MALERMESTER KLAT...

Sidste sommer stred vi os igennem en gang maling af hele vores hus, det var nogle hårde dage, og vi var gået helt tør for overskud og kræfter, da vi nåede til carporten.

Men vi forsikrede hinanden om, at den kunne, og skulle, vi klare i løbet af en enkelt dag i eftersommeren, det kunne ikke ta' mange timer, og vi skulle ikke engang kravle rundt i mange meters højde, og der var ikke så mange irriterende vinduer at tage hensyn til, piece of cake!

Fik vi det gjort??
Ikke-nikke-nej, ikke en skid fik vi malet, for vi havde da fået mere end nok af det sorte flydende stads...I dag har jeg så kastet mig ud i det, nu skal det være, vi skal være færdige, så det hele kan se lidt skønnere ud, for snart kommer en "sten-mand" og lægger den aller-sidste del af indkørslen, og så ville det være lækkert med en sort og nymalet carport der for enden.

Jeg skal lige ind i rytmen igen, huske alle de der små fif vi fandt ud af undervejs sidste år, og så skal jeg huske at holde pauser, for maleriet er også hårdt ved de lettere nedslidte fingre...

Jeg har nået den ene endevæg, og så ellers stået og malet endestykkerne, været irriteret over de ru flader, der er noget sværere at stryge malingen på, men nu er det lige meget med dem, for jeg er kommet i tanke om, at de jo skal lukkes inde, ligesom de er på huset.

Var der nogen, der sagde malerhjerne...