SIESTA...

VIOLET...

Både her og der strikkes Violet, men det er ikke den slags violet, jeg gør i; ikke lige nu i alle tilfælde, jeg samler sammen i haven i stedet og sætter det i vindueskarmen.

Jeg elsker at kunne gå i haven og samle en buket, eller 2 eller endda 3, og så er der stadig mængder tilbage derude!Jeg føler mig stinkende rig og top-priviligeret på den ikke mammon-agtige måde, når jeg tusser rundt derude i haven, det er forunderligt og smukt og meget energi-givende at kunne stikke næsen i blomsterne, at lade hænderne glide hen over krydderurterne og bare nyde farverne og formerne...

TEST-SKUD...

Torben havde sit nye arbejds-kamera med hjem i går, jeg nærmest flåede det ud ad hånden på ham, og løb ud i haven og fyrede løs!
Jeg gav mig ingen tid til at sætte mig ind i funktionerne, jeg måtte bare prøve, bare skyde det ene blomster-foto efter det andet...

I aften, når han dukker op, så vil jeg tage manualen i stedet for kameraet, for der er mange tekniske finesser, der vil kunne "forære" mig fantastiske billeder fra have og hus!
Skulle jeg mon sælge garnlageret, eller slæbe mig igennem en gang madlavning til 100vis, så jeg kunne købe mig et kamera magen til??
Jeg tror det...

CHOKOLADEMARENGS MED KOKOS...

Ca.12 stk

3 ÆGGEHVIDER
1/2 TSK. EDDIKE
200 G. SUKKER
150 G. MØRK CHOKOLADE
75 G. KOKOSMEL

Tænd ovnen på120 gr.
Pisk æggehviderne helt stive, tilsæt eddiken godt igennem.
Tilsæt sukkeret lidt efter lidt, og pisk indtil massen er helt tyk og meget hvid.

Smelt halvdelen af chokoladen og afkøl det.
Den anden halvdel hakket groft og vendes i marengsmassen sammen med kokosmelet.
Til sidst vendes den smeltede chokolade i med let hånd, lad der være striber af chokolade i den hvide masse.

Sæt massen på bageplade med 2 spiseskeer, og bag de himmelske klatter i ca. 40 min.

OVERSPRINGSHANDLING...

Jeg burdevaske vores lamper af, de har ligget i arbejdsværelset, siden vi malede alrummet!
Jeg har nydt at ha' et spisebord med "højt til loftet", det har været dejligt og hyggeligt med levende lys i de lune sommeraftener, men nu mørkner det, og der må noget elektrisk til.
Lamperne giver et blødt lys, og er jo også ganske flotte, men for sa... da, de er et mareridt at tørre af...

Jeg kunne jo ogsåbage en pladefuld marengs til en kop eftermiddagste med pigerne!
Sprøde og lette med masser af chokoladestriber og kokos...

Om lidt er de klar til indtagelse...

BIRDSFEET PART 2...

Jeg har lavet et par strikkeprøver på det tilpassede Birdsfeet mønster, og nu er den der, tror jeg, tættere kommer jeg i alle tilfælde ikke på!

Maskeantallet er deleligt med 13 + 2

1.p : ret.

2.p : ret.

3.p : 7 r, *(1r, 1vr, 1r, 1vr, 1r, 1vr) i næste m, 12 r; gentag fra * og slut med (1r, 1vr, 1r, 1 vr, 1r, 1vr) i næste m, 7 r.

4.p : 7r, *6vr, 12r; gentag fra * og slut med 6vr, 7r.

5.p : ret pinden ud.

6.p : 7r, *6vr, 12r; gentag fra * og slut med 6vr, 7 r.

7.p : 1r, (2r sammen) x 2, 2r, * 2r, slå om, 2r, sl o, 2r, 2r, (2r sm) x 4, 2r; gentag fra * og slut med 2r, sl o, 2r, sl o, 2r, 2r, (2r sm) x 2, 1r.

