03 august 2007

EN TIL SØSTER, EN TIL BROR...

Endnu et projekt i størrelse lille barn er røget af pindene, en Mini fra Design.Club, den er til naboens Frederikke, der for længst er vokset ud af sin Inderst Inde, og nu trængte til en ny lun vest af en slags.

Jeg købte garn og opskrift, da jeg besøgt Bindestuen i Saltum, og havde egentlig regnet med at strikke den i løbet af efteråret, men nu er den altså klaret, og når perlemorsknapperne er monteret, så er den lige til at hoppe i...Bærestykket ser lidt over-dimensioneret ud p.g.a. de store vingeærmer, men jeg er sikker på, at den er fin, når først der kommer et yndigt barn inden i.
Mine fotos yder slet ikke den dyb-lilla farve retfærdighed, den er smuk-smuk, og vil være så flot med gråt under, eller måske brunt, eller knaldrødt, der er muligheder nok.

Der må noget andet småt på pindene, jeg vil lige kigge i skufferne og se om der ikke ligger et eller andet, der kunne friste...

15 kommentarer:

Lea (Lyriklogik) sagde ...

Den er supernysselig!! Og farven er rigtig fin...enhver lille piges drøm...altså næst efter lyserød, naturligvis. :-)

Anonym sagde ...

Den er godt nok kær, dejlig farver og skønt design.

Mette sagde ...

Nej anne - se nu der! Nu er der endnu en lækker ting på listen over kommende strik - den er godt nok skøn :-)

Anonym sagde ...

Den er skøn, Anne. Jeg lider desværre af ungdomssløvsind i disse dage... Det bliver kun til nusseri og lidt oprydning. Der er endda flere gravide i omgangskredsen, så jeg burde altså...! Der er både garn og opskrifter på lager, måske en enkelt lille undertrøje... Fortsæt endelig med inspirationen! k.h. Mette

Anonym sagde ...

Ja, den er bare fin Anne. Hos mig bliver den til kjolemodellen til Carla. Glæder mig vildt til at komme i gang. Jaltes stikkelsbær skal lige være færdig først... Hos mig bliver den meleret lyserød.
Dorte

Anonym sagde ...

Den er skøn, Anne. Og vingepartiet er ikke for stort - passer fint Signe, når hun har den på.
KH Britt

Tina Mølgaard Andersen sagde ...

Den er bare nuser Anne, din nabo må da være ovenud lykkelig for at have dig nabo. :o))

HANNE sagde ...

Du får rigtig ryddet ud i bunken af ufærdigt strikketøj.
Den er rigtig fin og den rigtige farve er flottere, jeg troede lige, at du havde strikket en ekstra :-)
Har du købt garn i dag????

Anonym sagde ...

Anne den er blevet så fin. En rigtig pige ting, den kan jeg li'.

Tænk at ha' en nabo som dig, der i den grad strikker til sine børn, håber de sætter pris på det, for det fortjener du.

Anonym sagde ...

Åh den er kær... kan lige se den på sådan en lille babykrop der sidder op, på den kære sammensunkne måde de gør det på i starten, med en lille nuser nakke.....
suk. ikke flere babyer. suk.
kh linda

Sifka sagde ...

Kære Anne. Jeg har sendt en pris videre til dig. Se min blog :)

Anonym sagde ...

Så nydelig! Både i farge og fasong!
Jeg kjørte forbi garnbutikken i Saltum, flere ganger da jeg var der på ferie i sommer (Lønstrup) Men vi stoppet ikke.......kanskje neste gang!?

Nina sagde ...

Åhhh, bare jeg kunne sådan noget!! Og hvor er her mange fine ting. Hvis du nogensinde skal flytte, Anne, vil du så ikke være min nabo?

Anonym sagde ...

Jeg må fluks ud og investere i opskrift + garn her til formiddag i Wilfert's! Jeg kan se mig selv ligge henslængt i en liggestol ude i kolonien iført høj cigarføring og strikketøj ;-) I værste fald bliver det storsvedende, jokkende igennem ½ meter højt græs iført hvide ben og træsko, skubbende en hostende plæneklipper.....jeg hepper på det første!

KH
Julie

Anne sagde ...

Tak for alle de søde kommentarer til Mini, jeg vil forsøge at ta' et andet billede af den, der viser den rigtige farve, for den er så skøn.