24 august 2006

NOBODY'S PERFECT...

Der er en debat nogle steder i blogland, en snak om, at der bliver vist for mange glansbilleder, for meget "Isabella-liv" og flødeskum.
Nu er det vel ikke bare i cyberspace, at det perfekte udstilles, for når jeg kigger mig omkring, så ser jeg også IRL en masse mennesker, der strider afsted og kæmper en brav kamp for at skabe den perfekte scene i livets skuespil...

Der er smukke huse med den rigtige indretning og de rigtige møbler, køleskabene bliver fyldt med mad af den særlige slags, der levnes ikke mange cm2 til leverpostej og havarti; der er smukke børn,der går på skoler med holdninger, og som efter skole spiller, synger, danser, kreerer og rumsterer.

Haverne passes og plejes, der er georginer og bonderoser nok, der rejses ud og ses spændende steder i verden, gerne flere gange om året; man har gæster, og de inviteres ikke på forloren hare, nej der steges, brases, bages og syltes i en uendelighed.
Garn, ler, staffelier, perler og tråd bliver til kunsthåndværk på "hjemme-niveau", og musikken, der ledsager alle de herlige gøremål er vel fra Buddha Bar eller Cafe del Mar...

Man skal ikke skyde med sten, når man selv bor i et glashus!!

Det gør jeg heller ikke, for jeg indrømmer blankt, at jeg er én af dem, der ind imellem har for travlt med ovenstående aktiviteter!
Men jeg er også meget andet end det...

Jeg er en fortravlet, og til tider utålmodig, mor, der let kommer til at ta' en beslutning hen over hovedet på børnene.
Jeg ryger ned på teenage-niveau i løbet af nul-komma-nix, når Laura gi'r den gas, og hvæser hårde ord, jeg siden fortryder så bittert.
Jeg er en sjuske-mås, når det kommer til at holde styr på dokumenter, budgetter og jeg har 100-vis af fotos liggende i en stor pærevælling.
Jeg skælder ud, når min mand ikke gider følge det tempo, jeg synes der skal være på dagen.
Jeg falder i søvn, når vi skal sidde sammen og se en god film.
Jeg får ikke besøgt familie og venner nok.
Jeg sidder lige nu midt i et arbejdsværelse, der ser ud som om der er sprunget en bombe.
Mit liv er, som de fleste andres, både lort og lagkage, det er alt andet lige bare sjovere at skrive om det sidste!

Jeg suser ikke op og snupper et billede af mine 2 mega-tårne strygetøj, jeg uploader heller ikke et billede af min alt for langhårede græsplæne, ej heller af hundehårs-vindheksene, der suser hen over gulvet i entréen, men jeg deler gerne 14 klatter fluelort på en lampe og den døde edderkop på em-hætten...

11 kommentarer:

Jeanette Hegaard Hansen sagde ...

Ja men er det ikke OK at være en blanding af det "perfekte" og en sjuskemås? (ja undskyld udtrykket - kunne ikke lige komme på andet).
Når jeg braser, steger og sylter, så er det ikke for at det skal være perfekt, men fordi jeg synes, at processen i det er hyggeligt og så selvfølgelig håbe på, at gæster synes det er god mad *S*.
Jeg elsker at kigge blade af de såkaldte "perfekte" hjem - men husk lige, at det vi ser er billeder, ikk. Vi ser jo ikke hvad der sker når familien kommer hjem.
Jeg har ikke noget imod at folk bruger al den tid på huslige gøremål for at det hele skal se total i orden ud, håber da bare at de lige husker at bruge tid ind imellem på noget andet.
Og så kan jeg da lige kommentere din edderkop - jeg har sikkert også en masse liggende rundt omkring, men jeg har været i bad med en i dag. Alene hjemme, fylde karret op og ligge i blød der - og så får jeg øje på denne her døde, opløste edderkop -argh. Mon den døde efter at have taget en svømmetur i mit badevand *S* .
Jeg har sagt det før - jeg er vild med dit hus!
Kh Jeanette

Anne sagde ...

Den havde nok parfume-allergi, den stakkel!
Og huset, ja der havde vi vist en "aftale" om nærmere forklaringer og beskrivelser...
Det kommer!!

strikkeforsker sagde ...

Det ræs har jeg meldt mig ud af for lang tid siden.... Jeg gør hvad jeg har lyst til ikke fordi det står hos Isabellas. Men det fleste mener også jeg er en smule nørdet ;-)
Hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede er mottoet chez strikkeforsker. Derfor er der aldrig billeder af mit hjem :-)

Anne sagde ...

Altså jeg vil lige understrege, at langt det meste af det jeg foretager mig, minus rengøring, det gør jeg af lyst!!
Men jeg kan da ikke sige mig fri for at være påvirket af de strømninger, der ligger i tiden, nogle af dem der viser skønne hjem med syltning og svulmende buketter i vaserne ;-)

Anonym sagde ...

Jeg ÆÆÆLSKER at læse Blog's hvor der er fyldt med lækre billeder og positive fortællinger om livet. Der er nemlig AAAALT for meget negativt i aviser og nyheder.
KH Lone

Anne sagde ...

Jeg er også en "sucker" for smukke billeder og stemninger, livet bliver sgu for surt, hvis det ikke smykkes lidt!

Anonym sagde ...

Hej Anne,
Fortsæt du bare i samme "skure". Jeg misunder dem, der til enhver tid kan invitere indenfor, men jeg vil hellere hygge......
Hilsen Lene

Anonym sagde ...

Jeg har nu godt nok ikke set/læst den muren i krogene, men jeg har haft lidt på fornemmelsen af og til. Jeg elsker at læse de blogs der viser smukke billeder og som er dygtige til, hvad de nu laver. Det gør mig glad. Jeg har ikke absolut brug for at læse om bagsiden af medaljen, for at kunne lide en blog. Nobodies perfect, det ved man jo og det er nok, synes jeg. dermed ikke sagt at jeg rask væk sortere de andre fra. Jeg synes hver mand/kvinde skal skrive som de har lyst til og vise hvad de har lyst til (inden for rimlighedens og lovens grænser) og kan andre så ikke lide det, så kan de lade være med at kigge/læse med.
:-D
Marie-Louise
PS.
Har du fået dine bøger?

Anonym sagde ...

Helt enig med de andres kommentarer.
Anne - fortsæt du bare din stil - vi elsker den!!
Og helt ærligt: den debat - det er livet sgu for kort til! Vi er som vi er - ikk?!
KH Britt

Sanne B. sagde ...

Åh gud..., hvor rart at opdage at du er et ganske almindeligt menneske.
kh
Sanne B

Dana Watsham sagde ...

Jamen, er det ikke osse en form for perfektion at ha' nullermænd på størrelse med taranteller?

Velkommen til virkeligheden. Med nullermænd og gulvtæpper der er selvstændige økosystemer.