SOUVENIERS OG SMUGLERGODS...

I december købte jeg mig et par stjerner, den ene med hjælp fra Britta, den anden på julegaveraid med Susanne, forleden dag købte jeg mig endnu en, denne gang i en aldeles afskyelig souveniershop nær bazaren i Alanya.
Ikke ret tyrkisk, men lige præcis en ting, der måtte med hjem i kufferten, nu ærger det mig bare en smule, at der er så længe til jul....

Jeg smuglede måske også i går, ikke sprut eller cigaretter, men noget til haven!
Jeg var i forgårs et smut på en tyrkisk planteskole, købte en rosenplante med store hvide velduftende roser og en sart rosa, nærmest hvid, pelargonie...

I går morges klippede jeg dem ned til nærmest ingenting, rystede jorden af dem og vaskede bagefter rødderne, så de bare var hvide og sprøde; jeg pakkede dem i aviser, som jeg måtte støve rundt efter i kvarteret og til sidst fik forærende i købmandens baglokale, det hele blev gjort vådt, og blev derefter svøbt i plastic og våde håndklæder.

Nu er begge plantet og står og akklimatiserer i drivhuset, de har bare at holde ud og ved, det ville være så hyggeligt at se dem blomstre senere på sommeren!

Jeg er glad for, at de kom med igennem tolden, både fordi jeg kan glædes over dem, men nok allermest fordi stakkels Laura slap for den "pinlighed" det havde været, hvis moderen var blevet snuppet...

VÆRD AT VENTE PÅ...

I dag havde han det med hjem, uret som han gav mig i fødselsdagsgave!
Tempoet, det er blevet leveret i, kan man, vel uden at fornærme nogen, kalde sneglefart, men nu er det her, og efter en smule justering hænger det nu på håndleddet, og der vil det blive i laaaaaang tid.
Det kan holde til det hele, stød, vand og knubs, en nødvendighed når det er en Brutalis som jeg, der har det på!

I'm loving it....

TURKISH DELIGHT...

Hjemme igen, og hovedkulds på arbejde, ved nærmest ikke hvad der er op eller ned!
Vi har haft en vidunderlig ferie, både store og små, sol sol og sol, brune kroppe og batterier, der nu er fuldt opladede....

FERIENS GYSER:
Bliver 20 timer efter ankomst ringet op fra "instituttet", hvor jeg har været til samtale, de kan ikke beslutte sig, det bliver mig eller én anden, og vi må nok til en samtale mere begge to!
Der havde været en del snakken frem og tilbage om, hvem af os, der passede bedst ind i den eksisterende gruppe; fagligt var vi lige kvalificerede, så det var det mere personlige, der ville blive tungen på vægtskålen.
Yrk....
Det giver koldsved, synes jeg, ville nu hellere "fældes" på manglende efteruddannelse eller sådan, men jeg vil da være mig, så godt som det nu er muligt under den form for pres, og så må jeg tage den derfra!

FERIENS GRINER:
Jeg får mig en lille morfar på værelset, hører puslen ved døren, og er sikker på, at det er Torben, der vil forstyrre min stille-alene-migselv-tid!
Jeg skynder mig op bag ved døren, klar til at springe brølende frem, når han træder ind.
Døren åbnes, og i et kort sekund tænker jeg, at nu er han da helt ude i hampen, sådan at trække sine blomstrede lange badeshorts op over hovedet!
Ups...
Der er IKKE Torben i forklædning, men en sød lille mama-türk, der vil gøre rent, og da jeg jo ikke kan blive stående der bag døren, så træder jeg frem.
Dog uden brøl, men alligevel hopper den meget søde dame nærmest op i favnen op sin kollega af skræk, dette får selvfølgelig den anden til at sætte i jordens højrste vræl, og så vræler den første også.
Og mig, ja jeg er lidt mere end bare almindelig rød i hovedet!

Jeg vender tilbage, når de 25 kg. vasketøj er sorteret og første maskine snurrende, der vil være billeder af smuglergods og gode souveniers...

READY - SET - GO...

3 feminine kufferter fyldt til randen ? Ja!
1 slunken kuffert med maskulint indhold? Selvfølgelig!
Nyt strikketøj ? Klart!
2 forventningsfulde piger på henholdsvis 10 og 11 ? Jep!
1 uge i hinandens gode selskab ? Tiltrængt!
Lidt dårlig samvittighed over at efterlade Sophie hjemme ? Kun en smule!

