøne har også fundet vej hertil, så jeg er blev godt "begavet", når her nu ikke engang var inviteret til gilde!!

Jeg håber, at være frisk til i morgen, for det er jo keramik-aften; jeg måtte undvære i sidste uge p.g.a. strik i Den Gamle Biograf, og næste onsdag har vi, Kulturens Venner, arrangeret "Pigeaften" samme sted, det er jo Kvindernes Internationale Kampdag ;-)), så der bliver heller ikke noget lerklaskeri for mit vedkommende, det er næsten ikke til at bære.
Jeg har lagt planer, tegnet små skitser af de ting, jeg gerne vil lave, men det kræver jo ligesom at jeg kan komme derind...

SUPER-RUKI-DUKI-OVERRASKELSE...

Da jeg tømte postkassen sidst på eftermiddagen, lå der en rigtig dejlig overraskelse til mig, en smukt indpakket gave sendt til mig fra Bettina.
Jeg var kommet til at bilde hende ind, at det var i dag jeg fyldte år, og så kom pakken selvfølgelig idag, men det er altså først i morgen!

Så nu ligger den pænt og venter, og bliver først åbnet til morgenkaffe....
NAAAARRRJJJJJ!!!!!!
Jeg åbnede den da med det samme, og blev bare så glad og i rigtigt godt humør, for inden i lå de fineste håndlavede papirblomster og det sødeste kort med varme og personlige ord...

Ad omveje, faktisk over Atlanten, kom jeg engang i januar til Bettinas blog, og vi kom hurtigt til at maile sammen, og deler nu tanker om karriere, børn, kreativitet og andet nært, det er rigtigt hyggeligt med sådan en cyber-veninde, selvom jeg nu også er ganske sikker på, at vi ville kunne hygge os sammen, hvis hun er dag kom forbi!!

FASTELAVNS-KLAR...

Der er fundet småpenge frem, puttet lidt slik og knas i glas, så nu kan de bare komme an, alle børnene med raslebøsser og sange!
Mine egne 2 tumler rundt ovenpå sammen med et par kammerater, Laura og bedsteveninde Anne er sørøvere og Amanda flagermus, i et arvet kostume som Malthe brugte for 12 år siden...

Jeg skal bage snemænd i eftermiddag, jeg har fødselsdag i morgen og har hørt der kommer rigtigt meget sne, så børnene i skolen skal selvfølgelig trakteres med disse fiduser, der da ikke er til at stå for!!

Og så skal jeg kigge på strikketøj, der skal vælges til ugen; Snowdrop får lov at fortsætte, den kører bare der ud a' på rundpind nr.6...

FINITO...

Endelig, nu er den sidste pind strikket på Pisa, og de forskellige stykker ligger her i en pæn stak, og venter på, at jeg kører dem til "monteringsdamen" i Silkeborg!
Jeg ejer ingen stolthed omkring at gøre mine strikkeprojekter helt færdige, tværtimod, så jeg afleverer dem i en af byens strikkeforretninger, og der bliver de så hæftet og monteret for 60.- kr, jeg betalte gerne det dobbelte...

Dagen i dag har været en af de rigtigt dovne, jeg har INTET lavet, bare nydt mine børn og mand, strikketøj, Madagaskar på DVD, stegt flæsk med persillesovs hos svigermor og masser af dameblade!!
Sådan nogle søndage skulle der være nogle flere af....

RETRO-ÆG...

Når jeg nu sidder og kigger på de billeder, der var i kameraet, så kan jeg næsten ikke holde ud at se på disse æg med krydderurter og krebsehaler, de ser bare for 80'er-agtige ud!!

Men da de stod på en tallerken sammen med lakseroulade og kyllingeterrine, pyntet med fine spæde salater, lidt lime og en pistaciegrøn dressing, der så det altså rigtigt flot ud...
Og så smagte de altså også godt ;-))

HVORDAN...

Sidder her og tænker på, hvordan jeg mon fik mig selv bildt ind, at jeg da lige kunne snuppe et par fotos af maden, nærmest lige når den stod parat til at flyve ind til gæsterne???
Hvordan mon jeg forestillede mig, at jeg skulle styre slagets gang, og så samtidig lige stille hvidbalance, få det væsentlige i fokus og ikke overbelyse.....
Jeg må være idiot, stegeos lammer åbenbart hjernen!!

Det er så hundesvært at ta' flotte madbilleder, synes jeg, jeg øver mig, og vil gerne blive meget bedre, men det er nok ikke lige midt i serveringen af mad til 70...
Så i må nøjes med et lille bitte udvalg, undskyld!

Dagen er gået forrygende, men jeg har løbet stærkt, for min gode hjælper kunne ikke komme ud af sengen p.g.a. migræne, så jeg manglede lige et par hænder, gys!!
Jeg har flere gange i løbet af dagen tænkt på, hvorfor jeg altid får folk "overtalt" til at skulle ha' alt muligt og umuligt, i dag var der f.eks. 11 forskellige elementer i hovedretten, hvorfor???
Fordi jeg ikke kan styre mig, jeg bliver grebet og må lige ha' en lille ny kreation puttet ind hist og her...

Nu er jeg hjemme, glad og tilfreds, og lidt træt, og kan med god samvittighed smide mig på sofaen, jeg har taget min tørn i dag!
Heldigvis er det fridag i morgen, og vi har ingen aftaler...

SITUATIONSRAPPORT FRA FRONTEN...

Chokoladekager check!
Artiskok-tomat-tærter check!
Kyllinge-terrine check!
Base til dressing check!
Koge og pille æg check!
Ordne kød check!
Slå brød op check!
Indtage føde og væske UPS !!!!(måske er det derfor det trykker over øjenbrynene...)

Og så er der gang i spinat-ægge-bundene til lakserouladen, rivning af squash, ristning af nødder til fragilité og .....

Om lidt kører jeg en ladning op i køleskabene i Den Gamle Biograf, og så skal jeg vist ha' en kop kaffe!!

LET'S COOK...

Så er langt de fleste råvarer i hus, kun alt det til salaterne mangler, coca-colaen lagt på køl og Nikolaj Steens "Closer" smidt i anlægget, så nu skal der koges, bages, steges, brases, blendes og snittes!!
Jeg skal tage fotos undervejs, så der kan dokumenteres lidt lækkerier...

STORINDKØB...

På lørdag skal jeg lave mad til nogle bekendtes kobber-bryllup, 70 gæster til masser af mad, jeg nævner i flæng:
Kyllingeterrine med svampe og parmaskinke
Lakseroulade med spinat og dildcreme
Krydderurteæg med hummerhler
Farseret perlehønebryst
Kalvefilet
Saltkogte kartofler
Timianstegte kartofler
Portebellosauce
3 salater
Artiskok-tomat-tærte
Moccafragilité
Chokoladekage med kardemomme

og så har jeg sikkert lige glemt et eller andet i opremsningen....

