13 juni 2007

PÅ RANDEN AF HYSTERI...

Mit snudeskaft er yderst veludviklet, jeg kan lugte og dufte selv den svageste antydning af hvad som helst, parfume, krydderier, blomster, prutter, gylle, dårlige madvarer, armsved, kæledyr, whatever.

Ind imellem driver det mine omgivelser til vanvid, de får nervøse tics, når jeg begynder at inhalere luften i små kort "snøk", for de ved hvad der venter!

Kan i lugte det??
Helt ærligt, prøv lige at snus ind engang, her lugter da!!
Jeg tror, der er et eller andet fremmed herinde, lugt da!!

I de sidste dage har de vibrerende næsebor opfanget en ganske svag lugt af noget rigtigt ulækkert, noget der kunne minde om en kattedræbt fugl eller mus, der ligger og går til i varmen.
Jeg farer rundt, stikker næsen i hvad som helst hvor som helst, og er på randen af et sammenbrud, for hvor hel.... gemmer det kadaver sig???

Jeg er parat til at bestille et nedbrydningshold, der kan rydde hele alrummet for møbler og inventar, jeg er parat til at nedsænke huset i klorin og læsket kalk, jeg kan bare ikke ta' det!

Jeg har ledt overalt, og kan intet finde, men lugten, den er der, det er den bare, og heldigvis kan Torben også fornemme et eller andet.
Han er knap så hys som mig, men det snerper efterhånden!

Han er lige ude og lufte hundebassen, men når han kommer tilbage, så bliver vi altså nødt til at skille vaskeøen ad, jeg kan lugte noget der nedenunder...

10 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Ydrrrkkk... men god fornøjelse og jeg håber I finder "synderen" :-)

HANNE sagde ...

Åh, nej.....ved ikke rigtigt om jeg er spændt på at høre, hvad det er......men det kan jo være, at din elskede kat har lagt en mus et sted...måske i spisekammeret? Hvad med ovnen, har montøren ikke lige haft den ude? Der kan have gemt sig en mus bag den...nej, Anne, det er nok bare vandlåsen under vasken....Lad nu være med at skille det smukke hus ad :-)

Linda sagde ...

kender det kun alt for godt!! jeg har noget med blomstervand, kan ikke lugten af råd, adr!! Derfor er er sjældent afskårne blomster i mit hus....
I denne varme er det også ulideligt i laboratoriet, især da air-coen brød sammen. Vores lab er meget pertentligt, men det ved siden af, puhabvadr, gammelt mælk, bakteriekulturer osv. Ha! Så ku de lære det, ku de! 35 grader var der, man kan ikke åbne vinduer og stanken, oh boy.
Forrige år var vi invaderet af bananfluer - vi fandt vist aldrig kilden, men kors hvor var de irriterende, man kunne ikke have sin vin i fred. Jeg kiggede også ind under vasken oh skræk og rædsel, hvad er det for nogen tentakler?! En kartoffel lå og spirede og havde sendt lange følearme ind over kanten af skabet, gys!!
Håber du har fundet lugtkilden nu!
kh Linda

Sifka sagde ...

Jeg har selv beskrevet nogenlunde samme fænomen på min blog. Noget med at smide tæpper ud og en figen der lugtede a la kattetis. Det er rædselsfuldt ind imellem. Nå, men jeg venter i spænding mens I splitter huset ad :)

Tina - omme i London sagde ...

Uaaark, hvor klamt. Min naese er lige saa fint foelende, meget til min elskedes irritation! Held og lykke med projektet. Jeg haaber ikke I finder noget alt for klamt!

www.duddelutte.typepad.com sagde ...

Glæder mig til at høre hvad syndren er...
Duddelutte

Julia Zahle sagde ...

Puha!

Min yderst sensitive lugtesans kæmper jeg også nogengange med. Det gælder især når der lugter af prut et eller andet sted nede i byen. Eller hvis en der har røget en cigaret nede på gaden, kan jeg også lugte det oppe i vores 2. sals lejlighed.

Det var MAJET værre under graviditeten og INGEN gik ramt forbi dengang; min kære Svigerfar og min kære Mor var nogen af dem jeg var allemest "efter".

Håber du finder der klamme og får smidt væk!

/Julia - der også har smidt et tæppe ud fordi det lugtede af gummi - der var ingen andre end mig der kunne lugte det... *G*

britt sagde ...

Addddrrrrr, håber du har fundet det ækle skidt. Sådan har jeg det også med smagen af skimmelsvamp - kan smage det lææææææænge før det kan ses på brødet (til stor undren for resten af familien). Bvardddrrrr!
KH Britt

Tina sagde ...

Hahaha det lyder bekendt!! Godt skrevet! :) Jeg håber i finder kilden, så næsen igen kan hvile lidt ;)

Sylvia sagde ...

Uaa......jeg er også en sånn der som kan lukte noe som ingen andre kan!
En gang stinket det på vaskerummet/bryggerset, og det var en pose med råtne poteter/kartofler, som hadde gjemt seg under noe........Iiiiik, det var godt å bli kvitt!
Da jeg var gravid, var kjelleren der vi leide full med kloakk, og eieren ville ikke gjøre noe med det. Vi flyttet!!!!!!

Lykke til med å finne synderen!