Eftermiddagen er tilbragt i selskab med strikketøj og havebøger, drømme og et enkelt realitetstjek, det har været dejligt, der har været plads til begejstring og ingen til at modsige mig.
Jeg drømmer altså sådan om en hængesofa, vi har desværre bare ingen store gamle træer i vores have, alt er stadig under 3 meter, tyndt og bøjeligt, men jeg må eje én alligevel!
Egentlig vil jeg gerne ha' fingrene i en halvgammel hvid en af metal, med baldakin og hele svineriet; der skulle være bløde hylder og gode fjedre, så jeg kunne ligge der og gynge lidt på varme sommerdage med bare tæer og hovedet skjult under en stråhat...
Men de er ikke sådan at finde, de er for nye og for grimme, så nu må jeg ha' Torben ud i et lille byggeprojekt, nogle stolper, noget beton og en stor havebænk uden ben, det må kunne lade sig gøre.
Jeg lader ham stå for udregninger, støbning og montering, og så skal jeg nok komme bagefter med metervis af hynder, masser af klatreroser, kølig vin og små lækre madder.
Hva' med "Kir Royal", "Paul Noël" eller "Gerbe Rose", lyder det ikke lige som roser, der kunne smykke en sådan hænge-anordning, og skabe en fortyllet stemning i sommeraftenen...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Jeg tror lige, jeg har bogen, du skal kigge i......
Ude på Skolegade et sted, ligger en butik med brugskunst mm. De havde i sommers nogle amerikansk-lignende havebænke, som var lavet som en gyngebænk. Jeg har også set en alm. hvid bænk lavet om til en hængebænk med kæder i..
Det ser hyggeligt ud - og så kan jeg se Clara Friis pæretræer - verdens bedste pærer.
Hilsen
Mette G.
Poul N. rosen kan jeg anbefale,den er smuk og meget velduftende.Miri
Det ser bare djligt ud. Jeg synes at fornemme duftene fra alle blomsterne. Jeg sidder selv med mange tanker om hvad der skal købes til haven i år.
God aften Duddelutte.
Du har mange evner, Anne - jeg ville også elske havegynge :-)
hvad jeg ledte efter, tak
Send en kommentar