Solfyldt og stille søndag morgen, jordbærmadder og dameblade, en enkelt krydsogtværs og Jes Dorph der underholder henne i tv'et.
Jeg er den eneste, der er nået nedenunder, et par stykker sover stadig og en enkelt er væltet direkte fra dynerne og over til Sims'eriet, selv Nugga slumrer stille i kurven.
Jeg vækker ingen, lokker ikke med morgenmad eller sjove aktiviteter, jeg lister nærmest for ikke at henlede nogens opmærksomhed på, at jeg er vågen.
Stille morgener er luksus, specielt dem, hvor dørene kan åbnes ud mod en lun og sommerklar have...
Det blev lidt sent i nat, Hanne og Co. kom forbi, og blev heldigvis rigtigt længe, der er hygge og easy-going tilbagelænethed, når vores familier finder tid til hinanden, det nyder vi meget.
Vores mænd lader mundtøjet løbe hurtigere og længere, end to drevne torve-madammer, de har mange historier at fortælle hinanden, de er gode sammen, og løber vist ikke tør for samtalestof lige foreløbig.
Og så kan jeg da forresten lige se, at de har efterladt et par tomme dåser på det ene havebord.
Det er jo rigtigt godt, at herrene hygger sig, for så har vi andre kvindfolk også masser af tid til at få kigget på strik, have, blog, fotos, opskrifter til både pinde og gryder, broderi og moderigtige fristelser i glittede blade og på nettet.
Godt selskab gi'r masser af energi, også selv om det varer den halve nat.
Jeg lister hen til min kaffe, jeg lister og satser på forlænget alenetid...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Morgener i ensomhed er en sjælden, men skattet vare heroppe også. Flere af dem, tak :-)
Her hos mig er alene-morgener en tilbagevendende weekend-fornøjelse, jeg står jo tidligt op, ved du ;-)
Torben har et yderst vel-udviklet sovehjerte, og pigernes alder begynder også at præge sovemønstre, det er dejligt!
Det var rigtig hygge :-) Noget mere af det og nogle laaange lyse sommernatte.
Jordbærmaden ser lækker ud...
Send en kommentar