26 april 2007

HALLØJ...

Nugga fortjener en lille kammerat, sådan en lille tykmavet Golden-søster, der kan være med til at sætte fut i fejemøget her hjemme.

Det er overhovedet ikke fordi, at jeg selv er hvalpe-skruk, slet ikke, næh-nej, men tænk hvor dejligt det ville være for Nugga.
Og hun vil være en god med-hund, hun bruger virkelig tid på at sætte sig ind i opdragelse af hvalpe, hun har lige siddet og fulgt et indslag i Go' Morgen Danmark, og opsnappet et par fif!

Og Torben, du skal endelig ikke opfatte det som om, at det er mig, der plager, det er det ikke, men for Nuggas skyld, Torben, så kunne vi da måske ofre os?!
Måske med sådan en lille tumling her...

10 kommentarer:

HANNE sagde ...

Jeg holder med dig, Anne.
Den hund skal have noget selskab, så den ikke også begynder at spille playstation!

Liselotte sagde ...

Jeg holder også med dig, Anne - hvis du lover at holde med mig, når jeg advokerer for endnu en "Oskar" heroppe ;-)

Sanne B. sagde ...

Hvis han kan modstå de små bløde hundebamser, har han et hjerte af sten (hvilket han umuligt kan have, med sådan en dejlig kone). Nugga skal bare blive ved med at plage, så skal han nok gi' sig. Jeg si'r til dig (igen), det er super med to hunde.
kh
Sanne B

HANNE sagde ...

Liselotte, kan Oskar ikke reproducere sig selv, finde en sød dame og du ved...
Anne, hvis du kører på søndagstur, så svinger du da bare, rent tilfældigt, ind forbi den kennel du refererer til, så må han da være solgt :-)

Anonym sagde ...

Jeg er sikker på at næste gang vi runder rundkørslen i Engesvang, bliver vi mødt at to glade hunde - den ene med blød hvalpemave. Det vil vi glæde os til - barselsbesøget ::-)

strikke_jane sagde ...

Ha ha godt forsøg - håber det giver pote... øh, 4 poter!

Anne sagde ...

Tak for opbakningen, jeg vil tvinge ham til at læse jeres kommentarer.
Og så håber jeg sådan, at du får ret, Ella, og at der står to og logrer næste gang i kommer :-)

Anonym sagde ...

Du lyder helt som mig, her i huset er det bare katten der godt kunne tænke sig lidt modvægt af en golden hvalp.

Nu fik jeg manden gjort sikker på endnu et barn, så burde man jo mene det var en smal sag at overtale til en hund. Måske jeg skulle vente med at presse alt for meget, men for katten hvor ville katten ha' godt af en ven der siger vov.....

Sifka sagde ...

Nu er jeg, hverken hundeejer eller hundehvisker, men det ser rent faktisk ud ,som om hun trænger til hundeselskab. Du har da helt ret, i bør ofre jer. Klart.

Floderten sagde ...

Håber du får trumfet en lille ny (hvalp) igennem derhjemme. ;)
Min hund ser også nogle gange TV, men han foretrækker spændende film eller Beverly Hills! :D