Mens jeg pendlede mellem køkken og havehus i går, svingede Torben rundt med lange brædder og lægter, og klarede i løbet af ingen tid at lægge det fineste trægulv, kantet med store grå fliser, i drivhuset.
Det har været længe undervejs, men nu er det der, og ser bare så lækkert og ordentligt ud, så vi var hver især svært tilfredse med dagens indsats, og også glade for hinandens frembringelser...
Jeg har lige været ude og stå i drivhuset med en kop kaffe, der dufter af træ og geranier, og jeg kan næsten ikke vente, til det bliver tid for at fylde kasserne med muld og grønt.
Dagen i dag kræver desværre tilstedeværelse og aktivitet uden for egen matrikel, jeg er ikke meget for det, jeg har mere lyst til sol på armene, bare tæer i græsset, jord under neglene og kaffetår i havehuset.
Sådan bliver min dag ikke, jeg må være inde og nøjes med at drømme mig hjem i haven, og så varme mig ved tanken om alle i andre, der får den dejligste solsøndag med mulighed for masser af udeliv i haver og parker...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Jeg kunne godt bruge sådan en handy en til mit køkken.
Håber du på et tidspunkt får nydt søndagen, bare en lille smule ;-)
Det ser lækkert ud, jeg glæder mig til at følge med i hvad du skal have i drivhuset.
Så fint det vart i drivhuset ditt!!
Ha ein god søndag!
Noget jeg tit har tænkt på at skrive kommer her: "Hvor bor du og familien altså skønt og dejligt og lækkert - og hvor har I fortjent det med al den energi og nydelse I lægger i det"...
Kh Karen S
Det bliver såmænd bare masser af krydderurter, skoleagurker og forskellige tomater, Tina, intet avanceret, jeg er stadig nybegynder ;-)
Sifka, han lånes med mellemrum ud, men for tiden har vi stærkt brug for ham her hjemme, jeg har mange små projekter på beddingen!
Tak skal du ha' Karen, for de søde ord,vi forsøger også hver dag at sætte pris på alt det skønne vi har!
Ind imelllem snakker vi om alt det arbejde, der ligger i at skulle etablere sådan en stor have, det er et slid, men vi nyder det faktisk, specielt de dage, hvor solen skinner på det hele og vi har nået det, vi gerne ville.
Send en kommentar