Vi er topklar til afgang, og hvor er det så bare endnu mere dejligt at skulle afsted, når regnen siler og vinden rusker, og det gør den her i det midtjyske i dag.
Vi kan se frem til at stå ud af flyet i strålene sol og et par og tredive grader, det er fint med mig..

Men inden vi når dertil, skal jeg til samtale; jeg har været meget vågen i nat, svaret på endnu ikke stillede spørgsmål og tænkt i plusser og minusser.
Der har været mange ansøgere til jobbet, men jeg er klar og topmotiveret, det er et job, jeg længe har ventet på skulle blive slået op, så jeg vil gi' den alt, hva' den kan trække og så ellers bare håbe...

SVENSKE INDSLAG...

Jeg elsker Sverige, kötbullar, Lindgren, hjortron og Ikea!
Jeg elsker ordet "Trädgård", kan næsten se de mange fine svenske haver, der omgiver de smukke træhuse i Småland!

Så derfor er jeg da mere end glad for, at jeg nu endelig fandt den lille brune papirspose med tørre svenske valmuekapsler, som jeg samlede sidste år ved Ulriceham; de var afblomstrede, og jeg aner ikke hvor store de bliver eller hvilken farve de får, men det er ligemeget, nu bliver de smidt under et tyndt muldlag, og så har de bare at komme...
I går fik jeg også nogle aflæggere af svenske anemoner; Lene, som kom med dem, har formeret sine ved at brække de sprøde stængler i stykker og så bare grave dem ned hist og pist.
Jeg vil vente med længsel på næste forår, og så håbe på, at jeg kan plukke buketter, som den jeg fik af Lene for nogle uger siden...

2 x PYYYHHHHH...

Heldet tilsmiler os i dag, endda dobbelt-op!!

No.1
Sophie har bestået sin fagprøve i dag, hurra og tillykke til hende!

Hun afleverede den skriftelige del d.5. og skulle i dag klare den mundtlige del, og det gjorde hun, men ikke uden et par bump på vejen...
Jeg sårer hende ikke ved her at skrive, at alt dette eksamenshalløj har været en biting, et komma i hendes travle liv som næsten bestyrer, der er stadig 2 mdr. til hun er fuldblods, og hun har ikke gjort en pind ved hverken opgave eller fremlæggelse.
Det har været så svært at holde mund, jeg har været ved at eksplodere, jeg kan ikke snuppe "slendrian", og det har det bare været!

Men jeg kan jo samtidig godt se, at hun lægger fantastisk mange kræfter i butikken, møder tidligt og bliver sent for at sætte sig ind i alle de ting, hun nu har ansvaret for; hun er videre, tænker ikke mere på, at hun endnu kun er elev og har ret til tid til sine eksamener, hun er i gang med sit arbejdsliv.
Så jeg har blandet mig uden om, så godt som, men nu hvor det eksamen er klaret, der kan jeg godt mærke, hvor urolig jeg har været, tænk hvis hun ikke havde bestået.
Men det gjorde hun, fejret bliver hun ikke i dag, hun havde et leverandørbesøg i aften, og det er jo også først d.1.8. at hun sådan for alvor er færdig...


No.2
Jeg har søgt et spændende job og er kaldt til samtale 8.30 i morgen, YES!

Jeg håber selvfølgelig på at få jobbet, men er lige nu bare meget tilfreds med at være blandt de udvalgte, så langt så godt!!
Send en spytklat og en venlig tanke når morgendagen er i gang...

SELVBEDRAG...

Jeg bilder altid mig selv, og andre, ind, at jeg ikke går i kjole, jeg må erkende at det er en gradbøjet sandhed, for hvor hulen kommer disse skørter ellers fra??
Det må jo være nogen, jeg selv har købt, eller??
Det er jo heller ikke kjoler, men nederdele, så lidt rigtigt er det vel alligevel...

Jeg pakker, eller rettere, lægger frem på sengen, og prøver at begrænse mig, men indrømmet, "travel light" er ikke lige mig!
Jeg er usandsynlig dårlig til at pakke, vores tasker og kufferter er altid fyldt til bristepunktet, og 2/3 kommer ubrugt med hjem igen...

Pigerne griner af mig, men Laura ikke ret højt, for hun er lige sådan, forlader nærmest ikke hjemme uden en lille pose med skiftetøj, for hva' nu hvis?!
Hvis det blev varmere, eller måske koldere, eller hvis hun kom til at spilde, eller andre spildte på hende eller hva' ved jeg...