8.p : 5r, *8vr, 8r; gentag fra * og slut med 8vr, 5r.

9.p : 1r, (2r sm) x 2, * (2r sm, sl o, 1r, sl o) x 2, 2r sm, (2rsm) x 4; gentag fra * og slut med (2r sm) x 2, 1r.

10.p : 3r, * 9vr, 4r; gentag fra * og slut med 3r.

Jeg har her brugt Tweed 300 fra Pulsen, et garn der i tykkelse svarer nogenlunde til det originale, har slået 67 m op på p.3, tørklædet vil så blive ca. 30 cm. bredt.

Det er et rigtigt fint mønster, godt du havde forelsket dig i det, Liselotte!

M.h.t. Vogue bogen, så hedder den som skrevet tidligere "Vogue Håndbog over strikkemønstre", er af Anne Matthews og udgivet på Forlaget Notabene.
Den fåes så vidt jeg ved ikke mere, men der er jo andre store strikkebøger med mange forskellige hul- og kniplingsmønstre i.
Jeg har også en dejlig tysk bog, "Strikckmuster", som jeg har fået af Susanne, den har jeg ikke haft gang i, men det skal der vist rådes bod på!

Måske ville man kunne finde inspiration i Aschehougs Strikkebog??!
Jeg har også set, at Vogue har udgivet et par nye strikkeleksikons, indtil videre med "Ret & vrang" og "Snoninger", mon ikke også der kommer en med hulmønstre??

Indtil da må vi hjælpe hinanden med mønster-inspiration, og det er vi da faktisk meget, måske i overkanten, gode til.
Der kommer i alle tilfælde meget nyt på pindene!

Mit tørklæde kommer til at hedder Annefødder, tror jeg...

GRINER ELLER GRÆDE...

Det er de to muligheder, der ligesom er, når jeg sidder og kigger på den færdigstrikkede spøgelsestrøje!

Da Susanne afleverede den til mig i går, havde hun en hilsen med fra damen, der har strikket den; jeg skulle nok lige påpege overfor garnforretningen, at de altså havde givet mig et bundt sort, hvor der var en rød tråd tvundet med!!
Ca. midt på trøjen er der en "nydelig" mørk-lilla bort imellem 2 rækker spøgelser, og strikkedamen havde ikke opdaget det, før hun var næsten færdig, og hun havde ikke haft mod på at trævle op.

Jeg tog det rimeligt afslappet, det kunne ha' været meget værre, og jeg var sådan set bare glad for at den nu var strikket, men måske kunne garnforretningen klare monteringen uden beregning, når de nu havde leveret det knap så sorte bundt...

Nu er det bare sådan, at det ikke er garnforretningen, men strikkedamen, der har klokket i det, for hun er kommet til at ta' et lille nøgle af én af kantfarverne og så tro, at det var en rest sort, det gik op for mig 5 lange minutter efter, at jeg havde kigget på det.
Godt jeg ikke nåede at drage afsted til garnbutikken!!Vi snupper den med de 7 lilla centimeter, Laura er ligeglad, hun glæder sig bare til at få den på, jeg er også ligeglad, for nu er den strikket...

BIRDSFOOT...

Liselotte sendte en forespørgsel i formiddags, kendte jeg mon dette mønster?
Det gjorde jeg ikke, men en bladring i Vogue bogen fra forrige post gav pote, mønsteret var der, i alle tilfælde meget meget tæt på, at det med en enkelt udskiftning af vrang til ret masker kan blive magen til Starmores...

Jeg måtte lave en lille strikkeprøve for at se, om det kunne fungere med de rette masker i stedet for de beskrevne vrange, det kunne det!
Jeg kan da se, at sådan et tørklæde må jeg strikke, men ikke i denne lilla-lyserøde, det skal være sand eller der omkring, så det ligner fuglefødder i vådt sand, og så det fine mønster kan komme til at stå så skrapt som muligt.