Jeg nyder at få lov til at svinge de store gryder engang i mellem, i modsætning til mit daglige arbejde, hvor jeg arbejder med meget langsigtede mål, så er der med middage et meget hurtigere resultat, det er her og nu indsatsen kan måles, og det er en dejlig afveksling!

Når først jeg har taget forklædet på, og tændt for ovnen OG radioen, så kører det bare, men planlægningen og skrivning af indkøbsliste, det ta'r altså længere tid end bare lige...
På sedlen til i morgen står der bl.a. 140 æg, 4 kg. smør, 7 l. piske, grov bulgur, abrikoser, kaffe, kakao, mandler og nødder, 1 kg. af hver, der står 12 pakker flødeost, tabasco, chorizo, 3 l. A38 og så en liste så lang, der bare er til grønthandleren!
Det er godt vi kører stationcar...

Listen er skrevet kronologisk, i varegrupper, sådan at jeg kun går frem i supermarkedet, jeg hader at zig-zagge og gå frem og tilbage, fordi jeg ups lige kom til at gå forbi olivenolien og dåserne med artiskokhjerterne!!
Det bliver nemlig træls at gå "overflødige" skridt, når vognen får top på, og det gør den i morgen....

BUDGETFORHANDLINGER...

Jeg har været til maraton-møde i dag, med nogle af dem, der sidder på den pengekasse, som betaler mit daglige arbejde; der var ikke fysisk koldt i mødelokalet, men nogle af mødedeltagernes syn på børns rettigheder og behov fik mig til at fryse langt ind i knoglerne...

Af indlysende årsager kan jeg selvfølgelig ikke gå i detaljer, men jeg bliver bare så ked, når jeg kan se, at tallene på bundlinien betyder mere end de reelle fremtidsudsigter for disse børn!
Det er fortvivlende, når der meldes ud sådan her:
Jamen så må han bare sidde og kigge i de timer, hvor der er ikke er støtte på!!

Hvorfor?????
For at spare 2 lektioner om ugen????
Hvorfor, når vi med test og udviklingskurver kan bevise, at børnenes udvikling er jævnt opadgående, netop fordi der støttes intenst????
Skal vi accepterer, at der sidder børn rundt i den danske folkeskole, børn som allerede "tabes" i forhold til uddannelse og senere jobmuligheder, når de går i 3.-4.klasse????
Børn, som i forvejen kæmper med tung social arv og manglende motivation, jeg får sgu lyst til at sige som lige præcis de børn gør, nemlig "Fuck dig!"

PÅ PINDENE...

Så er dagens program næsten slut, mangler lige at få styr på nogle madpakker og lidt tøj til i morgen, men ellers så er jeg klar til lidt fred i sofaen inden sengetid...

Strikkeriet i Den Gamle Biograf var som sædvanligt rigtigt hyggeligt, og også inspirerende, der bliver kigget, mærket og noteret, og lidt omgange på strikketøjet nåede jeg faktisk også!

Jeg fortsætter med ugens 3 udvalgte "strikketøjer", det fungerer bare rigtigt godt for mig, jeg har i denne uge valgt at fortsætte med Pisa, der bare mangler 15 cm. i at være helt færdig, Jaywalker-strømperne, der ikke voksede ret meget i sidste uge, og som rosinen i pølseenden et nyt stykke strikketøj, Snowdrop fra Amimono, den bliver strikket rundt omkring i det danske blogland, hos Marie-Louise er den færdig og Mette måske knap påbegyndt; det er et rigtigt dejligt stykke strikketøj, og jeg er allerede nået pænt langt, startede i aftes, og er nu efter strikkeaftenen allerede 8-10 cm. under ærmegabene.

Selve kroppen er glatstrik på rundpind nr.6, det vokser hurtigt, og da mønsteret foroven er det man starter med, ja så er jeg igennem det, der kræver en anelse koncentration, og kan nu bare hvirvle rundt og rundt, og så lige slutte af med en gang rib på pind nr.4, men den i virkeligheden kan afsluttes inden ugen er forbi...

Undskyld den virkelig dårlige billedkvalitet, jeg nuppede billedet, da jeg faktisk stod med det ene ben ude af døren, det er vist en ommer ;-))

HURTIGERE-HURTIGERE-HEP-HEP...

Der drøn på i dag, er lige væltet ind ad døren efter en lang arbejdsdag, kun afbrudt af et lille bitte smut hjem for at lure post, og om 3 kvarter er jeg den, der er smuttet igen!
Men heldigvis er det noget fornøjeligt, der venter forude...

STRIKKEAFTEN I DEN GAMLE BIOGRAF!!!!

40 strikkende, meget snakkende og grinende kvinder samlet med deres strikketøj i byens lille kulturhus; 40 er ret mange, synes jeg, når vores by kun tæller 2500 indbyggere.
Kulturens Venner arangerer, og da jeg sidder i bestyrelsen der, ja så må jeg op og slæbe borde, lune kage og brygge kaffe, men jeg gør det med glæde, for når det praktiske er på plads, ja så skal jeg sidde med benene oppe,lade pindene gløde og munden løbe!
Hvilke 3 stykker strikketøj, der er på pindene i denne uge, det vender jeg lige tilbage til...

BOBLEKUVERT...

Jeg måtte skynde mig hjem her mellem 2 møder, ikke kun for at klappe hund, men så sandelig også for at se om der lå lækkerier i postekassen, og det gjorde der!!

Jeg har handlet i Sverige igen, brocher fra Anne Majakari, jeg er vild med dem, og det var der også andre, der var blevet efter de havde set billeder her på bloggen...
Jeg tilbød at bestille, for så kunne jeg da lige få en enkelt med!!
Jeg når desværre ikke at sende dem videre ud i Danmark i dag, men på fredag vil de blive båret rundt i landet, og mon ikke den svenske Anne synes det er ganske sjovt?!


Disse tre er mine, måske bliver de brugt til gaver, måske skal de bare bo her...

VI HAR EN PLAN...

Faktisk har vi to, for der er både én lavet af Laila Sølvager, og så én, jeg selv lavede, mens vi byggede huset!
Vi er ude i haveplaner her, og de er hevet frem i dag, for selv om blæsten er bidende, så fornemmer jeg foråret og har hørt mange fuglestemmer på cykelturen hjem...
Jeg har haft en dag med flere lange og krævende møder, så nu trænger jeg til hyggetid, og med en stak havebøger, et par haveplaner og en masse drømme, så er det ikke svært at arrangere!