Jeg har checket vejrudsigt, og vi behøver i alle tilfælde ikke at medbringe lange bukser eller overtøj, der er over 30 grader og SOL!

UDEAKTIVITET...

Jeg burde egentlig være i gang med at kigge på lidt kufferter og sommertøj, der er jo ikke længe til afgang, men haven trækker altså mere.
Men hvor lang tid kan det også ta' at smide 7 par rene underhylere, badetøj og solcreme i en taske, der er over 30 gr. i Alanya, så vi behøver ikke meget tøj!

Jeg lader vaskemaskine og tørretumbler arbejde lidt endnu, og kaster mig i stedet ud i luften og regnbygerne, der står 45 lavendelplanter og venter på at blive sat, de skal blive til en køn og velduftende hæk op langs en del af vores indkørsel.
45 flotte planter for 300 kr. på Torvet i går, det er et kup, synes jeg...

Det vælter op med grønt i det hvide staude bed, vi lavede sidste sommer, jeg er forundret over, hvor stort alt er blevet på bare den ene sæson.
Der er riddersporer, forskellige storkenæb, drejeblomst, skabiose, hosta og meget andet, jeg glæder mig til det begynder at blomstre, det skulle gerne strække sig over 4 måneder...

CHOKOLADEHORN...

Man kan ha' mormor-arme, købe mormor-blade, lave mormor-salat med syrlig flødedressing, og her hos os bager vi mormor-horn.
Når jeg står og laver dem, så har jeg en indre film kørende, der ser nogenlunden sådan her ud:

Kvinde, mørk og slank, stormer gennem huset på høje hæle, taler med bestemt stemme på vej hen mod en lukket dør. "Harriet og Poul har ringet, de er i Strandhuse, kommer om 20 min., de kunne ærligt talt godt lige ha' ringet lidt tidligere, jeg har jo ikke en chance for at bage noget!!"

Klik-klik-klik, de høje hæle skrider irriteret hen over gulvet, en dør åbne og lukkes, lidt hårdt, kvinder fortsætter sin lille en-vejs-kommunikation med sin mand, der sidder og brummer bag avisen i rummet, hvor kvinden netop er kommet ind. Skabe åbnes og lukkes, bang, køleskabet checkes...

"Det må blive horn, jeg kan simpelthen ikke nå andet, skal jo også lige nå at glatte kaffedugen; kan du ikke lige sørge for at Anne får en klud i hovedet, og børst også lige hendes hår, Poul!"

Min mormor hadede uanmeldt besøg, eller besøg varslet i sidste øjeblik, for det gav hende ikke tid til at bage, stryge, rulle, pudse, polere, stege og brase, og det skulle helst til, når vi modtog gæster, så chokoladehornene var virkelig en feberredning, men dog en hjemmebagt en af slagsen.
Jeg har arvet meget fra min mormor, men heldigvis ikke hendes uvilje og stress over de uventede gæster, de kan bare komme, kan de, jo flere jo bedre.

Og det gjorde hun så idag, den aflyste kusine, der ikke lod sig skræmme af min uoplagthed, hun kom med sin søde mand og deres skønne unger, og vi har haft et par dejlige timer.
Og de fik da lige en omgang chokoladehorn til kaffen....

MORMORS PANIKHORN

16 STK.
250 G. MEL
2 TSK. SUKKER
1/4 TSK. SALT
1 1/2 TSK. BAGEPULVER
50 G. SMØR
1 1/4 DL. MÆLK

Smørret smuldres i melet, og resten af ingr. tilsættes.
Dejen æltes hurtigt sammen, og formes til to lige store bolde, der rulles flade.
Hver dejcirkel skæres i 8 lige store trekanter, der rulles om en bid god mørk chokolade.

Hornene pensles med sammenpisket æg, og drysses med rigeligt perlesukker.
Bages ved 200 gr. i 12-15 min.

PYYYHHH...

Så er Lauras sandaler i hus, og jeg skal trække vejret lidt lettere, at købe tøj og specielt fodtøj med prinsessen er ikke for folk med sarte nerver, så jeg er glad hver gang en handel er i hus uden de store dramaer!

Hun valgte sig et par Ecco Receptors, det var okay med mig, de er da i alle tilfælde gode for fødderne, der nu er oppe i en str.37; og til stor glæde for barnet hang der også lige et par pige-badeshorts, der åbenbart er et must i denne sæson?!
Til glæde for moderen, der skulle betale, så blev vi betjent af en far fra skolen, der med det sødeste smil og væsen gav os 20 % på hele baduljen, og det var ikke så lidt, for der var også hættetrøje til Torben, bukser og tshirts til pigerne, god god handle!!

