26 marts 2007

EN SLAGS BIBEL...

Der er landet en bog fra Amazon i dag, og allerede ved første gennembladring kunne jeg mærke, at den kommer til at være min tro følgesvend i alle strikkeårene, der forhåbentligt venter forude.

Hanne har flere gange omtalt den med kærlighed og i meget rosende toner, og efter at ha' set nogle af de lækkerier hun frembringer ved hjælp af The Knitters Handy Book of Sweater Patterns, så måtte jeg også eje én!
Det har jeg nu, og der er nu nærmest ikke grænser for, hvilke kreationer der kan skabes med bogen i hånden.

Der er sweaters på alle måder, med tilsatte ærmer, med raglan, med saddelskuldre, der er til store og små, til garn i alle tykkelser, der er fine overskuelige skemaer at følge, det er bare at komme i gang...Jeg har allerede været i skufferne for at kigge efter materialer, der råber på at blive brugt til forsøgs-strik, men endnu er der ikke hevet noget op, der en en Fisker og en Zebra, der skal være af pindene, inden denne nye strikke-bibel skal indvies.
Men for pokker, hvor skal der bladres, skitseres, regnes og drømmes!!

Jeg ved ikke, om du læser med her, Hanne, men hvis du gør, så tak for de mange rosende ord om Ann Budds bog, jeg kan se, at den er mere end alle pengene værd...

6 kommentarer:

HANNE sagde ...

Åh, den ser god ud, din nye bog. Du sværmer vist lidt for de trøjer med raglan og mønster foroven (som billedet). De er vildt søde til ungerne, de ligner dem, man selv havde som barn :¤)
Skal vi snart købe stof?

janos sagde ...

Jeg elsker raglan, med og uden mønster, Hanne!
Bogen skulle jeg vist ha'købt for længe siden, der er masser af godt at hente der i.

Stoffer - ja lad os tage ud og kigge hvad der er at få!

janos sagde ...

Øhhhh!!??
Jeg sidder ved Torbens computer, derfor den lidt underlige identitet ;-)
Det er altså mig Anne!!

HANNE sagde ...

Øhhh, der tog du rø... på mig et kort øjeblik.....Hvem er Janos...det lyder lidt eksotisk/græsk! Hvad har i egentligt gang i der ude i Engesvang?
Jeg er tidligt hjemme onsdag og torsdag og SÅ er der ferie!

Losarinas mor sagde ...

Der er ikke noget bedre en bøger!
Tillykke med den nye bibel.

anne (den anden af slagsen) sagde ...

Den ser da skøn ud den bog. Måske den skulle på ønskesedlen, man fylder jo snart...