16 juli 2007

JAMEN KOM DA INDENFOR...

Hanne og Tommy kom forbi for at sige velkommen hjem, nå ja, og så havde Tommy også fået ny motorcykel, han skulle vise Torben og Amanda, uha, som han var stolt og glad.

Aftenen skred frem, og der blev hygget og snakket om bl.a. motorcykler, fik jeg fortalt, at Tommy havde fået en ny en af slagsen? Nå ja, det gjorde jeg!

Mændene fik undervisning i hvad V.S., V.S.O.P og X.O. betyder, men mente ikke, at det var nok med auditiv information, sådan var deres læringsstil ikke, de måtte simpelthen ha' tingene i hænderne, eller rettere munden, for at forstå.

Om de stadig husker, det ved jeg ikke, for der blev smagt igennem, og snakket om GPS, cognac og, selvfølgelig, motorcykler, for Tommy havde jo fået en ny...

V.S.O.P og vilde hestekræfter skal ikke blandes, så den nye motorcykel måtte overnatte, men ak og ve, den havde låsetøjsproblemer, hva så???

Kort rådslagning, op med dobbeltdøren og ind på køkkengulvet med dyret, sådan måtte det være, for den var jo helt ny, ikk'!!

Vrooouuummm, Vrooouuummm Tommy, og tak for synet, da børnene kom ned og så deres mors elskede legeplads pyntet med sorte og voldsomme mandedrømme...

5 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Ha ha ha... ja, de har gloet noget, de unger :-)

Tina sagde ...

Jamen den kan da heller ikke stå derude og blive våd og kold ;) Et anderledes syn!!

Sifka sagde ...

Det ser da vildt cool ud, du må da ha' en selv til at ha stående, der i køkkenet:)

HANNE sagde ...

Søde Anne, det bliver du kaldt...og han smiler stadig.
-Har Tommy fortalt, at han har fået en motorcykel???

Anne sagde ...

Du kan lige regne med at de gloede, men også grinede, Liselotte, Amanda er noget misundelig, men mener nu, at hun skal ha' en mere sporty racer, sådan en med kåbe, hvor man ligger ned, og så i grøn og hvid!
Kan du se det lille myr tumle sådan en fætter ;-)

Ja, et anderledes syn, det kan man roligt sige, jeg fortrak ikke en mine, for hvem vil da ikke gerne ha' sådan en cool dude stående i køkkenet.
Måske skulle vi selv købe en til at bruge som bar-stol ;-)