Normalt er det sådan noget man drikker sig til at være, men ikke her, nej, jeg har simpelthen fået den ondeste ømme stive nakke af at sidde og sy med grønlænder-perler.
Vi har tema-uge om Grønland, vi snedkerere, snitter og bygger, vi laver tupilakker af fedtsten og påklædningsdukker af pap og stof, vi synger, læser højt og kigger film med forunderligt indhold, og så har vi også gang i de fineste sirlige halskæder med perler i rækker og forunderlige mønstre...
Jeg er fuldstændig smadret i ryg og nakke, for jeg sidder bøjet ned mod bordet i dyb koncentration, og skal samtidig kigge til siderne for at vejlede småkravlet, der bander og hyler, når perlerne falder af eller nålen rammer dybt i fingrene.
Men vi hygger os, gør vi, og bliver meget klogere på det store hvide land mod nord; på fredag skal vi ha' kaffemik, jeg kommer, hvis jeg da ellers ikke er så grønlænder-stiv, at jeg er trimlet om på sengen...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hej Anne.
Der er bare noget fedt over temauger. Jeg husker stadig en dejlig en af slagsen der handlede om savannens dyr. De søde børn lærte bare rigtig meget, gad vide om de, her 6 år efter, stadig husker en smule?
Haha, er ikke sikker på at mine børn ville fatte betydningen af ordet ;o) Grønlænder perler, oh God, når man har broderet en hel række og skal tilbage igennem en perle med for lille hul. Jeg håber de laver dem mere harmoniske nu til dags..
kh lInda
Ja jeg kan også huske en temauge fra jeg gik i børnehaveklasse eller 1.klasse.Det var om middelalderen.Vi støbte knapper,spiste grød og ikke mindst ;var klædt ud ! Hvis de fungerer ,så husker børnene dem.Jeres uge virker rigtig spændende,jeg ville da gerne deltage og lære noget om Grønland ! KH Miri
Send en kommentar