DE KOM, DE SVANG, OG LØB MED DET HELE...

Dagen har stået i badminton'ens tegn, klubmesterskaber i hallen, far og mor har heppet og pigerne svinget ketcheren.

De er glade for at spille, træner trofast og koncentreret, og fik i dag belønningen for det, de snuppede, hvad der var at snuppe af medaljer, og sidder nu ret selvfede og tilfredse oppe i sofaen, og kan rigtig bekræfte hinanden i, at de altså er ret gode.
Det er fint nok, for de gør det med selvironi og smil i stemmen, og det er også okay at være glad for at vinde...

De vandt deres årganges double, og klarede det uden at hvæse ret meget af hinanden under kampene, en fjer i søsterhatten!

Finalen i single endte de med at skulle spille mod hinanden, så vi måtte lave et lille improviseret familiemøde inden kampen, hvor vi lige måtte frasige os ansvaret for opmuntrende tilråb og stillingtagen til uretfærdige kendelser og sådan.

Det var der forståelse for, og selvom Laura før kampen sagde, at hun ville la' Amanda vinde for at slippe for surhed, så glemte hun det vist og skruede bissen på, og de spillede en lang, flot og meget ligeværdig kamp.

Lillesøster vandt meget knebent, husfreden og idyllen er intakt...