Vi var faktisk ret tilfredse med den haveplan, jeg havde tegnet, men jeg blev nu alligevel en smule usikker, det var første gang, vi skulle starte helt fra bunden, og med vores forblæste grund var der også flere "tvivlere" m.h.t. stauder og roser; så vi tog kontakt til Laila Sølvager, som var noget booket op, og vi måtte vente, længe endda!
Ah, måske var det ikke så længe, men jeg ville jo helst ha' haft hende holdende i indkørslen i løbet af 5 min., jeg glædede mig jo...

Men hun var hele ventetiden værd, vi snakkede og snakkede, vandrede rundt i haven og sparkede i jorden, lidt som når mænd sparker på bildæk, vi havde de store gummirøjsere på, og visionerne og ideerne sprang af både hende og jeg.
Vi fik kaffe, masser af det, og da hun havde tegnet i en halv times tid, gik jeg ud og hev min "hemmelige" haveplan frem, der var så mange lighedspunkter, hun havde bare ramt vores stil og ønsker på en plet, og derfra blev det så bare almindelig hygge-have-snak, ikke flere streger eller latinske navne!
Besøget var ikke langt, halvanden time måske, og planen heller ikke detaljeret, det var ikke vores behov, men hvor har vi bare haft meget fornøjelse af den; den bekræftede os i vores valg, og så havde hun gode idéer til placering af drivhus, stier af benmel mellem rosenbedene og risgærde om et udendørs "pultekammer" til bl.a. de gule sække med spagnum.

Laila har skrevet en meget gennemarbejdet og brugbar havebog, "Den nemme have", masser af ideér til nybegyndere og dem, der måske trænger til outdoor-roomservice!

Vi kom godt i gang med staudebede sidste sommer, et stort hvidt skyggebed med hortensie, skabiose, drejeblomst, lammeører og meget andet, kantet af en lav buksbomhæk, der lige nu kun er 12-15 cm. høj og har meget luft mellem planterne.
Der blev sat roser og lavendel, Beauty of Moscow-syrener, krydderurter og masser af sommerfuglebuske.
Jeg glæder mig til at komme derud og få jord under neglene, få plantet lidt mere og nyde synet af alt det, der om kort tid pibler op ad jorden...

HALLØJSA...

Ind imellem køber jeg mig en orkidé, og så står den og pynter indtil den bliver træt, jeg passer den ikke, gi'r den bare et skvæt vand, når jeg husker det.
Jeg er ellers ret god til planter, men lige denne slags, har jeg ikke "studeret" , og smider dem bare ud, når der ikke er flere blomster tilbage; men af en eller anden grund har jeg fået parkeret et eksemplar i et af vinduerne i bryggerset, og pludselig opdager jeg i dag, midt under parringen og foldningen af de 100 strømper, at der er en lille stilk med bitte blomsterknopper på vej!
Nu kommer den tilbage i alrummet, og så bliver det spændende at se, om den er hvis, leopardplettet eller måske stærk pink, for der har været mange forskellige i potterne igennem tiden....

Under aftensmadfremstillingen æltede vi også en portion dej med hvede, sigtet spelt, mandler, rosiner og tørrede tranebær, gode og tunge, fine til at komme igennem eftermiddagen på, så sådan én må med i den ekstra fritter-madpakke i morgen!

MAN TROR DET ER LØGN....

Jeg prøver egentlig at leve forholdsvis sundt; grønt, groft, varieret og sådan...
Jeg kvittede smøgerne for længe siden, næsten 8 år, drikker stort set ikke alkohol, kaffe indtager jeg med måde, og jeg går dejlige ture i den friske luft hver eneste dag!!

Øjeste blik, må lige binde mig fast til taburetten, ellers letter jeg vist med glorie og englevinger...

Men-men, jeg får for lidt søvn, og stresser i perioder alt for meget, og denne vinter har jeg været mere træt end ellers!
Torbens træthed/søvnmønster er en historie for sig, men jeg overdriver næsten ikke, når jeg skriver, at der skal mere end 45 minutters intens kalden, skubben og moderate trusler til at få ham ud af fjerene...
Vores uoplagthed var ved at genere os lidt (meget), vi fik jo sådan set ikke lavet alt det vi gerne ville, og sad i sofaen og nikkede lidt for tit og tidligt!!

Det var dengang...
Før en halv flaske Enaxin, som vi har skyllet i os siden sidste onsdag, Torben på akut kur med 2 x 15 mil. om dagen, og mig bare mere moderat med en enkelt "dram" om dagen; vi er flyvende, topklar og forundrede!!??

Jeg ville ha' forsvoret at noget kunne virke så hurtigt, men det har det altså gjort, vildt!!
Enaxin er urtebaseret, og indeholder bl.a. Guarana, grøn the og russisk rod; vi har simpelthen valgt at tage det for hvad det er, et urteprodukt uden alt for tydelig deklaration, virkede det, så var det fint, virkede det ikke, så købte vi bare ikke mere af det...

Men det virker, gør det, og vi springer forårskåde rundt, og griner af det, for kan det nu virkelig passe, eller er det bare troen på det...??!!

Jeg er ligeglad, og samtidig meget glad, for Torben behøver ikke længere geværsalver og eksplosionslignende vækkeursseancer for at komme op, og det er i sig selv det hele værd!!
Falder jeg besvimet om af træthed om nogle dage, så sletter jeg dette indlæg, og lader som om det aldrig har været her, og vil til enhver tid benægte, at vi ofrede penge på en brun flaske med en solbærsmagende væske...

P.S. Jeg får altså ikke reklame-penge for at skrive dette her, men hvis I Enaxin-folk ser dette her, så send lige et par flasker ;-))

URUGUAYAN SUNDOWN...

Et af ugens 3 udvalgte blev færdiggjort på miniferien, nemlig tørklædet af Uru-ulden!

MØNSTER:
Midwest Moonlight fra Scarfstyle.
Mønsteret går over 16 + 1 m.
Jeg har strikket med 16 m. mindre end i opskriften.

FÆRDIGT MÅL:
120 x 18 cm.

GARN:
57 gram Lace Pure Wool fra Handpainted Yarn
Jeg har strikket med dobblt garn.

Og så har jeg faktisk 2 brocher, der passer rigtigt fint til, havde glemt hjertebrochen...

Ugens 2 andre stykker strikketøj blev også rørt, strømperne knap så meget, jeg mistede den ene pind undervejs; men forstykket til Pisa nærmer sig sin afslutning, dejligt, "desværre" har jeg fundet en pænere måde at tage ind på, end den jeg brugte på det første forstykke, så nu må det strikkes om, og Pisa fortsætter med at være ugens udvalgte ind i næste uge!!