Så nu kan jeg chille, ligesom Bella, der bestemt forstår at nyde regnvejrsdagen inde i varmen...

GRØNT ER GODT...

Ikke bare for øjnene, men også for sjælen; en tur med hunden i regnen, og så en omgang i haven bagefter, det er hjælper en lille smule!

I drivhuset dufter der af geranier, de venter stadig på varmere vejr til terrasselivet, ved siden af dem står et par potter med skovjordbær, de skal plantes i morgen, og kan vel så trækkes på strå og nydes senere på sommeren.

Tomatplanterne er vist mere trætte end jeg, de klarede ikke et svirp af nattefrost forleden, der må nye til!

Oliventræet rekreerer og kommer fint med mange nye blade, og de første dahlia'er titter op, regnen har gjort haven godt...

U-GENOPLADELIG...

Pludselig kan Ipod'en ikke oplades mere, der er intet liv, den er død!
Måske er den bare solidarisk med sin ejer, for jeg føler mig også fuldstændig flad...

Jeg føler, at jeg burde sprudle, suse rundt og stryge sommertøj, line solprodukter og miniapotek op, pakke bøger og strikketøj, og bare være sådan vældig ovenpå, når jeg nu er så heldig at skulle afsted på ferie om ganske få dage!
Men jeg er bare træt-træt, og ville ønske, at jeg kunne leje en personlig kuffertpakker, sådan en må der da findes...

Jeg er totalt energiforladt, får ikke lavet det kvarte af hvad jeg plejer, og er nærmest på randen af nedlukning ved tanken om, at jeg om 2 timer skal være sammen med hele min klasse med forældre og søskende til grillaften.
Jeg skulle ha' haft et hurtigt visit af en bekendt i eftermiddag, det har jeg aflyst, jeg skulle ha' besøgt min kusine i Kolding i morgen, det er udsat, og jeg vrider mig ved tanken om , at jeg må på sandal-tur med Laura igen-igen, kan hverken finde energi eller overskud til det...

Jeg bliver frustreret og irriteret, for jeg er vant til at være lidt "energizer-bunny-agtig", og har normalt ikke den store rummelighed i forhold til folk, der sukker og ikke "ooorrrrker" noget, og nu er jeg selv sådan, aarrgghh!

Irritationen fik jeg dog en smule afløb for, da jeg kunne tale med store bogstaver til en ekspedient, der havde lovet os, at det ikke var et problem at skaffe et bestemt par sandaler til Laura, de kunne sagtens nå at komme inden vores ferie.
Han lovede det sidste torsdag, og da jeg nu ringer for at checke op på det, ja så fortæller han mig, at de ikke kan sende bud efter bare én vare, de skal samle flere bestillinger, ellers skal de betale et gebyr på 150.-.
Havde det været smart at ringe og fortælle os det i mandags?? JA, det skulle jeg mene, og sandalerne behøver han i alle tilfælde ikke spekulere mere på nu!

Måske skal jeg bælle en flaske Enaxin, jeg ved jo det hjælper på energiniveauet; eller måske skulle jeg bare trække i regntøjet og vælte ud i et bed og hive i lidt grønt, det hjælper nogen gange...

KONCENTRATION...

Så er der ikke mere musikundervisning på denne side af sommerferien, og vi er i aften blevet underholdt med nogle af de melodier, der er indøvet i løbet af året.
Vi har måtte lægge ører til mange timers klimperier her hjemme, både Amanda og Laura spiller guitar, Laura også blokfløjte, og begge øver flittigt...

Jeg er så glad for, at pigerne har lyst til at spille, vi er alle glade for musik, her er gang i radio og cd'er døgnet rundt, og vi skråler alle løs i både tide og utide!
Vi kan se, at de finder megen glæde ved instumenterne, og musikken og samværet omkring den bringer dem mange sjove oplevelser.

Laura var ret mopset, da vi kørte hjem fra skolen efter koncerten, for der havde været snak om, at der ikke vil være et tilbud til de 3, der spiller blokfløjte for 3. år i træk, efter sommerferien, de er for gode i forhold til de andre, men det ville hun nu ikke sådan uden videre accepterer!

"Vi går simpelthen i strejke, Mille og jeg, lektiestrejke, indtil de finder på noget, for vi vil fortsætte!!"

