14 marts 2006

ÆLLE-BÆLLE...


Vi skal ha' nye lamper over spisebordet, hvor der lige nu ellers hænger 2 smukke Norm 69, som vi fik i bryllupsgave af vores piger.
Men i et rum med både brændeovn og gaskomfur duer de ikke; jo, hvis jeg hver fredag vaskede dem af med en Ajax-klud, men det gør jeg altså ikke...

De bliver så fedtede af gassen, og alle de små partikler fra brændeovn og stearinlys lægger sig sirligt ned i det, og så går glansen ligesom af de ellers skønne lamper!!
Så nu skal der vælges nye, jeg har lyst til et par kæmper i kulørt og spraglet stof herfra, men jeg vil ikke engang foreslå det, sådan én får jeg vist kun lov at hænge op i arbejdsværelset (hvis jeg er heldig)...

Så de 2 nominerede er:

Undercover fra Le Klint

Caravaggio fra Lightyears


Torben er/var meget hooked på Undercover, men begejstringen var til at tage på, da han opdagede det var plexiglas!!
Min absolutte favorit er Caravaggio, men i sort med rød ledning, den er super sej!!

Men giver den mon lys nok i rummet?? Det skal komme an på en prøve, vi har fået lov til at låne en med hjem i udvalg, nu skal vi bare lige finde tid til at få den hentet. Og jeg gør det altså ikke på cykel....

8 kommentarer:

Bettina sagde ...

Undercover er også en stor favorit her (prisen er dog på den noget høje side), jeg eeeeelsker når man så'n selv kan lave ting om og også bruge dem om mange år uden at føle, at de er et "levn". Men den anden, er der et foto af den?

Anne sagde ...

Jeps! Du kan se den her :http://www.manzlab.dk/produkt.php?produkt_id=23
Jeg er også vild med at man kan ændre udtrykket på Undercover, men vi er bange for, at plexiglasset vil blive grimt for hurtigt..??!!

Bettina sagde ...

Hej Anne!

Du skal uden tvivl købe Cavaraggio. SÅ absolut!! Jeg har en helt speciel grund til at foreslå det. Den sender jeg lige pr. mail....

Bettina

Anne sagde ...

http://www.manzlab.dk/produkt.php?produkt_id=23

Liselotte sagde ...

Begge er flotte lamper, så jeg ville også have svrt ved at vælge...

Bettina sagde ...

Caravaggio er spændende med den røde ledning - den ligner til forveksling i opbygning de hvide, I vil skifte ud, eller tager jeg fejl?! Jeg kan fortælle, at sort/mørk grå IKKE er nogen optimal farve med brændeovn. Vi har en mørkegrå PH5 i stuen, og den bliver meget hurtig lys grå af aske og brændeovnstrælshed (brændeovnen bør også skiftes ud, ja *s*).
Flerfarvet er faktisk smartere. Men jeg ved ikke med ældning af plexiglas!? Mon dog, til dén pris bør det da være ordentlige råmaterialer? Kan man kontakte fabrikken?

Anne sagde ...

Norm 69 kan ses her, Bettina:
http://www.roskilde.inspiration.dk/Lamper.3466.0.html

Den hvide på bloggen er jo Caravaggio'en ;-))

Bettina sagde ...

Nåååååååååååååååååååååh! *lyd af 5-øre, der falder (man er vel fra dén tid)* Så forstår jeg bedre. *hihi*
Ja, Norm er nok ikke liiiiiige sagen i et brændeovnshjem (eller for sen sags skyld hjem hvor der laves andet end at blive gjort rent hele tiden). Flot og klassisk kan jeg godt li', men ikke støvsamlere...så bliver det bare til irritation.