24 marts 2006

USKØNT...

Nugga og jeg har lige været på vores lille eftermiddagstur, det er det skønneste vejr her i det midtjyske, og en ren fornøjelse at mærke forårsagtige dufte og vinde!
75 meter fra vores hus lå der indtil sensommeren sidste år en stor gammel fyr-skov, Knirkeskoven kaldte vi den, for træerne var så rådne og færdige, at de stod og svajede og knirkede i vinden, og sommetider faldt til jorden med smæld som fra et skud...

Uanset deres ringe tilstand, så var det dog noget mere charmerende end i dag, hvor det mest af alt ligner et atombomberamt område, der er intet andet end sørgeligt rester, jeg håber, at der bliver ryddet lidt bedre op denne sommer, og måske plantet små nye træer, hvis vækst vi så kan følge på vores ture.

Heldigvis er synet et andet, hvis man drejer hovedet, Bølling Sø ligger ned mellem birk og poppel, om ikke mange uger vil det hele ha' fået et lysegrønt skær, og området vil genlyde af hundredevis af fulestemmer, jeg glæder mig...

Ingen kommentarer: