IKKE KUN UNDER NEGLENE...

Det er ikke kun mine havehænder og negle, der er fyldt med jord, det er sg* også mit hoved!!!
I alle tilfælde den del, hvor strikkeafdelingen ligger...

Hvordan kommer man fra Safran til Muskat, når der købes ind???
Momentan debilitet???
Koncentrationsniveau, der er gået i minus???

Min Lotus Blossom top kan passe Mumi-mor, for strikkefastheden på mit lille projekt passer som ind i hel****.
Jeg er så træt af mig selv, virkelig irriteret, og har bare kylet det lille strikketøj hen i kurven, og så kan det ellers bare få lov til at ligge der, indtil jeg gider at ta' stilling til, hvad jeg gør ved det.

Knold, klump, idiot, strikke-imbecile amøbe!!

Og når jeg så er færdig med at hidse mig mere op over mine egne latterlige fejltrin, så nørkler jeg for fuld skrue på en bytte-gave, der skulle ha' været færdig i går.
Jeg når det ikke til tiden, men næsten, og i dette projekt, der er jeg på sikker, men stadig hemmelig, grund...

HALETUDSE-TUR...

Vi sprang på cyklerne i dag, ud i det blå og solfyldte ville vi, og 2 timers natur-teknik blev henlagt til søen, der nåes på bare 5 minutter.

Fangst-net, glas, petriskåle, og akvarier kom med, det er haletudse-tid, og vi bestemte os for, at 50 små fimrende unger godt kunne bo i vores klasse det næste stykke tid.
Der var skønt nede ved søen, som altid, og lynhurtigt var der gang i alle net og syltetøjsglas, det blev fanget haletudser, rygsvømmere, igler og andet vandkrible-krablerier...Søen trak ikke så meget, som et mindre andemadsfyldt vandhul gjorde, det lå lidt længere oppe på bakken og der var så mange haletudser, at vandet var nærmest tyksflydende, det var et paradis, syntes børnene.

Enkelte var lidt længe om at få gang i det vi var kommet for, de havde mere travlt med små strømeksperimenter ved et el-hegn; ind imellem lød der vilde hyl og latterbrøl, og der kom løbende bulletiner om, hvad man i alle tilfælde ikke skulle røre hegnet med.Andre blev meget optagede af et par heste, der også gik ved andemads-vandhullet; de var så søde og nysgerrige, de to brune vrinskere, og fik småbidder af frugt og grønt fra madkasserne.
Interessen for hestene blev bestemt ikke mindre af, at man på et tidspunkt kunne se meget tydeligt forskel på hoppen og hingsten, det fremprovokerede høje AAAddddrrr-skrig og ustyrlig fnisen.
Enkelte børn kom selvfølgelig i meget tæt kontakt med vandet, og resten af dagen lugtede der lidt af plumre-sø i klasseværelset, og jeg gætter på, at enkelte strømper er blevet kasseret efter hjemkomst.

Men pyt, sol var varm, humøret i top, oplevelserne mange og nu glæder vi os sådan over igen at ha' vanddyr i klassen for en tid...

HANDY-HUSBOND...

Mens jeg pendlede mellem køkken og havehus i går, svingede Torben rundt med lange brædder og lægter, og klarede i løbet af ingen tid at lægge det fineste trægulv, kantet med store grå fliser, i drivhuset.

Det har været længe undervejs, men nu er det der, og ser bare så lækkert og ordentligt ud, så vi var hver især svært tilfredse med dagens indsats, og også glade for hinandens frembringelser...

Jeg har lige været ude og stå i drivhuset med en kop kaffe, der dufter af træ og geranier, og jeg kan næsten ikke vente, til det bliver tid for at fylde kasserne med muld og grønt.

Dagen i dag kræver desværre tilstedeværelse og aktivitet uden for egen matrikel, jeg er ikke meget for det, jeg har mere lyst til sol på armene, bare tæer i græsset, jord under neglene og kaffetår i havehuset.

