18 august 2007

MORMOR WANNABE...

Sifka får mormor-associationer af mine roser, det forstår jeg sådan set godt, det er ren nostalgi, jeg ryger helt tilbage i min oldemormors stue på Snerlevej i Kolding.

Men roserne er ikke det eneste mormor-agtige her på adressen i dag, der er kogt mos af en ordentlig stak nedfaldsæbler, mos med blød muscovado og sort vanille, det blev himmelsk.
Duften i alrummet mens det stod og putrede over gassen var forrygende, og Amanda begyndte at fantasere om æblegrød med iskold mælk på, eller jordbærgrød eller rabarbergrød for den sags skyld...
I dag får hun ikke grød, men til gengæld gammeldags æblekage med makronsmuldr og blød flødeskum, og for at gå linen ud har den også lige fået en klat rosengele på toppen.
Jeg kan dog ikke være helt tro mod mormor-looket, for jeg ejer ikke en eneste glasskål med bølget kant, men mon ikke det går?!

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg også syltet et par af de knap så kønne agurker fra drivhuset, og inden længe vil de være klar som knasende top på en leverpostejmad eller som syrligt bid til en frikadelle.

Old school mormor, det er fint med mig på sådan en stille lørdag...

8 kommentarer:

Ella sagde ...

Uhmmmm, Anne - jeg er på den helt forkerte matrikel i dag - det ser smukt ud og jeg kan næsten fornemme duften, fordi jeg husker :-)

Liselotte sagde ...

Uhm til det hele, Anne :-)

Anonym sagde ...

Hvor lækkert og indbydende! Jeg har sendt dig en opskrift på en rå æblekage - den skulle du prøve.

Anne sagde ...

Æblekagen smagte rigtigt godt, blød og af mere!!
Jeg fik dog kun en ganske lille klat, men lidt har også ret...

Tak for opskriften, Hanne, den afprøves med sikkerhed en anden dag :-)

lifeondyssen sagde ...

Åhhhhh har ikke fået sådan en lækker go gammeldaws ævlekag´ i 100 år og en madpakke .. oversvømmelse i tasterne af savl !!

Sifka sagde ...

Jubi, æblekagetid. Det var min mor smaddergo' til at lave og det var med blødt skum nøjagtig ligesom du har gjort, uhmm. Her hos os er vi vilde med knaseagurker, mere uhmm. Må man få en opskrift?

Anonym sagde ...

Ej de agurker...de ser toplækre ud, jeg får mundvand og kan næsten mærke hvordan de knaser i munden, placeret ovenpå et stykke med økologisk kalveleverpostej. Anne, tak for dagens sanselige oplevelse i cyberspace.Uhmmmmrrmmmm.. Malene (Østerbro)

Mette H. sagde ...

Uhm knaseagurker. Har lige selv lavet en ordentlig stak. Ligenu vælter det jo ind med agurker fra drivhuset, så udover de flødestuvede er dette een af mine favoritter.
Tænk at du er kommet på Snerlevej i Kolding. Der har jeg haft et par ungdomskammerater. Verden er lille.