13 august 2006

FØDDERNE OPPE...

En sto kaffekomsammen, en 40 års fødselsdagsfest og naboens barnedåb, vi nåede det hele i denne uge.
Jeg har lavet så meget mad, så meget forskelligt, og lukker jeg øjnene, så ruller der opskrifter og huskesedler ned foran de sorte gardiner...

Men nu er det ovre, det hele er gået perfekt og vi har også rigtigt hygget os i gode mennesker selskab.
Fodsålerne er ømme, det samme er "piske-armen" der er ude af træning, men hold fast, hvor jeg da bare elsker at stege og brase i mit køkken, jeg savner kokkelivet!!

Jeg vil vælte omkuld i sofaneseren og sove mig igennem en film eller to, og glæde mig over, at der i morgen starter en uge uden ret mange aftaler.

Go' søndag, selvom der ikke er ret meget tilbage af den...

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

I lige måde Anne - man kan vist godt kalde dig et jern, et rivejern ;-)

Fríða sagde ...

whew, jeg bliver bare træt af at læse alt det du når at lave! hvil dig nu, det har du fortjent.
hilsen fra Island
Frida

Anne sagde ...

Altså Ella, et rivejern er det ikke sådan en skrap madamme...
Nåh hva' det er der sikkert også mange, der vil sige jeg er, så pyt ;-)

Anonym sagde ...

Jeg mente nu at du fik en utrolig masse fra hånden ;-)

Anonym sagde ...

Ofte er det som om, at når man ved, der er travlt, så kommer man automatisk op i omdrejninger og får mere fra hånden - og også modsat.
Men for pokker hvor er det godt, at du kan lide kokkeriet, når du har så meget af det i sådan en weekend.
Jeg håber, du nød det velfortjente ophold i sofaneseren :-)

Anne sagde ...

Det regnede jeg også med, Ella, men jeg kommer nu også til at være det på den anden måde ind imellem...

Anne sagde ...

Du har ret, Conny, man bliver ret så effektiv; tænker tit på årene, da pigerne var små og krævede meget mere, hvordan pokker mon man nåede det??
Jeg nød sofaen, og vil vist nyde lidt mere af den i eftermiddag, er ikke helt færdig med den endnu ;-)