13 februar 2007

FANØ TUR-RETUR...

Vi har været vestpå, så langt mod vest man næsten kan komme her til lands, vi har besøgt vores venner på Fanø, så det blev familietid med udvidelse af deltagerantal.

Men det er fint, for det er gamle meget gode venner, der er rigtigt gode til at ta' en slapper og også til at få os andre lidt ned i gear.
Der er intet stillen an eller opvartning, alle gi'r en hånd med madlavning og anden arrangeren, børnene tåger rundt i klitterne, hvis de da ikke er ved at blanke hinanden af i Monopoly, der i vores udgave desværre er udstyret med et larmende dankort-system...

Vi har haft et par dejlige dage, nærvær og hver-især-vær, det har været godt!

Men på turen medbragte jeg selvfølgelig mit kamera, og også gearet til at tømme memorykortet med, men laderen lå her hjemme, og da jeg ville ta' det første foto var det slut med power, så derfor ingen billeder, det er mere end bare almindeligt irriterende, for der er nok at smukke motiver på Fanø...

3 kommentarer:

Anne sagde ...

Det var så dejligt, Liselotte, vi nød hver en time, og det giver nu lidt overskud til at køre videre i rotteræset, som Torben er godt og grundigt fanget i.
Billeder må blive næste gang!

Anonym sagde ...

Vi kan sagtens forstille os, hvordan det var.

Vi fejrede Oles runde dag derovre på en kroferie. Vidunderlig ø :-)

Anne sagde ...

Der er så skøn på Fanø, min venindes forældre har et fint sommerhus lige bag klitterne, jeg holder meget af at komme der!!