Sådan bliver min dag ikke, jeg må være inde og nøjes med at drømme mig hjem i haven, og så varme mig ved tanken om alle i andre, der får den dejligste solsøndag med mulighed for masser af udeliv i haver og parker...

BZ'ER...

Sidste forår byggede vi et havehus til pigerne, til leg, hemmelig snak, overnatning og voksenfrit åndehul.
De brugte det hele sommeren, næsten hver eneste dag, og mange aftener blev der slæbt dyner, madrasser, lommerlygter og Anders And blade derned, kammerater blev inviteret til overnatning og der blev tændt bål i natte-haven, så man kunne holde de vilde dyr på afstand.

Det var en fornøjelse at se, hvor meget de fik ud af huset, vi voksne var lidt misundelige på deres lille oase...

Behovet for at ha' et sted, hvor man kan snakke grimt, uden at nogen løfter øjenbrynene, det har de stadig, men jeg har altså bestemt, at de skal dele deres hus med mig, for jeg trænger sgu ærlig talt også til et sted, hvor jeg kan søge lidt stilhed og rum.

Vi har slæbt en gammel sofa derned i dag, lidt blomster og puder, nogle billeder jeg fik af mine støttebørn, da jeg blev 40, og når jeg kigger på pigerne, så kan jeg se, at det er mere end okay, at mor har shinet børnehulen lidt op...Vi er enige om, at det primært er deres sted, jeg må slå mig ned, når det er okay for dem, det er fint, jeg vil tilpasse mig, men mon ikke de trænger meget til at lege hos deres kammerater denne sommer?!?

De har lige været ned at inspicere, alt er godkendt, det eneste der manglede var en cd-afspiller, og det vil jeg da egentlig gi' dem ret i, for radioen spiller jo det den vil, vi kunne måske trænge til lidt mere Buttenschøn og Helmig.
"Skal du være her nu, mor, eller???"

Naarj, det skal jeg faktisk ikke, i virkeligheden havde jeg slet ikke bz-projekt på programmet i dag, men det greb om sig, on nu skal jeg vist ha' fingeren ud, hvis jeg skal nå at lave det, der faktisk skal lave i dag...

DAGENS GRØNNE HØST...

2 oliventræer, den ene med yndig snoet stamme, en lille pil og en kæmpe kasse med krydderurter, og så lige en pompom-agtig mutant af en akeleje.Der er kommet gode ting med hjem fra torvet i dag, og tilfredsheden med at ha' erhvervet det til tæt på foræringspris vejer tungere, end ømheden i de sitrende arme.

Bilen stod højt oppe i et P-hus uden elevator, så der blev slæbt og slæbt op af den vajende vindeltrappe i stål, jeg bandede stille undervejs, for der var jo også alle de tunge poser med frugt og grøntsager, men op kom det!Jeg glæder mig til at skulle fylde krukker og store tønder med alle lækkerierne, basilikum'en ryger i drivhuset, men resten skal skabe sommermiljø på terrassen, der med disse dages temperaturer, indbyder til sid-ned og drømmerier om den lange sommer, der forhåbentlig ligger derude og venter...

HAVE-HYGGE...

Med strithår af vinden og rød af et ordentligt svirp af solen på de bare arme er jeg endelig kommet ind, mørket er for tæt nu, og der bliver ikke gjort mere i haven i dag.

Jeg har stort set været ude siden kl.9 i morges, mon ikke jeg kommer til at sove tungt i nat?
Mange timers sol og ind imellem hårdt havearbejde gør naturligt træt, det føles godt, og om lidt, når jord og støv er skrubbet af under den varme piskende bruser, så er jeg klar til sofa og dameblade...Dagen har været hyggelig, den ene søde gæst har afløst den anden, der er blevet sludret en masse, drukket stærke kopper kaffe, strikket og havevandret, det har været en dejlig dag.

