21 maj 2006

UDEAKTIVITET...

Jeg burde egentlig være i gang med at kigge på lidt kufferter og sommertøj, der er jo ikke længe til afgang, men haven trækker altså mere.
Men hvor lang tid kan det også ta' at smide 7 par rene underhylere, badetøj og solcreme i en taske, der er over 30 gr. i Alanya, så vi behøver ikke meget tøj!

Jeg lader vaskemaskine og tørretumbler arbejde lidt endnu, og kaster mig i stedet ud i luften og regnbygerne, der står 45 lavendelplanter og venter på at blive sat, de skal blive til en køn og velduftende hæk op langs en del af vores indkørsel.
45 flotte planter for 300 kr. på Torvet i går, det er et kup, synes jeg...

Det vælter op med grønt i det hvide staude bed, vi lavede sidste sommer, jeg er forundret over, hvor stort alt er blevet på bare den ene sæson.
Der er riddersporer, forskellige storkenæb, drejeblomst, skabiose, hosta og meget andet, jeg glæder mig til det begynder at blomstre, det skulle gerne strække sig over 4 måneder...

4 kommentarer:

strikkeforsker sagde ...

God ide Anne, nyd haven.
Penge, pas og plastikkort er det vigtigste, resten kan købes :-)
Uuuum lavendler, der er en hæk i min forældres have, den er smuk og dufter dejligt hele sommeren.

Ella sagde ...

Det var et kup Anne - haven bliver så spændende, med alle de forskellige ting I putter i jorden :-)

Anne sagde ...

Ja, det var et rigtigt godt køb, Ella, og nu er de sat og kommer til at danne en smuk og velduftende hæk!

Maiken sagde ...

Anne, jeg tror næsten, at det er en epidemi blandt Danmarks befolkning, at energiniveauet står i minus. Nyd at du nu skal have batterierne ladet op sammen med de mest betydningsfulde mennesker i dit liv. Glemt alt det trælse og lev i nuet, mens du er afsted. Det vil gøre dig godt. God tur ;o)
Knus Maiken