11 marts 2007

HOS LANGE...

Fredag gik turen omkring fristelsernes hus, der var fødselsdagspenge med fra farmor, og jeg havde bestemt, at det var her, de skulle omsættes.
Men det var ikke let at vælge, nej det var ej, for Lange var spækket med lækkerier og jeg måtte luske længe rundt, før jeg havde valgt, hvad der skulle med hjem.

Men jeg kommer igen, og sikkert igen, for der var rigtigt meget, der ville være dejligt at ha'...
Der var gode fund på hylden med skiltet "II. sortering - vi gider ikke se på det længere", både æbleskålen og den lille lyserøde sukker/blomster-ting er derfra.
Skålen med overføringsbilledet måtte også med hjem, og nu går jeg lidt og sukker over, at de små unger med de gyldne kroner stadig står hos Lange, de skulle ha' stået her!

Men jeg kommer igen...

5 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Uha, de kroneunger skulle jeg da slet ikke have set... *suk*

ella sagde ...

De er så skønne, de kroneunger - der er også en vase - :-)

Nanna sagde ...

Vi fik 4 dejlige krus fra Langes i bryllupsgave, fra et af vores vennepar, der har rødder i Aalborg. Vi bruger dem dagligt med stor fryd - en dag må jeg vist besøge butikken.

Lene sagde ...

Hvor er det skønne ting Anne,men jeg kan ikke lige se, hvad kronebørnene danser rundt om, er det en skål, stor eller lille ?

Et tillægsspørgsmål: hvorfor vasker og spænder I eks. Annefødder halstørklædet ud ?

Anne sagde ...

Men nu så du dem, Liselotte, de er så fine!

Vasen de danser omkring, Ella,den vil jeg lægge min klamme hånd på i løbet af foråret :-)

Sikke en dejlig bryllupsgave, Nanna, du må forbi Lange en dag, det er en totaloplevelse.

Lene - skålen på billedet er vel små 10 cm. høj og 15 i diameter, ikke voldsom stor, men voldsom lækker ;-)
M.h.t Annefødderne, så er det en god idé at skylle arbejdet op og spænde det lidt ud, det får mønsteret til at træde meget mere frem.
Jeg spændte nu ikke mit op, men lagde det ud på spisebordet på et stort håndklæde og gik og strakte og glattede med hænderne.