Dagens nye dahlia ligner nærmest en pæon; der står flere sorter på spring, jeg glæder mig hver dag til at se, hvad der mon nu kommer...

VARIATION...

Midwest Moonlight kører rigtigt godt her i huset, det er blevet sådan en slags no-brain-striketøj til møder, køreture, små frikvarterer og hvor der ellers lige kan nuppes en pind.

Men der må vel lidt variation til temaet "Old Mill & Kauni", så i går hev jeg Vogue Håndbog over Strikkemønstre frem, en Anne Matthews bog fra først i 80'erne, bladrede lidt og har nu strikket 10 cm. Hesteskoknipling...

Mønsteret er fint, men hvorfor pokker købte jeg mon et bundt garn med syrligt gult i????
Jeg skulle ha' snuppet et fed Løvtræ i stedet...

HOTEL GITTERLY...

Killingerne er ved at være klar til at erobre verden, eller i alle tilfælde en lille del af den, de keeeeeder sig i kassen, og piber for at komme op, og reagerer meget på vores stemmer, når vi snakker i alrummet.

Så op og ud må de da, men for at både kattemor og jeg skal kunne holde til det, har vi lånt en killinge-kravlegård, køn er den ikke, som den nu står der og troner i alrummet, men praktisk er det!

Flyttekassen pynter heller ikke ligefrem, men Bella-katten bliver urolig, hvis vi tager den væk, har ellers en køn stor kurv, men indtil videre, må jeg hellere leve med pappet, og så ha' en rolig og ustresset kattemor!


Vi vil ha' killingerne der, hvor vi er, og det er i alrummet, der er uden døre til resten af underetagen, og selv om jeg er fuldstændig vild med de små krapyler, så vil jeg ikke løbe rundt efter dem, når de spreder sig for alle vinde!

Killingerne kan se verden nu, og kan tumle rundt uden at blive væk eller trådt på, de kan komme ud på gulvet, når jeg har tid, og så ellers muntre sig bag gitter...

HAVEFRYD...

Den ene dahlia efter den anden åbner de skønneste blomster, jeg kan ikke se mig mæt!
Der er blomsterhoveder så store som strudseæg, nogle så små som hønseæg, farverne spænder fra den lyseste lyserøde, over den pink til den på kanten-til-sort-røde, det er den rene lyksalighed at gå langs det lange bed.Næste år skal der graves et bed magen til lidt længere nede i haven, jeg kan ikke få nok...

RO PÅ...

Tænk sig engang, at vågne op til en dag uden planer, krav eller tiltag.
Vi har alle draget et lettelsens suk, vi har glædet os til i dag!

August har nærmet sig noget, der ligner vores livs mest travle og kaotiske måned, og vi orker ikke mere.
Ikke mere overarbejde, ikke mere skuespil, ikke flere gæster, ikke mere fester, det er nok nu, slut, stop, holdt!!

Vi trænger til at spise sammen alle 4, det har vi ikke gjort én eneste gang i august, vi trænger til at snakke sammen uden at indholdet er af praktisk karakter, vi trænger til at putte Amanda med godnatlæsning og småsludder i stedet for afsminkning af en småsovende barn, vi trænger til bare at være...

Vi har tilladt os at skubbe et planlagt besøg, der er lukket for kattefremvisning og hyggesludder i telefonen.
Vi skal hænge ud med aviser og kaffe, jeg skal ordne en masse billeder, måske skal vi sætte os og se en film; det kan også godt være, at pigerne fordufter ud til legekammerater, det er okay, men de behøver ikke troppe op her sammen med dem og be' om forplejning, der er nul servering i dag!

Jeg vil gå en tur rundt i haven, lege med alle de små uldne piverter, strikke en pind og læse ugeblade. surfe på nettet, og fylde min nye gode vaskemaskine til bunkerne er forsvundet.
Jeg vil lægge nogle billeder af kattene på Flickr, så Ella kan se sin Ella; jeg vil plante 3 nye roser og måske køre i Bilka og se om de har flere billige buksbom, men kun hvis jeg gider!

