25 marts 2006

LYSERE TIDER...

Lad os nu få det forår vi alle trænger sådan til!!
Jeg prøver at trække lidt lys ind, mere psykisk end fysisk for vi bor såmænd ret lyst; vindueskarmene er blevet udstyret med lyse og glade ting, friske blomster og lette fimrende planter, det ser dejligt ud...
Lørdag formiddag - jeg elsker den, indkøb og rengøring blev overstået i går, og i dag er en dag uden for mange planer, vi vil nyde en lang morgenmad med aviser i stakke, og så ellers drage ud i verden og finde fødselsdagsgaver til Laura, der bliver 11 på tirsdag.

Mit "spis-hvad-du har-godt af"-projekt kører fornuftigt, lige indtil i går, hvor jeg lod mig friste af skildpaddechokolade; jeg bilder mig ind, at jeg havde godt af det, og Torben hjalp også godt med i udrydningen af det!!

2 kommentarer:

conny sagde ...

Jamen, Anne, chokolade HAR man godt af, og da især skildpaddechokolade. TOMS har bare fundet det nye hit inden for chokolade med disse nyheder. MUMS.
Og så har du (igen?) foto af franske anemoner! Yummi. De er så lækre. Jeg mener da også, det var dig, der for lidt tid siden havde den flotteste buket fotograferet på din blog. Lige siden dengang har jeg gået og ventet på en lejlighed til at kunne give en buket franske anemoner. Den er kommet nu, lejligheden. Vi skal til min lillebrors i aften, og de skal have franske anemoner, skal de.

Sofie sagde ...

Skildpaddechokolade må vist være kommet på de danske slikhylder siden jeg sidst var "hjemme", for jeg tvivler på, at det ville være gået min næse forbi :-)
Din vinduskarm er smuk og inspirerende - forårsrengøringen står vist også for døren her... men ikke i dag, for sjovt nok skal jeg nemlig også ud og købe fødselsdagsgave til datteren, som bliver 11 på onsdag!
KH Sofie