Jeg kan godt li' at stå tidligt op, jeg kan også godt li' at komme ud i butikkerne før alle andre, jeg kan virkelig godt li' at få handlet ind til en hel masse dage, for det frigiver tid og energi til andre sysler, jeg elsker at komme på torvet og hente friske blomster og masser af grønt med hjem, jeg nyder at få ordnet små ærinder på apoteket, Heksekosten og boghandleren, min lørdag morgen er god.
Men jeg HADER at komme hjem med alle indkøbene, jeg sukker dybt og inderligt, mens jeg rydder ud af poserne og sætter på plads, ikke engang en super god kop kaffe, der sippes imens, kan dæmpe irritationen.
Det er så moderne med personlige trænere, shoppere og feng-shui-konsulenter, kan man mon hyre en udpakkende-stillepåplads'er...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Hold da op, det må frigive mindst 8 strikketimer at købe ind til en hel uge af gangen....men hvor har du lagt garnet?
Nøjhh - der er da mad til endnu en snestorm :o) Har ikke hørt om en personlig-stille-på-plads'er... Men kan du ikke sætte min lillebror på opgaven ???
Ja, jeg sidder og griner nu ved mit indre syn af hans desperation over pladsmanglen !! Kh Susanne
Altså, Susanne, din lillebror, han er bedst til at sludre mens jeg rydder væk.
Det er lidt med ham som med børnene, det er hurtigere at gøre det selv, han spørger for meget ;-)
Maden her får hurtigt ben at gå på, vi er ofte mere end 4 omkring bordet!
Hanne, ingen garn i dag, jeg vil se om jeg kan få en plads i Ry næste lørdag, og det ville jo være umuligt at komme hjem derfra uden uld :-)
Gid man kunne, for det er også det værste jeg ved :-)
Jeg har prøvet med den der stilpåplads´er og helt ærligt - det kan ikke anbefales!
Den tid jeg sparede brugte jeg tifold igen, da jeg i løbet af ugen skulle lave maden. Hans idé om hvor tingene har deres rette plads stemte ikke så godt overens med min:o) Så nu gør jeg det selv - men jeg sukker også højlydt.
Kh. Helle
Uf, det billede kender jeg alt for godt! Men øvelse gør mester (ha) og jeg er god til at pakke ud og stille på plads i en hulens fart, så måske man skulle overveje en fremtid som professionel efter-indkøbs-konsulent.. det lyder jo til, at der er et overset niche market der :-) Så kunne jeg måske ansætte en til at lægge det vaskede, tørrede og sammenlagte tøj på plads!
God weekend :-)
Ha-ha, samme komfur som mig, espresso kanden til højre som her i huset. Hvide skuffer som her - vi har dog en række mere. Det er lidt sjovt. Vi har en maskinpark helt til højre, ikk'? Det er meget underligt at se det billede, som minder så meget om vores køkken lige fra det hjørne.
altså, hvis jeg havde plads til alt det der ser ud som om skal på køl der, så satte jeg gerne på plads, det vil jo så KUN være den ene gang om ugen, wauvvvvvv
Det ser ud som om Sofie bare skal kaste sig ud i at blive momsregistreret :-)
Og det der med tøjet, det kender jeg også godt...
Ja, Mette, maskinerne til højre, sådan er det også her!
Vi har to rækker skuffer på hver side af komfuret, så det er ikke bordplads her mangler, der skal jo være plads til at være kreativ (læs:at rode!)
Jeg så forresten lige, at man nu kan få x-x-large køkkenskuffer, de ser godt nok store ud! Jeg synes, at vores er kæmpe, og kan rumme rigtigt meget, jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget der så kan være i de andre...
Vi har to køleskabe, Pia, netop for at kunne lægge så mange indkøb som muligt på én dag, det er skønt :-)
Og faktisk også temmeligt besparende...
Ha-ha, jeg kan se vi har det på samme måde.
Det er ok at handle ind, men udpakningen og nedpakningen er hæslig.
Og alle de andre i huset er som forduftet når poserne har holdt deres indtog.
Ja, må indrømme jeg troede jeg var den eneste der købte så stort ind - men nu kan jeg se der også er andre. Men stille på plads gør jeg selv, trods det ikke er det bedste jeg ved - men hvis jeg ikke selv gør det, kan jeg ikke finde det når jeg skal bruge det...
fortsat god weekend
Annette
Send en kommentar