13 oktober 2006

5 MINUTTER I LUKKETID...

Jeg "truede" Ella med, at hendes myling var sat på porten, ud foran døren i en papkasse, og at jeg ville forære den til nogle forbipasserende, vi ville i alle tilfælde ikke ha' besværet med den én dag mere, når nu den skulle ha' været afhentet!

Det virkede, Familien Jacobsen ræsede ned gennem Jylland og var her lige i sidste sekund, i alle tilfælde lige inden kaffen blev lunken og cookies'ene fortæret!
Malou havde såmænd bare fået fast adresse her, hvis hun ikke var blevet hentet...

Det var så dejligt at møde Ella og hendes familie, de trådte ind i vores hus og vores familie, som havde de været her mange gange før, der var ingen beklemthed eller små stille pauser; nej der var høj latter, varme knus, snak-snak-snak og historier fra de varme lande!

Det var kun lige i det første kvarte sekund efter jeg havde åbnet døren, at der ikke kom lyd ud af Ellas mund, hun troede nemlig, at hun havde ringet på i det forkerte sorte hus på vejen, min fremtoning svarede ikke til hendes forventninger.
Om hun var skuffet, det skal jeg ikke kunne sige, men det er jeg der imod ikke, for da hun havde sundet sig, gav hun nemlig gode komplimenter...

Familien havde de skønneste gaver med til os, så personlige at jeg stort set lagde ud med at få tyk stemme og vand i øjnene, for med sig havde Ella en grøn vase hjemme fra sin egen stue, en grøn vase, som jeg engang havde kommenteret, og sukket over, fordi billedet af den sendte mig hjem i mit eget barndomshjem.
Hos mormor var den grønne vase tulipanvasen, der i sæsonen altid stod med store sprøde buketter, oftest af den mørkerøde slags, men andre dage også med livlige buketter i alle kulører.

Det rørte mit hjerte, meget endda, at Ella havde husket den lille kommentar, og at hun fulgte den til dør på den måde; af hjertet tak, Ella....

For at det ikke skal være lyv, ja så fulgte der skal da også lige et matchende billede med, malet af Ella selv, hun er en dygtig maler-kone, er hun, og jeg vil glæde mig over billedet, hver gang jeg ser det, både fordi det er flot, men sandelig også fordi, jeg har fået det af Ella.
Billedet står her ved computeren, i eftermiddag skal det hænges op lige ved pladsen her, og vasen placeres i nærheden, så jeg har godt udsyn til begge dele!

Malou faldt vist i god jord hos familien, og de fik hende at se i fuld hopla sammen med de andre små-katte; nu er hun hjemme i Ålborg hos Ella og Co., det har vi det godt med, hun vil blive nusset og nurset, præcis som vi synes den slags mylinger skal!
Det var godt at de nåede det...

12 kommentarer:

ella sagde ...

Vi er frygtelig glade for at vi nåede det Anne :-)

Åhh hvor vi nød at besøge jer - et hjem der dufter af hygge og lækker mad. Da vi kom hjem, var det sjovt at snuse til Malous pels - duftgenkendelse :-)

Nej mange pauser har vi ikke tid til at holde - der skal kommunikeres, vi har meget at nå. At du kan lave mad samtidig, er jeg vildt imponeret af - multitasking på højt plan :-)

Den grønne vase har været bestemt til at bo hos dig, det kan der ikke være tvivl om - din rørelse sagde det hele :-)

Og tak for de rosende ord om maleriet :-)

Vi elsker allerede den lille Maloumyling og det varer nok ikke så længe før hun skal møde Mille :-)

anne (den anden af slagsen) sagde ...

Smuk gestus af Ella - men min fornemmelse er at det var helt fortjent Anne. Sådan virker du på mig, en kvinde der er det hele værd + lidt mere. Jeg kommer til at savne dine beretninger om mylingerne, glæder mig til at høre om det næste kuld næste sommer....

Maiken sagde ...

Flot billede - kunne også passe ind hjemme hos mig...Og med vasen under, det er jo i bedste Bo Bedre stil. Og ikke mindst, så var det en rigtig flot gestus.
Kh, Maiken

Vivian sagde ...

Sikke overvældende - hvor er det dog bare herligt når al ting på den måde går op i sådan en højere enhed. Skøn læsning, jeg kan fuldstændig fornemme besøget, gaverne, snakken og det velduftende køkken i det sorte hus ;-)

Mange hilsner og god weekend!

Vivian

Anne sagde ...

Vi har vist mange ord på lager endnu, Ella, så det er godt, at vi ved hvor hinanden bor :-)
Og at jeg nu holder fri om fredagen ;-)

Anne sagde ...

Om jeg fortjener det eller ej, Anne, det ved jeg ikke, men tak for dine søde ord!
Ella gjorde mig så glad og meget rørt, det var så sødt!
Har du tænkt på,at de næste beretninger måske kunne handle om små hvide uldne Goldens??!!
Og når manden nu fik sin British, så får du vel en hvalp, eller...

Anne sagde ...

Ja ja Maiken, det er ellers ikke lækre sager du mangler, men du mår gerne være lidt misundelig ;-)
Også god weekend til dig!

Anne sagde ...

Du skal selv være så velkommen, Vivian, der er altid plads til en til i køkkenet i det sorte hus, og mad er her i rigelige mængder ;-)

Liselotte sagde ...

Ja, hun er et betænksomt menneske, hende Ella, men jeg vil nu også mene, at du har fortjent lidt forkælelse, Anne :-)

Jeg kan foretille mig, at I har hygget jer :-)

Anne sagde ...

Tak for det, Liselotte, det var også så dejligt at blive forkælet af Ella :-)

Ella mente, at du, hende og jeg også ville kunne hygge igennem sammen, så det må vi se, om vi kan få klaret!

ella sagde ...

Det skal vi nemlig, hvis jeg lige må blande mig ;-)

Jeg sidder her og rødmer over alle de smukke ord, der bliver givet mig :-)

Anne sagde ...

Du behøver skam ikke rødme, det er den skinbarlige sandhed :-)