14 maj 2006

ROOM WITH A VIEW...

Jeg har siddet og set en film sammen med pigerne, de så lige frem mod fjernsynsskærmen, jeg kiggede til venstre ud i landskabet og lod tankerne flyve.
Jeg tænkte på alt mellem himmel og jord, på hvor høj solfaktor vi mon skal ha' på i Tyrkiet, på madpakkerne til i morgen, på bøgehækken vi satte ved indkørslen i dag, på Sophies fagprøve, på hvor lidt jeg får strikket, men også på hvor sjældent jeg bare lader tankerne flyve...

Det er nok bare endnu et minus ved at fylde sin hverdag for meget op, jeg går og bilder mig selv ind, at jeg ikke har tid til bare at sidde der og lave ingenting, latterligt!
Så travlt har ingen, eller rettere, så travlt behøver ingen at ha', heller ikke jeg...

Måske er al min travlhed en lille flugt, en spurt væk fra de tanker, der gnaver, jeg tror det!
Jeg har skrevet og sendt en jobansøgning i dag, første skridt i en retning, der gerne skulle bringe lidt mere fred indeni...

5 kommentarer:

Ella sagde ...

Hvilken dejlig udsigt Anne - velegnet til at falde i staver over eller til. Du er på sporet at afslapning, godt slappet ;-)

britt sagde ...

Du har helt ret, Anne. Vi har alle ret til - og tid til - at falde i staver og lade tankerne flyde. Og en god udsigt med øjnene indstillet på uendelig hjælper på det...men øjnene hvilende på en gang automat/idiot strik er nu også godt...
KH,
Britt

TinaMAndersen sagde ...

Jeg tror på at det er sundt, at lade tankerne vandre.
Jeg har også selv svært ved det, men kan mærke, at det ligesom får sat tingene lidt i system når man så tager tiden til det.
Og så held og lykke med jobansøgningen. :o)

conny sagde ...

Som min salig "svigerbedstemor" sagde: "Grøøn er åltijns køøn".
Held og lykke med din jobansøgning.

strikke_jane sagde ...

Held og lykke med din jobansøgning. :-)