DRIVER-LIV...

3 dage med tempoet indstillet på slow, 3 dage med voldsom og fascinerende natur, Sønderho med smukke gamle huse, sand og klitter lige uden for vinduet, rumpen i vejret for at finde rav, jubel når det lykkes, lange lange gåture med tumlende hunde og børn; biltur på stranden, tempoet afhængigt af om det er mødre eller fædre, der er med på turen, bowling og svømmehal med bølger, gamle ugeblade med groteske historier og opskrifter, der må med hjem; middagslur på sofaen, Barneby på flimmeren, kortspil og MAD, både af den gode slags og så lige et par citronmåner...

Miniferiens bedste grin:
Da Torben og jeg konstaterede, at gæstgivernes elskede og meget søde Mille-kat, som de regnede med skulle føde dem et kuld killinger til sommer, havde et par velhængte "klunker"; katten har nu skiftet navn til Tøfting :-))

Vi har haft det skønt, men der er nu også et eller andet over at vende snuden hjemad, glæden ved at slå døren op til "hjemme" og lade sig synke ned i sin egen stol!!

PAKKENELLIKER...

Jeg er bare så dårlig til at pakke, totalt elendig, "Travel Light" findes ikke i mit vokabularium, nødvendigheder til 48 timer uden for hjemmet kan komme til at fylde flere kubikmeter!!
I dag vil jeg gøre mig umage, små bitte stakke til hver af os, pigerne kan få lov at hjælpe med deres eget tøj, og så bare en lille taske til underholdningsgrej så som spil, tegnesager, bøger, blade og strikketøj...

Suk-suk, strikketøjet er ligesom fastlagt, der er jo kun ugens 3 tilladte, men de kommer så til gengæld med alle sammen, og mon ikke alene bilturen vil gøre noget ved udsletningen af disse.

Jeg glæder mig til at komme afsted, Vesterhavet er sejt, vildt og barskt, en lang gåtur med rusk og bølger, det er oplivenede!
Vi skal være sammen med et hold af vores rigtigt gode venner, jeg har kendt dem begge i 20 år, faktisk hele mit voksen-liv; vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt, har i perioder nærmest boet sammen, arbejdet sammen i det hårde og stressede kokkemiljø; og så har der også været tider, hvor vi har set knap så meget til hinanden, de perioder, hvor hverdagen og dens gøremål kommer til at fylde det hele.

Men nu er der tid, mere end 2 døgn til kaffe og snik-snak, vågne nattetimer med kortspil og gode grin, lækker mad og knitrende ild i brændeovnen, og børn, der også kan hygge sig i hinandens selskab, og som selvfølgelig må afsted til øens store badeland, for ingen ferie uden vandpjaskeri...

SCHYYYYY...

Vi skulle aldrig ha' skilt os af med det gamle klædeskab, man forsvinder ingen spændende steder hen ved at vandre rundt i pigernes moderne nogen...

En vidunderlig historie omsat til en medrivende og smuk fotograferet film, vi havde nogle dejlige timer i mørket; vi hoppede af skræk og overraskelse på de rigtige tidspunkter, kneb en lille tåre for Aslan, selvom vi jo vidste, at han kun var død for en kort bemærkning, vi gøs over de klamme onde monstre og jublede med helten Peter!

Det eneste minus var mor her, der ikke havde tænkt sig om...
Jeg er så vant til, at vores piger læser så det fløjter, jeg glemmer, at ikke alle på 9 og 10 kan læse nå at læse undertekster...
Derfor måtte jeg hviskende forklare pigernes to venner, der var med os, hvem der nu sagde hvad til hvem, øv-øv!

Jeg bliver selv ret irriteret, når der sidder forældre med "tændt kommentatorbox" under film og teaterforestillinger, og nu måtte jeg selv sidde der og læse højt; heldigvis var der ikke så mange i biografen, og moderen lige foran mig "tolkede" også for sin søn på 6-7 år, så jeg følte mig ikke så skyldig.
I princippet mener jeg, at der skal være stille i biografen, så man kan lade sig rive med ind i filmens univers, det kan være lidt svært, hvis der er en evig stemmestrøm 4 stole længere henne ad rækken...

Jeg har også ofte undret mig over forældre, der til teaterforestillinger sidder og "speaker" for børnene, "Se, nu kommer giraffen igen, og bjørnen er gået!!" Hør nu her, Fru Mor, dit barn er vel ikke svagtseende, han er bare lille, og han har opdaget, at bjørnen er væk, og hvis han tror, at giraffen er en hest, så gør det sikkert ikke så meget!!

Næste gang vi skal ha' venner med i biografen, så husker jeg lige at checke det med læsningen, så vi kan vælge en anden film, hvis nu....

DE UDVALGTE...

Jeg har, i de mere end 30 år jeg har strikket, ALDRIG haft så stor en strikke-krise som i disse uger; der har været perioder, hvor jeg ikke har strikke så meget p.g.a. travlhed, men det er ikke det, der præger billedet her og nu!
Nej, det er simpel "mislykkethed", jeg strikker forkert, får startet på de forkerte pinde, fortryder farvevalg, kommer til at blande to størrelser, you name it....

Jeg kyler det ene stykke strikketøj efter det andet hen i kurven(e), og starter op på noget nyt, der så dagen efter heller ikke tilfredsstiller min indre strikker; men nu skal det være slut skal det, jeg trænger til at få noget gjort færdigt!!
Så jeg følger trop, Marianne, og helliger ugen nogle udvalgte værker, 2 er ikke nok, så jeg snupper altså 3:

Pisa, der mangler 2/3 af det sidste forstykke.
Jaywalker'erne, hvor jeg er nået til hælen på strømpe nr.2
Uru-tørklæde, som er 1/4 færdigt, strikket lige til at bruge sammen med Gap-brochen.

I morgen skal vi afsted til Fanø, inviteret af et rigtigt dejligt vennepar, normalt ville jeg forkæle mig selv med et sprit-nyt strikketøj til sådan et par dage, men niks, denne uge må der kun strikkes på de 3 udvalgte.
Blier jeg færdig inden hjemrejse lørdag aften, så findes der råd for det...

Og nu vil vi drage til Silkeborg, over broen og ind i mørket, vi skal se Narnia!

MAMA MIA...

Børnenes ønske for dagens menu:
Pasta med kødboller i tomatsauce....

Egentlig et udemærket valg, men det tager lidt tid, for de er altså små og der skal mange til af de håndrullede kødboller!!
Tomatsaucen er kraftig og velduftende, og så skal vi ikke bare ha' pasta til, men simpelthen SPAGHETTI, præcis som da mor var barn; der var det og så macaroni vel det eneste, der var at få af den slags her i Danmark!?

