01 august 2006

HUG EN HÆL OG KLIP EN TÅ...

Jeg købte mig de skønneste sandaler for bare 2 måneder siden, og nu er de "døde"; stroppen ved storetåen er sprunget, ØV!!
De har bare været så gode, bløde som smør og lette som en fjer, jeg har elsket dem...

De er afleveret i butikken, hvor jeg købte dem, og der er heldigvis ingen diskussion, jeg skal selvfølgelig ha' nogle andre, men lige den model, ja den er altså udsolgt, de kan ikke få leveret flere, men jeg kan da vælge en anden model.

"Nej tak, jeg vil gerne ha' samme model igen!!"

"Desværre, vi kan simpelthen ikke skaffe dem, men du kan da få et tilgodebevis så."

Irriteret?? Pænt meget!!

Kommer så lige til at tænke på, at de havde et par ret fede Angulus slippers, metallic-brune, ringer straks for at få dem sat til side, men ak, de er heller ikke tilbage i min størrelse!!

Jeg vil lige ha' lov til at være mopset i en times tid eller der omkring...

1 kommentar:

IF Stjernen sagde ...

har prøvet det med et par overfede støvler en gang - endte med at tilbringe vinteren i et par kedelige sorte snørrestøvler istedet for de lækre lange gyldne :-(

Det er 18-19 år siden og jeg er stadig mopset!!