Go' søndag derude...

MASKINPARKEN...

Vores kun 4 år gamle vaskemaskine er død, jeg er virkelig irriteret over det, for vi havde købt et godt og solidt mærke, og havde da regnet med mindst 6 år!
Godt nok vasker vi meget, men 4 år???!!!

Nu er det monteret en ny, den snurrer allerede lystigt med den første maskin-fuld, og der står den er "silence", forestiller mig nærmest det skal udtales på fransk, og selv de elektroniske lyde, der indikerer start, slut og programvalg kan indstilles i styrke, så den enten kan sige biiii eller BIP!
Jeg kunne ikke være mere ligeglad med styrken af bipper, jeg vil bare ha' en maskine, der kan koge så det hele bliver kridenes hvidt...

Og mens vaskemaskinen nu vasker, der vil jeg køre ind og aflevere min røremaskine, der er i stykker for anden gang, nu mangler vi bare at computeren går ned...

AF ERFARING...

Jeg er færdig med ryggen til Claudia, og har, klog af skade, kastet mig over ærmerne, der er det mest kedelige og ofte ikke færdiggjorte i mine strikkerier!
Så denne gang skal begge ærmer strikkes, inden jeg slår op til forstykkerne, der er lidt mere spændende med deres snoninger.

Jeg er godt tilfreds med, at Ofelia nu bliver til Claudia, den kommer til at blive vinterens uundgåelige, jeg kan mærke det...

KILLINGER...

MISUNDELIG...

Fy-føj da, hvor er jeg bare slet ikke misundelig på Torben, der lige har købt sig et Ixus 800 til at bruge på arbejde!
Jeg vil da også ha' et, har i virkeligheden meget mere brug for det, for så vidt jeg ved, så hopper og tumler de ting han fotograferer ikke, jeg har i alle tilfælde aldrig set en hurtigt løbende Margrethe skål...

Jeg har jo action-killingerne at forevige, og det er altså ikke let, for der er blevet skruet voldsomt op for deres aktivitetesniveau i denne uge.
Jeg sidder tålmodigt, tager det ene billede efter det andet, men de er for vimse til den langsomme udløser jeg har, og de fleste af billederne er med fartstriber på...

Måske kan han få hjemmearbejds-dage?
Måske kan jeg liste det op ad tasken ind imellem?
Måske skulle jeg selv spare sammen til et?

GENERELLE BETRAGTNINGER...

Gårsdagens post var som sådan ikke en udløber af et "angreb" på min måde at blogge på, det var mere bare sådan i al almindelighed, lidt refleksion på skrift måske?!
Jeg kunne være gået meget dybere, analyseret mit eget og måske andres udgangspunkt, behov og ønsker i forhold til at bloggen, selviscenesættelsen og virtuelle venskaber; men det gjorde jeg ikke, det var ikke det jeg ville, måske vil jeg det en anden gang...

Min blog er min blog, på godt og ondt, og jeg skriver om noget af det, der optager mig, fylder indeni, glæder mig, irriterer mig; der er meget mere, hvor det kommer fra, men det hele kan, og skal ikke, være her...

NOBODY'S PERFECT...

Der er en debat nogle steder i blogland, en snak om, at der bliver vist for mange glansbilleder, for meget "Isabella-liv" og flødeskum.
Nu er det vel ikke bare i cyberspace, at det perfekte udstilles, for når jeg kigger mig omkring, så ser jeg også IRL en masse mennesker, der strider afsted og kæmper en brav kamp for at skabe den perfekte scene i livets skuespil...

Der er smukke huse med den rigtige indretning og de rigtige møbler, køleskabene bliver fyldt med mad af den særlige slags, der levnes ikke mange cm2 til leverpostej og havarti; der er smukke børn,der går på skoler med holdninger, og som efter skole spiller, synger, danser, kreerer og rumsterer.