Senere skal vi mæske os i dessertønsket: Banana Split, det er vel ferie...

MIT KUP...

Jeg går egentlig og jævner støv på de åbne køkkenhylder, så dette indlæg er måske en anelse oversprings-handlings-agtigt, men jeg stødte lige på kanden og varmede mig igen, for 120.gang, ved tanken om kuppet over alle kup, historien kommer lige her...

Jeg er vild med loppemarkeder, og synes faktisk selv, at jeg er ret ferm til at få top-ting til ingen penge; jeg har købt Eslau og Schollert keramik her i Jylland, og fået det solgt i Kbh. for det dobbelte, men Arne Jacobsen kanden her er alligevel det bedste køb nogensinde.

Den stod støvet og grå bagerst på en hylde i en stor genbrugshal, vi stod nogle stykker og rodede rundt på hylderne, mens vi blev overvåget af rare damer fra Blå Kors...
"Hva' skal du ha' for kanden der??" spurgte jeg, "Tja, hva' skal vi sige? 85.- måske?" sagde damen med det lilla hår.
"85.-?? For den der?? Glem det, jeg vil gi' 60.-!!"

Jeg prøvede at tale lidt dæmpet, for tænk nu, hvis nogen af dem ved siden af opdagede den, og bød det 5 dobbelte; den rare dame var heldigvis føjelig, tog kanden ned, slog et stykke avispapir om og sagde "Så 60.- da!"

Jeg bevarede pokerfjæset i det korte øjeblik det tog mig at bevæge mig 5 meter væk, og så fik jeg jordens største smil på og tog måske også et enkelt dansetrin...
"Lille skid!" lød det pludselig i mit øre, en af de andre på jagt efter guld havde set mig snuppe kanden uden at kunne nå hen og byde mere, heldigvis blev det sagt med varme og et næsten lige så stort smil, som jeg selv havde på, og jeg kunne da bare ringe, hvis jeg blev træt af den, for hun ville da godt gi' de 85.-!!

Kanden blev vasket og poleret, og stod og var så flot der i køkkenet, ikke en bule ikke en skramme, bare helt perfekt!
Altså lige indtil vi hældte kaffe i...

Så løb der små bitte dråber ud neden under tuden, ikke mere, end det var noget vi kunne leve med, men hvorfor skulle vi det, når nu vi fik den byttet til en sprit-ny??!!
Jeg gik nemlig til byens førende isenkræmmer, de sendte den ind, og vupti, få dage senere stod der en ny og ubrugt kande til os i forretningen.
Om jeg fortalte dem, at den var købt på loppemarked...
Det husker jeg ikke ;-))
Om jeg var glad og tilfreds...
Jeps, det er de 60.- kr. jeg har fået allermest for i hele mit liv!!

LIDT GODT TIL ØREGANGEN...

Vores piger har altid hørt en frygtelig masse lydbånd og cd'er, hittet over alle hit har for dem alle 3 været Prop og Berta-historierne, vi har en komplet samling, og selv om de "små" nu er 9 og 10, så bliver der stadig hørt historier på den måde, faktisk er det Dyrene i Hakkebakkeskoven, der faldes i søvn til i disse dage.

Vi låner lydcd'er, der passer bedre til deres alder, Fakiren fra Bilbao, Harry Potter m.m., men der er tryghed og genkendelsens glæde i at hive de gamle frem fra skuffen....

Nu kan vi så købe gode danske børnebøger hos TDC, lige til at lægge ind på deres MP3'ere; udvalget er ikke så stort, men det er rigtigt gode bøger de har valgt at starte ud med, synes jeg! Thomas Vindings Mester-bog elsker vi, den snupper vi til køreturen mod Fanø på torsdag...

MIN STORE LILLE PIGE...

Der var engang hvor hun var min, bare min, dengang var hun renskuret og klædt i Provence-kjoler, havde små krøller og en betuttet lille mund.
Nu er hun voksen, og ikke helt så meget min mere, kjolerne er droppet til fordel for baggy jeans, og munden har fået et mere bestemt drag!

Hun har inviteret på aftensmad i dag, vi er dem der er smuttet....

SCRABBLE...

SANDHED ELLER KONSEKVENS...

Nogen kaldte det også "S,P eller K" for sandhed, procenter eller kys...
Det var dengang vi var unge og mere, eller mindre, uskyldige; nu, specielt i disse dage, tænker jeg mere over, om jeg skal eller har brug for at sige sandheden til folk i mine omgivelser.
Det behøver ikke nødvendigvis at være "sandheder" om dem, det kan også være min ærlige mening om noget, der rører sig i verden omkring os.

I min verden er der forskel på at være OPRIGTIG og BRUTAL ÆRLIG, og jeg græmmes, når jeg møder mennesker, der påberåber sig retten til uden forbehold at være det sidste; jeg synes ikke, at man behøver at sige sin mening bare fordi man kan, ind imellem er det på sin plads at holde mund; det værste er næsten, at de, der ofte kæfter op om hvad som helst, tit er dem, der bruger mindst energi på at sætte sig ind i tingene, men plukker udsagn og meninger hist og her, og så gør dem til deres egne uden at reflektere over indholdet.

Måske tænker jeg på Muhammed-tegningerne...
Måske tænker jeg på et bestemt slag under bæltestedet ude i blogland....
Måske tænker jeg på min mor, som jeg ikke længere har kontakt med, fordi hun ofte påberåbte sig retten...
Måske tænker jeg på børn fra mit arbejdsliv, børn der ikke hjemmefra lærer, at ordet pli ikke bare er et ord, men en del af vores måde at være mennesker sammen på...
Måske tænker jeg på, og græmmes over, de gange, hvor jeg selv uovervejet har langet ud...
Måske tænker jeg på mit eget yngste barn, der fik en afvisning af de hårde fra en ellers god kammerat...
MÅSKE??!!

EARLY IN THE MORNING...

Når man har ferie, så skal man altså ikke op kl.05, ikke hvis jeg kan få lov til at bestemme; ja det skulle da lige være, hvis man skulle ud i naturen og opleve nogle af dens undere, men dæleme ikke bare for at underholde en fræk hvalp!!
Nugga var top-klar før Fanden fik sko på, og da Torben har et seriøst godt sovehjerte, ja så var det mig, der stod for skud...

Nedenunder gik vi, og ud kom hun, nescafé'en kom i koppen og så gav jeg mig ellers til at rode i mine garngemmere, bare for lige at se, hvad der egentlig var!
Der var en del, vil jeg sige...

