Hvis du har:
- Tøsepigerne med høje gennemtrængende stemmer
- Ditto med et højt fysisk aktivitets-niveau
- Et 2 etages hus med etageadskillelse af træ
- Stue ovenpå, uden dør til trappen
- Lettere støj-følsomme ører
- Kort lunte
SKAL DU IKKE KØBE EYE-TOY TIL DIN PLAYSTATION!!!
Jeg er på randen af et nervøst sammenbrud, de larmer mere end en SFO med 140 rollinger, og da jeg ydmygt beder om en lille pause, hvæses der med slet skjult had:
"Så skulle du jo nok ikke ha' købt det, vel.....!!!!"
2 valgmuligheder:
- Vær en heks, hiv hovederne af tøserne og kast resterne for løverne
- Vær meget forstående og pædagogisk (gerne påtaget), inviter dem til på skift at sidde i alrummet og lytte til de andres udskejelser foran TV'et, mens du med meget sigende mine ligesom antyder "Synes du det er rart at sidde her nu?" smile-smile-smile
Jeg hælder egentlig mest til 1, men lod mig lokke af mit veluddannede pædagogiske-psykologiske jeg, og afholdt en runde med nr.2......
Det virkede!!!!!!!
Jeg vil skrabe mine sidste skillinger ud af pungen, og så skal underetagen i dette hus blive udstyret med tv til den slags vilde aktiviteter, for hvorfor var det ellers lige du købte spillet ;-)
3 kommentarer:
Kære Anne - jeg vil sende dig mange tanker angående din tane Sus' død - omend forsinket, skal det gøres!
Tøse-beretningen lyder som min fremtid her i huset... *gulp*
Glæd dig bare, siger jeg, da vi var ovre debatten omk. larmen, så skulle vi i gang med ugeopgave i matematik, skrig og skrål, og små hysteriske fnys fra både mor og datter..
Små børn, små problemer, store børn, ja gæt selv ;-)
Tak for tankerne, de varmer alle.
KH Anne.
Jeg har først lige opdaget din blog - men jeg kommer bestemt tilbage !! Den er jo fyldt med fantastiske beretninger, flotte og inspirerende fotos!
EyeToy er altså sjovt - prøv selv at deltage - så er det pludselig dig, der råber og griner, mens du flagrer med arme og ben. God motion og godt for humøret !
Prøv det - prøv det !
Kh Dorte
Send en kommentar