30 maj 2007

HJEMME-TIMER..

Dagens arbejdstid er hugget over i tre, de normale undervisningstimer, fagfordelings-møde og som rosinen i pølse-enden fællesmøde for skole og SFO.
Jeg bliver sådan lidt mat i betrækket, når der fægtes så bredt, lidt af det ene og lidt af det andet, og vi når ikke til vejs ende nogle af stederne.

Men hva' Søren, så har jeg så mange andre luksus-dage, hvor jeg nærmest selv sætter programmet for dagens arbejdsmæssige udfoldelser...
Jeg er hjemme nogle timer nu, før næste møde kalder, og vi fornøjer os med brændende te og Sequence , og om lidt skal der trilles en portion boller, gode luftige gulerods-nogen med masser af sesam og solsikkekerner.

Vi har luntet lidt rundt i haven, set lidt tv, klappet hunde-basse, og siddet tæt i sofaen og snakket om løst og fast, egentlig er det ikke så ringe endda med sådan et par eftermiddagstimer hjemme, vi prøver bare at lade som om, at jeg ikke skal afsted igen...

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er godt, du kan nyde disse mellemtimer. Jeg har altid været sindsyg dårlig til dem.

Anne sagde ...

Der er heldigvis ikke så mange af dem nu, som da jeg var kok!
Der kunne jeg lige nå at hente Sophie fra dagpleje/børnehave/skole, hjem og nyde et par timer sammen med hende, og så afsted igen, det var hårdt :-(

Boller dufter, teen er brygget, det er ikk' så ring' endda :-)

Sifka sagde ...

Det må vel svare til mine aftenmøder, som jeg er ved at kløjs i nogen gange.

Boller og te lyder hyggeligt:)

Opskrift??

Anne sagde ...

Bolleopskrift - negativ - det er sådan ta'-hvad-der-er!
Men jeg kan da oplyse, at der var A38, gulerødder, honning, sesam, solsikkekerner, spelt og tipo 0.
Og uha, som de blev gode, de store bløde boller!

HANNE sagde ...

Aha, sequence i gemmerne hva!
Næste gang jeg kommer forbi, så må vi ha et spil :-)
Jeg snakkede medd Geilsk-damen i dag. Måske tager hun garn og andet godt med den 9. i museumshaven (Hvis det var ok med arrangørerne).
Jeg kunne godt tænke mig Serafia sommer modellen.

Sifka sagde ...

Tak, det er fint nok bare at kende ingredienserne, så er det bare at prøve sig frem.