Jeg tror, at vores rare musiklærer finder en løsning, ellers må vi sende dem på musikskole inde i byen...

Guitar fortsætter de begge med, og så har Amanda og jeg lavet en lille listig aftale om, at vi skal gå til klaver sammen efter sommerferien; jeg spillede i 5 år for længe længe siden, og har bare sådan lyst til at ta' det op igen, og synes det ville være så hyggeligt at tage afsted sammen med den lille med de lange tynde fingre.
Hvordan vi praktisk løser det, det har jeg ikke helt styr på, men vi skal nok få den kringlet, og så er der vel basis for en jam, Torben er nemlig gammel trommerslager!
Hans band hed "Four pints off Lager", og når jeg tænker på, hvordan det lød, så fik de vist mere øl end øvning...

SÅ ER DET VIST NOK...

Det var fint med lidt regn til haver og andet grønt, men nu må det altså gerne holde op!
Cykelturen hjem gjorde mig våd til skindet, og min eftermiddag i haven er blevet transformeret til en praktisk runde her inde.

I aften skal pigerne optræde til skolens forårskoncert, vi glæder os til at se dem folde sig ud på guitarerne; jeg ved, de dukker op lige om lidt, der er en sidste finpudsning på programmet...

KLARGØRING...

Jeg krydser af i min lille lommebog, hvor jeg skriver to-do's og indkøb op, siderne i disse dage er selvfølgelig fyldt med ting, der skal være på plads inden afgang til Tyrkiet på tirsdag!
I dag ilede jeg til Silkeborg og fik klaret apotekstur og nye sandaler til mig selv, nu mangler vi bare Lauras, der forhåbentligt snart lander fra Merrells lager, jeg tør ikke tænke på den "scene" hun vil være i stand til at fyre op under, hvis hun må afsted uden...

På en eller anden måde er det ikke så let at lægge lak på tåneglene, som det var for nogle år siden, kadaveret er ikke så bøjeligt mere, og når jeg nu kigger på fotoet, så kan jeg se, at øjnene heller ikke er det! Der må en vatpind rundt i kanten...

Jeg sidder og skriver her lyttende til Corinne Bailey Rae, hun får min puls til at falde, der er dømt tilbagelænet stemningsfyldt underholdning! Nu er hun lagt over på Ipod'en og skal med i håndbagagen, sammen med Nicolai Steens "Closer", som jeg aldrig bliver træt af.

Jeg fik mig også en drivhusbog i dag, jeg må vide mere, end jeg gør nu, jeg vil ha' teori og ikke bare learning-by-doing, jeg bliver sgu så knotten, hvis jeg ikke kan få det til at lykkes!
Jeg har klaret at myrde de første 5 tomatplanter, vi havde nemlig 0 grader her hos os natten mellem søndag og mandag; nu venter jeg med at sætte nye derud, før vi kommer hjem igen, så har vi 1.juni, og så må det for pokker da være slut med nattefrost...

Dagens bedste oplevelse:
Fejring af Norges "fødselsdag" sammen med min søde norske kollega Magnus og 16 børn fra 1.klasse.
Vi lavede flagguirlander, plukkede birke- og bøgegrene, sang nationalsang og bedst af alt, lavede bløtkake med masser af jordbær og blødt flødeskum. Børnene lavede selv lagkagerne, og uden overdrivelse, så var der mere creme og fløde på gulv og bord end på lagkagen; men Magnus gjorde meget ud af, at det var børnenes dag, og satte mig til at rydde op ;-)

MOAR-EKSPERTEN...

Min ældste, Sophie, kender sin mor, rigtigt godt endda, og er samtidig bare rigtig god til at købe gaver, hvilket er kommet mig til gode mange mange gange.
Hun kommer tit med en lille ting, bare lige sådan fordi, og kan næsten ikke vente, når der er jul eller fødselsdag i farvandet, for hun glææææder sig sådan til at gi' os de gaver, hun med omhu har valgt...

Da hun var mindre, kunne hun nu heller ikke vente, til hun fik sine egne gaver; hun har kæmpet sig igennem mangen en juleaftensdag med feber og ondt i halsen, som dog forsvandt i takt med dansen om juletræet!
Det er hun kommet over, men heldigvis er glæden ved at give gaver endnu i behold...

Jeg elsker også at finde ting til folk, ting og sager, der bare lige passer til den, der skal modtage, og jeg har tit måtte afsted flere gange, fordi jeg er kommet til at give gaven "før tid".
Men i dag skulle jeg ikke give noget væk, dagens gave var til mig, en forsinket Mors Dags pakke, og sikke da én!!

