28 april 2007

DAGENS GRØNNE HØST...

2 oliventræer, den ene med yndig snoet stamme, en lille pil og en kæmpe kasse med krydderurter, og så lige en pompom-agtig mutant af en akeleje.Der er kommet gode ting med hjem fra torvet i dag, og tilfredsheden med at ha' erhvervet det til tæt på foræringspris vejer tungere, end ømheden i de sitrende arme.

Bilen stod højt oppe i et P-hus uden elevator, så der blev slæbt og slæbt op af den vajende vindeltrappe i stål, jeg bandede stille undervejs, for der var jo også alle de tunge poser med frugt og grøntsager, men op kom det!Jeg glæder mig til at skulle fylde krukker og store tønder med alle lækkerierne, basilikum'en ryger i drivhuset, men resten skal skabe sommermiljø på terrassen, der med disse dages temperaturer, indbyder til sid-ned og drømmerier om den lange sommer, der forhåbentlig ligger derude og venter...

3 kommentarer:

Sifka sagde ...

Det tegner godt det her vejr. Tænk , jeg frygtede kedelig aprilregn, men det blev det heldigvis ikke til.

Den kasse urter ser duftende frisk ud og drivhus lyder dejligt. Jeg må nøjes med en drivkarm til mine urter.

Inspireret herfra var jeg ved, at falde for et oliventræ. Jeg væltede dog for alvor, da jeg besøgte blomsterhandleren og konstaterede, at hun havde fine figentræer.

Det minder bare så meget om Bornholm og måtte med hjem.

Nydelse af godt vejr på denne dag er påbudt, ok?

Anonym sagde ...

Tillykke med nyanskaffelserne - terrassen bliver et sandt eldorado :-)

Anonym sagde ...

Whaww, eller hvordan man nu staver et begjestret udråb!
Din have og terrasse må da være et lille paradis.