08 februar 2006

ÆRGELSE...

Mine norske luffer har været fast vinter-udstyr på mine hænder, siden jeg fik dem af Karine for 3 vintre siden, jeg har faktisk ikke andet til hænderne, for de har bare været så gode, og hvorfor så ha' flere??!!

Men nu er de døde, Nugga har "kigget" på dem, og der er kommet ventilationssystem i, det duer ikke, når jeg cykler, og det gør jeg jo hver dag...
Så ud over alt det andet jeg strikker på i tide og utide, så skal der nu luffer på pindene, Votte-bogen er i hus, men der er jo også denne uudtømmelige mønster-side, som Liselotte var stødt på for en måneds tid siden!

Hva' skal jeg vælge, skal jeg mon snuppe mere end bare ét par??
Vanskeligt valg, og så skal jeg endda først til Viborg for at hente garn, for der er garanteret ikke noget i lagerskufferne, der kan bruges...

2 kommentarer:

Mette sagde ...

Selvfølgelig er der ikke noget på lageret. Der SKAL nyt garn til! Afsted, afsted.

Helle Holst sagde ...

Kære Anne
Selvom det er ærgerligt med vanterne er det billigt sluppet. Hos os var det sofaen som fik en tur da Kasper var hvalp. Det krævede en indkøbstur, der var ikke lige en ny på lager. Smut du bare en tur til Viborg - det er sådan en hyggelig by:o)
Kh. Helle