En lækker havebog til samlingen, oven i købet med min have-guru Laila Sølager som forfatter, jeg tænker kun på at liste mig op i sofaen og bladre!!
Tak min snut...

FOR & IMOD...

Temperaturen er faldet betydeligt, regnen siler, himlen er grå, og DMI er ikke en opmuntrende side at besøge i dag!
Men som med så mange andre ting her i livet, ja så er der både plusser og minusser ved det knap så sommeragtige vejr...

GODT:
- Min have trænger til det
- Det er rigtigt godt for de 40 meter bøgehæk vi satte i aftes
- Jeg behøver ikke irriteres over, at jeg ikke har fået købt noget lækkert sommertøj endnu
- Jeg kan få strikket lidt
- Støvsugeren og støvkluden kan blive motioneret

KNAP SÅ GODT:
- Amanda skal starte den udendørs svømmesæson i dag
- Jeg kan ikke "forbrune"
- Gåturen med hunden er mindre tillokkende
- Pelargonierne får brune smattede blomster
- Vasketøjet må tørre inde

Jeg elsker sol og høje temperaturer, og kan næsten ikke klare, når vejret laver sådan et skift, som nu; når først de bare tæer er puttet i sandalerne og hynderne slæbt ud på terrassen, så skal det helst bare være sådan i 3-4 måneder!

I sidste uge snakkede Torben og jeg om, at det da næsten var en skam at rejse ud af skønne Danmark lige nu; men i dag ae'r jeg vores rejsebevis, om 7 dage sidder vi i hamrende sol med termometeret svirrende på omkring de 30 grader...

NOSTALGI...

Jeg har været hos oste-bilen og hente lidt til ugens madpakker, og da jeg så bøtten med Alpeost, så måtte den simpelthen med hjem.
Jeg har spist hundredevis af madder med Grøn Alpe, som det hed engang, hos farmor, hvor vi fik det på de lune gifler til morgenmad, det var en svir...

Straks jeg kom hjem, smurte jeg små madder til Amanda og jeg, hun kiggede meget mistænksomt på den sartgrønne smørelse, men tog mod til sig, godt hjulpet på vej af en smilende mor, der lagde et lille stykke frisk pære på, så der var noget hun kendte smagen af!
Om det nogensinde bliver en yndlingsmad for hende, det tvivler jeg på, men jeg skal ha' mig nogle stykker...

Vi slipper nemt om ved aftensmaden i dag, vi vil nemlig gerne nå en time eller to i haven, Amanda og jeg har bagt en stak pizzasnegle til madpakkerne, så dem smider vi også på aftenbordet, og så er der tykmælk med frisklavet rugdrys til, det er da også lidt nostalgisk...

ROOM WITH A VIEW...

Jeg har siddet og set en film sammen med pigerne, de så lige frem mod fjernsynsskærmen, jeg kiggede til venstre ud i landskabet og lod tankerne flyve.
Jeg tænkte på alt mellem himmel og jord, på hvor høj solfaktor vi mon skal ha' på i Tyrkiet, på madpakkerne til i morgen, på bøgehækken vi satte ved indkørslen i dag, på Sophies fagprøve, på hvor lidt jeg får strikket, men også på hvor sjældent jeg bare lader tankerne flyve...

Det er nok bare endnu et minus ved at fylde sin hverdag for meget op, jeg går og bilder mig selv ind, at jeg ikke har tid til bare at sidde der og lave ingenting, latterligt!
Så travlt har ingen, eller rettere, så travlt behøver ingen at ha', heller ikke jeg...

Måske er al min travlhed en lille flugt, en spurt væk fra de tanker, der gnaver, jeg tror det!
Jeg har skrevet og sendt en jobansøgning i dag, første skridt i en retning, der gerne skulle bringe lidt mere fred indeni...

03 FOR DET ÆSTETISKE UDTRYK...

Synet, der møder øjet, når jeg kigger ud af køkkendøren er ikke af de skønneste, drivhuset står lige midt i en masse rod, der mangler grønt både inde og ude, og de hvide plantekasser, ja jeg behøver vist ikke skrive, hvad jeg mener om dem!

Vi skynder os at bygge nogle trækasser til dem, for der dér, det er altså for grimt...

