24 december 2006

23.DECEMBER...

Jul er lig med traditioner, men nogle overlever sig selv, og nye må til, vi håber, at vi fik skudt en i gang i dag.

I morgen skal anden steges i Weber-grillen, det er bestemt ikke en tradition her hos os, ja faktisk har vi aldrig prøvet det før, men jeg har ladet mig forføre af alle mulige folks roser og lovprisning af sådan en grill-and...

Så grillen er fundet frem fra sit vinterskjul, og for ligesom at "brænde den til", købte vi i går en kæmpe stak grill pølser og flutes, og inviterede 2 hold af vores naboer til grill og øl på terrassen lillejuleaften.
Torben var ikke vild med mit ønske om at alt skulle foregå ude, men sådan skulle det være, syntes jeg, en hurtig og uforpligtende gang før-jule-skål med en sprød pølse i hånden.

Men som alt muligt andet, ja så greb dette arrangement en smule om sig, for vi dækkede op i det vintertomme drivhus og Laura bagte en Rasmus Klump-agtig stak pandekager til os alle sammen...

Så der sad vi, 12 store og små, ude i det totale vintermørke, for her i virkelig mørkt her hvor vi bor, med masser af fyrfad og lanterne til at gi' os bare en lille mulighed for at se forskel på sennep og ketchup, og hold fast, hvor var det hyggeligt!
Ingen nystrøgne duge eller flotte blomster dekorationer, ingen menu, der havde krævet timer i køkkenet, næsten ingen oprydning, men masser af gode grin og glad snak.

Og sådan en sprød julegrill-medister med skarp sennep til, det var ikke så ringe endda!!

Alle var enige om, at dette møde om grillen skulle gentages næste år d.23.12. kl.18.00, så mon ikke det er okay at kalde det en ny tradition?

Om kombinationen af grill og and så også bliver en tradition, det må morgendagen vise...

5 kommentarer:

Anne sagde ...

Det var vildt hyggeligt!!
Og også glædelig jul til alle jer i Gug :-)

nettie sagde ...

Det lyder da bare hyggeligt med sådan en menu - det sku' vi måske osse ha gjort ?!?!?!?
Nå, men glæd dig til den grillede udgave af anden. I år gør vi det for 4. gang, og ku ikke drømme om at tilberede anden på andre måder, når vi fejrer julen herhjemme.
Glædelig jul!
kh
nettie, Padborg

Linda sagde ...

hehe, det lyder som en ide, man BØR indføre, bare for at få ungerne ud i mørket og kulden...og så føler drivhuset heller ikke så ene...

Anonym sagde ...

Nej, hvor er I bare hyggelige! Jeg haaber anden smagte. Det gjorde vores - og nu er jeg saa stopmaet at jeg slet ikke kan finde i seng!

Anonym sagde ...

Fin ny tradition, men skal den gentages næste år må temperaturen vel ikke være alt for lav. Jeg kunne forestille mig at -10 grader kunne afkorte festlighederne noget.
Glædelig jul og godt nytår fra Britta T.