Haverne passes og plejes, der er georginer og bonderoser nok, der rejses ud og ses spændende steder i verden, gerne flere gange om året; man har gæster, og de inviteres ikke på forloren hare, nej der steges, brases, bages og syltes i en uendelighed.
Garn, ler, staffelier, perler og tråd bliver til kunsthåndværk på "hjemme-niveau", og musikken, der ledsager alle de herlige gøremål er vel fra Buddha Bar eller Cafe del Mar...

Man skal ikke skyde med sten, når man selv bor i et glashus!!

Det gør jeg heller ikke, for jeg indrømmer blankt, at jeg er én af dem, der ind imellem har for travlt med ovenstående aktiviteter!
Men jeg er også meget andet end det...

Jeg er en fortravlet, og til tider utålmodig, mor, der let kommer til at ta' en beslutning hen over hovedet på børnene.
Jeg ryger ned på teenage-niveau i løbet af nul-komma-nix, når Laura gi'r den gas, og hvæser hårde ord, jeg siden fortryder så bittert.
Jeg er en sjuske-mås, når det kommer til at holde styr på dokumenter, budgetter og jeg har 100-vis af fotos liggende i en stor pærevælling.
Jeg skælder ud, når min mand ikke gider følge det tempo, jeg synes der skal være på dagen.
Jeg falder i søvn, når vi skal sidde sammen og se en god film.
Jeg får ikke besøgt familie og venner nok.
Jeg sidder lige nu midt i et arbejdsværelse, der ser ud som om der er sprunget en bombe.
Mit liv er, som de fleste andres, både lort og lagkage, det er alt andet lige bare sjovere at skrive om det sidste!

Jeg suser ikke op og snupper et billede af mine 2 mega-tårne strygetøj, jeg uploader heller ikke et billede af min alt for langhårede græsplæne, ej heller af hundehårs-vindheksene, der suser hen over gulvet i entréen, men jeg deler gerne 14 klatter fluelort på en lampe og den døde edderkop på em-hætten...

HALLØJ...

Nugga bliver mere og mere interesseret i killingerne, og de i hende i takt med, at deres nysgerrighed på verden tager til.
Nugga ved næsten ikke hvilket ben hun skal stå på, hun bliver helt "fjalet" og laver små rejehop, og siger underlige pive-lyde.
Et slik af hendes store, og meget våde, tunge sætter virkelig frisuren på en lille ulden katteunge...
Lakrids, den sorte killing, er nu ikke så sikker på, at den store hvide kæmpe er helt i orden, den hvæser og sprutter, men er alligevel ikke mere utryg, end den lige må hen og snuse.

Det går så hurtigt med de små mylinger i disse dage, de er begyndt at krasse på flyttekassen for at komme op, og stavrer rundt på de små fede usikre ben, når vi har dem på gulvet eller i sofaen; jeg er så vild med dem, jeg kan kigge på dem hele tiden, det er godt at de stadig sover meget...

SATANS...

Undskyld ordvalget, men det er sgu da for pisse irriterende, at når de stillads-fætre endelig kommer for at befri os fra metal-indpakningen, så starter de med at kaste en tung stiver ned over 6-7 bjælker!
De mange mærker passer lige til blommen på min pegefinger, og den er altså ikke petit og ladylike, så det er noget, der kan ses...
Og som om det ikke var nok, så tog Aja lige en tur op i det ene hjørne i protest over, at det, hun nu havde vænnet sig til stod her, blevet taget ned igen.
Hun er en lettere autistisk kat, der går helt i knæ, hvis vi flytter rundt på møblerne og sådan, så hun har ikke haft det let med stilladset!
Ser jeg hende i de bjælker igen, så skal hun ikke vide sig for sikker, det kunne ende med vand...
Men ellers er det skønt endelig at kunne se huset i "fuld figur", det er blevet helt som vi havde ønsket, og nu skal der sættes potter og planter på plads, solsejlet hænges op og de nye stole slæbes op på altanen, og så har der bare at komme et par solskinsdage, så vi kan nyde huset udefra...