I de korte ophold, der har været mellem gæsterne, har jeg nusset med spirer og stiklinge i drivhuset, luget det hvide staudebed og fået sat nogle af de nye planter, der denne sommer skal være med til at gøre haven endnu skønnere.
I morgen skal der nyt gulv i drivhuset, et af træ, jeg kan allerede fornemme, hvordan det vil sende sin gode træduft ud i det lille glashus, når der vandes derinde.
Der skal også hentes og bejses nogle trækasser til at pakke de hvinende hvide flamingo-fætre ind i, jeg har brug for et lidt mere "roligt" udtryk i drivhuset, sort må der til.

Mon ikke også planteskolen lokker?
Jeg vil ha' et lag af cacaoskaller mellem stauderne, et varmt brunt drys, der kan give glød til den sandede midtjyske hedejord, og så skal der måske køres et træ eller to hjem.
En god dag i dag, og det lover også godt for i morgen!

Kun en ting vil jeg pive lidt over, jeg har kun fået strikket den først rapport på Lotus, der gik ged i alle mønsterpindene, når snakken med de kvindelige gæster skulle passes, jeg måtte ind og finde noget automat-strik frem, men det voksede så til gengæld en del.

Sofa, te, Alt og et haveblad, jeg er klar til en time i sofaen, lige om straks altså, der er nogle sorte tæer og noget støvet hår, der skal spules først...

JA JA DA...

Mine planer om køleskabsfyldning og sommmertøjs-proviantering er blevet skrinlagt, bilen er på vej til Fyn med Torben indeni, han havde vist glemt, at bilen er min om fredagen.

Men pyt, vejret er så dejligt, terrassen er så lun, strikketøjet så nyt og fristende, jeg gider ikke engang at blive det mindste irriteret over den forsvundne Skoda, jeg skal såmænd nok få dagen til at gå!

At det så betyder, at morgendagen bliver presset og fyldt, det venter jeg med at tænke alt for meget over, for i dag skal sommervejret bare nydes...

LOTUS...

Det bliver hverken røde beder, fiskeri eller en tapper ridder, der kommer til at okkupere mine strikkepinde og tid de næste dage, nej det er ej, og dog, det meste af det er jo allerede på pindene, men så får det bare lov til at ligge og visne i strikkekurven.

Jeg må ha' gang i en sommertop, sådan en der lader solen skinne på mine arme og også lidt på frontpartiet, vejret er jo til i det lige nu, og om ikke ret længe, så skal også den italienske sol ha' en chance for at brune med ...

Mønsteret er fundet, Lotus Blossom Tank fra sidste sommers Interweave Knits, jeg har endda prøvet den, for Susanne har strikket én, og den er lige som sådan én skal være.

Der er indkøbt brunt Muskat til projektet, det kan kun gå for langsomt med at komme i gang...

PIS OSS'...

Jeg kan da virkelig blive irriteret, når jeg kommer hjem med toget og opdager, at de 3 store bundter flødefarvede blandede blomster, jeg har købt til vaserne, ligger i DSB Kiosken i Silkeborg!!!

Hvis du kommer forbi dem, så snup dem bare!
Og så bander jeg lige lidt videre...

HALLØJ...

Nugga fortjener en lille kammerat, sådan en lille tykmavet Golden-søster, der kan være med til at sætte fut i fejemøget her hjemme.

Det er overhovedet ikke fordi, at jeg selv er hvalpe-skruk, slet ikke, næh-nej, men tænk hvor dejligt det ville være for Nugga.
Og hun vil være en god med-hund, hun bruger virkelig tid på at sætte sig ind i opdragelse af hvalpe, hun har lige siddet og fulgt et indslag i Go' Morgen Danmark, og opsnappet et par fif!

Og Torben, du skal endelig ikke opfatte det som om, at det er mig, der plager, det er det ikke, men for Nuggas skyld, Torben, så kunne vi da måske ofre os?!
Måske med sådan en lille tumling her...

HVA' BLI'R DET TIL MED DET STRIKKERI...

IKK' EN SKI'...