Men når vi nu først får ryddet op, får fyldt drivhuset op med tomater, agurker og klatreliljer, så bliver det hele lidt kønnere; nu står det der i alle tilfælde, og jeg glæder mig rigtigt meget til at prøve at "avle"; jeg ved ikke en pind om det, men nu kaster jeg mig ud i det, og det kan ikke gå værre end galt!Om lidt hopper vi ind i bilen og kører vestpå, vi skal hente pigerne, det bliver dejligt at se dem; der er budt på aftensmad derude, og vi kan se frem til en hyggelig aften i gode venners selskab...

LIGE VED OG NÆSTEN...

Syrenerne er klar til at åbne sig, og mon ikke et par timers eftermiddagssol kan gi' det sidste spark...

FØR FANDEN FIK SKO PÅ...

Kl.6.35 ringede min mobil, det var Gitte , der hjalp mig med laksen i lørdags; en af hendes køkkenpiger havde lagt sig med migræne, kunne jeg mon gi' en hånd??
Ja da, den ene tjenste er vel den anden værd, så jeg hoppede under den kolde bruser, og kl.7 drog vi afsted...

Min formiddag kom til at se lidt anderledes ud, end jeg havde planlagt, men det er fuldstændigt lige meget, jeg fik "betalt min gæld" og nød selvfølgelig også at svinge de store kødgryder!
Der blev lavet mad til 2 x 50 pers., og da vi nåede frokosttid, så kunne jeg såmænd køre hjem, for alt stod linet op, lige klar til sidste tilberedning...

DUFTE...

Jeg fik pottet geranierne om, luften omkring mig fyldtes med intense dufte, og jeg frydede mig over, at ikke alle var gået til.
Jeg elsker deres duft, men også deres navne, Giant Oak, Skeleton, Mintchocolat, Lady Plymouth, Little Gem og Attar of Roses; jeg tror måske, at weekenden skal indeholde et smut til Urtegartneriet, der ligger bare 10 min. kørsel herfra, der må en ny geranie til samlingen...

Dagen har været lang og rigtig god, udover hyggen har vi nået en masse; i morgen skal der lægges gulv i drivhuset, og så skal det fyldes, jeg er spændt!
Vi skal også hamre endnu et højbed sammen, jeg har en kæmpe stak Dahlia, der venter, har plantet 12, men mangler plads til mindst lige så mange.

En stærk kop kaffe på terrassen i skumringen kommer til at slutte denne dags udeliv af...

SÅ'R DER KAFF'...

Pigerne er i Søndervig sammen med deres bedste venner, der er børn af vores bedste venner, og vi to halvgamle knokler i haven med drivhus, nye rosenbede og jordforbedring.
Men min fysik er ikke i top, og jeg klarer ikke en hel dag med knokleri, men jeg er på den anden side heller ikke sidde med hænderne i skødet, så noget måtte jeg finde på...

Det blev en spontan nabokomsammen med kaffe og hjemmebag, og nu hvor de alle er gået igen, så kan jeg bare mærke, hvor meget glæde det giver mig at samle og forkæle de søde mennesker, der bor her omkring os.
Jeg elsker at vinke hej og få en sludder over hækken, jeg nyder, når børnene kommer over for at snakke og få et glas saftevand, og det gør mig glad, når jeg ser Torben hygge sig i godt selskab med de andre "mænner"!

Jeg brugte årets første rabarber i en ny kage, ny for mig i alle tilfælde, jeg har ikke bagt den før, men kommer helt sikkert til det igen, den var himmelsk, blød sukkerbrødsbund, sukrede rabarber og sprød marengs på toppen...Nu har jeg siddet ned i et par timer og køkkenet er ryddet op, jeg er klar til at gå ud og give mine duftgeranier noget nyt jord, så de kan pynte og dufte på terrassen, hvor vi vil nyde dagens sidste solstråler...

MENTAL UDLUFTNING...

Jeg bliver aldrig træt af at gå min eftermiddagstur her i vores "baghave", hvor heldig kan man være at bo lige midt i alt dette her...

HUSETS HINDBÆRSNITTER...

Der findes virkelig mange opskrifter på hindbærsnitter, denne her er "vores" og de forsvinder altid som dug for solen, så mon ikke den er god...

20 stk.

DEJ:
4 dl. hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
125 g. smør
3/4 dl. sukker
1 tsk. vanillesukker
1 lille æg

God hindbærmarmelade til fyld, og masser af flormelis til glasur.

Bland mel og bagepulver, og findel smørret heri.
Tilsæt sukker og vanillesukker og arbejd dejen godt sammen med det sammenpiskede æg.