Der er garn nok til mange projekter, både store og små; der ligger garn i pakker sammen med præcis den opskrift der skal bruges, der ligger rester fra forgangne tiders strikkerier, der ligger garn flået af hylderne ved ophørsudsalg, og så er der også lige en bunke garn fra Uruguay, købt for ingen penge!

Det er spindelvævstyndt, lugter frygteligt af eddike, men det er bare så smukt; jeg købte forskellige røde nuancer, og med 850 yards pr.100 g, så er det altså til nogle projekter i de bundter, der ligger i skuffen.
6 $ for 100 g., så hvis man fristes, så er det ikke noget, der ruinerer...

7 LANGE OG 7 BREDE...

Jeg er en hækle-tumpe, jeg er blottet for talent, jeg holder om hælkenålen som en nonne om en sømands p.. ; det bliver vist ikke i dette årtusinde at jeg lærer at hækle!!

Men på den anden side, jeg har en masse skønne bomuldsgarner liggende, det ene bundt flottere end det andet, og de nysselige Amigurumi'er de er ikke til at stå for...
Der er vist ikke andet at gøre, end bare at fortsætte med at øve stangmasker, både de halve og hele, tredobbelte og hvad der ellers måtte findes!!

Jeg går op og se Krøniken, nøjes med at slæbe strikketøjet med, det går alligevel bedre, selvom der også er lidt der driller der for tiden...

JEG MÅ ØVE MIG...

Jeg har aldrig lært at hækle, jeg kan lige klare en gang musetakker rundt om et stykke strikketøj, men så er det også det!!
Jeg har ellers købt hæklenåle i flere størrelser, har investeret i Politikens Hæklebog, som jeg såmænd også har kigget rigtigt meget i, men jeg har ikke fået gjort mere ved det...

Når jeg ser på andre, der hækler, ser det så legende let ud, de fører ubesværet hæklenålen frem og tilbage og de hæklede stykker bare vokser og vokser; man bruger endda kun ét stykke værktøj, og jeg kan sagtens jonglere med 2 strikkepinde på én gang, hvorfor kan jeg så ikke finde ud af at hækle???

Jeg er simpelthen nødt til at lære det NU, for rundt i bloguniverset støder jeg gang på gang på de sødeste hæklede smådyr i glade bomuldsfarver, og på Etsy er der stakkevis til salg, den ene finere end den anden; i går lærte jeg så at de hedder Amigurumi'er, og har været et kæmpehit i noget, der ligner et år!!??!!
Nåh ja, jeg har vel ikke ofret trenden så meget opmærksomhed, fordi jeg spottede at de var hæklede, og som sagt.....

Men nu er det ferie, formiddagen er lang endnu, her er børnefrit og stille, fordi pigerne har overnattet hos vores gode venner, der oven i købet har inviteret os alle på frokost, så indtil da, der VIL jeg øve mig !!

DAGENS BAGVÆRK...

Om nogle timer skal Torben og jeg afsted til 40-års-fødselsdags-fest, men inden da skal der smovses lidt sammen med alle de børn, der er i huset i dag, hoveddøren er gået op og i mange gange, og ind imellem er her også blevet helt stille fordi de alle lige er smuttet over til en af de andre, det er det gode børneliv der er gang i i dag...

Jeg har bagt fastelavnsboller, en god portion, for de plejer at forsvinde som dug for solen!
Følgende portin giver omk. 14 boller i pæn størrelse...

350 g. HVEDEMEL
125 G. SMØR
50 G. GÆR
1 1/2 DL. MÆLK
1 ÆG
1 TSK. KARDEMOMME
1/4 TSK. SALT
2 SPSK. SUKKER

CREME:
Hvis jeg er halvdoven, som i dga, så snupper jeg bare en pose vanillecreme, der tilsættes lidt fed vanillestang og nogle hakkede mandler...
Hvis du hellere vil ha' den hjemmelavede slags, så har du nok allerede en opskrift på én!

Hak mel og smør sammen til en grynet masse. Rør gæren glat med den lune mælk, og hæld det i fadet.
Pisk ægget med kardemomme, salt og sukker, og kom det i; rør dejen til den er smidig og glat. Lad den hæve tildækket og lunt til dobbelt størrelse.

Ælt dejen igennem, rul den ud og skær den i 14 stykker, læg 1 spsk. creme (og måske en lille klat marcipan, det har vi gjort i dag) på hvert stykke, og fold dejen sammen om fyldet. Tryk kanterbe til, og sæt bollerne med sammenføjningen nedad på en plade med bagepapir.

Efterhæver ca.30 min, pensles med sammenpisket æg og bages så ved 200 gr. i ca 20 min.
Vi kan godt li' vores med glasur, men man kan også pensle med smeltet smør og drysse med sukker efter bagningen.

INSPIRATIONS-TUR...

Hvorfor har jeg ikke opdaget dette sted noget før???
Der er svimlende meget at kigge på, lade sig inspirere af og måske købe....

Der er så mange fede ting, og jeg har siddet her ved computeren i laaaang tid med en lille stak papir og bare tegnet, skrevet og skitseret fremtidige projekter; herligt at vi har ferie, for så kan spisebordet ryddes og alt krea-kasserne findes frem NU!
Der skal klippes og limes, slås masker op, og måske er det nu jeg skal lære at hækle?!

Det er skønt at finde nye inspirations-kilder, denne her er bestemt én jeg ofte vil benytte...

ENDELIG...

Dagen har været lang, også selv om vi tog hul på den noget senere end nødvendigt, sådan cirka 1.5 times "oversovning"; jeg har glædet mig til denne fredag, der er kl.15 blev til FERIE; en uge til fri afbenyttelse inden jeg igen skal være på instituttet...
Vi har i mange år været i sommerhus i uge 7, pigerne og jeg hele ugen, og Torben noget af den, men i år skal vi "bare" være her hjemme og tage os tid!

Tid til bare at være, tid til at tænke tanker til ende, tid til fordybelse, tid til snak, tid til bøger, tid til strikketøj, tid til 500, tid til højtlæsning, tid til lækre måltider, tid til Aros, tid til at pleje vores lille familie, der er blevet forsømt for længe.
Vi trænger alle til det...

Jeg har haft for travlt, har stresset mere end nogensinde før, men jeg klandrer ingen!
Ingen andre end mig selv vel at mærke, for jeg indrømmer blankt, at jeg er i top 5, når det gældet det ikke at kunne sige nej, jeg stinker til det; faktisk er det sådan, at jeg tilbyde at hjælpe og ordne, før folk overhovedet har opdaget, at det kunne være rart med en ekstra hånd...
Men nu er det blevet for meget, jeg er kortluntet, eksplosionsfarlig og urimelig, jeg snerrer af børnene, bider af Torben og bjæffer af hunden, ingen af dem fortjener det.

