THE QUICKO-CHEAPO...

Amanda har længe ønsket sig en hjemmestrikket sag til at drøne rundt i ude i vildnisset bag vores have, sådan en lige til at trække over hovedet uden knapper eller anden form for irriterende pynt, på og så afsted.

Det har ikke været let for os at nå til enighed, hun hader uld og jeg hader at strikke alt for meget i bomuld, og hver gang jeg er gået i gang med en bomuldstrøje, så ender den med at være forkert, uden hun for alvor kan sætte fingeren på, hvad det er, der er i vejen...

Men nu er vi måske reddet begge to, for Lucca'en er tilsynladende blød nok til hendes sarte hud, og vi er begge vilde med Wendys bud på en retro-raglan.
Kommer det virkelig til at gå op i en højere enhed denne gang, lykkes det mon at nå i mål og så også se trøjen blive brugt?!

Vi satser!
Jeg strikker i alle tilfælde derud a', nederste stykke af kroppen er færdigt, og ligger nu bare og venter på to halve ærmer, der skal strikkes med op resten af vejen.

Jeg startede ud i str.10, Amanda er en splejs, i alle tilfælde i masse-fylden, og plejer aldrig at bruge "sin" størrelse, når det er hjemmestrik; men trøjen her er en slimline model, og vi er hoppet op i str.12, den er lynhurtigt strikket, rundt og rundt og rundt, og jeg er ret begejstret for at strikke i Lucca'en.

Dorte har ikke været helt tilfreds med holdbarheden af det strikkede Lucca, men jeg tør godt, for lige meget hvad, så ved jeg godt, at Amanda aldrig kommer til at voldbruge denne trøje, og skulle miraklet ske, og hun faktisk flyttede ind i den, så pyt, hun er ligeglad med fnuller...