09 august 2007

OPEN FOR BUSINESS...

Så er dørene slået op til venindens butik, t.i.n.g., hun er topklar, alle hylderne er fyldt til randen med de lækreste lækreste ting, der kommer til at friste mange af os med hang til den slags over evne.

I går holdt hun reception, og det strømmede ind med familie, venner, gamle kollegaer og andre butikdrivende, og imellem alle receptionsgæsterne gik der en lind strø af kunder, der ikke kunne vente til i dag, som bare måtte ha' fat i nogle af alle de ting, de nu havde kunnet ane gennem vinduerne i de sidste mange dage...
Helle har en skøn smag og satser på det, som hun selv kan li', det er blandede godter, men alligevel i en super sikker stil; der er så mange lækre ting, noget til nærmest foræringspriser, en masse til fornuftige priser og så lidt udvalgt kræs, der godt kan kradse lidt i pungen, men som alligevel næsten ikke er til at undvære, hvis i forstår!På hylderne, på bordet og i loftet er der ting fra bl.a. Alessi, Ferm Living, Excel, By Fribert, Rice, A Mano, Bungalow og Sen-Sen. Der er store flettede kurve fra Senegal, giga stearinlys fra Kunstindustrien og lækre skindpuffer fra Marokko, jeg sidder nærmestt og får mundvand af at skrive her, jeg må eje...
En web-shop bliver det ikke til i første omgang, Helle vil koncentrere sig om den fysiske butik, og også gerne i gang med at lave indretningsopgaver, men jeg ved, at hun gerne sender, hvis man ikke har mulighed for at komme til Silkeborg.
Meeeeen, butikken er en udflugt værd, og der er jo også mange andre skønne steder i byen, så måske skulle man alligevel planlægge en lille udflugt.Jeg havde fået lov at lave mad til i går, det nød jeg, det var en skøn måde at sætte punktum for en lang ferie på, med fingrene i gode råvarer og så omgivet af lutter glade mennesker.
I dag hviler jeg så et par ømme fødder, puster på et ordentligt brandsår og sidder og glæder mig over, at hun tog springet og får sig en god forretning, for det er jeg sikker på hun gør, jeg kender i alle tilfælde et par stykker eller fem, der bliver stamkunder.

Og så spekulerer jeg nu også lidt på, hvad pokker gaven med den der døde måge og pistolen mon går ud på...



7 kommentarer:

anne (den anden af slagsen) sagde ...

Silkeborge here I come..... Den ser lækker ud den butik, og din mad det samme. Mågen, hmmmmmmm, men nu planlægger jeg et visit i min barndomsby, støver et par veninder op og ta'r på shopping.

Anonym sagde ...

Hej Anne
det ser ud til at være en vild lækker butik din veninde der har fået sig, jeg er vild med det store hvide ur på væggen, ved du om et inventar eller til salg og evt. ca. pris, hvor ligger butikken udover selvfølgelig i silkeborg?
kh sus

Anne sagde ...

Du må afsted, Anne, og måske ansøge om et sort Express inden ;-)

Sus, uret er til salg, det er jeg sikker på, prisen kender jeg ikke.
t.i.n.g. ligger Tværgade 15 a, jeg opdaterer lige med en mailadresse, oaky?!

Nina sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Nina sagde ...

Jeg var til 20 års jubilæum på Th. Langs HF sidste forår/sommer i Silkeborg, hvor jeg boede nogle år i uddannelsestiden. Jeg elskede den by og den omegn, og det var også dejligt at møde mennesker fra den gang igen. Kontakten døde dog, for nu pludselig at live op igen, så måske... Butikken og billederne minder mig i den grad om byen, som dengang i hvert fald udmærkede sig med et butik- og kulturudbud ud over det sædvanelige. Det ser ud til, at din veninden fortsætter den tradition.

Nina sagde ...

Det var bare mig, der slettede før, jeg havde lavet for mange slåfejl. Undskyld!

jeanette hegaard sagde ...

Lækker butik.
Det med pistolen og mågen - måske er det fodi hun har skudt papegøjen?? Og det var måske lidt vildt at skyde en papegøje og aflevere den som gave...... *S* - bare et bud.