Sus' sygdom og død har været svær at komme igennem, at komme over er slet ikke på tale for indeværende, jeg pakker væk, lægger læg på og låser af, måske for at overleve, at livet endnu engang gav mig en ordentlig én over snuden.
Men det presser på, kan jeg mærke, der er proppet for meget i glemmekassen, og noget skal tages ud og kigges på...

Jeg vil starte med at lade ugen komme til mig, lade timerne tage hinanden, lade dagene gå og prøve at finde fodfæstet og balancen igen!

SØLVSTREJF...

Min frisør har længe åbent om torsdagen, så efter Molbo-sketches, gode grin og oplevelser med Lauras klasse, tog jeg lige turen forbi, jeg arvede Torbens tid, han havde nemlig ikke tid!?

Frisør-Anja kan bare klippe krøller, dejligt for vores familie, hun har styr på, at vores hår kryber voldsomt, når det tørre, og hun ved præcis hvordan hun skal klippe, så krøllerne tager sig ud på bedste vis...

"Du har altså fået vildt mange grå hår, siden du var her sidst!!"

Det er fint nok med mig, jeg er på vej mod de 41, så dukker den slags vel op; jeg håber, at jeg en dag får helt stålgråt hår, og at jeg lever længe nok til, at det en dag også bliver hvidt-hvidt...

EFTERVEER...

Fødderne er tilbage til størrelse 39, men resten af kroppen og energiniveauet er hårdt ramt efter tirsdagens (og nok også mandagens) mange timer på benene.
Eftermiddagen i dag skal, når udyret er luftet og tumlet af, bruges foran flimmerkassen med kaffe og strikketøj, jeg er top-klar til passiv underholdning!
Altså bare lige indtil kl. 17, hvor jeg skal underholdes med teater, dans og sketches i Lauras klasse...

Jeg har lige været ved at kigge på alle mine små og store strikkeprojekter, der ligger rundt omkring; det plejer ikke at være et problem for mig at ha' gang i meget på én gang, jeg strikker bare en pind hist og her, og pludselig bliver en masse færdigt inden for kort tid.
Men lige nu ser det altså altsammen bare kedeligt ud, mon ikke bare jeg skulle gribe ned i skuffen og hive et nyt lækkert stykke frem, jeg tror det!

Om keramik-timerne i aftes er der kun at fortælle, at jeg tilførte den store ler-kirkegård 550 g. små sirlige tørre snegle :-((

ÆRGELSE...

Mine norske luffer har været fast vinter-udstyr på mine hænder, siden jeg fik dem af Karine for 3 vintre siden, jeg har faktisk ikke andet til hænderne, for de har bare været så gode, og hvorfor så ha' flere??!!

Men nu er de døde, Nugga har "kigget" på dem, og der er kommet ventilationssystem i, det duer ikke, når jeg cykler, og det gør jeg jo hver dag...
Så ud over alt det andet jeg strikker på i tide og utide, så skal der nu luffer på pindene, Votte-bogen er i hus, men der er jo også denne uudtømmelige mønster-side, som Liselotte var stødt på for en måneds tid siden!

Hva' skal jeg vælge, skal jeg mon snuppe mere end bare ét par??
Vanskeligt valg, og så skal jeg endda først til Viborg for at hente garn, for der er garanteret ikke noget i lagerskufferne, der kan bruges...

HVAD DU ØNSKER...

Jeg lover, at jeg ikke trommer, jeg lover det!!!
Det betyder vel så, at jeg må få denne seje svend, som maskineparken ikke kan undvære...

Jeg er storforbruger af foodprocessorer, slider dem op, og ville ikke kunne klare mig uden én! Spørger man Torben, vil han sikkert sige, at jeg ikke bare bruger, men voldbruger min Gertud Sand-maskine; men efter han engang så Nikolaj Kirk kokkere, så ved han, at jeg ikke er den eneste, der tager maskinen op fra bordet og ryster-ryster-ryster den, når der ligesom skal lidt mere fart på.

Jeg hiver den frem ved enhver lejlighed, den producerer finthakkede løg, fine tærtedeje, dressinger i litervis, leverposteje, frugtpuréer, den blender vores supper, den arbejder gør den!!

Men nu er den ved at være træt, motoren hakker og hoster, og lugter ind imellem ilde, kniven er skæv og overbrugt, den må snart på pension!

Men jeg ved, hvor man kan købe denne lækre sag, jeg har fødselsdag lige om lidt.....

ELEFANTFØDDER...

Ikke at mine fødder ser sådan ud, hvis jeg kigger ned på dem, men når de bare er her inde under bordet, så føles de sådan, kæmpestore og grå, nåh nej, det er ikke fødderne der er grå, det er ansigtet, af træthed måske...

Jeg er hjemme, jeg er færdig, jeg er flad!!
Men for pokker, hvor har det bare været en vidunderlig dag, at se drengene stråle mens de gik rundt mellem de 100 gæster og fyldte kander med koldt vand, bar mere mad ind på ta'-selv-bordet og fik søde smil fra forældre og venner, det var så skønt...
De gik fra fællesspisningen 10 cm. højere, end de kom, de var bare så stolte og kunne næsten ikke klare al den ros de fik, blev forlegne og fjumsede.

Om de havde lavet maden?? De havde i alle tilfælde bagt kagerne!! Men vi havde pokerfjæset på, og de forklarede detaljeret om alle retterne...

Opvasken hittede ikke, men med en industrimaskine og et yderst retfærdigt skema og tidtagning, så fik vi da også has på den; og så var der jo også lige alle de tunge borde, der skulle slås sammen, og de 100 stole, der skulle stables, gulvet, der skulle fejes og vaskes, toiletter, der skulle ajax'es, men de klarede det hele, for de var jo sådan set bare nogenlunde de bedste, sejeste, cooleste og hippeste kokke i byen!!

"Det her skal vi bare gøre igen, Anne!!!" jeg smilede og nikkede, men havde svært ved at bevare smilet, da næste forslag kom:
"Ja, så sætter vi en seddel op på skolen, så kan ALLE, der har lyst til at være med, bare skrive sig på, arj hvor kunne det bare være fedt, hey Anne, det gør vi!!!!"

IN YOUR DREAMS, BUDDY.....

TOTALT HERRE-ØV...

Her kunne så ha' siddet et billede af en keramikskål, der langsomt er ved at falde fra hinanden nede i formen, man behøver ikke engang løfte den op for at få den til det....