Billed-kvaliteten er elendig, det må ha' været min sindstilstand, ret arrig...

SELVFØLGELIG...

Det kunne jeg ha' sagt mig selv, været sikker på, at når jeg nu var hjemme med et værkende hoved og ondt i maven, så kom de for at pille stilladset ned!!

Om de larmer? JA, MEGET!!
Om jeg er irriteret? JA!!

Men for pokker da, hvor jeg også glæder mig til at kunne gå ud og kigge på mit nymalede hus, nyde at det nu står der, sort og flot og uden at være pakket ind i metal!

Det tog en formiddag at sætte op, mon det ikke er lidt hurtigere at pille ned, det satser jeg på...

HJÆLPEMIDDEL-CENTRALEN...

Man skal vist være strikker for at kunne forstå den glæde jeg føler, når jeg åbner skabet og hiver garnvinde og krydsnøgleapparat frem.Okay, min familie værdsætte såmænd også skidtet, for jeg plager dem ikke længere om at stå med fremstrakte arme, mens jeg vinder garnet op...Midwest Moonlight er endnu engang på pindene, for dette her forsvandt til Varde om halsen på en god veninde...Old Mill fra Estland, købt hos Uldgården, der har dobbelt op om tirsdagen...

ELLA-BELLA...

I krig og kærlighed gælder alle kneb, sådan da, og jeg tror, at jeg med billeder af killigerne og moderat pres på Ella, har fået hende til at vakle i hendes ellers ret faste overbevisning om, at én kat i hjemmet var rigeligt.
Nu spørger hun i alle tilfælde, om vi har en lille hun, og det har vi, men bare én eneste, resten er hanner.
Hun blogger også om det, hun er ved at være mør, tror jeg...

Og det ville jeg altså bare elske, elske at sende en af killinger op til Aalborg, for Ellas Mille lever da det skønneste katteliv i det hus, og lille-missen ville jo få det på samme måde.
Faktisk er den lille sig allerede Mille-fan, den har smykket sig med et M i panden!
Og de har altså godt af at være 2, det har de, Ella...

Den lille fine stribede hunkat har indtil nu været én af Tvillingerne, nu hedder den selvfølgelig Ella...

QUIET PLEASE, TAKE TWO...

Her går vi og lørdags-dovner den, Amanda og jeg, uglet hår, slasket tøj og ingen planer, fred og ro, for Torben og Laura er taget til fordboldturnering i Vium-Hvam (?!?).
Men ak, tv-folkene fra Klode Mølle holdet har lige ringet, Amanda skal derud og lave nye optagelser af engle-halløj'et.

De var lidt pressede først på ugen, og optog englene en alt for sen aften, hvor både lydfolk og englebasserne burde ha' sovet på deres grønne ører, så der er knas både på og i replikkerne; men nu er der bedre tid, og de vil lave nye optagelser!

Slut med "ingen planer", under bruseren, på med engle-parykken og klar til optagelse!
Jeg har fået lov at komme med, det glæder jeg mig over og til...

MYLINGERNE...

6 små søde killinger, slet ikke til at stå for!
De er begyndt at møffe rundt nede i kassen, prøver at komme fremad på strakte ben, det er ikke let, og der slingres.
Der kommer mere og mere lyd på dem, hyler og moser rundt i hinanden for at komme til patten på stakkels Bella, der ser lidt træt ud.

Laura har lidt ondt af Bella Junior, den grå og hvide killing:

"Den ser altså lidt handicappet ud med de øjne, mor, det er synd!"

Enten har den utroligt skrå øjne, eller også er de ikke helt åbne endnu, men pyt, den er "valgt" og kommer til at bo hos Lauras allerbedste venindes storesøster, så den bliver nærmest i familien, og den vil blive knus-elsket, skrå øjne eller ej...