Hvis nogen hører om, at der er observeret en nærmest flyvende Skoda lige syd for Viborg, indeholdende en lille højskrålende dame med stort krøllet morgenhår, så kan jeg oplyse, at hun er forsvundet længere sydpå, glad i hjertet over at ha' kunne nyde Simon & Garfunkle for fuld skure på Radio2.
Når jeg hører Mrs.Robinson, så stryger jeg lige tilbage i min fars køkken, hvor vi ofte hujede rundt på gulvet syngende ind i grydeskes-mikrofoner, og når stemningen var godt oppe og ringe, så lod Topper frikadeller være frikadeller, og så tog vi den store rundtur på klaveret.
Ofte startende med et par Beatles-numre, et nummer eller to med Paul og Art, og en stak af de gode danske kunne vi også nå, inden turen gik tilbage til gryderne.
Min far var meget glad for musik, spillede guitar, klaver og trommer, han sang og trallede, og lærte mig mange gode tekster, og gav ind imellem også lidt for indviklede forklaringer på teksternes betydning.
Han skraldgrinede, når jeg skrålede med på hjemmekomponeret børneengelsk, han rettede ikke, men sang bare med...
Glæden ved musikken arvede jeg, og selvom jeg ikke mestre nogle instrumenter til fulde, så kan jeg da læse noder, pifte lidt i forskellige fløjter og spille melodistemmerne på klaver, og en eller anden dag, når jeg må holde en strikkepause, så skal jeg ha' genopfrisket akkorderne, så det kan komme til at være lidt mere fyldigt.
Pigerne er også glade for musik, spiller og synger med glæde, Laura fermt på guitar og Amanda mest på klaveret, de hygger sig sammen om musikken, og forleden kom Laura hjem fra guitarundervisning med klaverakkorderne til Papirklip, så nu kan de snart blive sendt rundt i landet på en blokvogn.
De øver med flid og alvor, hver eneste dag, og vi behøver aldrig minde dem om det, tværtimod, ind imellem må vi be' om time out!
De skråler højt med MP3-propperne i ørerne, specielt i bilen synges der igennem, og deres fortolkning af de engelske tekster er lige så skøn, som min sikkert var dengang for alt for længe siden, da jeg sang to-stemmigt med min far:
Klåse jur veis and ail kes u, tu monnow ai mis u!
Den der med Beatles, i ved nok...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jep, kunne godt genkende den ;o) Børneengelsk er bare SÅ sjovt! Vi må huske at lave en optagelse, så de selv kan grine med om 10 år...
Også genkendt her :-)
Hva så med "Filoptu jæ jæ jæ"
*Hulker af grin* Kåse jur veis!! :)
For hulen du kan få mig til at smile, selvom jeg havde besluttet at idag var en dum da, hvor mundvigene bare ikke ville højere op end vandret!!!! Men det har du nu alligevel lavet om på! Tak for det!
Det er med at mindes og nyde de der gode dage der kan bringe smil og latter frem som en boblen indvendig :):)
Send en kommentar