08 marts 2007

SKRUK...

Jeg er hvalpesyg i denne tid, vil så gerne ha' en hund mere, og det har da bestemt ikke gjort det bedre, at der er lige et født et kuld hvalpe hos Gitte og Henning, hvor vi hentede Nugga.
Jeg bladrer i alle vores billeder af Nugga, og kan lige mærke hendes varme bare hvalpemave og dufte hendes mælkeånde.

Det er en hund fra samme kuld som Nugga, der er mor til hvalpene; Muffin må ha' været noget hurtigere ude end Nugga, der først nu er i sin anden løbetid.
Kennel Westend avler de skønneste hunde, både af sind og skind, vi ha' én mere, mindst!

Torben er ikke så skruk, som jeg er, men om nogle få uger, når hvalpene begynder at tumle rundt, så vil jeg igen og igen hive ham til computeren, vise ham billederne, og både åååhhh'e og nåhhhh'e og så være døv og blind for, at han siger brun Labrador!
De to ord kan ikke passere i mine ørergange, der er fyldt op med lys Golden, lys Golden, lys Golden...

6 kommentarer:

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Du behøver slet ikke at åhh'e og nååhh'e overfor mig... er helt solgt allerede!!! (har desværre kun lille lejlighed på 56kvm, så hund må vi nok undvære lidt endnu).

Klø på, så er hvalpesejren måske hjemme? ;-)

Kh Karen S

Anonym sagde ...

Fortsæt du bare! Mon ikke det lykkes...?! Jeg kender det alt for godt. Bare en lillebitte én til, som for vores vedkommende vil vokse sig ret stor!

IF Stjernen sagde ...

Jeg er ved at lære Rasmus at sige Beagle - så kan han være med til at plage sin far ;-)

Sanne B. sagde ...

Fortæl ham at brun labrador er en "mode"-hund og han vil vel ikke ligge under for modens skiftende luner?
Kan kun anbefale at få hund nr. 2 - det er bare det bedste vi har gjort, både for os selv og for Hugo som blev "storebror".
kh
Sanne B (igen)

Anonym sagde ...

Jeg kan godt huske dine overtalelsesevner i forbindelse med vores kat nummer to - find dem frem igen, Anne - du kan godt.

Det ville nu være flot med en brun labrador til Nuggas lyse pels - det ville glæde en æstetiker som Torben ;-)

Anonym sagde ...

Lys Golden, brun lab – I dont care. Jeg vil bare ha’ en hund. Åhhh hvor du dog frister med dit link og åhhhh hvor vi dog savner vores gamle store gyldne af slagsen. Nu får vi nøjes med vores kat og når tiden så igen er den rigtige, ja så kan INTET stoppe mig. Jeg vil ha’ vovhund igen, bare ikke lige nu, hvor savnet ellers er størst. Fornuften råder. Men engang skal der igen flytte en golden ind her i huset, til tuerne i skoven, til hygge i sofaen og til at klappe uden at den vælter….