For halvanden uge siden sendte jeg en ansøgning afsted, en ansøgning til et familiecenter, der manglede en medarbejder i en projektstilling; ikke at jeg egentlig var/er på udkig efter et andet job, men denne stilllingsannonce var fyldt med beskrivelser af ting jeg brænder for, og faktisk også er god til, hvis jeg da lige må trodse janteloven for en stund.
Jeg brugte timer på at skrive en god ansøgning, og valgte at bede min nuværende chef om en anbefaling, vel vidende at det kunne skabe en lidt træls stemning.
Mit nuværende job er meget i tråd med det, der var skitseret i annoncen, og det var selvfølgelig væsentligt at få de helt relevante udtalelser med, også selvom jeg måtte vride armen lidt rundt på ham, for han syntes jeg var fej...
Jeg har modtaget en bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget, og så har jeg ellers intet hørt, og ved nu selvfølgelig godt, at jeg ikke er én af dem, der er valgt ud til samtale!
PIS OSSE....
Helt ærligt, så havde jeg fortjent at komme til samtale!!
Jeg kan mærke, at det påvirker mig mere, end jeg bryder mig om at indrømme; mit i forvejen x-small selvværd kryber endnu et nummer, og min stolthed, der så til gengæld er x-x-large har da fået et ordentligt spark.
Jeg har altid været top-priviligeret i forhold til jobs, har fået dem, jeg gerne har villet ha', og er på den måde en smule forvænt, men det gør ikke følelsen af nederlag mindre...
Man behøver ikke at være den store psykolog (en i lommeformat kan såmænd sagtens analysere sig frem til dette) for at regne ud, at mine noget skrammede barneår har været med til at gøre mig til en "sucker" for anerkendelse, jeg strækker mig laaaaangt og arbejder til tider alt for hårdt, bare for at få et klap på håret, sådan i overført betydning altså!
Livets bagage kan være tung at slæbe, jeg burde nok læsse nogle af kufferter af...
Måske er tiden inde til at få gjort noget alvorligt ved behovet for de klap, de ødelægger jo også frisuren ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Det kan altså godt lade sig gøre at komme til samtale efter det brev !! Lad nu være med at skyde dig selv helt i sænk !! Svigerinden
Som Susanne siger; Vent nu, vent nu, vent nu lidt...stod der ansøgningsfrist? Ofte meldes der da tilbage med brev om afslag? Meeeeeen jeg forstår godt, hvad du mener med alt klapperiet og det, desværre.
Anne dog! Det er så møgsurt at blive afvist, ja! Men er du nu sikker på at de allerede har bestemt sig efter 1½ uge? Under alle omstændigheder bør du ringe til dem. Dels for at høre om det ER sket og hvis du ikke er indkaldt, skal du da vide hvorfor! Især når du ser dig som fuldt kvalificeret. Det er da en helt ærlig sag og det MÅ du altså gøre. Hvis de virkelig har fravalgt dig pga. ansøgningen, ja så skal du måske lære at lave dem anderledes. Du er nødt til at vide, hvad det drejer sig om.
KH Bettina
Ansøgningsfristen var sidste mandag, og så har Silkeborg Kommune åbentbart en politik om, at man først hører noget, når stillingen er besat! Altså, hvis man ikke er en af dem, der bliver kaldt til samtale, så i princippet kan der gå en måned, uden at man hører noget, surt!!
Jeg prøver selvfølgelig at finde årsager til ikke at være valgt ud, de kan være mange, men måske havde de allerede en kørt i stilling, who knows..??
Men ellers tak for de opmuntrende "tilråb"!!
Anne, kom så! Lad være med at bruge dit liv på nedbrydende gætterier. Ring til dem og sig det som det er; " Jeg er meget interesseret i den stilling og vil meget gerne vide om I allerede har valgt ud til samtale? Og, hvis ja, kan jeg få et vide, om der er en betsemt grund til at jeg ikke er kommet med".
KH Bettina (BAT, Ruki-duki, der skriver fra svigermors PC i Jylland og ikke kan huske password..)
Send en kommentar