Rul dejen ude i 2 lange stænger, dette gøres nemmest imellem to stykker bagepapir!
Bagepapiret kommer let til at rutsche rundt på bordet, jeg lægger det lidt ud over bordkanten og stemmer hofterne imod, så går det som en leg ;-)

Smør et godt lag marmelade ud på den ene stang, og fold den anden henover; kanterne trykkes let sammen og stængerne skæres evt. til, så de passer på bagepladerne.
Bages ved 200 gr. i 20 min.

Afkøles, skæres i 4-5 cm. brede stykker og smøres med TYK hvid glasur...

Og se så lige den fine buket jeg har fået af Kulturens Venner, som tak for en god arbejdsindsats; de håbede, at jeg ville hoppe tilbage i foreningen efter sommerferien, men jeg nøjes nu nok med at gi' en hånd til et enkelt arrangement eller 5, og ikke alle de 28, der er planlagt til næste sæson!

PRØV LIGE AT SE DUM UD...

"Prøv lige at se dum ud for en femmer! Stop, stop jeg er jo ikke millionær!!"

Er det i "Lars Ole 5.c" eller "Kundskabens Træ" replikken falder?
Ærlig talt, så passer den da udemærket på disse to dåse-kyllinger, de ser altså latterlige og ynkelige ud, som de troner der med en dåsebajer i måsen!

Men smagen, ja jeg siger jer, smagen UUUUHHHHHHMMMMMM....

Grillkilling er vores top-sommer-spise, masser af frisk krydderurter ned i den halve øl, en kvart citron op i skroget, der så sættes ned ovenpå dåsen, 1 times tid under låg.
I dag var tilbehøret nye kartofler, læsøsmør og en frisklavet coleslaw, det var forrygende!

Dagen i dag er smuldret mellem fingrene på mig, jeg bryder mig ikke om det, men det er jo det jeg skal blive bedre til, det der med ikke at suse rundt fra tidligt til sent.
Jeg har drukket kaffe med naboen, kigget på katte, biler og biller med Sebastian 2 år, inviteret genboen på aftensmad med friskbagte hindbærsnitter til dessert.
Jeg har bladret i havebøger, for der er stadig meget plads her på matrikelen, jeg har læst det nye Alt, jeg har slentret i naturen med hunden, jeg har anstrengt mig for at være helt rolig!

Det eneste, der nager mig, er at jeg ikke fik plantet de nye roser; jeg satser på, at de klarer sig til i morgen eftermiddag...

ET STREJF AF BLÅT...

Der var fart på den sidste aften til keramik, de sidste ting skulle glaseres, så de kunne blive brændt, inden der helt blev lukket ned.

Vi stod flere ved siden af hinanden, og det gik stærkt, så stærkt at en eller anden kom til at stænke sin kongelig blå på min hvide glasur!

Det lille fad blev fint, men skrøbeligt er det med de tynde cirkler, så det er ikke i det, der bliver serveret slik i til en børnefødselsdag eller snacks til et cocktailparty, hvis det da ellers var noget vi holdt...

BYG EN MAD...

Vi har bagt pizza'er i grillen i dag, nogle små nogen, så hver især kunne lægge yndlingsfyldet på; eller rettere: så pigerne kunne lægge det sædvanlige tomatsauce, bacon, ost, pølse og sådan på.
Hittet i dag var de små runde pølser, Rundtosser, der også kom på de pizza'er, der skal med i madpakken i morgen!
Jeg ville gerne ha' haft frisk blød hvid mozarella og gode skiver parma, men vores lokale høker er ikke leveringsdygtig ud i den slags "moderniteter"...

Tirsdag er kampdag for Lauras fodboldhold, så vi kom sent i gang med aftensmaden, og begge piger overskred sengetiden, men pyt, vi vil ha' lov at nyde disse første lange lune aftener!

Torben går ude sammen med Nugga, der hjælper med at grave 2 nye rosenbede, som jeg vil sætte 4 nye roser i i morgen, og så vil jeg ellers gøde, vande og nurse, og så glæde mig til de velduftende buketter, jeg kan klippe derfra senere på sommeren.
Jeg elsker at gå herinde i alrummet og kigge ud på Torben, der arbejder i haven; min søde mand, der arbejder så meget og sidder foran en flimrende skærm dagen lang, han får vind i håret, sund kulør og et mildt udtryk i øjnene, når han går rundt i alt det grønne...