Jeg er tæt på ikke-strikkende, det er nærmest aldrig sket før, ikke sådan for alvor; normalt, når jeg går død i et strikketøj, så sættes det på pause og et nyt startes op, og så går det ellers der ud af igen.

I strikkekurven ligger Torbens Fisker og en Zebra til Sebastian nabobarn, et enkelt tørklæde eller to ligger også og kigger på mig, men intet af det frister.

Og værst af alt:
Jeg kan sg* ikke engang finde ud af, hvad pokker jeg så har vildt lyst til at strikke!!!

Det er slemt, det er rigtigt slemt, for jeg savner den ro strikkeriet plejer at give mig, de 5 minutter ved køkkenbordet med blikket ud i haven, de 10 minutter i sofaen på lærerværelset og så alt det andet, jeg mangler det...

I morgen har jeg en feriedag, og der må gøres noget alvorligt ved strikkemiseren, der må kigges på nyt og spændende strikketøj, en lille sommerting måske?!

Jeg kunne selvfølgelig også strikke en lille sag fra min Hønsefødder og Gulerødder, der er en Mandarin der i, der med et greb ned i lagerskuffen kunne forvandles til en rødbede med top.
Duo'en løber lidt længere, end det anbefalede Højlandsgarn, pyt, jeg må mingelere lidt med det, for det ville være en underskøn farve til den lille zig-zag-cardigan!

Måske var en Rødbede vejen ud af strikke-blokeringen...

HVIDT...

På tørresnoren, det smælder i vinden og dufter af sommer.På moreltræet, det lover godt; hvis fuglene ikke kommer før os andre, så er der vist basis for en god mavepine.
Og så i den smukkeste tulipan og et enkelt lille Storkenæb, der vist er kommet til at folde sig for tidligt ud...

EN ORDENTLIG KRAMMER...

Jeg har lige tilbragt et par inderlige timer sammen med en dejlig veninde, der har tilbragt de sidste 16 dage i Grenoble hos sin voksne søn, der i påske blev livsfarligt kvæstet ved en skiulykke.

I går blev han fløjet til Danmark med sin mor ved sin side, de er hjemme nu, tæt på, hvor vi andre har mulighed for at holde om og støtte op, og også samle op de dage, hvor de må bide i græsset.
Han klarede at overvinde døden, men ikke uden knubs af den helt hårde slags, vejen tilbage til det liv, der var, bliver knoldet og lang...

Det er skønt at ha' hende hjemme igen, jeg har trængt sådan til at gi´ hende en masse varme og faste knus, stryge hendes hvide strithår og holde hende tæt, låne en skulder ud og vende verden igen og igen.

Det har været, og er stadig, barskt, det bliver et langt sejt træk for dem alle, men han er her, sønnen med fighterviljen og livsglæden, og det må være i det, at de skal komme videre - sammen og hver for sig, alle med al den støtte, vi andre formår at gi'.

Velkommen hjem, i to...

MORGENSTUND HAR GULD I MUND...

Jeg er glad for at komme op om morgenen, ingen snooze-knapper eller langtrukne opvågningsritualer er nødvendige, og hvis verden så viser sig fra smukkeste side, når gardinet trækkes op, så gør det da kun det hele lidt skønnere.

Ha' en go' dag i det smukke vejr...

LOPPER...

De gyldne lerting fra Roskilde Lervarefabrik bringer minder frem om farmors store flade tekopper, der stod på havebordet med skoldende og parfumeret Earl Grey, dengang kom jeg ind imellem så meget sukker i, at det nærmest var umuligt at få det opløst.

Tekopper var der ingen af der, hvor jeg kom forbi i går, men den flade skål vil være fin til sommerens salater og den lille marmeladeskål kommer en sensommerdag til at huse rårørte hindbær til et stykke friskbagt franskbrød, tror jeg...

AKTIVITET, OG SÅ DET MODSATTE...

Der er gang i den ude i naturen, det summer og brummer og overalt står knopperne på spring, det giver fornyet energi at tumle rundt derude sammen med Nugga efter en arbejdsdag med møder af den slags, der dræner og vrider.

