07 april 2007

UNDTAGELSESTILSTAND...

Der må være et eller andet, der er gået min næse forbi, er jeg mon ved at være døv og har ikke hørt advarselssirenerne??
Måske er vi i krig, eller også er der virkelig en meningitis-epidemi, så vi må isolere os hjemme bag lås og slå?!?

Eller er det måske bare fordi vi ikke har kunnet handle i hele 2 dage, og at der nu kommer 2 dage mere, hvor butikkerne ikke kan forsyne os?

Jeg var på min sædvanlige lørdagmorgen-handletur, men den fred og plads jeg plejer at nyde, den var i dag fortrængt at et menneskehav med fangarme så lange, arme der hev ned fra hylderne og op ad kølediskene, som om det var den absolut sidste chance for at handle, nogensinde...

Gisp!
Jeg er lykkelig for, at jeg mandede mig op, lod halsen vikle i dobbelt lag uld, og klar kl.8, jeg havde ikke overlevet en tur gennem Føtex kl.11.

Laura var med som supporter for en lettere febril mor, og vi smilede stille til hinanden, min store pige og jeg, for vores seddel var af samme længde, som den plejer at være, og også inddelt i kategorier efter varernes placering, så vi gik kun én vej, nemlig frem, vi bakkede ikke og var heller ikke ude i noget zig-zag mellem kaffe og durummel.

I dag var vi ekstra glade for mit behov for organiseret, på grænsen til det lettere autistiske, indkøb, jeg bliver ellers tit drillet med mine trimmede lister, men i dag vil jeg sige:
Den, der ler sidst, ler bedst, og bliver allerførst færdig til at komme hjem igen...

4 kommentarer:

Sifka sagde ...

Nej, nej! Du laver påskesjov ikke?

Jeg troede, at Dankortsgløderne havde hærget sig færdige i onsdags.

Er der mon nu totalt udsolgt og ufremkommeligt?

ella sagde ...

Den ene autist hilser den anden ;-)

strikkeforsker sagde ...

Altså du er ikke den eneste der er småautist. Man har da en fast rute og en dosmerseddel ;-)
Jeg var bilka onsdag, dumt, meget dumt og idag holder jeg mig heeeelt væk.

Anne sagde ...

Det var vildt derude!!
Og virkelig dejligt at komme hjem igen :-)