Irriteret og ærgerlig, det er vist de ord, der ganske kort beskriver mine følelser, når jeg kigger ned i formen, ØV!!!
Jeg har lyst til at vende hele møget ud i skraldespanden, men jeg besinder mig og vil prøve at udtænke en plan; måske kunne jeg rulle noget andet ler meget tyndt ud, beklæde en form med det, og så lægge alle snirklerne derover i, kanten kunne skæres til efter bølgerne, og så havde jeg alligevel fået et eller andet ud af de mange timers trillen??!!
På onsdag kan jeg nok få et kvalificeret bud og måske lidt hjælp til at redde stumperne...

Nå, hva' pokker, jeg er jo novice ud i lertøjet, hvis der ikke skulle være begynderfejl og kiksere, så ville det være underligt, jeg gi'r ikke op ad den grund, jeg må finde en anden måde at lave noget, der ligner, for jeg synes jo selv det er fint.

Noget, der til gengæld er lykkedes ganske udemærket, det er strikningen af Jaywalker strømperne, eller rettere: første strømpe; nummer 2 sidder stadig på pindene, men skaftet vokser sig støt og roligt langt, og om lidt er jeg klar til hæl.

Ungdomsskoledrengene og jeg har kokkeret i eftermiddags, jeg fortsatte en stund, efter de var sendt hjem, det går væsentligt hurtigere, når jeg bare lige gør det selv; så får jeg også lidt ro i ørerne, jeg vil sige, at Dolph, den smækre blå flodhest, præger drenges sprog temmeligt meget!
De er spændte og lidt nervøse, i morgen skal de diske op med lækkerier til 100, jeg glæder mig for dem, og glæder mig så også til i morgen kl. 22, når jeg kan smide benene op, og hvile en lille smule...

HANDMADE...

Så er den sidste snegl rullet, gipsformen er fyldt ud; om skidtet holder, når det skal løftes ud, det kan jeg godt være lidt i tvivl om, men jeg håber...

CITRUS...

Jeg har lige været på rundtur med vandkanden, og når jeg kommer til mine duft-geranier, så må jeg altid lige røre ved bladene, og lade deres stærke dufte fylder rummene.
Planterne er ikke for kønne lige nu, de vokser sig så ranglede her om vinteren, men duftene er intakte, parfumerede og intense...

Jeg har en lille samling af geranier, om sommeren står de på terrassen og pynter med fine blomster, og krydrer luften omkring dem, når man stryger op ad bladene.
Jeg har købt de fleste hos Urtegartneriet, hvor vi også har hentet mange af vores krydderurter; men enkelte er også fundet andre steder.
En ældre gartner på et stort gartneri fortalte mig, at Ørepineplanten, pelargonium graveolens, i gamle dage også blev kaldt "Ryst æ pot', Marie", fordi man havde den stående i stadsstuerne, og når der så kom fine gæster, ja så rystede pigen lige urtepotten, og der duftede fint og friskt derinde...

Jeg sidder her med citrusduften bølgende omkring mig, følelsen af sommeraften på terrassen er lyslevende indeni, og udenfor drysser så den fineste hvide sne ned, det bliver vist ikke sommer de først fem minutter!!

UGENS SIDSTE DAG...

Tænk sig, hvis jeg kunne vente med at tage hul på den nye uge til i morgen, jeg ville elske en dase-dag med masser af tid til ingenting, den slags ingenting som består af aviser, pinde, garn og et enkelt vend ud i køkkenet efter proviant!!

Det går desværre bare ikke, foran mig ligger en laaaaang indkøbsliste til tirsdagens fællesspisning, en liste jeg bliver nødt til at få styr på i dag; vi må allerede i morgen ha' gang i gryderne, mad til 100 er et ret stort arbejde for drenge fra 7.klasse, så der bliver ikke tid til at rende til købmanden...
Der er mange ting på listen, ikke specielle ting, men et specielt højt antal af hver, 15 kg. hakket okse, 60 æg, 4 kg. smør, 100 bagekartofler, 8 kg. hvedemel og det fortsætter og fortsætter, jeg får lange arme, inden det er slæbt i bilen.

Men inden jeg begiver mig ud i verden, skal småkagerne lige smages til sammen med en god kop kaffe; jeg måtte bare prøve Sofies Hand in Hand, jeg ville ha' lavet dem trekantede, det gik ikke, så de blev kvadratiske, sådan da...
Sofie ruller dejen ud mellem to stykker film, film og jeg = dårlige kombination!! Så jeg bruger bagepapir, gerne i så store stykker, at jeg kan folde det ud over bordkanten og stemme maven imod, så ryger det nemlig ingen steder!!
Tak for opskriften, Sofie, kaffe og kardemomme, det er, i modsætning til filmen, bare lige mig.

Jeg tror, at mine småkager skal hedde Muhammed og Jesus....

KONFLIKT...

Intet nyt under solen, men alligevel et rigtigt godt og medrivende oplæg fra en superdygtig kvinde! Jeg blev klar, topklar, for faktisk er jeg ret optaget af folks forskellige måder/metoder i forhold til at tackle (eller ikke tackle) konflikter, jeg analyserer i hoved og r.., både på mig selv og andre, og her kunne vi så lige få det illustreret med grafer og cirkel, guf....

Der blev snakket og analyseret, reflekteret og delt oplevelser, enkelte græd og andre fik vrede udtryk i øjnene, når de tænkte tilbage på gamle konflikter, som måske alligevel ikke var så afsluttede, som de havde fået sig selv bildt ind.

De pædagogiske dage skulle være med til at lægge grundstenene til at få skabt en konflikthåndterende kultur på vores "institut", jeg måtte undres og gyse, når jeg så samtidig kunne sidde og opleve, at enkelte kolleger kom med slet skjulte bemærkninger, endda udsagn, om tidligere konflikter i lærergruppen, det var mere end ubehageligt!!
Jeg kunne ha' pustet til ilden, jeg kunne ha' påpeget, at det netop var konfliktoptrappende, men jeg lod være; jeg blev faktisk så rystet, at jeg blev nødt til at vende udsagnene mange gange inde i hovedet, og kigge lidt rundt på dem, der sad nærmest, havde de mon hørt det samme??
Det havde de, jeg kunne se det, ingen tvivl...

Jeg er ellers ikke typen, der lader ret meget af den slags gå upåagtet hen, jeg bliver vred og kæfter op, og får ind imellem nogle ordentlige dask over snuden, men denne gang er jeg nødt til at klæde mig selv på, for det skal være knivskarpt og ikke til at misforstå, det jeg gerne vil sige om sådanne ulækkerheder, jeg er chokeret!!

Det var en befrielse at komme hjem; her hjem, hvor de eneste bagholdsangreb, er dem kattene hidser sig selv op til efter for mange dage indenfor pga knæhøjt sne...
Her hjem, hvor jeg slapper af...
Her hjem, hvor de smukkeste Amaryllis lige nu smykker vores spisebord...