Jeg er ikke mange sure sild værd, det må være efterslæb fra weekendens hurlumhej, og jeg kommer igennem dagene med mindst mulig aktivitet.Jeg ville da egentlig så gerne skrive opløftende og livlige indlæg her på bloggen, strikke en lille trøje eller bage en lækker kage, det ville også være hyggeligt at springe på cyklen og ræse hen til en god veninde, der lige havde en halv time til at vende verden i.

Jeg gad da også godt at stå og heppe og huje på sidelinien om en times tid, når først Laura og senere på aftenen Sophie skal spille sæsonens første fodboldkampe.
Det ville alt sammen være så hyggeligt og opbyggeligt, men på den anden side, sofaen er nu også indbydende, og mens jeg sidder der og vegeterer, så kan jeg vel kaste et blik på de myreflittige bier, og, igen-igen-igen, sidde og glæde mig over, at jeg bor midt i den smukkeste natur ...

UDFLUGT...

De to aalborgensere ville jo så gerne ha' været på Lundhede i onsdags, og de fik sig en slem skuffelse, da de opdagede, at der var lukket den dag, de nu var i nærheden.
Det var synd for dem, og også synd for planteskolen, for den gik helt bestemt glip af en pæn omsætning, det er jeg ganske sikker på!

Men for nu at Lundhede kunne holde ugens forventede budget, ja så kørte Hanne og jeg derud i går eftermiddags, og du milde himmel, hvor kunne jeg da alt for let ha' sprængt mit eget budget, for der var lækkerier af alle slags, både planter, havegrej og ALT muligt dillerdaller til terrasse og stue-udsmykning.

Faktisk var det så overvældende, at der gik meget meget lang tid, før vi overhovedet kom noget på trækvognen, som knirkende ledsagede os rundt mellem alle herlighederne...
Vi kiggede på citrus-træer, blomsterfrø fra hele verden, flotte og kunstneriske fuglehus, vi kiggede på pil og zink, stauder og roser.
Vi nærstuderede det enorme udvalg af storkenæb, og jeg så drømmende på alle de smukke træer, jeg gerne ville ha' i min have, vi stod længe og kiggede på deres fine kundetoiletter, og jeg havde alle deres flotte buskbomsakse ude af de tjekkede læderetuier.

Lundhede er bestemt en udflugt værd, også selvom man må køre længere, end den halve time vi gjorde, man kan ha' en madpakke med og så ellers bruge timer på at fordybe sig i alle herlighederne...Med mig hjem kom en Falstaff rose, der skal sættes nede ved pergolaen, en lille dusk løvstikke, som jeg længe har savnet fra min gamle have, nogle frø til en Gloriosa, som gerne skulle smykke en ende af drivhuset senere på sommeren og så et enkelt brev Zinnia-frø.

Jeg styrede mig, meget endda, men jeg ved også, at det ikke varer længe, før jeg hiver Torben med derud, så vi kan hente lind, bornholmsk løn og hjertetræer hjem.
Der skal noget højde til, så børnebørnene engang har noget at få hængt deres gynger op i, engang...

FREM I LYSET...

Vores store oliventræ, der blev købt for en slik sidste forår, har overlevet vinteren under et halvtag og er nu hevet op på terrassen igen.
Jeg har været spændt på at se, om den mon ville klare skærene, for det har ikke stået særligt beskyttet og har faktisk flere gange i løbet af vinteren stået med istapper på bladene.

Men det trives og vokser enormt, det er et smukt træ og passer så godt op ad det sorte hus...

Jeg er også på vej frem i lyset igen efter en heftig weekend, der har været drøn på, lige i overkanten i forhold til mit kadavers tilstand; men nu er jeg på den anden side af det, knokleriet altså, og må lade tiden og lidt hvile arbejde for mit bækkens bedring.

Jeg vil ud i solen, ud under oliventræets fine grene, drikke en kop kaffe og bladre i min nye bog...