2 års læretid med masser af blod, sved og endnu flere tårer sluttede i dag for Sophie, der nu, også helt officielt, kan kalde sig udlært og bestyrer! Der er blevet hulket og sukket her hjemme i mors køkken, der har været mange gange, hvor Sophie har været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen, men hun stod distancen, og er en glad pige i dag, som var hendes sidste dag som elev...Vi mødte hende i strakt galop på gaden, hvor hun var på vej til kæresten med dagens høst af buketter og gaver, hun kunne nemlig ikke selv fragte det hjem, for hun skulle til Århus og købe varer til næste forår. Vi fik 1/2 minuts audiens midt i myldret, fik smidt vores brev, gaver og blomster i favnen på hende, og givet hende et hårdt og varmt kram, vi er glade og stolte sammen med hende...
Det er underligt at sidde her, 41 år gammel, og så se på den store unge, der allerede har afsluttet sin første uddannelse, vi er sikre på det ikke er den sidste, og så vide, at i morgen, når hun låser døren op til butikken, så er hun chef med 2 elever under sig, min lille pige!?! Hvor hulen bliver tiden af??
Vi håber, at få lov til at fejre hende noget mere organiseret og i lidt længere tid, når vi kommer til weekenden...
